2. Mobile og Sociale Medier
ANDERS HJORTSKOV LARSEN
Medievidenskabelig/journalistisk baggrund
Arbejder med:
Journalistik i nye medier
Tværmediel kommunikation
ahlarsen@tdm.au.dk
http://pages-tdm.au.dk/members/anders_larsen/
3. Mobile og Sociale Medier
Nicholai F. Pedersen
Medievidenskabelig baggrund
Arbejder med:
Læring med nye medier
Udvikling af speciale-app
ReflecTable
http://pages-tdm.au.dk/members/nfpedersen/
5. DENNE KURSUSGANG:
1. De studerende præsenterer sig selv og deres
forventninger til faget
2. Præsentation af faget
3. It-setup, gruppearbejde
4. Pause
5. Introduktion til internettet
6. Gruppearbejde
7. Afsluttende fælles diskussion
8. Næste gang
6. Krav til eksamen
• Har indblik i centrale dele af fagets
genstandsområde og teoridannelser.
• Har indblik i anvendelse af sociale medier i
specifikke organisatoriske sammenhænge.
• Kan udvælge og implementere sociale medier i
organisationer på baggrund af teoretisk refleksion.
• Kan administrere kommunikationssituationer, så
organisationen fremstår troværdig.
9. • Vores primære kommunikationsplatform
• Bliver brugt til oplysninger fra underviseren til
studerende.
• Særligt vigtige beskeder bliver sendt ud til alle
gruppemedlemmer via mail (altså den mail I har
oprettet jer med på Pages)
• I er velkomne til at oprette egne grupper i Pages til
fx gruppearbejde osv.
11. Bloggen Sociale Medier
• En faglig blog – Vi deler med ”Mobile og Sociale
Medier”
• Til slides, videooplæg, præsentationer, faglige
indlæg
• Er åben for omverden. Det betyder at alt, hvad der
lægges op i princippet skal kunne læses og forstås
af udenforstående – alt hvad der lægges på bloggen
er af formidlende karakter!
• I er velkomne til at oprette egne blogs i Pages
19. Agenda/Dagens menu
• Grundlæggende om internettet og sociale
medier
• Det alletids- og allestedsnærværende
internet og en teoretisering af dette
• Oplæg til gruppearbejde/-diskussion
20. HVAD ER INTERNETTET?
Internettet er den teknologi der
understøtte
informationssamfundets
netværksstruktur. Gør det muligt
at overskue netværk og arbejde
med dem.
21. HVAD ER INTERNETTET?
Netværket problematiserer
strukturer, der kendetegner
mindre communities: Mange kan
kommunikere med mange, alle kan
komme til orde og alles talenter
kan tydeliggøres. Hierakier
erstattes af metitokratier!
22. HVAD ER SÆRLIGT VED INTERNETTET?
Internettet kan fungere som
distributions-netværk for
kommunikationsformer, som vi
normalt kender fra andre
medier
23. HVAD ER SÆRLIGT VED INTERNETTET?
Internettet er et
kommunikationsmiddel, der for
første gang gør det muligt for
mange at kommunikere med
mange på et givent tidspunkt og på
globalt plan
– Castells
24. HVAD ER SÆRLIGT VED INTERNETTET?
Internettet er både et
massemedie og et personligt
interaktionsmedie - ligesom
det relativerer skellet mellem
offentlig og privat
kommunikation
25. Det er denne her vej, det går. Vi har
uploadet en række relevante
rapporter, hvori I kan se tallene i G-
Drive:)
28. Brugerne skaber indhold,
værdi, katagorisering,
prioritering osv.
Virksomhederne stiller
platforme til rådighed for
brugeraktivitet, høster og
videresælger data
29. Nancy Baym
”The digital age is distinguished by rapid
transformations in the kind of technological
mediation through which we encounter each
other”
– Baym 2010
30. HVORDAN KAN NETTET ANALYSERES?
Nancy Baym - syv nøglebegreber
- et værktøj til at differentiere medier fra hinanden. I en
medieanalyse kan det bruges til at adskille nettet fra andre
medier.
- Interaktivitet
- Temporal struktur
- Sociale signaler
- Opbevaring
- Replikabilitet
- Rækkevidde AU
- Mobilitet CUDiM
31. Nancy Baym - syv nøglebegreber
- Interaktivitet - nettet adskiller sig fra andre medier ved
større interaktivitet/flere interaktionsmuligheder/nye former
og hybrider
AU
Model af Jon Hoem 2006 - reference findes i semesterplanen CUDiM
32. Nancy Baym - syv nøglebegreber
- Temporale struktur - på nettet er kommunikationsgenrer fra
andre medier repræsenterede og - ofte i form af hybrider af
kendte genrer - forekommer også genrer, der ikke
repræsenteres i andre medier.
Det ses i en række medieformer, som dem der er oplistet her:
- Email
- Fora
- Sociale netværkssites
- LBS - via mobile enheders mulighed for at knytte
sociale netværk og information til lokalitet (anvendes i
og uden for sociale netværkssites) AU
CUDiM
33. Nancy Baym - syv nøglebegreber
- Sociale signaler (Social cues)- via nettet er der mulighed
for en lang række sociale signaler, der ikke tidligere har
været samlet i andre medier - dog er fysisk kontakt og duft
stadig kun forbeholdt face-to-face.
AU
CUDiM
34. Nancy Baym - syv nøglebegreber
Opbevaring - I modsætning til f2f, hvor en ytring -
medmindre den optages - forsvinder så snart den er sagt,
så kan alt lagres på nettet. Denne affordance udmynter sig
i:
At nettet bliver en vidensresource - kollektiv hukommelse
som alle - nu da produktionsmidlerne er relativt frie - kan
bidrage til
At en interaktivitet byggende på registrering af
brugeradfærd er mulig. -Denne kan anvendes
til datahøst og til dynamiske webtjenester
der udvikler sig og ændrer karakter efter brugeradfærden
AU
CUDiM
35. Nancy Baym - syv nøglebegreber
- Replikabilitet - alting kan meget hurtigt repliceres og deles
eller syndikeres i andre sammenhænge, hvad end det er i
original form, ændret form eller i konstallation med andet
indhold.
- Rækkevidde - på nettet er der ikke så mange forhindringer for,
hvem der kan modtage en meddelelse - andet end måske en
sprogbarriere - modsat traditionel radio- og tv.
AU
CUDiM
36. Nancy Baym - syv nøglebegreber
- Mobilitet - mobiltelefonen gør, at i princippet alle
medierede kommunikationsgenrer er ved hånden, uanset
hvor du befinder dig. Kommunikationens afhængighed af
rum udviskes mere og mere med nettet.
AU
CUDiM
38. Det alletids- og allestedsnærværende internet
• Ikke mindst med de mobile medier kommer
individets personlige, sociale og fysiske kontekst til at
præge kommunikation og information (Dalsgaard,
Friis Pedersen Aaen)
• Det skyldes deres evne til at udsende push-
beskeder, og deres anknytning til gps-teknologi,
hvormed brugerens lokation kan blive afgørende
for kommunikation og information
• Karakteristika fra nettet så som målrettede
meddelelser (ud fra registrering af brugerens
netadfærd) og personalisering arves af det mobile
internet . Der tilføjes blot en fysisk dimension -
eller denne bliver ihvertfald kraftigt forstærket.
39. Det kontemporære web
Begreber der kan andenvendes til at nå
tætere på en forståelse af den stigende
betydning individets kontekst har fået er:
Perpetual contact (Katz Aakhus) - social kontekst
Personalisering (Luckacs; Kaeplein) - personlig kontekst
Stedsspecifik kommunikation og information (Gordon e de Silva) -
fysisk kontekst
40. Perpetual [vedvarende] kontakt
• Man kan hele tide trække på sit sociale netværk
uanset, hvilken situation man måtte befinde sig i.
• Dette knytter sig ikke så specifikt til internet på
mobilen
• Internettet har dog tilført, at mange til mange
kommunikation kan foregå her-og-nu, så det har
øget mulighederne
• Derudover er det via push-beskeder muligt at få at
vide, hvem fra ens netværk, der er i nærheden
41. Personalisering
• Via registrering og analyse af data ud fra
målepunkter relateret til individets
kontekst skabes et personaliseret
informationsoutput.
• To former for personalisering: aktiv og
passiv
• Selvforstærkende (feedback) loop (jf.
Pariser filter bubble)
42.
43. Stedsspecifik komm. og inf.
Stedsspecifik kommunikation og
information kan defineres som
kommunikation eller information som er
tagget med metadata om længde- og
breddegrader, eller som er foranlediget af
proximitet af et bestemt sted (...) -
Dalsgaard, Friis Pedersen Aaen
44. Stedsspecifik komm. og inf.
Stedsspecifik komm. og inf. kommer til udtryk på to
måder:
1. I tjenester hvor stedet er udgangspunkt for komm.
og inf. - location based services (FourSquare, Google
Latitude og DMI-byvejret)
2. I tjenester der tilknytter stedsangivelser til den
komm. og inf., der allerede udspiller sig (Google+ og
Facebook)
• Man kan sortere i inf. og komm. ud fra relevante
lokationer eller fysisk nærhed.
• Det har også påvirket nettet, som ændrer karakter alt
45. Gruppearbejde
• Diskuter hvordan de sidste 5-6 år af internettets
udvikling har præget jeres liv og dagligdag
• Træk på de begreber, der er blevet behandlet i
forelæsningen (dem fra Baym og dem fra
Dalsgaard, Friis Pedersen Aaen). I må også gerne
fremhæve tjenester, der spiller en stor rolle for
jeres hverdag/arbejde/hobby ift. kommunikation og
information.
• Skriv et indlæg på bloggen og tænk på formidlingen
