Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
1. Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
Bjørn E. Holstein, professor
Statens Institut for Folkesundhed
Syddansk Universitet
2. National Institute of Public Health
Hvor megen ulighed?
Hvad skaber disse uligheder?
Kan man gøre noget?
3. Middellevetid for højeste og laveste indkomstkvartil 1987 og 2009
6870727476788082848619872009Mænd lavMænd høj
4. Middellevetid for højeste og laveste indkomstkvartil 1987 og 2009
6870727476788082848619872009Kvinder lavKvinder høj
5. Uddannelse og 30-åriges forventede restlevetid. Procent af leveårene med godt helbred
Mænd
Kvinder
Lang
Mellem
Kort
Lang
Mellem
Kort
2005 restlevetid
49,3
47,1
44,4
52,7
51,5
49,5
Heraf år med
godt helbred
83%
80%
67%
82%
75%
61%
6. Sammenhængen mellem social baggrund og sundhed er påfaldende ensartet
Øget forekomst i lavere socialgrupper af ....
dødsfald ulykker
psykiske lidelser overvægt
psykosomatiske symptomer fysisk inaktivitet
rygning usunde spisevaner
ringe tandsundhed hjertekarsygdom
Både i Danmark og internationalt
8. Pct. 11-15-årige med mindst to symptomer hver dag
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
Socioøkonomisk status
Høj
Lav
Rasmussen &
Due 2011
9. Pct. 11-15-årige med mindst to symptomer hver dag
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
Socioøkonomisk status
Høj
Middel
Lav
Rasmussen &
Due 2011
10. Pct. 11-15-årige med mindst to symptomer hver dag
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
Socioøkonomisk status
I
II
III
IV
V
VI
Rasmussen &
Due 2011
11. Socialgrupper Rangordning af erhverv efter rådighed over ressourcer
1.Dommere, læger, ledere af store firmaer
2.Folkeskolelærer, sundhedsplejerske, afdelingsleder
3.Ejere af mindre forretninger eller håndværksvirksomheder, funktionærer med specialviden
4.Faglærte arbejdere, funktionærer med rutinearbejde
5.Ikke faglærte
6.Udenfor arbejdsmarkedet, lever af offentlig forsørgelse
National Institute of Public Health
13. Risiko (OR) for at føde et barn under 2500 gram efter mors uddannelse
14. Pct. nyfødte som udsættes for passiv rygning i
hjemmet efter mors uddannelse
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
- 10 års skolegang
> 10 års skolegang
National Institute of Public Health
Jørgensen et al. 2013
(5406 nyfødte i 11
kommuner i Region
Hovedstaden 2012)
15. Pct. nyfødte som ammes mindre end fire måneder
efter mors uddannelse
0
10
20
30
40
50
60
70
- 10 års skolegang
> 10 års skolegang
Jørgensen et al. 2013
(5406 nyfødte i 11
kommuner i Region
Hovedstaden 2012)
National Institute of Public Health
16. Pct. overvægtige ved indskoling efter mors
uddannelse
0
5
10
15
20
25
30
35
- 10 års skolegang
> 10 års skolegang
National Institute of Public Health
Jørgensen et al. 2013
4791 indskolingsbørn i 10
kommuner i Region
Hovedstaden 2012
17. ... men der er også undtagelser
Familier med lav uddannelse, arbejdsløse, brudte familier
har øget risiko for mange problemer, fx
•Kortvarig ammeperiode
•Overvægt
•Passiv rygning
For andre problemer er der ingen social ulighed, fx
•Motoriske problemer
•Efterfødselsreaktion
•Søvnproblemer
National Institute of Public Health
18. Social ulighed blandt 11-15-årige 2010, %
0
5
10
15
20
25
30
Overvægt Fastfood 2+ dage
ugl
Daglige psykiske
symptomer
I
II
III
IV
V
VI
Rasmussen & Due 2011
National Institute of Public Health
19. Social ulighed blandt 11-15-årige 2010, pct.
0
5
10
15
20
25
Fysisk inaktiv Spiser frugt <
ugl
Spiser grønt <
ugl
Dagligryger
I
II
III
IV
V
VI
National Institute of Public Health
Rasmussen & Due 2011
20. Disse sociale uligheder er ret ensartede i næsten alle de lande, hvorfra man har data
Men niveauet kan være meget forskelligt
National Institute of Public Health
21. Pct. 11-15-årige med 2+ daglige symptomer efter socialgruppe
National Institute of Public Health
22. 80-20?
Nej, uligheden er en gradient, ikke et skel
National Institute of Public Health
23. Hvad skaber disse uligheder? To almene mekanismer (Diderichsens model)
Differentiel eksponering:
Lavere socialgrupper er mere udsat for risikofaktorer
Differentiel sårbarhed:
Lavere socialgrupper tåler ikke risikofaktorerne så godt
National Institute of Public Health
24. Differentiel eksponering, eksempler
Spædbørn med lavtuddannede forældre udsættes for mere
tobaksrøg og for mindre amning end spædbørn med
højtuddannede forældre
11-15-årige fra lavere socialgrupper udsættes for mere mobning
end jævnaldrende fra højere socialgrupper
–Højere socialgrupper 5 %
–Lavere socialgrupper 8 %
National Institute of Public Health
25. Differentiel sårbarhed: Risiko for depression som
voksen efter graden af mobning i skolen
National Institute of Public Health
0
5
10
15
20
25
Ingen Massiv
Due et al. Eur J Public
Health 2009
26. Differentiel sårbarhed. Risiko for depression som
voksen efter mobning i skolen
National Institute of Public Health
0
5
10
15
20
25
Ingen Massiv
Højre
socialgrupper
Lavere
socialgrupper
Due et al. Eur J Public
Health 2009
27. Kan man gøre noget?
National Institute of Public Health
28. Sundhedsproblemer efter social status: en model
0
10
20
30
40
50
60
70
Før intervention Efter intervention
Høj
Middel
Lav
National Institute of Public Health
29. Sundhedsproblemer efter social status: en model
0
10
20
30
40
50
60
70
Før intervention Efter intervention
Høj
Middel
Lav
National Institute of Public Health
Relativ risiko
1,4 2,0
30. Sundhedsproblemer efter social status: en model
0
10
20
30
40
50
60
70
Før intervention Efter intervention
Høj
Middel
Lav
National Institute of Public Health
20% 15%
Forskel mellem høj og lav
31. Et virkeligt eksempel:
Procent 11-15-årige som spiser frugt mindre end en gang om ugen
0
2
4
6
8
10
12
2002 2010
Høj
Middel
Lav
National Institute of Public Health
32. Et virkeligt eksempel:
Procent 11-15-årige som bliver mobbet i skolen mindst ugentligt
0
5
10
15
20
25
30
35
1998 2010
Høj
Middel
Lav
National Institute of Public Health
33. Forebyggende indsats....
... kan nogle gange øge den sociale ulighed
... andre gange reducere den sociale ulighed
... det vigtige spørgsmål er om niveauet af lidelse mindskes
National Institute of Public Health
35. Sundhedspleje
National Institute of Public Health
Dokumentation for, at sundhedsplejen tager sig af mange alvorlige sundheds- og udviklingsproblemer i børnefamilierne:
Amning, mors psykiske tilstand, forældre-barn-relationen, reguleringsproblemer (søvn, gråd, spisning), barnets psykiske vanskeligheder, motorik, udvikling
36. Sundhedspleje
National Institute of Public Health
Sundhedspleje kombinerer en bred befolkningsrettet indsats og en særlig indsats for højrisikogrupper.
Lad os første se på den brede indsats, for den er altid under pres:
38. Forebyggelsens logik 1 De fleste børn, som kører på rulleskøjter, får ikke hovedskader. Hvorfor skal de så alle bruge hjelm?
National Institute of Public Health
39. Forebyggelsens logik 2 De fleste bilister kommer ikke ud for alvorlige skader. Hvorfor skal de så alle sammen bruge sele?
National Institute of Public Health
40. Forebyggelsens logik 3 De fleste børn har ingen huller i tænderne. Hvorfor skal de så alle sammen undersøges af børnetandlægen?
National Institute of Public Health
41. Forebyggelsens logik 4 De fleste børn udvikler sig sundt og naturligt. Hvorfor skal de så alle sammen have sundhedspleje?
National Institute of Public Health
42. Hjemmebesøg: Finder man noget?
Svært at kvantificere!
Væsentlige fund ved mindst 30% af alle hjemmebesøg
Der er risikogrupper med ekstraordinært mange fund
Men de fleste fund ses hos ganske almindelige familier
Kilder: Ammitzbøl 2011; Jørgensen et al. 2013; Guldager 1992; Almind et al. 1985.
National Institute of Public Health
43. Sundhedspleje
Forebyggelse er for alle, især når man ikke præcist kan vide, hvem der bliver ramt af sygdom, skade eller fejludvikling
Der er masser af fund, som sundhedsplejerskerne tager sig af, dvs objektivt set et stort behov
De fleste ”fund” stammer fra personer, hvor man ikke på forhånd havde mistanke
44. Sundhedspleje
National Institute of Public Health
God dokumentation for både behov og effekt
Beskeden viden om hvorvidt sundhedspleje mindsker den sociale ulighed i sundhed
Dog: Effekten er størst i familier med få ressourcer og mange problemer
45. Kan man reducere social ulighed i helbred?
Stigende optimisme mht mulighederne ...
•Store muligheder i at bekæmpe de vigtigste skadevoldere
•Store muligheder i at sætte ind for at beskytte de svageste grupper mod differentiel effekt
•Et politisk spændingsfelt fordi de mest effektive løsninger er voldsomme indgreb i samfundslivet
National Institute of Public Health
46. Social ulighed kan man gøre noget ved (Eksempler fra Diderichsen et al. Sundhedsstyrelsen 2011)
•Svangreomsorg, som når alle kvinder tidligt i graviditeten
•Barselsbesøg som universelt tilbud til alle familier.
•Ekstra opmærksomhed mht. ressourcesvage familier,
•Styrkelse af sundhedsplejerskers opsøgende hjemmebesøg
•Aktivt opsøgende indsats over for børn med hæmmet social / kognitiv udvikling
•Fuldstændig dækning og aktiv rekruttering af børn med særlige behov til daginstitutioner og børnehaveklasse
•Børnefattigdom elimineres for at forebygge de langsigtede uoprettelige skadevirkninger af fattigdom
•Fastholde børn og unge i uddannelsessystemet.
National Institute of Public Health
47. Konklusioner, 1
Betydelig social ulighed i de fleste sundhedsindikatorer
Uligheden er en gradient, ikke et 80-20-fænomen
Forklaringen: differentiel eksponering og differentiel effekt
Sundhedsfremme kan nogle gange øge, andre gange mindske
uligheden. Det vigtige er en bruttoforbedring af sundheden
National Institute of Public Health
48. Konklusioner, 2
Sundhedspleje synes at have størst effekt i ressourcesvage
familier, dvs kan have indflydelse på den sociale ulighed
Den generelle viden om reduktion af social ulighed i sundhed
peger på ....
... at man skal styrke og fastholde de forebyggende indsatser
... at man skal styrke både den befolkningsrettede indsats og indsatsen mod højrisikogrupper
National Institute of Public Health