Recommended
Recommended
More Related Content
Similar to Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringer
Similar to Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringer (20)
More from koradk
More from koradk (20)
Iben Holbæk Lundager, Randers Sundhedscenter, organisatoriske udfordringer
- 1. Borger- og lægeperspektiver v. Marie Brandhøj Wiuff, sociolog, projektleder København d. 12. maj 2014
- 2. 2 Udført i regi af Sundhedsprojekt Ebeltoft I samarbejde med Torsten Lauritzen og Janus Laust Thomsen, Afdeling for Almen Praksis (Aarhus Universitet) Finansieret af Danske Regioner og DSI
- 3. Formål Vurdere behovet for social differentiering i tilbud om helbredsundersøgelser og -samtaler Borgeres oplevelse og håndtering af sygdom og sundhed med særligt fokus på sociale forskelle Prak. lægers italesættelse af sociale forskelle i sygdom og sundhed Datagrundlag: • Individuelle interview med 12 deltagere i Sundhedsprojekt Ebeltoft • 2 fokusgruppeinterview med 7 prak. læger fra Sundhedsprojekt Ebeltoft (af i alt 11 læger)
- 4. De praktiserende læger Anerkender eksistensen af social ulighed i sundhed Der er altid undtagelser Ikke meningsfuld af tænke i sociale grupperinger i det daglige kliniske arbejde – foretrækker individualiseringsstrategi Ønsker ikke at dømme – behandle alle lige 4
- 5. Men …. Ubevist scanning af social position Socialt dårligt stillede patienter: – Fylder meget (komplekse problemstillinger) – Er en udfordring (kommunikation og klinisk interaktion) Kommer ubevidst til at behandle de velstillede bedre 5
- 6. ”Det er nemmest med dem, der er som én selv…” ”Jeg føler mig mere tilpas med dem, som er højere på den sociale rangstige på den måde, at jeg kan selv slappe af, jeg kan selv tale mit eget sprog, og jeg kan selv føle mig hørt på én eller anden måde. Det er en eller anden samhørighed, som gør, at det er meget nemmere, foruden det, at der er flere ressourcer. […] Min afmagtsfornemmelse – som er vores største fjende i det daglige – den kommer ikke ud så meget i fuldt flor, som den gør [med den mindre velstillede, red.]”. (Prak. læge) 6
- 7. Borgere Sårbarhedsfaktorer hos alle borgere – ophobning hos dem med mindre gode levekår Social ulighed ikke en nærliggende forklaring på sygdom og sundhed i eget og andres liv – men erkender at det eksisterer 7
- 8. Helbredsundersøgelser og -samtaler Kan være en udfordring at forstå tallene Godt at få uddybet tallene til en helbredssamtale (som ved 1. helbredsundersøgelse) Helbredssamtale har manglet som opfølgning på efterfølgende helbredsundersøgelser – Borgere med mindre gode levekår forventer, at lægen kontakter dem, hvis noget er galt 8
- 9. Livsstilsændringer Borgere med mindre gode levekår har været de mest ihærdige Kritiske tal fra en helbredsundersøgelse ikke altid tilstrækkelig til at initiere en livsstilsændring Betydningsfuldt at kunne se resultater af en eventuel livsstilsændring ved efterfølgende helbredsundersøgelser 9
- 10. Behov for social differentiering? Mere proaktiv tilgang til borgere med mindre gode levekår OBS på udfordringer i kommunikation og klinisk interaktion ved dem, der ikke er som én selv Indledningsvis sortering af patienter (mål for sårbarhedsfaktorer) – kombineret med individualiseringsstrategi 10
- 12. KORA, 4. maj 2015 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
- 13. Birger og Birthe 30.000 borgere 30-49 år Randers Kommune
- 14. Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk Praktiserende læge inviterer Spørgeskema
- 15. Deltagelse Mere end halvdelen takker ja til helbredstjek Tirsdag d. 11. februar 2014: Borger nr. 4.000 tjekkede ind 50/50 kvinder og mænd 30-39 år: 38% 40-49 år: 62%
- 17. Blodtryk, kolesterol og blodsukker Forhøjet blodtryk? Forhøjet kolesterol? Type-2 diabetes?
- 18. Højde, vægt, taljemål og BMI BMI<18,9: undervægtig BMI 18,9-25:normalvægtig BMI 25-30: overvægtig BMI>30: svært overvægtig Mere end halvdelen er overvægtige eller svært overvægtige
- 19. Lungefunktion og kondital Flertallet har lavt eller meget lavt kondital Forringet lungefunktion: Rygning, astma, KOL, passiv rygning, arbejdsmiljø?
- 20. Hvilken farve har Birger? Røde Borgere 59,3% Skal til egen læge Gule borgere 20,7% Henvises direkte til opfølgende tilbud Grønne borgere 20,0% Fortsætter det gode arbejde
- 21. Opfølgende tilbud Tjek på alkoholvanerne Tjek på motionsvanerne Tjek på trivslen Tjek på rygestoppet Tjek på vægten Tjek på konditallet – ph.d. - projekt
- 22. Tjek dit helbred Flow for borger 30 – 49 årige borgere i Randers kommune
- 23. Det første skridt er det største Facebook.com/tjekdithelbred tdh.randerssundhedscenter.dk
- 25. Formål med Tjek dit Helbred At borgere mellem 30- 49 år får mulighed for at opnå en bedre sundhed gennem en systematisk helbredsundersøgelse efterfulgt af en sundhedsfremmende samtale hos egen læge. At evaluere en struktureret indsats på • Effekt – Sundhed – Funktionsniveau • Borgerperspektivet (sundhedsopfattelse, handlinger) • Implementerbarhed – Deltagelse – Organisatoriske forhold • Sundhedsøkonomi
- 26. Overordnet design Citizens in Randers Municipality N = 26,216 persons Jan 1st 2012 2012 -2013 5200 pers Intervention group 5200 persons Will be invited in 2013-2014 And Reexamined in 2016 - 2018 2014 -2015 5200 pers 2015-2016 5200 pers Control group 5200 pers Will be invited in 2016 - 2018
- 27. Overordnet design Citizens in Randes Municipality N = 26,216 persons Jan 1st 2012 2012 -2013 5200 pers Intervention group 5200 persons Will be invited in 2013-2014 And Reexamined in 2016 - 2018 2014 -2015 5200 pers 2015-2016 5200 pers Control group 5200 pers Will be invited in 2016 - 2018 Effect measure: Physical activity CVD risk Meausres for labour market attachment
- 28. Overordnet design Citizens in Randes Municipality N = 26,216 persons Jan 1st 2012 2012 -2013 5200 pers Intervention group 5200 persons Will be invited in 2013-2014 And Reexamined in 2016 - 2018 2014 -2015 5200 pers 2015-2016 5200 pers Control group 5200 pers Will be invited in 2016 - 2018 Silent Control group Another Municipality Comparable 2013: Gender, age, socioeconomy, pharmacological treatment Effect measure: Physical activity CVD risk Meausres for labour market attachment Effect measure: Physical activity Self reported health Measures for Lbor market attachment
- 29. Effektmål • Primære mål – Konditionstal og selvrapporteret fysisk aktivitet – BT, cholesterol tal • Sekundære mål – Selvrapporteret helbred – Sygedage – Tilknytning til arbejdsmarkedet • Sundhedsøkonomisk analyse
- 30. Forskningsprojekter I GANG • Hvem deltager ikke? • Kan deltagelsen blive endnu bedre? 30
- 31. 31 INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET 54% deltager! Kort over Deltagelse versus Ikke deltagelse
- 32. Forskningsprojekter I GANG • Hvad er der sket med de borgere i år 1, som – Røg? – Havde dårlig lungefunktion? – Havde dårlig mental helbred? Spørgeskema udsendes i april 2014 til 5200 borgere 32
- 33. Forskningsprojekter I GANG • Kan et tilbud om motion i et samarbejde mellem Sundhedscenteret og RGF til borgere med lavt konditionstal give bedre kondi? • ER ”pakken” optimal? Skal konditallet være med? Skal lungefunktionsundersøgelsen være med? 33
- 34. Hvorfor dette studie – nu? Væsentligste risikofaktorer for død og færre gode leveår: • rygning • fysisk inaktivitet • højt blodtryk • højt blodsukker • overvægt • højt alkohol forbrug (WHO 2009) Sundhedsprofilen for Randers Kommune!!
- 35. Risikofaktorerne fører til: • Cancer • Hjertekarsygdom • Diabetes og forstadier hertil • Hjerte og kar sygdom • Lungesygdomme (kronisk obstruktiv lungelidelse) • Bevægeapparatsygdomme (slidgigt, rygproblemer) • Misbrugs-tilstande med organskader, uheld Særlig opmærksomhed på: • Depression og andre psykiatriske sygdomme – særstatus (WHO 2009)
- 36. Debatten om helbredsundersøgelser i Danmark og internationalt – Vil borgerne i Randers leve længere? – Får vi sundere borgere? – Bliver pengene brugt fornuftigt? – Får vi fat i de rigtige deltagere? – Skaber vi et risikosamfund/bekymrede borgere?
- 37. Samarbejde • Randers kommune • Praktiserende læger i kommunen • Region Midt • Institut for Folkesundhed, Århus Universitet • UNIKT!!!!! 37
- 38. Pause og spørgsmål fra salen 38
Editor's Notes
- Ikke noget der tyder på, at borgere med mindre gode levekår skulle være mindre villige eller i stand til at ændre livsstil end borgere med mere gunstige levekår. Måske atypiske idét de har taget imod tilbud om helbredsundersøgelser og –samtaler – og ikke er faldet fra.
- Her er Birger, han er 44 år. Birger er gift med Birthe og har tre dejlige børn. Han er så heldig, at han bor i Randers Kommune sammen med 29.999 andre i hans situation. Alle disse mennesker er heldige at bo i en kommune, hvor alle borgere i alderen 30-49 får tilbudt en helbredsundersøgelse. Alt det ved Birger godt, for at har fulgt med på projektets Facebookside, og bare ventet på at det blev hans tur.
- En mandag eftermiddag tømmer Birger sin postkasse og til sin glæde ser han, at den endelig er blevet hans tur til at få et helbredstjek i Randers Sundhedscenter og at det er hans egen læge der har inviteret ham, det er da fornemt, så mange der interesserer sig for Birgers sundhed. Han går straks på nettet, for at bekræfte den tid, han har fået tildelt. Han er glad for at systemet er så nemt, for der kan jo hurtigt komme noget i vejen, og han kan se, at han til enhver tid selv kan gå ind og ændre sin tid. Og tænkt sig, han kan både vælge aften og weekendtider, det er da nye tider i det offentlige tænker Birger, og synes, at det er rart der bliver taget hensyn til, at man jo er en hårdtarbejdende familiefar. Han besvarer også spørgeskemaet, som han er blevet bedt om. Birger sender en tanke til sin søster, der, selvom hun er to år yngre, ikke har noget internet. Heldigvis kan han jo se i brevet, at hun også kan besvare spørgeskemaet i sundhedscentret inden helbredstjekket.
- Endelig er dagen oprandt, og Birger møder spændt op på 3. sal i Randers Sundhedscenter. Han sætter sig i en af de røde stole, og ser at hans genbo Bodil sidder i den anden stol, sjovt at de lige skulle mødes her, hvor livet jo for dem begge kan tage en uventet drejning i løbet af de 45 min. helbredstjekket tager. Det er egentligt ikke noget, der bekymrer Birger, han glæder sig mest at få et 10.000 km. Eftersyn af sin krop, som han omtalte helbredstjekket på sin arbejdsplads – Autoværkstedet.
- Birger bliver mødt af en sød ung fyr ved navn Øyvind, et lidt spøjst navn, men Øyvind taler også med lidt norsk accent. Øyvind byder ham velkommen og forklarer lidt om undersøgelsen. Først får Birger målt et blodtryk, kommer på vægten, får målt sin højde og sit taljemål og sørme om ikke Øyvind vil stikke ham i fingeren – det er jo heldigvis til et godt formål for der skal tages kolesteroltal og langtidsblodsukker. Til sidst får Birger stukket et apparat i hånden og med fire forsøg har han nu fået målt sin lungefunktion. Til sidst viser Øyvind Birger ind i cykelrummet til venstre, ned ad gangen, hvor Birger hopper på en cykel og cykler i 6 min. Birger cykler hver eneste dag til og fra arbejdet på autoværkstedet, så det er en smal sag for ham. Det er noget flere af kollegerne er begyndt på, efter at en af dem havde været på besøg i Tjek dit helbred, og efterfølgende haft en snak om, hvor lidt der skal til, for at forbedre sin sundhed. Faktisk synes han det var lidt for let, men det er nok det der skal til, tænker han. Han får sit kondital og det viser da også at han ligger inden for det gule område i den høje ende, når man tager højde for hans vægt og alder, Birger er egt. ganske tilfreds, man er jo ikke nogen vårhare længere.
- Øyvind vil nu fortælle Birger lidt om, hvordan status er på helbredet. Jeg giver jer nogle af tallene og Annelli vil komme mere ind på en stor del af resultaterne. Han har et let forhøjet blodtryk, men både kolesterol og blodsukker ser fint ud.
- Nogen der ved hvad et normal BMI er? Birgers BMI er 29, det betyder faktisk at han er normal – hvis altså vi betegner flertallet som normalen?! Birger er altså blandt normen eller flertallet af befolkningen i Randers Kommune, men ikke normalvægtig. Der er jo desværre et flertal af overvægtige. Hans taljemål ligger også lige til den gode side.
- Heldigvis viste Birgers kondital sig jo at være ganske fint – som Øyvind påpegede, er der jo altid plads til forbedring, og det tænker Birger da lidt over, om han skal få gjort noget ved. Hans lungefunktion var ganske fin.
- Øyvind fortæller Birger, at han er det, de kalder en rød borger. Det er han fordi hans blodtryk er lidt forhøjet. Øyvind mener, at Birger bør gå til sin læge, for at få det yderligere undersøgt, men Birger kommer ikke så tit hos sin egen læge, så den må han lige hjem og tænke over. Måske, tænker Birger, kan han slippe for en tur til lægen, hvis han taber sig lidt, og dyrker lidt mere motion. Heldigvis kan han få hjælp til det i Tjek dit helbred. Øyvind viser ham tilbuddet Tjek på vægten, som Birger takker ja til. Det er en blanding af motion og kost i et forløb på 10 uger – Birger er klar, men skal altså lige forbi egen læge! Øyvind begynder også at tale lidt om alkohol, for det ser ud til på de spørgsmål Birger har svaret på i spørgeskemaet, at Birger har det Øyvind kalder en risikoadfærd. Birger hører det lidt som om der bliver sagt, at han er alkoholiker, bare fordi han godt kan lide en fyraftensøl en gang i mellem. Han forstår dog hen ad vejen i samtalen, at risikoadfærd mere handler om, at han skal tænke over, hvor meget han drikker. De tager også en snak om Birgers mentale sundhed, det er da egentligt meget rart med sådan en snak.
- Der er i øjeblikket fem opfølgende tilbud, for man kan ikke bare teste og konkludere og derefter sende folk ud i uvished. Tjek på motionsvanerne: 2 coachingsamtaler Tjek på alkoholvanerne: 2 coachingsamtaler Tjek på rygestoppet: motiverende samtale Tjek på vægten: 10 mødegange på ½ år – både kost og motion Tjek på trivslen: nyt tilbud der er i sin spæde opstart – forebyggelse af dårlig mental sundhed med deraf følgende udgifter til behandling, psykiatri, sygemeldinger, arbejdsløshed mm. Tjek på konditallet: et ph.d. projekt der belyser om et lokalt tilbud kan være med til at hæve konditallet
- Borgerperspektivet er trukket tydeligere frem – skal Louise også kigge på det??
- Selvrapporteret helbred op som primært mål?
- Hvem deltager ikke: Demografi: har afstand til RSC betydning?
- DALY one daly can be though of as one lost year of ”healthy life” (disability of adjusted life years) Risikofaktorer for færre gode leveår, i nævnte række følge, se talbe 2
- DALY one daly can be though of as one lost year of ”healthy life” (disability of adjusted life years) Risikofaktorer for færre gode leveår, i nævnte række følge, se talbe 2
- Denne debat var der i 90’erne, i 0’erne, og i 10’erne, alt i mens borgerne bliver mere og mere obs på disse tilbud, og kræver dem