Professor Anders Holms præsentation fra SFI-konferencen "Skolen og det inkluderende samfund" den 18. november 2013

1. Urolige elever – hvad virker?
Anders Holm
Professor
SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd
Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Skolen som fundament for inklusion
1

2. Hvad kan man gøre som:
Regering og undervisningsminister
Kommunalpolitiker
Skoleleder
Lærer
Forælder
Skolen som fundament for inklusion
2

3. Tager man skade (hvis man ikke selv er urolig) af at være sammen med urolige børn?
Skolen som fundament for inklusion
3

4. Ja, det gør man tilsyneladende.
Man præstere dårligere i test hvis man er blevet undervist sammen
med urolige børn eller børn der præstere meget dårlig.
Inklusion er farligt!
Skolen som fundament for inklusion
4

5. Som forældre er der altså god mening i at fravælge klasser med mange urolige børn –
hvis det altså er de andre børn der er urolige!
Skolen som fundament for inklusion
5

6. Men det er jo ikke så godt – kan de urolige børn ikke få en pille?
Jo, det virker faktisk – i hvert fald på kort sigt – vi mangler
viden om hvorvidt det hjælper på lang sigt og om det hjælper
klassekammerater og søskende (og forældre)
Men piller er jo ikke ”naturlige”?
Næhh – men det er det at sidde stille fra 8-14 jo heller ikke!
Skolen som fundament for inklusion
6

7. Kan man ikke være pædagogisk?
“I had a boy come to my first grade classroom from the second grade. I was warned that he
was very abusive, so I set up a plan with his mother that involves getting stamps each day for
good behavior. His mother then rewards him for his good day at home. We do this every single
day.
Cheré Freeman”
“My approach varies depending on the student and the situation. I have found that dealing
with disruptive students is a long term process. Lots of private conversations with the student
and phone calls to the parents/guardian helps. My school recently handed out cell phones to
teachers so calls can be made immediately for attendance and discipline issues. Using the
phone during class can be time consuming, but it has been effective in diffusing arguments
and other disruptions. Often, just taking out the phone and showing a student that their name
and number is programmed in the phone does the trick.
M. Boraz, Chicago, IL”
Skolen som fundament for inklusion
7

8. “I am a fourth grade teacher. This is my tenth year. I have an ADHD son. Because of this, I usually get
many of those students. It makes for an extremely disruptive class. I am fortunate enough to have a small
workroom off of my room. I use it a great deal for time-out. I consistently use a timer when putting a
child in time-out. My first step is a warning. The second is time-out. Rarely does it go past that because
the student is required to complete all work no matter where they are. For those students whose
behavior goes beyond this, I quickly and consistently follow our school-wide discipline plan. I do not have
trouble when I write a discipline slip because I document each behavior that has led to the slip.
Documentation is a teacher's best defense!
Marti Hooten, Summerville, SC”
“have often found that a child who disrupts in class is choosing to be "in control" even if in a negative way
since it might be easier and less risky than taking on an academic challenge.
The best way to deal with disruptive behavior? Figure out the antecedent does this behavior have a
pattern does the child act out right before math time or at the beginning of "Drop Everything and Read"
time? I've often found that the best way to handle a child who is disruptive is to improve my teaching:
make sure she/he is fully engaged and that my teaching meets his/her needs academically.
Kathe Simons, Merrimack, NH”
Skolen som fundament for inklusion
8

9. Mobiltelefoner, pauserum, bedre undervisning og en snak med moren – er der noget mere systematisk
viden derude?
Her bliver det jo igen afgørende hvem man henvender sig til!
Læreren vil gerne vide hvad man konkret skal gøre
Skolelederen vil gerne vide hvem der skal ansættes og hvordan klasserne skal sammensættes (faktisk
meget vigtigt!)
Ledelsen i kommunen vil gerne vide om klassestørrelsen skal sættes ned og om der skal budgetteres
med fler-lærerordninger
Regeringen vil gerne spare…….
Skolen som fundament for inklusion
9

10. Hvordan kan videnskaben bidrage?
Systematiske undersøgelser baseret på store datamængder der generalisere henover mange elever og
lærer.
Fokus på bestemte output, fx test-scores, fravær, om man kommer videre i uddannelsessystemet.
(næsten) klar adskillelse i årsag og virkning
Hvad er den enkelte lærers erfaringer?
Enkelte cases der ”virker” for den enkelte lærer
Uklart fokus – ro i klasen, læring, lærerens velfærd, eleven velfærd………
Uklar adskillelse af årsag og virkning - var det fordi jeg skældte ud eller fordi eleven har reourcestærke
forældre,……
Skolen som fundament for inklusion
10

11. Eksempel på ”en” case hvor man er helt klar over årsag og virkning:
Støj i klassen (dB)
HOLD KÆFT!!!!!!
”Ti stille”
”Ti stille”
”Ti stille”
Skolen som fundament for inklusion
tid
11

12. Men det kan være lærerafhængigt – se bare på usynlige Sonjas kurve:
Støj i klassen (dB)
”Ti stille”
”Ti stille”
”Ti stille”
Hold kæft, venligst – hvis det ikke er for meget forlangt – nå – det er det – så ok, øæehhhh
Skolen som fundament for inklusion
tid
12

13. Belønninger:
Psykologer taler om indre og ydre motivation – hvis man har en høj grad af indre motivation
- interesse for et emne – virker ydre motivation ofte som en fornærmelse.
Men hvad hvis man ingen indre motivation har:
To cases:
Type 1: Udad-reagerende men ellers normale børn: reagerer positivt på ydre motivation
Type 2: Udad-reagerende og ”skøre” børn: reagerer ikke eller negativ på ydre motivation
Så hvis man både har type 1 og type 2 plus dem der har indre motivation…….
Skolen som fundament for inklusion
13

14. Det er ikke for sjov:
Effective rewards:
• are likely to be appreciated by pupils’ peers;
• take account of what pupils find motivating;
• are sensitive to the pupil’s age, ability, culture, faith, etc.;
• are those achieved because of pupils’ awareness of their purpose, appreciation of the
personal benefits and partnership in the school system;
• are designed and implemented in partnership with pupils.
Er belønninger langtidsholdbare? Bliver eleverne ikke trætte af klistermærker, anderkende nik,
uberettiget ros, ……
Skolen som fundament for inklusion
14

15. Problemet med mange af de anvisninger der kommer fra forskningen er at de hver
især måske løfter eleverne 5% hist og 5% pist på testscores, fravær ……
Vi har altså ikke fundet ”the magic bullet” der bringer os fra kaos til nirvana med et
fingerknips – så kære lærere – hvis I har en klasse fuld af ADHD’ere (skolelederen har
taget r… på jer) ……
Skolen som fundament for inklusion
15

16. Mental træthed:
Når man har udført en kognitiv opgave bliver hjernen træt
Ligesom når man laver intervaltræning
Man skal have en pause
Men ligesom med intervaltræning afhænger den tid man kan ”løbe” og hvor lang
pause man behøver af ens ”kondition”.
Nogle elever bliver trætte efter ét regnestykke og nogle efter 10!
I pauserne er man MEGET modtagelig for ”afledning” – nogle mere end andre!
Skolen som fundament for inklusion
16

17. Der er efterhånden en stigende enighed fra forskellige forskere at der er nogle centrale færdigheder
som:
1) Er meget vigtige for hvor ”godt” eleverne klarer sig
2) Når de først er indlært glemmes de ikke igen
3) Som elever fra ”ressourcesvage” hjem typiske ikke har så meget af
Skolen som fundament for inklusion
17

18. Det er først og fremmest flid – omhyggelighed – og evnen til at
udskyde behov
Skolen som fundament for inklusion
18

19. Den berømte skumfidustest – se selv på You tube!
Barnet (2-3 år) i testen får en skumfidus. Herefter får barnet at
vide at nu går den voksne et øjeblik – for at komme tilbage om 10
minutter – hvis barnet endnu ikke har spist skumfidusen når den
voksne kommer tilbage så får barnet endnu én.
Denne test som blev udført første gang af amerikanske psykologer
for 20-30 år siden har vist sig at være en god prædiktor for hvor
godt børnene senere klarer sig mht. uddannelse, erhvervskarriere,
parforhold og livskvalitet……
Skolen som fundament for inklusion
19