adgang til sundhedsvæsenet

1. Socialt
udsattes
adgang til
sundheds-væsenet
Pia Vivian Pedersen
Forsker, ph.d.
pvp@niph.dk

2. Disposition
Socialt udsattes egne oplevelser og
fortællinger om kontakten til
sundhedsvæsenet
Evaluering af opsøgende sundhedsindsatser
rettet mod socialt udsatte

3. Socialt udsatte – hvem?
Hjemløshed Stofmisbrug Alkoholmisbrug
Sindslidelse Prostitution Fattigdom

4. Sundhedsundersøgelser
blandt socialt udsatte i
Danmark
Litteraturstudie (2007)
Sundhedsprofil for socialt udsatte
(SUSY UDSAT) (2007 og 2012)
Interviewundersøgelse (2009)
Brug af sundhedsvæsenet (2010)
Dødelighedsanalyser (2013)

5. Udsattes egne fortællinger
25 interviews med
socialt udsatte brugere
af herberger, væresteder,
varmestuer m.m.

6. Kontakten med
sundhedsvæsenet
Tre tendenser:
1. Positive erfaringer og hyppig
kontakt
2. Kun kontakt i nødstilfælde
3. Mistillid, dårlige erfaringer og stort
set ingen kontakt

7. Kontakten med
sundhedsvæsenet
Jeg tog ud på psykiatrisk afdeling og snakkede med dem.
Og så kom der en læge og overbragte mig nyheden, at
jeg var ikke syg nok. […] Jeg var ikke syg nok. Selvom jeg
ville tage livet af mig selv. […] Trods det, at jeg sad med…
jeg havde skåret mig både det ene og det andet sted. Og
virkelig havde prøvet at tage livet af mig selv. Og så vil
jeg da mene, at man har behov for hjælp. Men det syntes
de åbenbart ikke. Og så havde jeg det bare sådan, jamen
altså ”gå hjem og pak din taske og hold ferie, fordi det er
det, du gør. Du vil jo ikke hjælpe mennesker, der har brug
for det. (Mand, 37 år)

8. Mødet med
sundhedspersonalet
At blive mødt på en nedladende og
nedværdigende måde
At blive mødt som hjemløs/misbruger, ikke patient
‘Andenrangsborgere’ /anderledeshed

9. Mødet med
sundhedspersonalet
Der var en læge, der engang spurgte, om jeg var
gravid. Så sagde jeg: ”Nej, det kan jeg ikke være”.
”Nå, men det kunne godt være, du ikke kunne
huske det”. Så sagde jeg: ”Det kan jeg altså godt
huske”. Altså, nedladenhed og sådan noget. Man
bliver så ked af det. Jeg bliver ikke gal, jeg bliver
ked af det. (Kvinde, 46 år)

10. Opsamling
Plads til forbedringer ift. socialt udsattes
møde med sundhedsvæsenet
Mangel på fysisk og psykisk omsorg
Manglende imødekommenhed og
forståelse
Behov for uddannelse/opkvalificering af
sundhedspersonalet ift. håndtering af
socialt udsatte patienter

11. Evaluering af
opsøgende
sundheds-indsatser

12. Behov for en særlig indsats
Der blev der via satspuljen i 2009 afsat 20 mio. kr.
til iværksættelse af opsøgende sundhedsindsatser
for socialt udsatte borgere, som ikke bruger eller
rummes af det eksisterende sundheds- og
socialvæsen
Fire kommuner har modtaget støtte: Brøndby,
Holstebro, Hvidovre og Næstved
Indsatsen er forløbet fra (august) 2010 til (juni)
2014

13. Formål med indsatsen
Formålet med de kommunale projekter har
været:
at udvikle relevante og tilgængelige
sundhedstilbud til målgruppen
at sikre brobygning til det eksisterende
sundhedsvæsen og det øvrige sociale
hjælpesystem for dermed at styrke den
samlede sundhedsindsats til målgruppen

14. Bred sundhedsfremmende
indsats
Der er gennemført en bred sundhedsfremmende indsats
med mange relevante aktiviteter i forhold til at forbedre
sundhedstilstanden i målgruppen
Samlet set er projekterne kendetegnet ved at have haft
en opsøgende og kontaktskabende karakter, hvor
medarbejderne i projekterne i højere grad end tidligere
har opsøgt og mødt borgerne i deres eget miljø - fx på
herberget, varmestuen eller på gaden.

15. Ex på aktiviteter
Somatiske
aktiviteter
Socialfaglig
rådgivning
Misbrugssamtaler
Café- og
madordning
Tandklinik
Tovholder-,
ledsager- og
bisidderfunktion
Alternativ/mobil
sygeplejeklinik
m.m…

16. Samlet helbredsændring
2,0
2,5
1
2
3
4
5
Egen helbredsvurdering
I denne undersøgelse er borgerne i starten og i slutningen af deres
projektforløb blevet spurgt, hvor godt de synes deres helbred er alt i alt.
Helbredsvurderingen er foretaget på en 5-punktsskala, hvor 1 = Meget dårligt
helbred, 2 = Dårligt helbred, 3 = Nogenlunde helbred, 4 = Godt helbred og 5 =
Virkelig godt helbred.

17. Udvikling i borgernes viden om henvendelse i
sundhedssystemet fordelt på
projektkommuner
2,4
3,1
4,5
4,2
2,7
3,3
2,6
3,0
1
2
3
4
5
Viden om henvendelse
I undersøgelsen er borgerne i projektet ved projektets start og ved projektets
afslutning blevet spurgt, i hvilken grad de vidste, hvor i sundhedssystemet de skulle
henvende sig, hvis de fik helbredsproblemer. Vurderingen er foretaget på en 5-
punktsskala, hvor 1 = Ved kun i meget lille grad hvor man skal henvende sig, 2 = Kun
i lille grad, 3 = Hverken høj eller lille grad, 4 = I høj grad, og 5 = Ved i meget høj grad
hvor man skal henvende sig.

18. Udvikling i borgernes oplevelse af
imødekommenhed og forståelse
3,1
3,2
1
2
3
4
5
Oplevelse af
imødekommenhed og
forståelse i
sundhedssystemet
Borgernes oplevelse af den imødekommenhed og forståelse, hvormed de
mødes generelt i sundhedssystemet, er i denne undersøgelse blevet målt på
en 5-punktsskala, hvor 1 = Oplever kun i meget lille grad imødekommenhed og
forståelse, 2 = Kun lille grad, 3 = Hverken høj eller lille grad, 4 = I høj grad og 5 =
Oplever i meget høj grad imødekommenhed og forståelse.

19. Projekternes styrker
• Fleksible rammer, høj grad af mobilitet og
tilgængelighed
• Høj prioritering af relationsarbejdet, yde generel
omsorg og støtte
• Tovholder-, ledsager-, bisidderfunktionen

20. Projekternes udfordringer
• Mange medarbejderudskiftninger
• Mangel på ledelsesmæssig styring og opbakning
• Udfordringer med at navigere i udsatteområdets
tværfaglighed

21. Tak for opmærksomheden
Rapporterne kan downloades her:
http://si-folkesundhed.dk/Udgivelser.aspx