Uvd på danmarks læringsfestival
•Download as PPTX, PDF•
0 likes•198 views
Oplæg om undervisningsdifferentiering
Recommended
More Related Content
Viewers also liked
Viewers also liked (14)
Similar to Uvd på danmarks læringsfestival
Similar to Uvd på danmarks læringsfestival (20)
Uvd på danmarks læringsfestival
- 2. DAGENS PROGRAM VELKOMMEN EN VANSKELIG OPGAVE Hvorfor er undervisningsdifferentiering så svært? SAMARBEJDE Vellykket undervisningsdifferentiering er i høj grad et samarbejde DE VIGTIGSTE TEORIER Og hvordan de kan bruges i praksis 1 OLE DITLEV NIELSEN Forfatter og underviser
- 3. PROCESSEN 5 skridt til vellykket differentiering DE STÆRKE OG DE UDFORDREDE Det handler om at ramme alle 5 KONKRETE IDÉER Det kan du bruge med det samme ET LYKKELIGT LÆRERLIV? De tre former for lykke og hvad de betyder for vores praksis TID TIL SPØRGSMÅL Plads til idéer og spørgsmål 2
- 5. 4 DER ER VIGTIGE SKRIDT I PROCESSEN Vejen til bedre undervisningsdifferentiering går gennem prioriteringer, kompetenceudvikling, løbende eksperimenter, refleksioner herover samt et bedre lærersamarbejde. “Undervisnings- differentiering er et princip, hvorefter undervisning tilrettelægges. Det er ikke en metode.” VEJEN TIL BEDRE UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
- 6. KORT OM BOGEN En bog, der efter en indledning, der giver mit syn på undervisningsdifferentiering, præsenterer en række tilgange til arbejdet med differentiering og en lang række konkrete øvelser og idéer, der kan bruges umiddelbart. FOKUS PÅ PRAKSIS “Den her bog virker ikke med mindre du laver øvelserne, der afslutter hvert kapitel.” I så fald kan du skabe store positive forandringer i din undervisning.
- 7. HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT?
- 8. 7 “Det tager for lang tid.” — Hverdagen er presset nok i forvejen – hvordan så tage individiduelle hensyn? “Det tilgodeser kun de udfordrede elever.” — Kommer man ikke hurtigt til at glemme de stærke elever? “Jeg kan ikke finde på andet end tre forskellige opgaver.” — Det er svært at “finde på” meningsfuld differentiering. DET SIGER LÆRERNE
- 9. “ Hvordan kan jeg samarbejde med mine elever om undervisnings- differentiering? ” FORUDSÆTNINGERNE FOR GOD TILRETTELÆGGELSE Der er tre forudsætninger for tilrettelæggelse af differentieret undervisning: 1. Lærerens relationskompetence 2. Kendskab til eleverne 3. Undervisningsdifferentiering skal understøtte elevernes metakognitive færdigheder. Jo mere, du arbejder med at styrke dine elevers metakognitive færdigheder – altså deres evne til at “lære at lære” – jo nemmere gør du tilrettelæggelsen af differentieret undervisning for dig selv. Eleverne vil kunne byde ind med mere. 8
- 10. 01. Gør differentiering til et gennemgående princip for din praksis. 02. Stil de rette spørgsmål til dig selv – hvor er dine elever lige nu, hvad skal de lære 03. Fokusér på andre måder at arbejde på end opgave- formuleringer. Det kan være fysisk indretning, elevers medbestemmelse mv. 04. Bidrag til at styrke det kollegiale samarbejde og den konstruktive videndeling. 9 SVAR PÅ LÆRERNES INDVENDINGER
- 11. FORSKELLIGE MULIGHEDER — Vigtigt at eleverne har mulighed for forskellige arbejdsformer TAL MERE MED ELEVERNE — Hvordan vil de gerne arbejde og lære det faglige stof? Vær systematisk. EN ANDEN INDGANG TIL DIFFERENTIERING 10
- 12. DE MANGE INTELLIGENSER — Idé: Giv opgaver, som eleverne kan løse på forskellige måder. LÆRINGSSTILE — Idé: Spil klassisk musik eller brug brain.fm i undervisningen. BLOOMS TAKSONOMI — Idé: Giv eleverne mapper, der følger de taksonomiske niveauer ELEVFORVENT- NINGER — Idé: Brug fagets kompetencemål og lad eleverne tage stilling. VIGTIGE TEORIER – OG HVORDAN DE KAN BRUGES 11
- 13. DE FEM SKRIDT TIL VELLYKKET DIFFERENTIERING 12
- 14. 13 03 Lærerreaktion Læreren sender den inaktive halvdel hjem uden fravær, men med en opsang. 04 Differentiering Den tilbageværende halvdel arbejder godt og koncentreret. Læreren nyder det. ET KONKRET EKSEMPEL FRA HERLEV GYMNASIUM 01 Undervisning En lektion på HF i psykologi B, men genkendeligt for mange. 02 Holdet falder i to Den ene halvdel arbejder aktivt og interesseret, den anden er på Facebook, Youtube mv.
- 15. DE FEM KONKRETE SKRIDT Mentalt skifte Beslut dig for at gøre differentiering til et bærende princip i din praksis. Kendskab Arbejd systematisk med at lære eleverne og deres kompetencer bedre at kende. Tilrettelæggelse Planlæg din undervisning ud fra dit kendskab til eleverne. Eksperimenter Lav eksperimenter, evaluér disse og justér kursen undervejs. Samarbejde Hold fast i et løbende samarbejde med kolleger og ledelse. Følger man disse skridt et for et, er der god mulighed for at opnå succes med undervisningsdifferentiering. 14
- 16. www.20skridt.dk 15 ”Sattelitemner” Lad dine stærke elever arbejde med “sattelitemner”, når de har løst de andre opgaver. Det kan være en spændende perspektivering eller remediering af det faglige stof. Giv særligt ansvar Stærke elever motiveres af at få et særligt ansvar. Kan du i dine lektioner udnævne en stærk elev til “researcher”, “materialeansvarlig”, “perspektiveringsmester” eller “referatkaptajn”? Kan de undervise mindre klasser? Undervisningsdifferentiering handler om at tilgodese alle elever – også de stærke IDÉER TIL DE ELEVER, DER KAN NOGET EKSTRA
- 17. www.20skridt.dk 16 Faste tidspunkter Afsæt 2 x 5 minutter i hver lektion til ekstra hjælp til de udfordrede. Lav kontrakter Hvis eleverne beder om mere tid, så lav en kontrakt med dem. Ekspert for en dag Udnævn en stærk elev til ekspert, der skal hjælpe de udfordrede. Tænk visuelt Brug redskaber som Autiplan, Mindmeister, piktogrammer og Wordle. Kammerat-system Lav et struktureret system, hvor eleverne to og to hjælper hinanden med opgaver, lektielæsning mv. Særligt materiale Hav en kasse liggende med materiale, der er særlig velegnet til udfordrede elever. Små huskekort Lav opgavekort med 3-5 huskepunkter, som de udfordrede elever kan tage frem, både mens du gennemgår stof for hele klassen, og når eleverne skal arbejde. Her er syv forslag til, hvordan du kan aktivere og motivere de af dine elever, der har særlige udfordringer 7 IDÉER TIL DE UDFORDREDE ELEVER
- 19. Coping cards Hjælp dine elever ved at give dem kort med formuleringer, der passer til den enkelte elev. ET KONKRET EKSEMPEL PÅ ET VÆRKTØJ 18 Et coping card er et lille kort, hvor der står nogle konkrete anvisninger på, hvad en elev kan gøre i en given situation. Lad alle elever have et kort, men gør dem individuelle, så der står noget forskelligt på dem. I bogen er der på side 89 og 90 konkrete eksempler på kort til dygtige, middelgode og udfordrede elever. Der kan være forskellige formuleringer, og det kan for eksempel være: • Når jeg bliver ukoncentreret i timerne, kan jeg... • Det vigtigste for mig i skolen, er... • Når jeg mangler udfordringer, kan jeg... • Når jeg ikke kan sidde stille, kan jeg...
- 20. 19SENATSHØRING – ET KONKRET EKSEMPEL FRA LYNGBY Du kan differentiere dine klassediskussioner ved at lave en senatshøring. Det er en argumentationsleg, hvor klassen deles op i minimum tre grupper. De to første grupper skal argumentere for hver deres synspunkt, mens den tredje gruppe (de stærkeste) er senatet, der skal stille kritiske spørgsmål. Senatet afgør, hvem der har givet de stærkeste argumenter og den bedste præsentation. Læreren er formand for senatet, kan bryde ind og har det sidste ord.
- 21. 20 INDRET DIT LOKALE I ZONER STILLEZONE Sørg for, at der er steder med ro og koncentration. SAMARBEJDSZONE Støt videndeling og feedback eleverne i mellem – gør bordene små. MATERIALEZONE Relevante bøger og tekster, lister med links, hæfter, papirer og skriveudstyr. VEJLEDNINGSZONE Lav et vejledningsbord, hvor du som lærer har kontortid på faste tidspunkter. Stillezone Samarbejdszone Materialezone Vejledningszone
- 22. IDÉ Udlevér stabelbare kopper eller duploklodser til eleverne, og lad dem – fx ved gruppearbejde – stable dem foran sig. På den made sender de et signal om, hvor godt de er i gang, og om de har brug for hjælp. GRØNNE KLODSER Grønne klodser øverst betyder, at eleverne er godt i gang, og ikke føler behov for hjælp. GULE KLODSER Gule klodser øverst betyder, at eleverne er udmærket i gang, men at der også er elementer i opgaven, som de har svært ved, og som de gerne vil have hjælp til. RØDE KLODSER Røde klodser øverst betyder, at eleverne synes, at opgaven er meget svær, og de er gået helt eller næsten helt i stå. De har brug for vejledning med det samme. DUPLOKLODSER ELLER FARVEDE KOPPER 21
- 23. 22 FRIVILLIG DELTAGELSE Ingen tvang, alle kommer af lyst og interesse, alle inviteres, fokus er på praksis. SYSTEMATIK OG STRUKTUR De bedste resultater opnås, hvis caféen afvikles ofte. Frekvensen kan afhænge af skolens størrelse. TOVHOLDERE ER EN GOD IDÉ Det er ideelt, at mange bidrager, men det virker bedst, hvis en eller flere lærere er ansvarlige. LEDELSEN SKAL BAKKE OP Ledelsen skal bidrage med resourcer, inddrage det i planlægningen og være villig til at lade andre mødetyper udgå. FORBEREDELSESCAFÉ FOR LÆRERE HYGGELIGE RAMMER STRUKTUR OG FAGLIGHED
- 24. GIV DINE ELEVER EN KØREPLAN FOR ARBEJDET Det er ikke det samme som en opgaveformulering. Det er en guide, der hjælper eleverne igennem et opgaveforløbs forskellige faser. 23 LAV EN TJEKLISTE Kald din køreplan sådan løses opgaven og giv eleverne den i en overskuelig punktopstilling. Brug listen på side 65 i Undervisningsdifferentiering – 20 skridt til at møde dine elever som inspiration. BRUG MÅLTRAPPER Lav en visualisering af elevernes arbejdsproces med et meget tydeligt fagligt mål. Lad eleverne udfylde de enkelte trin i samarbejde med deres lærer. Nederste trin handler om at forstå opgaven, og trinnet derefter om udstyr og materialer. GIV ELEVERNE EN KØREPLAN
- 25. DE TRE FORMER FOR LYKKE 24
- 26. 25 DER ER MANGE VEJE AT GÅ Og der er én ting, vi alle sammen kan gøre...
- 28. SE MERE PÅ WWW.20SKRIDT.DK
Editor's Notes
- Delete pictures Drag and Drop your images
- Delete pictures Drag and Drop your images