Resume: Jeg er uddannet pædagog i 1992 og har arbejdet med børn i alderen 0-18 år.
I 2,5 år har jeg arbejdet med unge og voksne psykisk syge, misbrugsproblematikker i Botilbud, behandlingshjem og socialpsykiatrien.Jeg har en aktiv fritid som jobvejleder på skriveansøgning.dk, jobindex og er mentor for unge
Pixibogen er en præsentation af en dybdegående undersøgelse af de risiko- faktorer, barrierer, udfordringer og det mulighedsrum, der opleves i det levede liv med handicap og diabetes.
Pixibogen er udarbejdet af videns og forandringscenteret Enactlab på opdrag fra Steno Diabetes Center Sjælland.
Rapporten er en dybdegående undersøgelse af de risiko- faktorer, barrierer, udfordringer og det mulighedsrum, der opleves i det levede liv med handicap og diabetes.
Rapporten er udarbejdet af videns og forandringscenteret Enactlab på opdrag fra Steno Diabetes Center Sjælland.
Helle Dybdal fra Sundhedscafeerne Aarhus fortalte om, hvordan Sundhedscafeerne arbejder med sundhed som en katalysator i indsatsen overfor målgruppen udsatte voksne under titlen "Sundhed og kontakt til socialt udsatte".
Anbragte børns trivsel, Mai Heide Ottosen, programleder og seniorforsker, SFI. SFI-slides
Trivsel i hverdagen som anbragt, Hvordan har anbragte børn og unge det? Hvad er deres egne oplevelser, når det gælder fx kontakten med forældrene? Eller når anbringelsen bryder sammen? Over 1400 børn og unge har bidraget til SFI’s første store undersøgelse, hvor børnene selv er blevet spurgt.
Resume: Jeg er uddannet pædagog i 1992 og har arbejdet med børn i alderen 0-18 år.
I 2,5 år har jeg arbejdet med unge og voksne psykisk syge, misbrugsproblematikker i Botilbud, behandlingshjem og socialpsykiatrien.Jeg har en aktiv fritid som jobvejleder på skriveansøgning.dk, jobindex og er mentor for unge
Pixibogen er en præsentation af en dybdegående undersøgelse af de risiko- faktorer, barrierer, udfordringer og det mulighedsrum, der opleves i det levede liv med handicap og diabetes.
Pixibogen er udarbejdet af videns og forandringscenteret Enactlab på opdrag fra Steno Diabetes Center Sjælland.
Rapporten er en dybdegående undersøgelse af de risiko- faktorer, barrierer, udfordringer og det mulighedsrum, der opleves i det levede liv med handicap og diabetes.
Rapporten er udarbejdet af videns og forandringscenteret Enactlab på opdrag fra Steno Diabetes Center Sjælland.
Helle Dybdal fra Sundhedscafeerne Aarhus fortalte om, hvordan Sundhedscafeerne arbejder med sundhed som en katalysator i indsatsen overfor målgruppen udsatte voksne under titlen "Sundhed og kontakt til socialt udsatte".
Anbragte børns trivsel, Mai Heide Ottosen, programleder og seniorforsker, SFI. SFI-slides
Trivsel i hverdagen som anbragt, Hvordan har anbragte børn og unge det? Hvad er deres egne oplevelser, når det gælder fx kontakten med forældrene? Eller når anbringelsen bryder sammen? Over 1400 børn og unge har bidraget til SFI’s første store undersøgelse, hvor børnene selv er blevet spurgt.
Mette Deding, afdelingsleder af SFI's afdeling for Skole og Uddannelse, på SFI-konferencen om hvordan skolen kan mindske betydningen af social baggrund.
Resume: Jeg er uddannet pædagog i 1992 og har arbejdet med børn i alderen 0-18 år.
I 2,5 år har jeg arbejdet med unge og voksne psykisk syge, misbrugsproblematikker i Botilbud, behandlingshjem og socialpsykiatrien.Jeg har en aktiv fritid som jobvejleder på skriveansøgning.dk, jobindex og er mentor for unge
Artikel i Magasinet Omhu " Yoga for mennesker med særlige behov " ( fra side ...Anne Marie Ingemann
En fin artikel om mit arbejde med yoga :) Jeg vil anbefale dig, at starte med at læse lederen, fordi den viser hvad magasinet Omhu sætter fokus på. - Magasinet er i øvrigt fyldt med mange gode og spændende artikler, om hvordan omverdenen har set og ser på mennesker med særlige behov!
Kh Anne Marie
Familiebaggrund og social marginalisering SFI-slides
SFI-forsker Lars Benjaminsen præsenterer resultaterne af SFI’s store undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering på SFI-konference om Social arv
Tidl. statsminister og protektor for Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, åbner SFI-konferencen om Social arv med et blik på det hele, udsatte menneske.
1. ÆLDRE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND I FOREBYGGELSES- CENTER NØRREBRO
Birgitte Gade Koefoed
17. december 2014
Centerchef, Forebyggelsescenter Nørrebro
Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA
2. PROGRAM
17. december 2014
Hvornår er man gammel?
Ældre migranters sundhed
Forebyggelsescenter Nørrebro: Erfaringer med ældre med anden etnisk baggrund
Diabetesforløb
Sundhed på dit sprog
Motionscaféer
Opsamling
3. HVORNÅR ER MAN GAMMEL
Slovakiet: 57,7
Tyrkiet: 58,4
EU: 63,9
Danmark: 64,3
Holland: 70,4
Tal fra Eurobarometer 378 (2012)
17. december 2014
4. HVORNÅR ER MAN GAMMEL?
•
Synet på ældre og alderdom varierer fra land til land
•
Mange med ikke-vestlig baggrund opfatter sig som ældre i en yngre alder
•
Årsag: Opslidende migration, svære livsforhold, tab, afsavn, dårligt helbred, delt mellem to kulturer, kulturelt betinget
•
I studier: 55-65 år
•
I tilbud: 55-60 år
17. december 2014
5. MIGRANTERS SUNDHED
Højere hyppighed af
•
Inaktivitet, overvægt
•
Forhøjet blodtryk
•
Type 2 diabetes
•
Hjertekarsygdomme
•
Leverkræft, livmoderkræft og mavekræft
•
Depression
•
Særligt for flygtninge: psykoser, affektive og neurologiske lidelser, PTSD
•
Dårligere selvvurderet helbred
•
Mindre tilfredse med fysisk sundhed, sociale og økonomiske situation
Mindre hyppighed af
•
Brystkræft, endetarmskræft, prostatakræft
17. december 2014
6. TYPE 2 DIABETES
17. december 2014
Forekomst
320.545 har diagnosticeret type 2 diabetes.
200.000 har sygdommen uden at vide det.
750.000 har forstadier (prædiabetes)
Danskere generelt 5,7%
Indvandrere fra
Pakistan, Tyrkiet, Libanon: 16-20% (hjemland hhv. 8%,8%,20%)
Somalia: 11% (Vollsmose) (hjemland 4%)
Risikofaktorer:
Arv, usund kost, inaktivitet, overvægt
7. 17. december 2014
FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
5 forebyggelsescentre
Formål: At øge Københavnernes sundhed og livskvalitet gennem øgning af handlekompetence i forhold til:
Madvaner K
Rygevaner R
Alkoholvaner A
Motionsvaner M
Mental sundhed S
Perspektiv: Social ulighed i sundhed
Viden – dialog – praktiske øvelser –ny identitet? – socialt samvær
8. 17. december 2014
OPTAGEOMRÅDET
Befolkning 2014: 130.299
Nørrebro: 77.804
Bispebjerg: 52.495
Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande:
Nørrebro: 14.604 (19%)
Bispebjerg: 12.639 (24%)
Samlet for optageområdet: 21%
Oprindelseslande: for indvandrere og efterkommere over 18 år (2012)
Pakistan: 1.820; Tyrkiet: 1.622; Ex. Jugoslavien: 1.367
Irak: 1.209; Libanon: 1.158; Marokko: 1.082; Iran: 798
Somalia: 681 mv mv
Kommune socialgruppe 4 i
Region Hovedstadens sundhedsprofil
9. DET BREDE SUNDHEDSBEGREB
Det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levekår og sundhedsvæsnets indsats
Figur efter ide af Finn Kamper Jørgensen,
Forebyggende sundhedsarbejde, 2009
10. 17. december 2014
MÅLGRUPPER
Type 2 diabetes
KOL
Hjertesygdom
(lægehenvist)
37% med etnisk minoritetsbaggrund
Forhøjet blodtryk Forstadier til type 2 diabetes Forhøjet kolesterol (lægehenvist)
Alle
Kronisk sygdom
I risiko
Rask
11. ETNISKE MINORITETER
Tilbuddet er ens til alle borgere, men
•
Let adgang til kulturforståelse pga. ansattes kompetencer
•
Bruger professionelle tolke
•
Mulighed for træning på kvindehold
•
Diabetesundervisning på flere sprog
•
Sundhed på Dit Sprog
•
Social samvær om motion (motionscafeer)
12. 17. december 2014
DIABETES 2 FORLØB
Samtale om sundhed
Sygdomsundervisning 10,5 timer (dansk, urdu, arabisk, tyrkisk, individuelt på andre sprog)
Træning 12 uger 1½ time X 2 pr uge
Kostvejledning og madlavning
Rygestopkursus
Samtaler om alkohol
Socialrådgiver
Særligt for ikke-dansktalende hold
•
Undervisning: Ekstra simpelt og visuelt
•
Træning: Mulighed for kvindehold
•
Madlavning: Vi kender vaner og uvaner
•
Ramadan
13. 17. december 2014
FASTHOLDELSE AF LIVSSTILSÆNDRINGER
TRÆNING OG NETVÆRK
•
Motionsvejledning
•
Prøvetimer
•
Foreningshold
•
Motionscafé
•
Motionscafé for kvinder
•
Motionscafé for mænd
•
KOL løbehold
•
Patientforeninger
14. 17. december 2014
SUNDHED PÅ DIT SPROG
Formål: At forbedre sundhedstilstanden blandt etniske minoriteter i Københavns kommune gennem ”peer education”
Indsats:
•
Uddannelse af sundhedsformidlere med en anden etnisk baggrund end dansk (80 timer)
•
Sundhedsformidlerne holder dialogmøder om sundhed for etniske minoritetsborgere, fx foreninger, sprogskoler, forebyggelsescenter mv.
15. ERFARINGER FRA UNDERVISNINGEN
•
Sparsom egenomsorg – er ikke vant til at tænke på egne behov
•
Ændre sit syn på sig selv: ”Hvem er den vigtigste i dit liv: Mig selv”
•
Lydhøre – især kvinderne – og især i forhold til familien
•
Mange aha-oplevelser: At der er sukker i sodavand, at olivenolie feder mv.
•
Føler sig set og anerkendt ved undervisning på eget sprog og temamødet om Ramadan
17. december 2014
16. ERFARINGER FRA TRÆNINGEN
Især for kvinderne
•
Bevægelsesmangelsyndrom
•
Lille muskelmasse, ringe koordinationsevne
•
Ofte kroniske smerter
•
Manglende kropsbevidsthed: Kender ikke signalerne
•
Efter 12 ugers træning: Mere bevægelige, mindre ondt, større selvtillid
•
For hurtigt at slutte forløb efter 12 uger – her er ændringerne lige begyndt at kunne mærkes
•
Barriere: Sparer sig selv – opgaver hjemme
17. december 2014
17. GENERELLE ERFARINGER
Ensomhed
•
Mange af de ældre er ensomme – har lille netværk – almindeligt ikke at have venner og nogen at betro sig til
•
Ensomheden øges med alderen pga travle familier
•
Der efterspørges motionstilbud og netværk
•
Motionscaféen: Åbne og uformelle rammer med fokus på netværksskabelse
•
Hjælpe videre til andre foreninger (FAKTI, Kringlebakken, Indvandrerkvindecenteret mv)
17. december 2014
18. Sociale forhold
•
Mange er ægtefælleforsørgede
•
Uden indblik i egne forhold
•
Presset økonomi – medicin?
•
Svært at finde rundt i systemet
•
Vores opgave – at hjælpe videre til relevant hjælp
•
Socialrådgiver: Tilskud og forsørgelsesgrundlag
•
Gældsrådgivning
17. december 2014
19. OPSAMLING
•
Sundhed, fællesskab, rådgivning
•
Behov for - og ønske om viden, de små skridt
•
Motion er et godt middel til at komme videre
–
Skaber sociale bånd
–
Øget kropsbevidsthed, smertereducerende
–
Øger egenomsorgen
–
Er tid til sig selv
•
Der er brug for mere tid
•
Vigtig funktion: At hjælpe videre i forhold til behovet
•
Stor værdi at have medarbejdere med rødder i andre kulturer
•
Meget lykkes og vi kan gøre meget mere
17. december 2014