Lars Benjaminsen om veje ind og ud af marginalisering

1. Veje ind og ud af marginalisering
Lars Benjaminsen
18-11-2014 1

2. Disposition
Sammenhænge mellem forskellige dimensioner af eksklusion
Familiebaggrund og veje ind i marginalisering
Veje ud af marginalisering – inklusion og helhedorienterede
indsatser
18-11-2014 2

3. Eksklusionens dimensioner
Multidimensionel eksklusion Fattigdom, langvarig udstødelse fra
arbejdsmarkedet, psykisk sygdom, stofmisbrug, alkoholmisbrug, hjemløshed,
kriminalitet, prostitution
Svage familierelationer, svagt/negativt socialt netværk, mangel på meningsfulde
aktiviteter i hverdagen
Deep exclusion – Ramt af adskillige af disse faktorer på en gang
Downward spiral teorien – marginalisering som en tiltagende nedadgående
spiral - er blevet afløst af en mere dynamisk forståelse
Pathways tilgang – forskellige veje til social marginalisering og bevægelser ind
og ud af forskellige tilstande - fx ind og ud af hjemløshed - over et livsforløb
18-11-2014 3

4. Sammenhænge mellem
udsathedsfaktorer
Perioden 2009-2011 2,2 % (2,4 % af mænd, 1,9 % af kvinder) af den voksne
befolkning - ca. 94.000 personer – registreret med mindst én af følgende:
Svær psykisk sygdom Skizofreni, psykoser, borderline mv. - 66.000 personer
Stofmisbrug 44.000 personer
Hjemløshed - brug af §110-boformer - ca. 10.500 personer
Samspil mellem faktorer
51 % af stofmisbrugerne har også fået en diagnose for svær psykisk sygdom
34 % af de svært psykisk syge er også registreret med stofmisbrug
7 % af misbrugerne har været indskrevet på en boform for hjemløse i løbet af de
3 år
18-11-2014 4

5. 18-29 årige udsatte unge
Forældrenes højeste uddannelsesniveau
Forældrenes
højeste
uddannelse
Unge m.
svær
psykisk
sygdom
Unge m
stofmis-brug
Unge m
hjemløs-hed
Alle unge
18-29
årige
Ufaglært
(Grundskole/gym)
19 % 22 % 31 % 13 %
Faglært/KVU 46 % 48 % 44 % 49 %
MVU/LVU 29 % 23 % 13 % 34 %
Uoplyst 7 % 7 % 11 % 4 %
Total (N) 100 %
(13.832)
100 %
(14.092)
100 %
(1.964)
100 %
(716.520)
18-11-2014 5

6. To grupper af hjemløse unge
Gruppe 1 Gruppe 2
Procent i hver gruppe 43 57
Mindst én forælder er psykisk syg 74 6
Mindst en forældre har et stof eller alkoholmisbrug 58 6
Begge forældre arbejdsløse da den unge var 10 år 53 5
Anbragt uden for hjemmet 72 31
Anbragt eller andre interventioner i barndommen 88 49
NEET (Not in Education, Employment or Training) , 18 år 76 30
NEET, 23 år 87 70
Psykisk sygdom, 23 år 75 65
Stofmisbrug, 23 år 55 52
Alkoholmisbrug, 23 år 33 29
6

7. To veje ind i marginalisering for unge
udsatte
Gruppe 1 kommer fra svært belastede familier med psykisk syge og
misbrugende forældre og har ofte været anbragt. De udvikler selv
psykisk sygdom og misbrug.
Fokus på meget tidlige indsatser og på både børnenes og forældrenes
problemer. Fokus på efterværn v. overgangen fra
børne/anbringelsessystemet til voksen-udsatte området.
Gruppe 2 har kun i begrænset grad udsatte forældre, men kommer fra
bredere sociale grupper. Det er unge der selv i deres ungdomsliv
udvikler psykisk sygdom og/eller misbrug.
Fokus på tidlig opsporing/indsats og på snitfladerne mellem det
psykiatriske system, misbrugssystemet og det sociale system.
18-11-2014 7

8. Mange af de sværest udsatte falder
gennem det sociale sikkerhedsnet
Hjemløsetælling 2013
Kun 1 ud af 3 hjemløse har en støtteperson (bostøtte, SKP, e.l.)
Kun 1 ud af 3 hjemløse er skrevet op til en boligløsning
Mindre end hver 4. hjemløse har en handleplan
Kortlægning af den sociale stofmisbrugsbehandling 2009
Ca. en tredjedel af brugerne havde kun fået 0 eller 1 samtale de sidste
to måneder, og ca. 40 % af disse fandt at det var for få samtaler
25 % af stofmisbrugere med psykiske problemer oplevede slet ikke at
få hjælp nok, og yderligere 19 % svarede i mindre grad.
18-11-2014 8

9. Hvad mener vi med inklusion for disse
grupper?
Behov for at retænke inklusionsbegrebet for de sværest udsatte
Komplementaritet mellem en stærk offentlig indsats og en stærk indsats i
civilsamfundet - indsatsen i den frivillige sektor og i civilsamfundet forudsætter
en samtidig stærk og systematisk offentlig indsats for disse grupper
Kompleksiteten af disse borgerens psykosociale problemer kræver en ofte
langvarig, vedvarende intensiv håndholdt indsats som en forudsætning for øget
inklusion
Styrke livssituation i en række dimensioner – økonomi, bolig, fysisk og psykisk
helbred, misbrug, familierelationer, socialt netværk, daglige aktiviteter
18-11-2014 9

10. Vidensløft om helhedsorienterede håndholdte
indsatser
Hjemløsestrategien Paradigmeskift
til Housing First
Afprøvning af evidensbaserede
bostøttemetoder
Assertive Community Treatment, ACT
Intensive Case Management, ICM
Critical Time Intervention, CTI
Udbredelse til andre områder
CTI afprøves på EXIT prostitution og
ved overgang fra botilbud/hospital til
egen bolig på psykiatriområdet
TITEL 18-11-2014 10

11. Potentiale for fortsat udrulning af evidensbaserede
støttemetoder
Mere intensiv støtte end sædvanlig § 85 indsats
Med disse metoder kan skabes en helhedsorienteret indsats for borgere der i dag
ofte falder gennem det sociale sikkerhedsnet
De er en forudsætning for en videre social inklusion for disse grupper
Intensive evidensbaserede indsatsmetoder kræver til at starte med en
investering men på den lange bane giver de en gevinst for samfundet
18-11-2014 11

12. Konklusion
Mange udsatte borgere har komplekse støttebehov - særligt
gruppen af psykisk syge misbrugere falder ofte gennem
sikkerhedsnettet
Der er mere variation i de udsattes familiebaggrund end vi har
troet
Det er en forudsætning for inklusion at give en langvarig,
intensiv håndholds støtte ud fra evidensbaserede metoder
18-11-2014 12