Præsentation af feltet - Kommunikation på internettet E14
•Download as PPTX, PDF•
0 likes•386 views
Introduktion til kurset + projektopgaven.
Recommended
More Related Content
Similar to Præsentation af feltet - Kommunikation på internettet E14
Similar to Præsentation af feltet - Kommunikation på internettet E14 (20)
More from Anders Hjortskov Larsen
More from Anders Hjortskov Larsen (20)
Præsentation af feltet - Kommunikation på internettet E14
- 1. Præsentation af feltet Kommunikation På Internettet V. Anders Hjortskov Larsen
- 2. Kommunikation På Internettet ANDERS HJORTSKOV LARSEN, Cand. Public Arbejder med: Journalistik og sociale medier Faglig formidling Undervisningsudvikling E14
- 5. Kurset (Studieordning 2013) • Kunne kommunikationsformer på internettet eller i andre digitale kontekster. • Kunne analysere digitale mediers betydning for menneskelige kommunikationsprocesser i envejs-såvel som flervejskommunikation. • Indgå i en faglig dialog om digitale mediers betydning for kommunikation og kommunikative kontekster.
- 6. Kompetencer • Udvikle og bidrage til kommunikationsprocesser og -strategier i og uden for organisationer. • Udvikle og bidrage til analyse, planlægning og tilrettelæggelse af kommunikations-, lærings- og samarbejdskontekster og kommunikationsstrategier med digitale medier i forhold til givne kontekster og målgrupper.
- 7. Krav til eksamen Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende: • Demonstrerer kendskab til forskellige kommunikationsteoriers anvendelighed og relevans i forhold til digitale medier og kontekster. • Evner at analysere og reflektere over digitale medier og disses betydning for kommunikation, læring og samarbejde i digitale kontekster.
- 8. Prøveformer 1. Fri hjemmeopgave: ekstern censur, 7-trinsskala (75 % tilstedeværelse) Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. 12-15 sider pr. Studerende. 2. Bunden hjemmeopgave: ekstern censur, 7- trinsskala- Uden undervisningsdeltagelse aflægges prøven som bunden skriftlig opgave. Omfang: 20-25 sider. Eksaminationstid: 3 uger
- 9. Nancy Baym ”The digital age is distinguished by rapid transformations in the kind of technological mediation through which we encounter each other” – Baym 2010
- 10. • Hvad er mediets unikke karakteristika? • Hvordan påvirker mediet det sociokulturelle felt? Meyrowitz 1994 Medieteori •
- 14. Sociokulturel Læringsteori • Selvstyrede læringsaktiviteter • Læring udspringer af handlinger, der sigter mod at nå et mål, løse et problem, besvare et spørgsmål, etc. (Dewey 1916)
- 15. Sociokulturel Læringsteori • Viden knytter sig som udgangspunkt til individets egne erfaringer i interaktion med verden (Dalsgaard et. al 2013) • Socio-cultural theory places actions of the individual within a social practice with other individuals and other goals. (Dalsgaard 2009)
- 16. Projektet 1. Vælg en kontekst at tage udgangspunkt i. 2. Etabler kontakt til stakeholders i jeres projekt. 3. Undersøg den implicerede målgruppe/interessenter 4. Rapporter løbende via kursets præsentationsblog 5. Lav en 5 siders projektbeskrivelse og oplæg indeholdende pitch 6. Dokumentet
- 17. Projektet • Outputs: Arbejde med empiri-indsamling fra dag 1 Større fokus på metodisk setup og empiriindsamling = bedre eksamensopgaver Kontakt til virksomheder, organisationer o.l. til fremtidig brug • Husk: Gennemførelse er adgangsgivende til eksamen • Eksempler på projekter?
- 18. Etiske problemstillinger Kan man undersøge sit eget Facebook- netværk? Du skal være opmærksom på habilitet: • Er du for tæt på det du undersøger? • Er du en del at den sociale sammenhæng, som du forsøger at undersøge?
- 20. Forventninger
- 21. Styrk dine studiekompetencer: • Analyse • Synopsis • Akademisk sprog • Problemformulering • Akademisk argumentation • Mundtlig akademisk fremstilling AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER StuDIY Studiekompetencer? Do it yourself! Læs mere og tilmeld dig på studerende.au.dk/arts/studiy
- 22. Kommunikation På Internettet Spørgsmål ? Kommentarer? #KPIE14
Editor's Notes
- Velkommen til et lille inspirationsoplæg for Kommunikation På Internettet. Mit navn er Anders Hjortskov, og jeg er den ene af de I alt 3 undervisere, der er tilknyttet kurset. Jeg vil forsøge at give jer en lille ide om, hvad Kommunikation På Internettet kommer til at handle om, hvilke værktøjer vi anvender og vise nogle få eksempler fra feltet. Long Tail af Chris Anderson 2006? ”Facilitatorer snarere end indholdsskabere” – Lukacs ”Producenter og forbrugere til produsage” – Bruns ”Web 1.0 til web 2.0” – O’Reilly
- Præsentation af Anders Hjortskov Larsen, underviser her på kurset, Cand. Public.-uddannet og arbejder med journalistik i nye medier og formidlingsformer i nye medier.
- Genstandsfeltet er Internettet, hvor kommunikation og interaktioner bliver analyseret. Det er klart, at der vanvittigt meget i gang og utrolig mange tjenester og online medier, som vi kan kaste os over, men det er i høj grad op til jer hvilke specifikke cases, vi tager udgangspunkt i – i undervisningen og i gruppearbejdet.
- Der er en rivende udvikling på feltet men også en masse ubekendte. En stor del af befolkningen er online hele tiden og mange af disse producerer indhold, der har været en regulær eksplosion i internetmedierede interaktioner. Derfor taler man meget om big data og den enorme mængde af data, der bliver produceret hele tiden både af brugere, men også af det, som populært bliver kaldt tingenes internet.
- Færdigheder: - Kunne kommunikationsformer på internettet eller i andre digitale kontekster. - Kunne analysere digitale mediers betydning for menneskelige kommunikationsprocesser i envejs- såvel som flervejskommunikation. - Indgå i en faglig dialog om digitale mediers betydning for kommunikation og kommunikative kontekster. Kompetencer – husk det er kompetencer - Udvikle og bidrage til kommunikationsprocesser og -strategier i og uden for organisationer. - Udvikle og bidrage til analyse, planlægning og tilrettelæggelse af kommunikations-, lærings- og samarbejdskontekster og kommunikationsstrategier med digitale medier i forhold til givne kontekster og målgrupper. Eksempler på cases: Virksomheders og institutioners brug af net- og sociale medier, vidensdeling og e-læring i organisationer/institutioner, kommunikationsstrategier og strategisk kommunikationsplanlægning og interkulturelle kommunikations- og læringsmiljøer.
- Færdigheder: - Kunne kommunikationsformer på internettet eller i andre digitale kontekster. - Kunne analysere digitale mediers betydning for menneskelige kommunikationsprocesser i envejs- såvel som flervejskommunikation. - Indgå i en faglig dialog om digitale mediers betydning for kommunikation og kommunikative kontekster. Kompetencer – husk det er kompetencer - Udvikle og bidrage til kommunikationsprocesser og -strategier i og uden for organisationer. - Udvikle og bidrage til analyse, planlægning og tilrettelæggelse af kommunikations-, lærings- og samarbejdskontekster og kommunikationsstrategier med digitale medier i forhold til givne kontekster og målgrupper. Eksempler på cases: Virksomheders og institutioners brug af net- og sociale medier, vidensdeling og e-læring i organisationer/institutioner, kommunikationsstrategier og strategisk kommunikationsplanlægning og interkulturelle kommunikations- og læringsmiljøer.
- 10 ECTS - 12-15 sider – sidetalsreduktion på højst en tredjedel med produkt (ikke aktive: 20-25 sider) Tænker i en organisatorisk forankring. Har indblik i centrale dele af fagets genstandsområde og teoridannelser. - Har indblik i anvendelse af sociale medier i specifikke organisatoriske sammenhænge. - Kan udvælge og implementere sociale medier i organisationer på baggrund af teoretisk refleksion. - Kan administrere kommunikationssituationer, så organisationen fremstår troværdig.
- 1.) Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. I en gruppe indgår normalt 2-4 studerende 2.) B-prøven er bunden tidsmæssigt og emnemæssigt.
- Dette er en pointe, som forskeren Nancy Baym også er inde på, når hun taler om ”rapid transformations” – den her omskiftelighed i den måde interaktionerne rent teknologisk foregår på. Hendes bog som er i jeres pensum er en god indføring i anskuelsen af sociale interaktioner i vores digitale kontekst. Her kan I også finde et oprids af nogle af de diskussioner, som har præget især internetforskningen de seneste år. Hendes måde at dele analysen af online mediers funktionaliteter op i 7 nøglebegreber giver et godt udgangspunkt for vores forståelse af internetfænomener.
- Vi bruger blandt andet Medium Theory til at frame vores analyser af internetfænomer. På den baggrund kan man udlede de to grundlæggende spørgsmål i Medium Theory: 1.) Hvad er mediets unikke karakteristika? Man må med andre ord forstå det enkelte medie for at forstå dets indflydelse - Medium theory har traditionelt ikke fokuseret så meget på mediers samspil. Og herefter stiller man spørgsmålet: 2.) hvordan påvirker mediet den sociokulturelle kontekst? Hvilke sociale, psykologiske, fysiske ændringer sker der, når man fx introducerer Internettet i samfundet? Det er den grundlæggende måde, Medium Theory-perspektivet spørger på.
- Et eksempel på teknologi, der har skabt ændringer i vores sociale adfærd kunne være vores måde at forholde os til økonomi på. Fysiske bankfilialer bliver lukket på stribe, ikke kun pga. Finanskrisen. Vi benytter netbank, som endda er blevet let at tilgå via smartphone. Hvad betyder det for vores forhold til økonomi? Og hvad betyder indføringen af tjenester som Mobile Pay, som Danske Bank har stor succes med at udbrede? For ikke at snakke om hvilke muligheder og begrænsninger, der ligger i en udbredelse af teknologier som Google Wallet. Det er brugen, som interesserer os.
- Et andet eksempel er det danske politis indtog på Twitter. Som I måske nok ved, så er de lokale politiafdelinger er begyndt at bruge Twitter i deres kommunikation med borgerne. Det er interessant at se, hvilken kommunikation, der kommer ud af det, hvordan de udnytter online tjenesten og hvordan den form for kommunikation bliver opfattet.
- Det kan vi bruge sociologiske og etnografiske værktøjer til metodisk at besvare. Beneito-Montagut diskuterer i sin artikel forskellige nye vilkår, som man som etnografisk undersøger skal forholde sig til, når man undersøger sociale interaktioner på nettet. Personer interagerer på mange måder simultant: face-to-face, telefonisk, sms, facebook og andre tjenester. Hverdagslivet foregår på nettet, og der er en overensstemmelse mellem personlige profiler og vores egen personlighed, og vi skal i stedet se på metoderne til at undersøge dem (Expanded ethnography). Det ligger i forvejen i definitionen af etnografi at anvende flere metoder til at undersøge et fænomen med. Men en brugbar måde at anskue brugen af flere forskellige metoder er metodetriangulering, hvor man anvender flere perspektiver til at afdække en problemstilling.
- Vi stræber efter at skabe rammerne for nogle selvstyrede læringsaktiviteter – altså hvor I har mulighed for at erhverve viden ved selv at være med til at sætte mål for, hvad I vil lære, og sætte jer ind i tingene. Det er her, I ifølge den sociokulturelle læringsteori skaber viden og man faktisk lærer noget. Det er for mig også et spørgsmål om, at I tager ejerskab. Selvom interaktion med verden kan forstås som direkte praksisorienterede ting, så er det take, som vi kan tage på det, at bringe eksempler, cases og tendenser ind i diskussionen og analysere på dem. Derudover har vi også et ideal om at skabe sociale praksisser, hvor viden bliver skabt i forskellige kollektive fællesskaber – det vil blandt andet sige, at vi skal skabe nogle rammer, hvor kollaboration og gruppearbejde vil blive opprioriteret. ”Viden bliver distribueret socialt imellem individer i sociale strukturer”.
- Vi stræber efter at skabe rammerne for nogle selvstyrede læringsaktiviteter – altså hvor I har mulighed for at erhverve viden ved selv at være med til at sætte mål for, hvad I vil lære, og sætte jer ind i tingene. Det er her, I ifølge den sociokulturelle læringsteori skaber viden og man faktisk lærer noget. Det er for mig også et spørgsmål om, at I tager ejerskab. Selvom interaktion med verden kan forstås som direkte praksisorienterede ting, så er det take, som vi kan tage på det, at bringe eksempler, cases og tendenser ind i diskussionen og analysere på dem. Derudover har vi også et ideal om at skabe sociale praksisser, hvor viden bliver skabt i forskellige kollektive fællesskaber – det vil blandt andet sige, at vi skal skabe nogle rammer, hvor kollaboration og gruppearbejde vil blive opprioriteret. ”Viden bliver distribueret socialt imellem individer i sociale strukturer”.
- Vælg en kontekst at tage udgangspunkt i. Etabler kontakt til de interessenter, der er stakeholders i jeres projekt. Undersøg den implicerede målgruppe/interessenter for at skabe empirien for projektet: lav fokusgruppe, interviews, deltagende observation eller andet etnografisk arbejde. Rapporter løbende til interessenterne via kursets præsentationsblog på Pages ugentligt med refleksioner, status og lignende. Lav en 5 siders projektbeskrivelse med mockups, personas, målgruppeanalyse eller lignende produkter, der tjener som grundlag for jeres oplæg. Oplæg indeholdende pitch til implementeringen af projektet hos interessenterne.
- Positive outputs: Arbejde med empiri-indsamling fra dag 1 Større fokus på metodisk setup og empiriindsamling = bedre eksamensopgaver Kontakt til virksomheder, organisationer o.l. til fremtidig brug Bedre muligheder for at relatere indhold i undervisningen til konkret projekt Eksempler på projekter: Oprettelse af interne Speciale-app til studerende Rebranding af virksomhed Integration af sociale medier mellem folkeskole og forældre Organisering af frivillige i humanitær organisation med digitale medier
- På trods af det står vi overfor en del udfordringer for metodisk at undersøge feltet. Et nyt forskningsprojekt forholder sig til udfordringer for Facebook-studier, da Facebook er i udpræget grad et semi-lukket forum. Hvordan får fx vi adgang til dataforbrugere, der ikke har offentlige profiler, så vi kan foretage analyse? Hvad gør vi med den store datamængde og brugernes samtykke? Bruger Facebooks eget interface og har lavet en app, hvor brugeren samtykker til at app’en må trække informationer. Det er et eksempel på, hvad vi arbejder med i stor skala for at tage hensyn til etik og videnskabelighed.
- Her på kurset sætter vi fokus på mobile og sociale mediers kommunikative potentialer og deres anvendelse og diskuterer, hvordan de ændrer på forholdene mellem professionel aktør og bruger. Men vi er også konstant udfordret af den rivende udvikling, som foregår i feltet. Derfor forsøger vi også at være så åbne som muligt overfor jeres inputs og nyere forskning på området. Her er det de store Facebook-servere, som TIME Magazine fik lov til at vist rundt inde ved sidste år. Det peger på en anden tendens, som jeg personlig synes er spændende: Big Data som vilkår for samfundet og som forskningspræmis. Temaer som Tingenes Internet, motivation på online medier, memes og overvågning efter web 2.0 rejser andre interessante problemstillinger, som vi tidligere har diskuteret. Det kan være helt nye problemstillinger eller felter, der interessante for jer at undersøge.
- Vi håber, at I har høje forventninger til vores forløb på Kommunikation På Internettet og at vi også kan afstemme dem løbende. Det er helt sikkert, at VI forventer en højere aktivitetsgrad fra jer både hvad angår niveau og engagement, men også i forhold til at være med til at påvirke udformningen af kurset. Derfor inviterer vi jer til at finde frem til nogle af de emner, som vi skal arbejde, researche og finde litteratur til undervisningsgange, så I også tager medansvar for at vi alle lærer noget i løbet af kurset. Derudover ser vi også kurset som et læringsrum, hvor vi selv har mulighed for både at afprøve nye online tjenester og diskutere de ting, som vi gør indenfor læringsrummet. Vi ynder at se på det som et eksperimentarium, hvor vi udvikler i forhold til genstandsfeltet og til læringsudbyttet. Det er helt sikkert, at VI forventer en høj aktivitetsgrad fra jer både hvad angår niveau og engagement, men også i forhold til at være med til at påvirke udformningen af kurset. Derfor inviterer vi jer til at finde frem til nogle af de emner, som vi skal arbejde, researche og finde litteratur til undervisningsgange, så I også tager medansvar for, at vi alle lærer noget i løbet af kurset.