Præsentation afholdt d. 23. februar på et informationsmøde om kandidatuddannelsen i Digital design på Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet.
Formålet var at fortælle min historie om hvordan jeg var kommet i job efter at have læst Multimedier på AU.
Slides til introgang for masterfagpakken Webkommunikation og Sociale Medier, It-vest, Au, Arts, Center for undervisningsudvikling og digitale medier v. ekstern lektor, Nicholai Friis Pedersen
Slides fra fælles symposium på Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konferencen 2016 ved Christian Dalsgaard, Rikke Toft Nørgård, Søren Bengtsen & Anders Hjortskov Larsen
Præsentation afholdt d. 23. februar på et informationsmøde om kandidatuddannelsen i Digital design på Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet.
Formålet var at fortælle min historie om hvordan jeg var kommet i job efter at have læst Multimedier på AU.
Slides til introgang for masterfagpakken Webkommunikation og Sociale Medier, It-vest, Au, Arts, Center for undervisningsudvikling og digitale medier v. ekstern lektor, Nicholai Friis Pedersen
Slides fra fælles symposium på Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konferencen 2016 ved Christian Dalsgaard, Rikke Toft Nørgård, Søren Bengtsen & Anders Hjortskov Larsen
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskabermeyler
Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på uformel vis. Kun 20 % af den viden der tilegnes sker gennem traditionelle og formelle
læringsprocesser(undervisning). Paradokssalt nok ser vi, at organisationer og e-learning virksomheder
fastholder fokus og satser de fleste ressourcer på den formelle læring. Vi har derfor stillet spørgsmålet:
Har organisationen råd til ikke at satse på de sidste 80 %, som omfatter medarbejdernes foretrukne
læringsform?
Præsentationen vil omfatte en gennemgang af de resultater, der i et specialeprojekt på IT-Universitetet i København er fremkommet
omkring uformelle læringsprocesser, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af socialt
software. Der vil blive præsenteret konkrete problemstillinger plukket ud fra udvalgte organisationers arbejdspraksis. Vi vil herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvordan tilegner organisationens medarbejdere sig kompleks viden?
Hvordan håndterer organisationen fastholdelse og opdatering af en stadigt voksende og konstant
foranderlig viden?
Præsentationen vil også fremlægge den nye læringsteori Connectivismen, der i modsætning til de traditionelle teorier, har fokus på læring i netværk. Vi vil komme med bud på hvordan denne teori kan omsættes til konkrete løsninger understøttet af sociale software værktøjer som wikier, blogs, tagging og RSS.
Similar to Introduktion - Mobile og sociale medier F14 (20)
This document discusses motivation theories and participatory culture in online communities. It covers self-determination theory and distinguishes between intrinsic and extrinsic motivation. Factors like relatedness, competence and autonomy can facilitate more internalized extrinsic motivation. Uses and gratification perspective and organizational commitment are two views of motivations. Motivations to use sites include getting information, sharing information and entertainment. Motivations to contribute include purposive value, self-discovery and maintaining social connections. Barriers to participation and the distinction between lurkers and registered users are also addressed.
2. Mobile
og
Sociale
Medier
F14
•
ANDERS
HJORTSKOV
LARSEN
Medievidenskabelig/journalisFsk
baggrund
Arbejder
med:
JournalisFk
i
nye
medier
Faglig
formidling
Undervisningsudvikling
ahlarsen@tdm.au.dk
4. DENNE KURSUSGANG:
1. De studerende præsenterer sig selv og
deres forventninger til faget
2. Præsentation af faget
3. It-setup, gruppearbejde
4. Pause
5. Introduktion til internettet
6. Gruppearbejde
7. Afsluttende fælles diskussion
8. Næste gang
5. Kursuskatalog
2014
• Fokus
på
mobile
og
sociale
mediers
kommunikaFve
potenFaler
og
deres
anvendelse
og
diskutere,
hvordan
de
ændrer
på
forholdene
mellem
professionel
aktør
og
bruger.
• Diskutere
de
nye
kommunikaFonsmønstre
på
neUet.
• Fokus
på
de
strategiske
udfordringer
og
potenFaler
ved
mobile
og
sociale
medier.
• Et
oplæg
fra
en
aktør
i
kommunikaFonsbranchen.
6. Krav
Fl
eksamen
Ved
bedømmelsen
af
prøvepræstaFonen
vil
der
blive
lagt
vægt
på
i
hvor
høj
grad
den
studerende:
• Viser
dybtgående
indsigt
i
det
aktuelle
emne.
• Viser
evne
Fl
at
afgrænse
en
problemsFlling
og
gennemføre
en
forholdsvis
omfaUende
undersøgelse
og/eller
analyse
af
denne.
• Viser
evne
Fl
at
udvælge
og
kombinere
metodiske,
teoreFske,
analyFske
og/eller
it-‐
konstrukFve
Flgange
inden
for
emnet.
7. Prøveformer
10
ECTS
1. Fri
hjemmeopgave:
ekstern
censur,
7-‐trinsskala
(75
%
Flstedeværelse)
Opgaven
kan
udarbejdes
i
samarbejde
med
andre
studerende,
dog
således
at
alle
dele
af
opgaven,
undtagen
problemformulering
og
konklusion,
kan
gøres
Fl
genstand
for
individuel
bedømmelse.
12-‐15
sider
pr.
studerende.
2.
Bunden
hjemmeopgave:
ekstern
censur,
7-‐trinsskala-‐
Uden
undervisningsdeltagelse
aflægges
prøven
som
bunden
skri_lig
opgave.
Omfang:
20-‐25
sider.
EksaminaFonsFd:
3
uger
8. Prøveformer
20
ECTS
1. Fri
hjemmeopgave:
ekstern
censur,
7-‐trinsskala
(75
%
Flstedeværelse)
Opgaven
kan
udarbejdes
i
samarbejde
med
andre
studerende,
dog
således
at
alle
dele
af
opgaven,
undtagen
problemformulering
og
konklusion,
kan
gøres
Fl
genstand
for
individuel
bedømmelse.
20-‐25
sider
pr.
studerende.
2.
Bunden
hjemmeopgave:
ekstern
censur,
7-‐trinsskala-‐
Uden
undervisningsdeltagelse
aflægges
prøven
som
bunden
skri_lig
opgave.
Omfang:
35-‐40
sider.
EksaminaFonsFd:
3
uger
9. 20
ECTS
Basis-‐pensum
og
opgaver
undervejs
tager
udgangspunkt
i
10
ECTS
kursus.
Studerende,
der
tager
kurset
som
20
ECTS,
skal
angive
yderligere
min.
800
siders
pensum
og
indlevere
en
synopsis
af
deUe
pensum
på
5
sider
(á
2400
enheder,
eksl.
referencer,
+/-‐
10%).
Synopsis
indleveres
Fl
og
skal
være
godkendt
af
underviser
før
indlevering
af
eksamensopgaven.
10. Sociokulturel
Læringsteori
• Selvstyrede
læringsakFviteter
• Læring
udspringer
af
handlinger,
der
sigter
mod
at
nå
et
mål,
løse
et
problem,
besvare
et
spørgsmål,
etc.
(Dewey
1916)
• Viden
knyUer
sig
som
udgangspunkt
Fl
individets
egne
erfaringer
i
interakFon
med
verden”
(Dalsgaard
et.
al
2013)
• Socio-‐cultural
theory
places
acFons
of
the
individual
within
a
social
pracFce
with
other
individuals
and
other
goals.
(Dalsgaard
2009)
17. • Vores
primære
kommunikaFonsplalorm
• Bliver
brugt
Fl
oplysninger
mellem
undervisere
og
studerende.
• Særligt
vigFge
beskeder
bliver
sendt
ud
Fl
alle
gruppemedlemmer
via
mail
(altså
den
mail
I
har
opreUet
jer
med
på
Pages)
• I
er
velkomne
Fl
at
opreUe
egne
grupper
i
Pages
Fl
fx
gruppearbejde
osv.
• Lukket
vs.
Åben
gruppe?
19. Bloggen
Sociale
Medier
• En
faglig
blog
• Til
slides,
videooplæg,
præsentaFoner,
faglige
indlæg
• Er
åben
for
omverden.
Det
betyder
at
alt,
hvad
der
lægges
op
i
princippet
skal
kunne
læses
og
forstås
af
udenforstående
–
alt
hvad
der
lægges
på
bloggen
er
af
formidlende
karakter!
• I
er
velkomne
Fl
at
opreUe
egne
blogs
i
Pages
26. HVAD ER INTERNETTET?
InterneUet
er
den
teknologi,
der
understøUer
informaFonssamfundets
netværksstruktur.
Gør
det
muligt
at
overskue
netværk
og
arbejde
med
dem.
30. Hvilke
medieforståelser/
medieniveauer
arbejder
vi
med?
– Hardware
– InterneUet
som
medie
i
sig
selv
– Tjenester
(Facebook,
Skype)
– FunkFoner/Apps
(Facebook-‐chat,
Google
translate)
– Modaliteter/symbolske
formater
(lyd,
visuelt,
tekst
osv.)
– DistribuFonsnetværk
(hUp-‐protokoller,
LAN,
GPS)
31.
32.
33. Nancy
Baym
”The digital age is distinguished by rapid
transformations in the kind of technological
mediation through which we encounter
each other”
– Baym 2010
34. HVORDAN KAN NETTET ANALYSERES?
Syv nøglebegreber:
- Interaktivitet
- Temporal struktur
- Sociale signaler
- Opbevaring
- Replikabilitet
- Rækkevidde
- Mobilitet
35. Mobilitet
• Perpetual
contact
–
konstant
kontakt
• Er
der
problemsFllinger
ved
at
have
det
hele
Fl
rådighed
hele
Fden?
36. Real
vs.
Virtuel
dikotomi
• Offline/online
dikotomi
• ”We
don’t
enter
the
web
anymore;
it
is
all
around
us”
(Gordon
&
de
Souza
e
Silva
2011)
• Forventer
mere
af
tjenester
på
neUet
end
af
fysiske
møder?
• Er
vi
”Alone
Together”?
(Turkle
2011)