Introduktion, it-setup, Internettet

1. Digital
Kommunika.on
F15
V.
Anders
Hjortskov
Larsen

2.
ANDERS
HJORTSKOV
LARSEN,
Cand.
Public
Arbejder
med:
Journalis.k
og
sociale
medier
Faglig
formidling
Undervisningsudvikling
Digital
Kommunika.on
F15
ahlarsen@tdm.au.dk
@andershjortskov

3. DAGSORDEN:
• Præsentationer
• Kursets opbygning og kursusplan
• Det digitale setup og
gruppedannelse
• Vores interessefelt
• Gruppe-øvelse
• Analyseopgave 1

4. Udvikling
som
vilkår

5. Sociokulturel
Læringsteori
• Selvstyrede
læringsak.viteter
• Læring
udspringer
af
handlinger,
der
sigter
mod
at
nå
et
mål,
løse
et
problem,
besvare
et
spørgsmål,
etc.
Dewey
1916

6. Sociokulturel
Læringsteori
• Viden
knyVer
sig
som
udgangspunkt
.l
individets
egne
erfaringer
i
interak.on
med
verden
Dalsgaard
et.
al
2013
• Socio-­‐cultural
theory
places
ac.ons
of
the
individual
within
a
social
prac.ce
with
other
individuals
and
other
goals.
Dalsgaard
2009

7. Forventninger

8. Forsøgskanin!

9. Fleksible
kursusformater
Projektets
formål
er
at
udvikle
fleksible
kursusformater
ved
at
øge
fleksibiliteten
i
forhold
.l
en
bedre
udnyVelse
af
.d
og
sted
for
kursisten
og
at
forbedre
mulighederne
for
at
følge
undervisningen.

10. Fleksible
kursusformater
● Kursister
har
e]erspurgt
muligheden
for
optagelser
af
undervisningen.
DeVe
giver
mulighed
for
at
følge
undervisningen
på
andre
.dspunkter
end
de
fastsaVe
forløb.
● Kursisterne
er
o]e
meget
ak.ve
lige
op
.l
og
på
seminarerne,
mens
ak.viteten
kan
falde
i
mellemperioderne.
● Derfor
vil
vi
sprede
deltagernes
arbejdsindsats
i
mellemperioderne
ud
over
hele
forløbet.

11. Ak.vitet
på
master
kursusforløb

12. Det
fleksible
kursusforløb

13. Digital
Kommunika.on
kursusforløb
Online-­‐
seminar

14. Kompetencer
Deltagerne opnår kompetencer i at:
• Reflektere over og udvikle egen praksis i relation til
fagpakkens emne.
• Kommunikere om problemstillinger og
løsningsmodeller med såvel specialister som brugere
og beslutningstagere.

15. Kompetencer
Deltagerne opnår kompetencer i at:
• Indgå i et tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar
for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer,
der forudsætter nye løsningsmodeller.
• Vurdere relevans, potentialer og konsekvenser af
forskellige digitale kommunikationsformer i relation
til organisatoriske sammenhænge.
• Indgå i udvikling af digital kommunikation.

16. Krav til eksamen
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt
vægt på i hvor høj grad deltageren kan:
• Identificere og beskrive relevante kommunikative
problemstillinger i en organisation og gennemføre en
teoretisk analyse heraf.
• Skelne mellem forskellige digitale
kommunikationsformer og -miljøer og vurdere deres
anvendelighed i en organisatorisk sammenhæng.

17. Krav til eksamen
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt
vægt på i hvor høj grad deltageren kan:
• Analysere en organisations kommunikationsbehov og
vurdere internettets anvendelighed i forhold til
konkrete organisatoriske brugskontekster.

18. Prøveform
1. Fri hjemmeopgave: ekstern censur, 7-trinsskala.
Kræver aktiv og tilfredsstillende deltagelse.
Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre deltager,
dog således at alle dele af opgaven, undtagen
problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand
for individuel bedømmelse. 15-20 sider pr. deltager.
2. Bunden hjemmeopgave: ekstern censur,
7-trinsskala, Uden tilfredsstillende deltagelse aflægges prøven
som bunden skriftlig opgave.
Omfang: 20-25 sider. Eksaminationstid: 3 uger

19. Runden

21. Det
digitale
setup
Pages,
Wordpress
og
Google
Drive

22. Personal
Learning
Environment

23. Blackboard

24.
Youtube:
Online
undervisning

25. Pages-­‐grupper

26. • Vores
primære
kommunika.onsplaborm
• Kan
bruges
.l
oplysninger
mellem
undervisere
og
studerende.
• Særligt
vig.ge
beskeder
kan
sendes
ud
.l
alle
gruppemedlemmer
via
mail
(altså
den
mail
I
har
opreVet
jer
med
på
Pages)
• I
er
velkomne
.l
at
opreVe
egne
grupper
i
Pages
.l
fx
gruppearbejde
osv.

27. Bloggen

28. Bloggen
• En
faglig
blog
• Til
slides,
videooplæg,
præsenta.oner,
faglige
indlæg
• Er
åben
for
omverden.
Det
betyder
at
alt,
hvad
der
lægges
op
i
princippet
skal
kunne
læses
og
forstås
af
udenforstående
–
alt
hvad
der
lægges
på
bloggen
er
af
formidlende
karakter!
• I
er
velkomne
.l
at
opreVe
egne
blogs
i
Pages

29. Hvad
er
en
blog?
“A website that is updated frequently, with new
material posted at the top of the page”
(Blood 2003)
● Fra
Weblogs
.l
Blogs
● Daterede
indlæg
● Indlæg
sorteret
e]er
nyeste
bidrag
● Hur.g
og
nem
opdatering
● Mange
blogs
i
netværk:
Blogosfære

30. Blogtyper
○ Filterstyle
Blogs
○ Personlig
Dagbog
○ Tema.serede
Blogs

31. Bloggen
som
faglig
formidling
● En
bred
målgruppe
● Tendens
.l
at
scanne
teksten
● Brug
af
journalis.ske
virkemidler
○ Nyhedstrekanten
○ Tekstombrydning
○ Mellemrubrikker
○ Fed
skri],
hyperlinks
mv.

32.
• Blogindlæg
hver
undervisningsgang,
der
fordrer
sprog
om
feltet
• Dokumenta.on
af
undervisning
(Optagelser,Youtube,
Billede
af
tavlen,
Links)
• Bloggen
som
vidensbank
• Fokus
på
formidling
af
indlæg,
målgrupper
og
feedback
Bloggen
som
faglig
formidling

33. Tommelfingerregler
Vær
opmærksom
på:
• Overskri]/rubrik
–
ak.vt
sprog
(hvem
gør
hvad?)
• Manchet
–
hovedaktører,
fokus,
vinkel,
indgang
• Billeder
–
Tema.sering/indgang
• Mellemrubrikker
–
emner/indgange
i
teksten
• Kommentarfelter
–
Dialog
• Links
og
referencer
–
rygdækning
og
uddybning

34. Problems.llinger
i
blogging
● E.ske
problems.llinger
-­‐
åbenhed
i
forhold
.l
omverden
og
udkast
● Underviserens
rolle
i].
blogs
i
undervisningen
● De
studerendes
rolle
● Copyright
problems.llinger
● Brugerreogheder

35. Det
første
blogindlæg

36.
Aflevering
af
opgaver
og
samarbejde
EKSEMPEL

37. Tilføj
evt.
mappen
.l
dit
Google
Drive

38. Google
Docs:
Udkast,
samarbejde
og
vejledning

39. Hangout
On
Air
–
Online
seminar

40. IT-­‐SETUP

41. Gruppedannelse

42. IT-­‐SETUP
2

43. Introduk.on
.l
feltet

45. HVAD ER INTERNETTET?
InterneVet
er
den
teknologi,
der
understøVer
informa.onssamfundets
netværksstruktur.
Gør
det
muligt
at
overskue
netværk
og
arbejde
med
dem.

46. HVAD ER INTERNETTET?

47. HVAD ER INTERNETTET?

48. HVAD ER INTERNETTET?

49. HVAD KAN INTERNETTET?

50. Hvilke
medieforståelser/
medieniveauer
arbejder
vi
med?
– Hardware
(smartphones,
tablets,
laptops)
– InterneVet
som
medie
i
sig
selv
(medieplaborm)
– Tjenester
(Facebook,
Skype)
– Funk.oner/Apps
(Facebook-­‐chat,
Google
translate)
– Modaliteter/symbolske
formater
(lyd,
visuelt,
tekst
osv.)
– Distribu.onsnetværk
(hVp-­‐protokoller,
LAN,
GPS)

51. 5-punkts-liste
• Tag
din
liste
med
5
punkter
fra
forberedelsen
frem
• ”Hvordan
interneVet
adskiller
sig
fra
andre
medier”?
• Forhold
dig
.l
punkterne
sammen
med
din
sidekammerat
• Kondenser
jeres
punkter
ned
.l
3
punkter
på
hver
sin
post-­‐it.

54. Brugere
som
medskabere
Produsage:
• Produkt
Artefakt
• Brugeren
som
medskaber
• Konstant
udvikling
af
artefakt
• Forøgelse
af
værdien
• Udfordring
for
trad.
virksomheder?
-­‐Bruns
2008

55. Nancy
Baym
”The digital age is distinguished by rapid
transformations in the kind of technological
mediation through which we encounter
each other”
– Baym 2010

56. Sociale
medier
Kaplan
Haenlein
2009
”Social
Media
is
a
group
of
Internet-­‐based
applica.ons
that
build
on
the
ideological
and
technological
funda.ons
of
Web
2.0,
and
that
allow
the
crea.on
and
exchange
of
User
Generated
Content.”
• Web
2.0-­‐funk.onaliteter
muliggør
sociale
medier
• Brugerinvolvering
er
den
kulturelle
forudsætning

57. Sociale
medier
–
internt?

58. Communi.es
Netværksindividualisme
Rolle,
alias
Eget
navn
Hierarki
Decentralt
netværk
Netværkskommunika.on
-­‐
Lee
Rainie
Barry
Wellman
2012

59. Social
Network
Sites
1. Construct
a
public
or
semi-­‐public
profile
within
a
bounded
system
2. Ar.culate
a
list
of
other
users
with
whom
they
share
a
connec.on
3. View
and
traverse
their
list
of
connec.ons
and
those
made
by
others
within
the
system.
-­‐boyd
Ellison
2007

60. Opgave
• Vælg
et
socialt
netværkssite,
som
mindst
én
af
jer
er
ak.ve
på.
• Forhold
jer
.l
boyd
Ellisons
SNS-­‐defini.on:
– Hvilke
dele
stemmer
overens
med
jeres
case?
– Hvor
er
der
uoverensstemmelser?
– Hvordan
karakteriserer
I
casen
i
forhold
.l
at
være
et
network
site
eller
et
networking
site?

61. HVORDAN KAN NETTET ANALYSERES?
Syv nøglebegreber:
- Interaktivitet
- Temporal struktur
- Sociale signaler
- Opbevaring
- Replikabilitet
- Rækkevidde
- Mobilitet

63. Mobilitet
• Perpetual contact – konstant kontakt
• Er der problemstillinger ved at have det hele til
rådighed hele tiden?

64. Real
vs.
Virtuel
dikotomi
• Offline/online
dikotomi
• ”We
don’t
enter
the
web
anymore;
it
is
all
around
us”
(Gordon
de
Souza
e
Silva
2011)
• Forventer
vi
mere
af
tjenester
på
neVet
end
af
fysiske
møder?
• Er
vi
”Alone
Together”?
(Turkle
2011)

65. Metoder
.l
analyse

66. Styrk dine
studiekompetencer:
• Analyse
• Synopsis
• Akademisk sprog
• Problemformulering
• Akademisk argumentation
• Mundtlig akademisk fremstilling
AARHUS
UNIVERSITET
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING
OG DIGITALE MEDIER
StuDIYStudiekompetencer? Do it yourself!
Læs mere og tilmeld dig på
studerende.au.dk/arts/studiy

67. Dagsorden
• Grupper
fremlægger,
korte
oplæg
i
plenum
• Projektet
• Opgave
udleveres:
Analyseopgave
1
• Plenum
og
spørgsmål
.l
forløbet

68. Analyseopgave
1
• Problemformulering
• Analyse
af
socialt
medie
– Defini.on?
– Kategori?
• Feedback
fra
underviser
• Præsenta.oner
af
analyse
+
udvikling
eller
perspek.vering
af
opgaven

69. Meyrowitz
1994
• Hvad er mediets unikke karakteristika?
• Hvordan påvirker mediet det sociokulturelle
felt?
Medieteori
•

70. Poli.et
på
TwiVer

71. Digital
Kommunika.on
Spørgsmål
?
Kommentarer?