Download to read offline
Lars Benjaminsen
- 1. Veje ind ogud af marginalisering Lars Benjaminsen 18-11-2014 1
- 2. Disposition Sammenhænge mellemforskellige dimensioner af eksklusion Familiebaggrund og veje ind i marginalisering Veje ud af marginalisering – inklusion og helhedorienterede indsatser 18-11-2014 2
- 3. Eksklusionens dimensioner Multidimensioneleksklusion Fattigdom, langvarig udstødelse fra arbejdsmarkedet, psykisk sygdom, stofmisbrug, alkoholmisbrug, hjemløshed, kriminalitet, prostitution Svage familierelationer, svagt/negativt socialt netværk, mangel på meningsfulde aktiviteter i hverdagen Deep exclusion – Ramt af adskillige af disse faktorer på en gang Downward spiral teorien – marginalisering som en tiltagende nedadgående spiral - er blevet afløst af en mere dynamisk forståelse Pathways tilgang – forskellige veje til social marginalisering og bevægelser ind og ud af forskellige tilstande - fx ind og ud af hjemløshed - over et livsforløb 18-11-2014 3
- 4. Sammenhænge mellem udsathedsfaktorer Perioden 2009-2011 2,2 % (2,4 % af mænd, 1,9 % af kvinder) af den voksne befolkning - ca. 94.000 personer – registreret med mindst én af følgende: Svær psykisk sygdom Skizofreni, psykoser, borderline mv. - 66.000 personer Stofmisbrug 44.000 personer Hjemløshed - brug af §110-boformer - ca. 10.500 personer Samspil mellem faktorer 51 % af stofmisbrugerne har også fået en diagnose for svær psykisk sygdom 34 % af de svært psykisk syge er også registreret med stofmisbrug 7 % af misbrugerne har været indskrevet på en boform for hjemløse i løbet af de 3 år 18-11-2014 4
- 5. 18-29 årige udsatteunge Forældrenes højeste uddannelsesniveau Forældrenes højeste uddannelse Unge m. svær psykisk sygdom Unge m stofmis-brug Unge m hjemløs-hed Alle unge 18-29 årige Ufaglært (Grundskole/gym) 19 % 22 % 31 % 13 % Faglært/KVU 46 % 48 % 44 % 49 % MVU/LVU 29 % 23 % 13 % 34 % Uoplyst 7 % 7 % 11 % 4 % Total (N) 100 % (13.832) 100 % (14.092) 100 % (1.964) 100 % (716.520) 18-11-2014 5
- 6. To grupper afhjemløse unge Gruppe 1 Gruppe 2 Procent i hver gruppe 43 57 Mindst én forælder er psykisk syg 74 6 Mindst en forældre har et stof eller alkoholmisbrug 58 6 Begge forældre arbejdsløse da den unge var 10 år 53 5 Anbragt uden for hjemmet 72 31 Anbragt eller andre interventioner i barndommen 88 49 NEET (Not in Education, Employment or Training) , 18 år 76 30 NEET, 23 år 87 70 Psykisk sygdom, 23 år 75 65 Stofmisbrug, 23 år 55 52 Alkoholmisbrug, 23 år 33 29 6
- 7. To veje indi marginalisering for unge udsatte Gruppe 1 kommer fra svært belastede familier med psykisk syge og misbrugende forældre og har ofte været anbragt. De udvikler selv psykisk sygdom og misbrug. Fokus på meget tidlige indsatser og på både børnenes og forældrenes problemer. Fokus på efterværn v. overgangen fra børne/anbringelsessystemet til voksen-udsatte området. Gruppe 2 har kun i begrænset grad udsatte forældre, men kommer fra bredere sociale grupper. Det er unge der selv i deres ungdomsliv udvikler psykisk sygdom og/eller misbrug. Fokus på tidlig opsporing/indsats og på snitfladerne mellem det psykiatriske system, misbrugssystemet og det sociale system. 18-11-2014 7
- 8. Mange af desværest udsatte falder gennem det sociale sikkerhedsnet Hjemløsetælling 2013 Kun 1 ud af 3 hjemløse har en støtteperson (bostøtte, SKP, e.l.) Kun 1 ud af 3 hjemløse er skrevet op til en boligløsning Mindre end hver 4. hjemløse har en handleplan Kortlægning af den sociale stofmisbrugsbehandling 2009 Ca. en tredjedel af brugerne havde kun fået 0 eller 1 samtale de sidste to måneder, og ca. 40 % af disse fandt at det var for få samtaler 25 % af stofmisbrugere med psykiske problemer oplevede slet ikke at få hjælp nok, og yderligere 19 % svarede i mindre grad. 18-11-2014 8
- 9. Hvad mener vimed inklusion for disse grupper? Behov for at retænke inklusionsbegrebet for de sværest udsatte Komplementaritet mellem en stærk offentlig indsats og en stærk indsats i civilsamfundet - indsatsen i den frivillige sektor og i civilsamfundet forudsætter en samtidig stærk og systematisk offentlig indsats for disse grupper Kompleksiteten af disse borgerens psykosociale problemer kræver en ofte langvarig, vedvarende intensiv håndholdt indsats som en forudsætning for øget inklusion Styrke livssituation i en række dimensioner – økonomi, bolig, fysisk og psykisk helbred, misbrug, familierelationer, socialt netværk, daglige aktiviteter 18-11-2014 9
- 10. Vidensløft om helhedsorienteredehåndholdte indsatser Hjemløsestrategien Paradigmeskift til Housing First Afprøvning af evidensbaserede bostøttemetoder Assertive Community Treatment, ACT Intensive Case Management, ICM Critical Time Intervention, CTI Udbredelse til andre områder CTI afprøves på EXIT prostitution og ved overgang fra botilbud/hospital til egen bolig på psykiatriområdet TITEL 18-11-2014 10
- 11. Potentiale for fortsatudrulning af evidensbaserede støttemetoder Mere intensiv støtte end sædvanlig § 85 indsats Med disse metoder kan skabes en helhedsorienteret indsats for borgere der i dag ofte falder gennem det sociale sikkerhedsnet De er en forudsætning for en videre social inklusion for disse grupper Intensive evidensbaserede indsatsmetoder kræver til at starte med en investering men på den lange bane giver de en gevinst for samfundet 18-11-2014 11
- 12. Konklusion Mange udsatteborgere har komplekse støttebehov - særligt gruppen af psykisk syge misbrugere falder ofte gennem sikkerhedsnettet Der er mere variation i de udsattes familiebaggrund end vi har troet Det er en forudsætning for inklusion at give en langvarig, intensiv håndholds støtte ud fra evidensbaserede metoder 18-11-2014 12