Powerpointpresentasjon av Søren Hvas foredrag Udvikling av udsatte byområder i København, 14. juni 2012, Bystyresalen, Oslo Rådhus.

1. Udvikling af udsatte
g
byområder i København
Søren Hvas - Bolig og Byfornyelse

2. Strategier og initiativer København over tid
Nedrivning af Byfornyelsen på Kvarterløft Områdefornyelser
Den Sorte Firkant Vesterbro (1996-2007) (2004-20 ? )
Nørrebro (1991-2005)
1980 1991 1996 2004 2006
Regeringens Byudvalg Boligsociale helhedsplaner
(1993- 2005 ) (2006- 2014 )
Udvikling af udsatte byområder i København

3. Mange
tidsbegrænsede
konkrete indsatser

4. Det første strategiske intitativ på tværs af kommunen
• Bedre koordinering af de områdebaserede
indsatser i Københavns Kommune
• Tværkommunal indsats
• Seks elementer der skal styrke arbejdet med de
områdebaserede indsatser
1. en fælles administrativ aftale
2. en styrkelse af bydelsniveauet som
planlægningsniveau
l l i i
3. en enstrenget styringsstruktur
4. en fælles forhandlings- og aftalepraksis
5. indførelse af strategiskabelon
6. fælles data og vidensdeling.
Udvikling af udsatte byområder i København

5. POLITIK FOR
UDSATTE
BYOMRÅDER

6. VORES NYE VISION - EN BY I BALANCE
København skal være en mangfoldig,
g g,
sammenhængende og tryg by, hvor der er
plads til og brug for alle byens borgere. Derfor
skal grøn, sund og kreativ vækst samt
livskvalitet styrkes i de udsatte byområder, så
byen hænger sammen - både fysisk og
socialt.
POLITIK FOR
U D S AT T E B Y O M R Å D E R

7. BAGGRUND OG STATUS
Juni 2010: Borgmesterforum og Partnerskabsforum etableres
September 2010: Borgmesterforum tager beslutning om udarbejdelse af Politik for
udsatte byområder
2010-2011: Politikken udarbejdes af Københavns kommunes syv forvaltninger
September
S t b - november 2011: K b h
b 2011 Københavns k kommunes syv udvalg tager b l t i om
d l t beslutning
Politikken
November 2011: Politikken indstilles til vedtagelse i Borgerrepræsentationen
g g p
2012-2013: Udviklingsplaner for Københavns udsatte byområder udarbejdes
POLITIK FOR
U D S AT T E B Y O M R Å D E R

8. BYENS UDSATTE BYOMRÅDER
- UDVALGT PÅ BAGGRUND AF DET
SOCIOØKONOMISKE KØBENHAVNER KORT
Udsatte byområder kendetegnes ved
en kombination af disse indikatorer:
• Små boliger (under 60m2)
• Boliger med installationsmangler
• Beboere, der bor på få m2
• Beboere uden for arbejdsstyrken
• Beboere med lavindkomst
• Beboere med ikke vestlig herkomst
• Beboere med kort uddannelse
• Manglende tryghed
• Lav valgdeltagelse til kommunevalg
POLITIK FOR
U D S AT T E B Y O M R Å D E R

9. NYE ANALYSE
Socioøkonomiske
københavnerkort

10. KØBENHAVNS SEKS
UDSATTE BYOMRÅDER
• Tingbjerg/Husum
• Bispebjerg/Nordvest
• Dele af Nørrebro
• Valby/Vigerslev
• Vesterbro/Kgs. Enghave
• Amager/Sundby
POLITIK FOR
U D S AT T E B Y O M R Å D E R

11. HOVEDGREBENE I POLITIKKEN
- FOKUS PÅ DET VI VED, DER VIRKER
• Positiv særbehandling
Positiv særbehandling skal sikre, at drift og kommunale faciliteter i udsatte
byområder som minimum har en kvalitet og kvantitet, der er på højde med
resten af byen
• Fokus på kernedrift
Øget fokus på det der virker - driften
• Én kommune - også lokalt
Det er afgørende, at kommunen agerer som en enhed med fælles mål og
prioriteringer. D skal f k
i i i Der k l fokuseres, så kommunen er stærkere til stede i få
åk k il d
kraftfulde styringsnetværker lokalt (vi reducerer fra deltagelse i 34
helhedsplanstyregrupper til ca. seks)
• Et mere inddragende samarbejde med den almene boligsektor og
borgerne generelt
Nye helhedsplaner og almene boliger. Fokuseret inddragelse og medborgerskab
• Udviklingsplaner for de seks udsatte byområder
Strategi for at opnå 2020 målsætninger for hvert af de udsatte byområder
POLITIK FOR
U D S AT T E B Y O M R Å D E R

12. OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER FOR UDSATTE
BYOMRÅDER
• Problemer må ikke koncentreres i enkelte dele af byen Ingen
byområder skal adskille sig negativt socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt
• Uddannelse og beskæftigelse til alle
g g
Alle københavnere skal have mulighed for at udnytte deres
kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer. I dag er der ca. 50%
flere med kort eller ingen uddannelse og ca. 25% højere arbejdsløshed i
udsatte byområder end i det øvrige København
• Udsatte byområder som unikke rammer om et godt
københavnerliv
Gode tidssvarende boliger i attraktive og trygge boligområder med
varieret beboersammensætning. I dag er der ca. 25% flere små boliger og
ca. 10% flere boliger med installationsmangler i udsatte byområder end i
det øvrige København
København.
De udsatte byområder skal udvikles, så de hænger naturligt sammen med
resten byen
POLITIK FOR
U D S AT T E B Y O M R Å D E R

13. KONKRETE MÅL FOR DE SEKS UDSATTE BYOMRÅDER 2020
- MÅLES VIA EKSISTERENDE MÅLEREDSKABER
• Folkeskoler og dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det
primære valg for lokale beboere
• 95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse
• Beskæftigelsesgraden i de udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet
• De udsatte byområder skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne i
udsatte byområder skal derfor være mindst lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som
københavnerne generelt
• Sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet i København
• Ren- og vedligeholdelse i udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet
• De udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen
• Mere byliv i udsatte byområder 80 % af københavnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet
byområder.
• Flere nye almene boliger så den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% fastholdes
POLITIK FOR
U D S AT T E B Y O M R Å D E R

14. IMPLEMENTERING AF POLITIKKEN
- UDVIKLINGSPLANER, ET
PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL AT
SKRÆDDERSY LØSNINGER
• 2012-2013:
Udviklingsplaner: Tingbjerg/Husum, Nørrebro,
gp g j g
Bispebjerg/Nordvest
• 2013-2014:
Udviklingsplaner: Valby/Vigerslev, Vesterbro/Kgs.
Enghave,
Amager/Sundby
POLITIK FOR
U D S AT T E B Y O M R Å D E R