1. Børns læring: Eksempler på
effektmålinger i skolerne
Jørgen Søndergaard

2. Kan man måle effekter af
undervisning?
12-12-12
2

3. Undervisning og læring
er ikke det samme !
EKSEMPEL PÅ HVAD TIDEN GÅR MED I EN LEKTION:
Skemalagt tid : 45 min
Forstyrrelser: 5 min
Time on task: 40 min
Elevengagement: 27 min – varierede mellem 16 min og
37 min
Elevlæring: 20 min i gns. – varierede mellem 7 min og 34
min
Kilde: Hattie & Yates: Visible Learning and the Science of How We Learn12-12-12
3

4. Metoder til at undersøge effekter
• Korrelationer – f.eks. sammenfald mellem gode
karakterer og dygtige lærere.
• Før-efter måling - f.eks. eleverne er dygtigere ved
slutningen af 4. klasse end ved begyndelsen af 4.
klasse.
• Lodtrækningsforsøg – f.eks. et antal skoler er ved
lodtrækning udvalgt til at afprøve en ny
undervisningsform
• Naturligt eksperiment – f.eks. en lovændring indebærer
at eleverne i nogle skoler får flere timer i matematik,
mens lovændringen ikke medfører ændring i antallet af
matematiktimer på andre skoler.
12-12-12
4

5. Et stort ”oversigtskort”
Hvad er et metastudie
Elevers Achievement
Sammenlignelig måleskala:
standardafvigelser
1 standardafvigelse med den
danske karakterskala er ca. 3
karakterpoint
12-12-12
5

6. Hvor store effekter?
12-12-12
6

7. 12-12-12
7

8. Egenskaber ved undervisning
med dokumenteret høj læringseffekt
12-12-12
8

9. Effekter af ledelse?
12-12-12
9

10. Hvordan påvirker ledelse
elevernes læring?
12-12-12
10

11. Vivianne Robinson’s fem
ledelsesdimensioner
• Mål og forventninger (0.42)
• Strategisk ressourceanvendelse (0,31)
• Kvalitetssikring af undervisning (0,42)
• Ledelse af lærernes fælles læring og udvikling (0,84)
• Det fysiske og psykologiske læringsmiljø (0,27)

12. Eksempel:Karakterfordeling FØR
(2 klasser m i alt 28 elever)
12-12-12
12

13. Karakterfordeling FØR og EFTER
(effekt på 0,84)
12-12-12
13

14. Principper for udvikling af et
professionelt læringsfællesskab for lærere
12-12-12
14
1. Fra fokus på undervisning til fokus på læring.
2. Fra arbejde alene til arbejde sammen.
3. Fra fokus på aktiviteter til fokus på resultater.
4. Fra faste tider til fleksible tider.
5. Fra gennemsnitlig læring til læring for alle elever.
6. Fra sanktioner til anerkendelse.
7. Fra ”lærer taler/elever lytter” til ”Lærer
coacher/elever udfører”
8. Fra fokus på udfordringer for udvalgte elever til
udfordringer for alle elever.
DuFour, Eaker, & DuFour, 2005, Closing the knowing-doing gap. On Common Ground: The
Power of Professional Learning Communities. In: The National Education Service. p 179

15. Eksempler på danske forsøg
• Mange forsøgsprojekter uden effektmåling !
• Heldagsskoleforsøget – ingen klar konklusion.
• Undervisning i klasserumsledelse – ingen klar
konklusion.
• Forsøg med to-lærerordning i 6. klasse: Meget lille
positiv effekt.
12-12-12
15

16. Forsøg med to-lærerordning i 6. klasse

17. Eksempler på danske forsøg, forts.
• Igangværende tosprogsforsøgsprogram
• Designet illustrerer en række generelle faktorer ved
effektmåling i skoler:
• Mange skoler med
• Forventelig ikke samme effekt for alle elever
• Forskellig grad af ”harmonisering af den indsats, der
afprøves.
• Sammenlignelighed af forskellige indsatser i forsøget
• Kontrolgruppens ”behandling”.
• Indholdet: Modersmål i 1. klasse; Dansk, Almen
sprogforståelse samt styrket fokus på sprog i
matematik i 4. klasse
12-12-12
17

19. Hvilken rolle kan forsøgsresultater
spille på den enkelte skole?
• Inspiration til ledelse og lærere
• Indgå i aktionslæring på skolen
• Understøtte det professionelle læringsfællesskab
12-12-12
19