Oplæg af Thorsten Schumann ved konference den 28. marts. Hvilke udfordringer ses fra en børne- og unge psykiaters side for fremtidens PPR/kommunale børne- og ungeområde?

1. Hvilke udfordringer
ses fra en B&U-
psykiaters side for
fremtidens PPR /
kommunale børne- og
ungeområde
Thorsten Schumann
Ovl B&U Kolding-Augustenborg
thorsten.schumann@rsyd.dk
28.03.14 Frederiksberg

2. Mulige interessekonflikter
 Ansat i regional børne- og ungdomspsykiatri
 Medlem i forskellige faglige fora
 Kontaktperson for Læger uden sponsor
 Ingen bånd til medicinalindustrien de seneste
fem år
 Forskningssamarbejde 1997/8 ifm
forebyggende astmamedicin (Pfizer)
 Forskningssamarbejde 2006/7 ifm ADHD-
spørgeskema-afprøvning (Novartis)
 Skolebestyrelsesformand siden 2005

3. 1497
måder at være deprimeret på (DSM-IV)

4. 83%
af alle unge mellem 14 og 21 opfylder på
et tidspunkt DSM-IV-kriterierne for en
psykisk forstyrrelse

7. Snarere reglen end
undtagelsen
Komorbiditet

8. Diagnosernes brug
Interventioner i
Sundhedsvæsenet
Undervisningsområdet
Socialsektoren
Session
Forsikring
Offentlig debat
Daglig tale

9. Forskningsmæssige implikationer
NIMH
 mener at nuværende klassifikation
vanskeliggør meningsfuld forskning og
farmakologiske fremskridt
 har foreslået Research Domain Criteria
(med funktionskomplekser)
 accepterer kun forskningsansøgninger
med identificeret ”target” eller ”mediator”

10. Evidens vedr B&U
På gyngende diagnostisk grund
Inklusions- og eksklusionskriterier
Manglende generaliserbarhed / økologisk validitet
(efficacy kontra effectiveness)
Hvis medicin bliver nærmere undersøgt, bliver man
skuffet.
Hvis noget viser sig at virke, er det snarere psykosociale,
pædagogiske eller psykoterapeutiske interventioner.
Ingen evidens vedr organisering.

11. Psykiatriudvalget
Nedsat af regeringen med diverse
baggrundsrapporter, aktører og
repræsentanter – grundlag for
kommende Psykiatriplan
Rapport på
http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/
~/media/Filer%20-
%20Publikationer_i_pdf/2013/Rapport-
psykiatriudvalg-okt-2013/18-11-
2013/rapport_psykiatri_regeringen_pdfa.
ashx

13.  På baggrund af sin kortlægning og analyse af
udviklingen på området har udvalget fundet 10
væsentlige udfordringer for indsatsen og har
identificeret 6 fokusområder, hvor en styrket
indsats er nødvendig.
 Udvalgets forslag imødegår udfordringerne, er
indenfor de nødvendige fokusområder og
bidrager til en samlet og langsigtet plan for den
fremtidige udvikling og udbygning på området.
Det er udvalgets vurdering, at den nye ramme
og retning for psykiatrien ikke kan gives indhold
uden, at de forslag, som skal bidrage
hertil, tilføres ressourcer.
 Som led i en langsigtet plan finder udvalget, at
der frem mod 2020 skal prioriteres midler til at
understøtte en udvikling af indsatsen for
mennesker med psykiske lidelser, som tager
afsæt i den nye ramme og retning og i
udvalgets forslag.

14.  Kortlægning: PPR 2011 1,2 mia. kr., hvoraf 0,4
mia. kr. vurderes at vedrøre børn og unge med
psykiske vanskeligheder (35 pct. af alle
henvendelser).
 PPR har en central placering i samarbejdet om
det sårbare og udsatte barn eller den unge, når
det handler om tidlig indsats og forebyggende
arbejde, idet PPR skal medvirke til sikring af
gode udviklingsbetingelser for børn og unge.
 I rapporten ”Pejlemærker for fremtidens
pædagogiske-psykologiske rådgivning”, peges
der på en række pejlemærker for PPR-
områdets mulige udvikling.

15.  6.1 Forebyggelse og tidlig indsatser for børn og unge (s.
104-114)
• Fokus på psykiske problemstillinger/mistrivsel i
kommunal sundhedspleje
• løbende kompetenceudvikling hos
sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere
inkl samarbejde med PPR etc
• samarbejde mellem kommuner og ungdomsuddannelser
 7.3 Samarbejdet ift børn og unge (s. 145-149): Styrket
samarbejde mellem socialforvaltningen, PPR og børne-
og ungdomspsykiatrien + ´”Socialforvaltningen og PPR
får efter aftale med regionen, mulighed for at trække på
de faglige kompetencer i regioner med henblik på at
styrke inklusion.”
 8.1 Kvalitet i indsatsen på børne-, undervisnings- og
uddannelsesområdet (s.157-163): Effektfulde
pædagogiske indsatser vedr inklusion, fokus på
lærerefteruddannelse (sikring af den nødvendige støtte
og rådgivning fra ressourcepersoner, herunder PPR, til
skolerne)

16. 8.4 Kvalitetsarbejde i den
sundhedsfaglige indsats (s.179-
187)
Der udarbejdes en fælles national beskrivelse af
den regionale psykiatri samt børne- og
ungdomspsykiatri. Det anbefales, at der
udvikles en national beskrivelse af den
regionale psykiatri samt børne- og
ungdomspsykiatri, hvor både
betegnelser, enhedstyper og tilbud beskrives
ensartet. Modellen udarbejdes af
Sundhedsstyrelsen i samarbejde med
regionerne og andre relevante parter, herunder
KL.

17. 13.3 Styring på tværs af regioner
og kommuner (s.277-283)
 Der udarbejdes visitationsretningslinjer på det
psykiatriske område for børn, unge og voksne.
Det skal understøtte, at det er de rette
borgere/patienter, der modtager specialiseret
behandling samt understøtte regionernes
arbejde med at centralisere visitationen.
Visitationsretningslinjer bør særligt prioriteres
på områder, hvor der har været en stor stigning
i antallet af patienter eller på områder, hvor
diagnosticeringen er meget forskelligartet på
tværs af regioner. Retningslinjerne udarbejdes i
samarbejde mellem primær og sekundær
sektor.

18. 13.3 Styring på tværs af regioner
og kommuner (s.277-283)
Regioner og kommuner drøfter en
sammenhængende kapacitetsplanlægning i
regi af sundhedskoordinationsudvalget.
Formålet er gennem bedre samarbejde at sikre
rammerne for en tværgående styring og
planlægning af kapaciteten på tværs af den
regionale psykiatri, praksissektor, kommunale
sociale indsats, PPR og den
beskæftigelsesrettede indsats. Samarbejdet
forankres i sundhedskoordinationsudvalgene og
implementeres via sundhedsaftalerne og de
kommunale rammeaftaler.

19. 13.3 Styring på tværs af regioner
og kommuner (s.277-283)
Regioner og kommuner opfordres til at afprøve
nye styringsmodeller for sammenhængende
forløb f.eks. i form af integrerede indsatser med
fælles budgetter og ledelse. Formålet er, at
regioner og kommuner gennem fælles
budgetter og ledelse samarbejder om en mere
sammenhængende indsats for borgere med
psykiske lidelser jf. økonomiaftalerne for
2014, der prioriterer midler til at understøtte
sammenhæng på indsatsområderne i
sundhedsaftalerne f.eks. i forhold til borgere
med forløb, der går på tværs af
sektorgrænserne.

20. Behov for et navn + et overblik
 ”Child and Adolescent Mental Health
Services”
 Trinvis fra forebyggelse til svære
forstyrrelser
 Aktører + ansvarsområder +
kompetencer + overgange + samarbejde

21. Four-tier-model CAMHS

22. Tier 1
CAMHS at this level are provided by practitioners
who are not mental health specialists working in
universal services; this includes GPs, health
visitors, school nurses, teachers, social
workers, youth justice workers and voluntary
agencies.
Practitioners will be able to offer general advice
and treatment for less severe
problems, contribute towards mental health
promotion, identify problems early in their
development, and refer to more specialist
services.

23. Tier 2
Practitioners at this level tend to be CAMHS specialists
working in community and primary care settings in a uni-
disciplinary way (although many will also work as part of
Tier 3 services).
For example, this can include primary mental health
workers, psychologists and counsellors working in GP
practices, paediatric clinics, schools and youth services.
Practitioners offer consultation to families and other
practitioners, outreach to identify severe or complex
needs which require more specialist
interventions, assessment (which may lead to treatment
at a different tier), and training to practitioners at Tier 1.

24. Tier 3
This is usually a multi-disciplinary team or service
working in a community mental health clinic or
child psychiatry outpatient service, providing a
specialised service for children and young
people with more severe, complex and
persistent disorders.
Team members are likely to include child and
adolescent psychiatrists, social workers, clinical
psychologists, community psychiatric
nurses, child psychotherapists, occupational
therapists, art, music and drama therapists.
Svarer til børne- ungdomspsykiatrisk
hovedfunktion.

25. Tier 4
These are essential tertiary level services for
children and young people with the most
serious problems, such as day units, highly
specialised outpatient teams and in-patient
units. These can include secure forensic
adolescent units, eating disorders units,
specialist neuro-psychiatric teams, and other
specialist teams (e.g. for children who have
been sexually abused), usually serving more
than one district or region.
Svarer til børne- og ungdomspsykiatriske
specialfunktioner (RF+HSF).

26.  NKR ADHD mangler afgrænsning /
opgavefordeling – forslag til
visitationskriteriet til tier 3: Betydeligt og
funktionelt begrænsende ADHD-
kernesymptomload hos børn og unge hvis
adfærds- og udviklingsvanskeligheder i
øvrigt er velbeskrevet og tacklet i
primærkommunal regi (tier 2)
 Samarbejdsformer som Fællesvisitation
Aalborg eller Trekanten, Den Trygge Vej
Kolding etc