Kommunikationsteori, social cues og interpersonel kommunikation.

1. Kommunikation i digitale rum

2. Program
10-­‐12:
Fremlæggelser
af
deltagernes
opgaver
12-­‐13:
Frokost
13-­‐14:
Kommunika>on
i
digitale
rum
(Anders)
14-­‐15:
Gruppearbejde
15-­‐16:
Interak>vitet
og
brugerinvolvering
(Claus)
16-­‐17:
Gruppearbejde
på
blogindlæg
17-­‐18:
Afslutning,
det
videre
forløb

3. Shannon
&
Weaver

4. Peirce

5. Roman
Jakobson
Sprogfunk*oner:
• Emo*v
–
(Afsender)
• Kona*v
–
(Modtager)
• Referen*el
-­‐
(Kontekst)
• Fa*ske
-­‐
(Kontakt)
• Metasproglig
-­‐
(Kode)
• Poe*sk
-­‐
(Udsagn)

6. Hvilke
sociokulturelle
implika>oner
har
inds>Yelsen
af
et
nyt
medie?
MEDIUM
THEORY

7. Meyrowitz
1994
• Hvad er mediets unikke karakteristika?
• Hvordan påvirker mediet det sociokulturelle
felt?
Medieteori
•

9. Audience segregation

12. Poli>et
på
Twicer

13. Kommunika>on
i
digitale
rum

14. Kommunika*on
på
ne=et
• Ingen
tydelig
afsender
-­‐
meget
polyfoni
• Nye
kommunika>onsmodi
• Sammensmeltning
af
massemediekommunika>on
og
interpersonel
kommunika>on
• Svært
at
isolere
kontekster
• Nye
kulturelle
fællesskaber,
mange
nicher
• Personalisering

15. Vilkår
i
forhold
*l
interne=et
• Afsender
må
reducere
kompleksitetsgraden
• Permeabiliteten
skal
tages
alvorligt
• Dynamisk
og
dialogisk
internet
Hoff-­‐Clausen
2008

16. Social
Cues
• “Cues
filtered
out”
–>
mindre
personlig
kommunika>on
• Mindre
personlig
kommunika>on
–>
større
risiko
for
‘fejlkommunika>on’
og
misforståelser.
• Digital
kommunika>on
=
en
ringere
version
af
face-­‐to-­‐face
kommunika>on
?

17. Social
Cues
Sociale
signaler
som:
• Ansigtsudtryk
• Blikkets
retning
• Positur
• Beklædning
• Lugte
• Fysisk
kontekst
• Fysisk
fremtoning
• Kroppens
retning

18. Færre
social
cues:
Ligeværdigt
eller
antagonis*sk?
”There
is
a
grain
of
truth
in
those
claims,
but
they
are
inadequate
to
explain
what
people
do
with
language
online.”
Baym
2010,
p.
70

19. Social
Cues
I
stedet
for
at
spørge
hvad
mediet
gør
ved
kommunika>onen,
kan
man
spørge
hvad
individer
gør
med
medieret
kommunika>on.

20. Sociale
medier
Kaplan
&
Haenlein
2009
• Web
2.0-­‐funk>onaliteter
muliggør
sociale
medier
• Brugerinvolvering
er
den
kulturelle
forudsætning

21. Cues
filtered
out
• Cues
filtered
out:
Skelner
mellem
at
formidle
følelser
og
at
formidle
sociale
signaler.
• Baym:
Tilgangen
>lskriver
mennesker
for
dårlige
evner
>l
op>mere
vores
kommunika>on
og
interak>on,
så
den
passer
situa>onen.

22. Yik
Yak
–
Anonymt
socialt
medie

23. Mixed
Modality
”I’ll
argue
that
mediated
interac>on
should
be
seen
as
a
new
and
eclec>c
mixed
modality
that
combines
elements
of
face
to
face
communica>on
with
elements
of
wri>ng,
rather
that
as
a
diminished
form
of
embodied
interac>on.”
Baym
2010,
p.
51

24. Mixed
Modality
En
kombina>on
af
elementer
som
vi
kender
fra
både
kropslig
(embodied)
og
ikke-­‐kropslig
(disembodied)
kommunika>on.
• Den
konkrete
kombina>on
vælges
ud
fra:
– Mediets
beskaffenhed
– Den
gældende
diskurs.

25. Mundtlig
diskurs
• Kommunika>onspraksisser
trækker
på
mundtlig
diskurs,
fx
chat,
fora,
blogs.
• Adskiller
sig
fra
talen
ved
at
være
asynkron
eller
nærsynkron,
replikerbar
mv.
• Minder
om
interak>onsformen
ved
at
være
uformel,
associa>v
og
ikke
nødvendigvis
målrecet.

26. Kommunika*on
i
digitale
rum
• Cues
er
ikke
filtered
out
-­‐
de
gengives
i
nye
former.
• Flaming
er
ikke
så
dominerende,
som
antaget
i
den
populære
diskurs.
• Communi>es
med
stærke
bånd
kan
godt
dannes
i
internetkontekst.

27. Communi>es
Netværksindividualisme
Rolle,
alias
Eget
navn
Hierarki
Decentralt
netværk
Netværkskommunika>on
-­‐
Lee
Rainie
&
Barry
Wellman
2012

28. • Fællesskabskommunika>on
bliver
udskiYet
med
netværksindividualisme
• Sociale
netværk
kan
dog
netværkskommunikere
på
tværs
af
e-­‐mails,
telefoner,
sites,
blogs,
SNS,
mobil-­‐apps
og
face-­‐to-­‐face-­‐interak>oner.
• Distribueret
fællesskab
–
Networked
collec>vism
Baym
2007
Networked
Collec>vism

29. Netværks-­‐
og
fællesskabskommunika>on
• Interpersonel
kommunika>on
over
mange
forskellige
plasorme.
• Social
iden>tet
og
gruppeiden>tet
kan
være
svært
at
synliggøre.
• Afgrænsningen
er
vig>g
for
undersøgeren.

30. Netværks-­‐
og
fællesskabskommunika>on
• Fællesskaber
som
et
selvorganiserende
interak1onssystemer.
• Fællesskaber
er
ikke
længere
fastknycet
>l
face-­‐to-­‐face
interak>oner
i
samme
*d
og
rum.
• Essen>elt
at
alle
som
udgangspunkt
har
adgang
>l
kommunika>onen
(kommunika>vt
rum).

31. Meningsgrænse

32. Netværks-­‐
og
fællesskabskommunika>on
• Netværk
er
en
samling
af
indbyrdes
forbundne
knudepunkter
(Castells)
• At
netværke
som
en
kompetence,
social
kapital.
• Hele
samfundet
gennemsyres
af
netværksstrukturen.
• Linaa:
– Onlinenetværk
uden
privilegeret
punkt,
decentralt
– Social
arkitektur
udgjort
af
rela>onerne
– Synliggørelse
af
netværksrela>oner
via
fx
Facebook

34. Filter
Bubble
De
øgede
muligheder
for
personalisering
på
necet
har
i
nogle
kredse
givet
anledning
>l
bekymring
i
forhold
>l
den
frasortering
af
poten>elt
relevant
informa>on,
som
tendensen
medfører
(Pariser
2011)

35. Sociale
Medier
som
ekkokammer?
-­‐ Bakshy
2012
”The
informa>on
we
consume
and
share
on
Facebook
is
actually
much
more
diverse
in
nature
than
conven>onal
wisdom
might
suggest.
We
are
exposed
to
and
spread
more
informa*on
from
our
distant
contacts
than
our
close
friends.
Since
these
distant
contacts
tend
to
be
different
from
us,
the
bulk
of
informa>on
we
consume
and
share
comes
from
people
with
different
perspec*ves.”

36. Facebook:
netværk
eller
fællesskab?
• Hvilke
funk>oner
henviser
>l
hvilken
struktur?

37. Facebook
• Facebook
et
socialt
netværkssite
for
folk
som
allerede
er
venner?
• Facebook
som
et
kvasi-­‐massemedie?
• Facebook
er
en
tjeneste
med
et
hav
af
forskellige
medietyper
og
brugsformer,
som
brugere
kan
anvende
forskelligt.

38. Gruppeopgave
1
• Find
en
organisa>ons
Facebook-­‐side
• Den
skal
indeholde
dialog
med
brugere
• Hvilke
kommunika>ve
processer
er
på
færde
og
hvilke
social
cues
er
på
spil?
• Skriv
tankerne
ned
i
et
Google
Doc
• Det
skal
ende
ud
i
et
blogindlæg,
som
skal
afleveres
eYer
Gruppeopgave
2

39. Gruppeopgave
plenum
• Hvad
er
det
svære
ved
denne
opgave?
• Hvilke
gråzoner
er
der?
• Idealformerne
vs.
Empiri

40. Analyseopgave
2