Dorte Caswell, HULLER I SIKKERHEDSNETTET

1. HULLER I
SIKKERHEDSNETTET
SFI-KONFERENCE 18.11.2014
INKLUSION AF MARGINALISEREDE VOKSNE
Lektor Dorte Caswell (caswell@socsci.aau.dk), Institut for Sociologi og Socialt Arbejde,
Aalborg Universitet - København

2. Velfærdsstatens sikkerhedsnet – medborgerskabet
som social sikring
Ifølge professor Jørgen Goul Andersen har de seneste reformer
(herunder førtids-og fleksjobreformen samt kontanthjælpsreformen)
medvirket til en alvorlig erosion af medborgerskabet:
• Underminering af økonomisk tryghed – ikke mindst langvarigt
arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, personer under 40 år der ikke
kan opnå førtidspension
• Adgang til førtidspension er faldet drastisk (over 60% fra 2012-2013)
• I stedet for økonomisk tryghed oplever mange mistænkeliggørelse,
stigmatisering og miskommunikation i relationen til velfærdsstaten
(herunder kontakten til jobcenteret)
• Marginaliseret fra hvad? Helt primært arbejdsmarkedet som (svært
tilgængelig) inklusionsarena
2

3. Reformer på beskæftigelsesområdet
– af betydning for de marginaliserede voksne
• Førtids- og fleksjobreform – implementeret i kommunerne fra januar
2013
• Kontanthjælpsreform - implementeret i kommunerne fra januar 2014
• De seneste politiske tendenser går i retning af lavere ydelser,
aktiverende indsats og øget brug af sanktioner og
incitamentstankegang.
• Samtidig fastholdes dog i visse dele af den danske
beskæftigelsespolitik en ressource- og investeringsorienteret linje.
• ”Førtidspensionsreformen (…) er som udgangspunkt lidet
tryghedsskabende, herunder for unge førtidspensionsansøgere, der
ofte efterlades med en meget lav ydelse og populært sagt uden at
vide, om det er købt eller solgt” (Andersen 2013 side 114)
3

4. Dilemma 1: Hvem er de arbejdsløse?
Et af dilemmaerne i debatten om jobcentre er
misforståelsen af, hvad jobcentre egentlig er for en
størrelse. Beskæftigelsespolitikken har spist en et
meget stort område af socialpolitikken igennem
mange år, så i debatten om jobcentre er det ofte
uklart, hvad der er for typer af borgere, jobcentrene
skal servicere. Det er en meget differentieret gruppe,
som kræver en meget differentieret opgaveløsning,

5. Mød Kim
Han er 31 år gammel og kontanthjælpsmodtager. Han har ingen uddannelse og har aldrig
været i beskæftigelse. Har modtaget kontanthjælp siden 2001 og har i den forbindelse været
i en del forskellige aktiveringsforløb. Derudover har han været i flere meget kortvarige
arbejdsmarkedsprøvninger og erhvervspraktikforløb. Hver gang er han efter maksimalt to
uger blevet fyret enten på grund af konkurs eller uoverensstemmelser med arbejdsgiver.
Følger pt. et 26-ugers jobsøgningskursus, hvilket han dog har svært ved bl.a. på grund af
gigt i fingrene og ADHD. Jobsøgningskurset er det eneste, kommunen kan tilbyde ham, da
han er raget uklar med lederen på kommunens andet aktiveringssted. Han er ked at være
arbejdsløs og siger, at han er meget motiveret for at finde et arbejde. Han ønsker ikke at
søge job pt., da han venter på en operation for en skade i sit ene kraveben. Han har et
ønske om at blive lastbilchauffør, men har endnu ikke lastbilkørekort. Hans egen forklaring
på arbejdsløshedssituationen er hans mange fysiske skavanker. Eksempelvis er han på
grund af en ulykke flere gange blevet opereret i sit ene kraveben, har smerter på grund af
en tidligere brækket nakkehvirvel og et smadret knæ. Derudover har han tre diskosprolaps
og har netop fået konstateret gigt i fingrene. Et andet problem er, at han lider af ADHD og
har store problemer med at styre sit temperament. Kim mener trods dette ikke, at det vil
være et problem for ham at finde et arbejde, så snart den forestående operation er oversået.
(eksemplet hentet fra Caswell m.fl. 2011)

6. Udviklingen har primært været fokuseret på de
arbejdsmarkedsparate
• Problematisk, når indsatser og håndtering glider fra
gruppen af arbejdsmarkedsparate til den ‘tungere
gruppe’
• Frontlinjemedarbejderne har længe efterlyst relevante
tilbud til de ’tunge’ borgere med komplekse problemer
udover ledighed (Caswell 2005; Caswell et al. 2012,
Weibel & Madsen 2012).
• Forskning peger på, at de individ- og
sanktionsorienterede dele af beskæftigelsespolitikken
bringer de i forvejen udsatte grupper nærmere social
eksklusion end inklusion på arbejdsmarkedet (Ejrnæs,
Hansen & Larsen 2010; Jørgensen 2013).

7. Dilemma 2: oversættelse af ressourcefokus
Jobcentermedarbejder: Ja, man kan jo sige, at så kan vi lave en
afgrænset tid (…) og efter den tid, så skal vi have en beskrivelse af
dig, og så må vi se, hvad de beskriver.
Kontanthjælpsmodtager: Men jeg møder ikke op over halvdelen af
gangene, for det kan jeg ikke.
Jobcentermedarbejder: Nej, men det er også fint nok.
Kontanthjælpsmodtager: Men det er et nederlag for mig.
Jobcentermedarbejder: Ja, det er fint nok, at du siger, at det kan jeg
ikke, men så skal du bare ringe til dem og sige, at i dag der kan jeg
ikke, fordi jeg har det dårligt med min ryg. Det behøver man ikke
synes er et nederlag.
Kontanthjælpsmodtageren skubber stolen ud, rejser sig, går ud og
smækker med døren.

8. Hvilke former for modstand kan vi få øje på?
Klientens modstand:
jeg møder ikke op - det kan jeg ikke
Socialarbejderen nedbryder modstand:
det er også fint nok - så skal du bare
Klienten bruger ordet ‘men’ i starten af begge sine
taleture – subtil modstand
Klienten rejser sig, går og smække med døren –
åbenlys modstand

9. Modstand mod hvad?
Mod kravet om yderligere dokumentation og afklaring
Mod manglende lydhørhed overfor klientens egen
vurdering af helbred
Mod interaktionistisk diskrepans?
”’Hurra-identitetsperspektiv’ med fokus på ressourcer,
selvforvaltning og aktivgørelse” (Hohnen 2009: 111).

10. Intentionerne med fleksjob- og førtidspensions-reformen:
• At hjælpe flere borgere til hel eller delvis selvforsørgelse
gennem en tværfaglig indsats, der fokuserer på at
udvikle borgernes potentialer frem for at afdække deres
begrænsninger
• At reducere omkostningerne til overførselsindkomster
gennem besparelser på førtidspension og fleksjob.
Udmeldingen er, at reformen i 2020 vil frigøre cirka 2
milliarder kroner for kommunerne og staten under et.
Heraf skønnes der frigjort cirka 200 millioner kroner på
grund af indførelsen af ressourceforløbene
10

11. Investeringstankegang i et besparelsesærinde
• Drastisk fald i antallet af tilkendte førtidspensioner på 65 % fra
3.kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 (Ankestyrelsen 2013)
• Kommunerne har haft svært ved at leve op til de forventninger om
iværksættelse af ressourceforløb, der træder i stedet for
førtidspensionen. Arbejdsmarkedsstyrelsen forventede, at der i 2013
kunne oprettes 14.600 ressourceforløb, men tal fra jobindsats.dk
viser, at kun 2.158 personer fik et ressourceforløb i 2013 (jan-sept.
2014 7.439 forløb i hele landet)
11

12. Investering – også i kontanthjælpsreformen:
Uddannelse som tilbud eller forpligtelse?
Carsten Koch-udvalget om de forsikrede ledige: ”Ledige, der ikke har lyst [til at
gå i gang med et uddannelsesforløb] skal ikke forpligtes til at tage en
uddannelse (…) Det er et spild af penge og af den lediges tid”
Kontanthjælpsreformen:
• Tydeligt fokus på uddannelse – især for de under 30 årige
• Tro på at uddannelse kan bidrag til en mere stabil tilknytning til
arbejdsmarkedet
• Kontanthjælpsreformen afskaffer kontanthjælp for unge ledige til fordel for
en ny lavere uddannelsesydelse på niveau med SU (5.857 kr. om måneden
mod 6.889 kr. på kontanthjælp)
• SU som forsørgelse? Langt de fleste studerende lever ikke af SU alene,
men supplerer med studiejob, SU-lån og hjælp fra familie og venner
(UngdommensAnalyseEnhed 2010)
12

13. Kategorisering
KT
• Vurdering af beskæftigelsespotentiale (fra 1= umiddelbart match til 5
= intet match) ift. arbejdsmarkedet
• Er borgeren parat til at tage et arbejde? = jobklar. Kan borgeren
deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud? Ja =
indsatsklar Nej = midlertidigt passiv
• Med den seneste reform afskaffes ‘midlertidig passiv’ og alle er pr.
definition enten klar til job/uddannelse eller til aktivitet
FØP
• Over og under 40 år (næ!)
• Mulighed for at udvikle ressourcer?
• FØP både før og nu: kun hvis arbejdsevne varigt og helt nedsat
• ”helt åbenbart formålsløst” objektiv kategori eller social konstrueret i
et diskursivt og institutionelt rum?
13

14. Helhedsorienteret problemforståelse – et
pendulsving?
• Begreberne ”helhedsorienteret” og ”koordineret” er bærende i
kontanthjælpsreform teksten og optræder adskillige gange. I forhold til de
forudgående år med et stigende fokus på ”den hurtigste og mest direkte vej
til et job” er der på nogle måder tale om en reel ny- eller re-orientering
• Kan ses som en erkendelse af, at nogle mennesker har behov for andet og
mere end et tydeligt økonomisk incitament og et håndfast krav om at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet
• I fleks-/FØP reformen ser vi tilsvarende træk bl.a. ift. tværfaglige
rehabiliteringsteam og muligheden for at etablere individuelt tilrettelagte og
ofte langvarige ressourceforløb, i retning af en mere åben og i nogen
udstrækning socialfagligt orienteret problemforståelse
• genetableret åbenhed over for socialfaglige problemforståelser og
perspektiver i indsatsen for udsatte ledige.
14

15. KOMBINERET med massiv understregning af sanktion,
pligt, og rådighed
• ”kontanthjælpssystemet skal bygge på klare rettigheder og pligter” og
”sanktionsreglerne anvendes effektivt og på en måde, så det er tydeligt for
den enkelte, at der er et klart rådighedskrav forbundet med at modtage
kontanthjælp. For udsatte kontanthjælpsmodtagere skal sanktionerne
anvendes på en måde, der tager højde for, at de ikke altid har mulighed for
at leve op til de krav, der stilles.” (Beskæftigelsesministeriet 2013, s. 6–7).
• sanktioner bruges markant oftere over for kontanthjælpsmodtagere end
dagpengemodtagere
• KT sanktioneres der mere blandt jobparate KT end blandt aktivitetsparate
KT
• til gengæld får sidstnævnte lidt flere sanktioner pr. sanktioneret ledig end de
jobparate
• Brugen af sanktioner og økonomiske incitamenter peger på en fastholdelse
af en individualiserende og økonomisk-rationel forståelse af ledighed.
15

16. 16
SANKTIONERNES KONSEKVENSER
Adspurgt hvilke problemer, en reducering i udbetalingen vil medføre,
fortæller 23-årige Ricky:
"… Nu har jeg 500 kr. at leve for om ugen. Det er hvad jeg har. Hvis
de så tager halvdelen, har jeg lige pludselig kun 250 kr. om ugen.
Det ville måske nok gøre, at jeg måtte lave kriminalitet igen og stjæle
igen. Og ja… for at prøve at overleve. Heldigvis har jeg den aftale
med min mormor og farmor, at de betaler hundemaden, så der er
altid mad til hunden. Og det er det vigtigste for mig.”
. Sieling (2012:86)

17. Et blik ind i aktuel forskning om førtids- og
fleksjobreformens implementerede virkelighed
17
• Et ‘nærsynet’ blik på praksis i udvalgte
rehabiliteringsteams
• Fokus på borgerinddragelse og tværprofessionel praksis

18. Hvad betyder brugerinddragelse?
• At blive hørt
• At være medbestemmende
• At styre og bestemme selv (Petersen 2013)
Hvad er forventningerne og hvad er handlerummet?
18

19. Borger/brugerinddragelse – eller problemer med
samme
”jeg havde ikke lyst til at sige noget, fordi at jeg var så, man bliver så presset.
fordi man er omringet af mennesker, ikk, og de holder jo sammen, det ved man,
de holder sammen, det er i hvert fald min oplevelse, de står sammen.. fordi jeg
vidste med det samme at det var bare afgjort det kunne jeg bare mærke”
(borger H)
”Så jeg synes egentligt at at den måde jeg blev mødt på de var jo rigtig
imødekommende og jeg ligesom godt kunne mærke at de forstod godt min
situation og jeg følte ikke nogen mistro” (borger A)
”jeg havde ikke turdet tro på at det ku få et godt udfald.. jeg har været sådan lidt
ængstelig…det er jo lidt ligesom mit liv lå i deres hænder...jeg var også lidt
bange for om de stillede for mange spørgsmål” (borger E)
19

20. Udfordringer ved inddragelse (Jensen 2014)
• Brugerinddragelse kræver særlige personlige forudsætninger hos de
borgere, der skal have deres sag på rehabiliteringsteamsmødet
• Det er paradoksalt at rehabiliteringsteams skal være til hjælp for de borgere
med de mest komplekse problemstillinger og at man på den anden side har
standardiseret via lovgivning, at alle borgere skal deltage på disse møder.
• Inddragelse kan have personlige konsekvenser. Størst er det for de borgere
som har svære sociale udfordringer. Dertil kommer de borgere, som
mangler evnen til at reflektere over de krav, der er forbundet med at deltage
på disse møder. Konsekvensen heraf kan være at de fremstår som
modvillige
• Positivt for borgere med gode kognitive forudsætninger til at redegøre og
forhandle omkring den måde de oplever deres udfordringer på.
• Negativt for borgere med dårlige sociale kompetence af forskellige årsager.
Oplevelse af meningsløshed ift. at skulle inddrages på mødet
• Personlige konsekvenser i forhold til at skulle inddrages og deltage på
mødet – oplevet forværring af helbredstilstand efter møde
20

21. Den institutionelle opgave: indstilling ikke beslutning
ML1: vi skal sammen med jer kigge på hvad ligger der i dit sagsforløb hvad er
der sket og så skal vi se på om vi kan finde ud af er der nogen ting vi kan
sætte i værk… og det vi har muligheder for her hos os, det er vi kan lave
indstillinger, indstillinger til øhh indsatser som der måske ku hjælpe dig øhh
og vi kan ikke træffe nogen beslutninger, vi kan godt indstille til fleksjob og
førtidspension, eller ressourceforløb ja, jeg tænkte på at vi lige skulle lave en
runde
ML2: jeg tænkte jeg vil lige kort fortælle, hvad rehabiliteringsteamet er hvad er
vi for nogle, i har måske allerede fået en forklaring, men nu får i lige en kort
en af slagsen, og vores opgaver er, vi repræsentere mange forskellige
centre her på rådhuset, og det er lovbestemt, at når man har sådan en som
[navn], skal der alle mulig forskellige vinkler på førend man kan lave en
indstilling i sagen vi har ikke ret til at beslutte noget her hos os, vi har ret til
at indstille øhh ja, og så tænkte jeg at vi kunne lige ta sådan en navnerunde,
så vi ved hvem hinanden er
21

22. Sikring af økonomi – men også fare for at ansvaret
forsvinder i revnerne
Hvem skal bemande rehabiliteringsteams?
• Ledere, der bedre kan sikre forpligtende indstillinger eller
• fagprofessionelle, der bedre kan sikre høj faglighed i de
(social-)faglige vurderinger
Indtil videre ser det ud til at kommunerne gør det lige så
forskelligt som forventet!
22

23. Tværfaglig koordinering og samarbejde – eller
konsensussøgning i interprofessionel forhandling?
• Tværfaglighed og koordinering fyldt med udfordringer
• Økonomi (hvem skal betale for de indsatser der indgår i
ressourceforløb?)
• Viden og position
• Den ‘farlige’ uenighed: ”Jeg synes det er meget sjældent, at vi er
uenige” (mødeleder på et rehabiliteringsteam)
• At ‘redde det professionelle ansigt’
• Fare for ‘Både og frem for enten eller’ løsninger
• Hvordan forstås og oversættes ‘helt åbenbart formålsløs’ i praksis?
23

24. Medborgerskabet i lyset af dette
• Den skandinaviske velfærdsstats ideal er at ”styrke
borgernes ressourcer for at styrke deres autonomi” og
staten/det offentlige må behandle alle ”med lige omtanke
og respekt” (Rothstein i Andersen 2013)
• Afgørende hvordan den ‘moralske vurdering’ af de
hjælpesøgende er – både i den offentlige diskurs og i
den institutionelle håndtering
• Autonomi, omtanke og respekt som mulig vej fremad?
24

25. Oplægget er bygget på følgende forskning
Andersen, Jørgen Goul (2013) “Medborgerskab under pres” i Jens Guldager & Marianne Skytte (red.) Socialt arbejde – teorier og
perspektiver. Akademisk Forlag.
Caswell, Dorte; Helle Bendix Kleif; Sille Lundfos Thuesen & Tanja Dall (2012) Veje til førtidspension: En undersøgelse af fire
kommuner i Region Midt. København: AKF
Caswell, Dorte; Tanja Dall & Mikkel Bo Madsen (under udgivelse) ”Et pendulsving med udfordringer” i CASA Social årsrapport
2014
Caswell, Dorte & Tanja Dall (under udgivelse) ”Arbejdsledighed: Forståelser af arbejdsløshed og arbejdsløse” i Maria Appel
Nielsen & Margit Haarder (red.) Socialt arbejde – integration, magt og refleksion i en foranderlig verden. Akademisk Forlag
Caswell, Dorte; Leena Eskelinen & Søren Peter Olesen. (2013) “Identity Work and Client Resistance Underneath the Canopy of
Active Employment Policy” i Qualitative Social Work, Vol. 12, Nr. 1, s. 8-23.
Juhila, Kirsi, Dorte Caswell & Suvi Raitakari (2013) Resistance. I: Juhila, Kirsi; Christopher Hall; Carolus van Nijnatten; Maureen
Matarese (red.) Analysing Social Work Communication : Discourse in Practice. Routledge.
Dahl-Nielsen, Karen (2014) Forhandling og viden i interprofessionelle beslutningsprocesser – en analyse af rehabiliteringsteam på
beskæftigelsesområdet. Speciale på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde, Aalborg Universitet
Dall, Tanja & Dorte Caswell (2012) ”Svaret på vore bønner?: Reformen på førtidspensions- og fleksjobområdet i et kritisk lys” i
CASA Social årsrapport 2012: Velfærdsstaten og sociale reformer. Socialpolitisk Forening, s. 37-43.
Hohnen, Pernille (2009) ”Fra "social klient" til "uansættelig" - Hvad betyder ændringerne i beskæftigelsespolitikken for udsatte
grupper?” i Bjarne Lenau Henriksen, Preben Brandt, Karl Back Jensen & Niels Christian Rasmussen (red.) Udsat for
forståelse. Antologi om socialt udsatte. København, Rådet for Socialt Udsatte
Høybye-Mortensen, Matilde; Dorte Caswell & Tanja Dall Jensen (red.) (2013) ”Rehabilitering: mål og middel” i Social Politik, Vol.
2013 (1).
Jensen, Helle Galberg (2014) Potentialer og udfordringer for brugerinddragelse på rehabiliteringsteammødet – et blik på borgernes
muligheder og oplevelser for konstruktion af brugerinddragelse på rehabiliteringsteammødet og ved efterfølgende interviews.
Speciale på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde, Aalborg Universitet
Petersen, K. (2013) ”Brugerinddragelse i rehabilitering – et krydsfelt mellem ideal og virkelighed” i Uden for nummer. 26/2013 s.
13-19
Post, Bettina (2012) ”Godt og skidt ved førtidspensionsreformen” i CASA Social årsrapport 2012: Velfærdsstaten og sociale
reformer. Socialpolitisk Forening, s. 31-36.
UngdommensAnalyseEnhed (2010) Studenterøkonomi 2010 - en spørgeskemaundersøgelse om studerendes økonomiske forhold
og deres holdninger til Statens Uddannelsesstøtte.
http://dsfnet.dk/files/dsfnet.dk/UngdommensAnalyseEnhed/Studenter%C3%B8konomi%202010%20-
%20Endelig%20udgave.pdf
25