SFI-konference d. 26. maj 2015: "Hvad har du med i rygsækken? Hvordan skolen kan mindske betydningen af social baggrund".

1. www.eva.dk
Når skole-hjem-samarbejdet er svært
Om skolens samarbejde med forældre i udsatte positioner
SFI-konference 26. maj 2015, Marianne Buhl Hornskov

2. Læringsmæssige forhold : fx bogligt svage forældre (fx ordblinde, svage
læsere eller analfabeter).
Kulturelle forhold: fx forældre, der af religiøse eller kulturelle årsager
ikke vil lade deres barn deltage i alle skolens aktiviteter.
Manglende økonomiske ressourcer: fx forældre på socialhjælp, som
ikke har råd til at give barnet basale fornødenheder som idrætstøj eller
vintersko, eller som ikke har råd til en computer, så de kan komme på
skolens intranet.
Tidsmæssige forhold: fx forældre med mange børn, der har svært ved at
forene børnepasning med de forpligtelser, der hører til skole-hjem-
samarbejdet omkring det enkelte barn.
Dårlige skoleoplevelser og et problematisk forhold til skolen
generelt: fx forældre, for hvem skolen repræsenterer en offentlig
myndighed og derfor et sted, de gerne vil undgå kontakt med.
Sociale forhold og manglende overskud, ofte familiemæssige
forhold, misbrug og/eller konflikter: fx forældre, som ikke har
overskud lektielæsning, eller til at transportere barnet til et arrangement.
2

3. De nydanske forældre ser uddannelse som
skolens domæne og ikke forældrenes. Det
indebærer en modsætning i forhold til, hvad vi
opfatter som skole-hjem-samarbejde i Danmark
(lærer).
3
Skole-hjem-samarbejdet er en integreret del
af den danske folkeskole

4. Vi taler om det i teamet og stikker en finger i
jorden og mærker, hvilke forældre der er tale om.
Vi skal give forskellige børn og familier forskellige
vilkår, alt efter hvor de befinder sig (lærer).
Vi bliver kun specifikke med hensyn til
forældregrupper, når vi skal finde den rigtige tolk
(lærer).
4
Det differentierede forældresamarbejde

5. Det er utroligt vigtigt, at møde forældre som en
ligeværdig samarbejdspartner – og at se dem
som en stærk ressourceperson i forhold til deres
barn. Også selv om de er svage. De er enormt
vigtige medspilere, og det er vigtigt at signalere
til forældre (lærer).
5
Den anerkendende tilgang til forældrene
som samarbejdspartnere

6. • Et positivt udgangspunkt
• Direkte og løsningsorienteret
• At vise at man vil eleven
• At vise respekt for forældrenes værdier
• At følge op
Ved svære ting kan det let blive en væven rundt om emnet
eller sagt for hårdt. Det skal siges kort og præcist på en
omsorgsfuld måde, så forældrene føler sig medinddraget.
Det kan vi alle blive bedre til (lærer).
6
Den anerkendende tilgang til forældrene
som samarbejdspartnere

7. • Det løbende samarbejde i fokus
• Udpræget ringekultur
• Besøg i hjemmet og samtaler i hallen
Jeg havde på et tidspunkt en familie vi ikke kunne få
herover. Vi kunne ikke få fat på dem, fordi de hele tiden
skiftede nummer. Nogle gange dukkede jeg op på adressen,
og det blev de bare glade for (lærer).
7
Samarbejdet baseres ofte på den personlig
kontakt

8. Hos nogle af børnene er vi det faste holdepunkt, mere end
forældrene er det. Vi er der hver dag og opfører os
nogenlunde ens (lærer).
Vi siger til dem, at hvis vi får barnet i skole, så kan vi
hjælpe det. Det er forudsætningen (skoleleder).
8
Når samarbejdet er ekstra svært

9. www.eva.dk
Spørgsmål?