Kan helbredstjek forebygge livsstilssygdomme, og hvad koster det? - Marie Brandhøj Wiuff

1. Borger- og lægeperspektiver
v. Marie Brandhøj Wiuff, sociolog, projektleder
København d. 12. maj 2014

2. 2
 Udført i regi af Sundhedsprojekt
Ebeltoft
 I samarbejde med Torsten Lauritzen
og Janus Laust Thomsen, Afdeling for
Almen Praksis (Aarhus Universitet)
 Finansieret af Danske Regioner og DSI

3. Formål
Vurdere behovet for social differentiering i tilbud
om helbredsundersøgelser og -samtaler
Borgeres oplevelse og
håndtering af sygdom og
sundhed med særligt fokus
på sociale forskelle
Prak. lægers italesættelse
af sociale forskelle i
sygdom og sundhed
Datagrundlag:
• Individuelle interview med 12 deltagere i Sundhedsprojekt Ebeltoft
• 2 fokusgruppeinterview med 7 prak. læger fra Sundhedsprojekt Ebeltoft
(af i alt 11 læger)

4. De praktiserende læger
 Anerkender eksistensen af social ulighed i sundhed
 Der er altid undtagelser
 Ikke meningsfuld af tænke i sociale grupperinger i det
daglige kliniske arbejde – foretrækker
individualiseringsstrategi
 Ønsker ikke at dømme – behandle alle lige
4

5. Men ….
 Ubevist scanning af social position
 Socialt dårligt stillede patienter:
– Fylder meget (komplekse problemstillinger)
– Er en udfordring (kommunikation og klinisk interaktion)
 Kommer ubevidst til at behandle de velstillede bedre
5

6. ”Det er nemmest med dem, der er som én selv…”
”Jeg føler mig mere tilpas med dem, som er højere på den
sociale rangstige på den måde, at jeg kan selv slappe af, jeg
kan selv tale mit eget sprog, og jeg kan selv føle mig hørt på én
eller anden måde. Det er en eller anden samhørighed, som
gør, at det er meget nemmere, foruden det, at der er flere
ressourcer. […] Min afmagtsfornemmelse – som er vores
største fjende i det daglige – den kommer ikke ud så meget i
fuldt flor, som den gør [med den mindre velstillede, red.]”.
(Prak. læge)
6

7. Borgere
 Sårbarhedsfaktorer hos alle borgere
– ophobning hos dem med mindre gode levekår
 Social ulighed ikke en nærliggende forklaring på sygdom
og sundhed i eget og andres liv
– men erkender at det eksisterer
7

8. Helbredsundersøgelser og -samtaler
 Kan være en udfordring at forstå tallene
 Godt at få uddybet tallene til en helbredssamtale (som
ved 1. helbredsundersøgelse)
 Helbredssamtale har manglet som opfølgning på
efterfølgende helbredsundersøgelser
– Borgere med mindre gode levekår forventer, at lægen
kontakter dem, hvis noget er galt
8

9. Livsstilsændringer
 Borgere med mindre gode levekår har været de mest
ihærdige
 Kritiske tal fra en helbredsundersøgelse ikke altid
tilstrækkelig til at initiere en livsstilsændring
 Betydningsfuldt at kunne se resultater af en eventuel
livsstilsændring ved efterfølgende helbredsundersøgelser
9

10. Behov for social differentiering?
 Mere proaktiv tilgang til borgere med mindre gode
levekår
 OBS på udfordringer i kommunikation og klinisk interaktion
ved dem, der ikke er som én selv
 Indledningsvis sortering af patienter (mål for
sårbarhedsfaktorer) – kombineret med
individualiseringsstrategi
10