NIBR FORUM 3. april 2013                    12.00–14.00Skandinaviske regioner som utviklingsaktører:    Overkommune eller ...
Skandinaviske Regioner somNetværksstyrede Udviklingsaktører: Erfaringer fra den danske regionsreform              Jacob To...
Præmisser for studiet af regioner1.    Regional styring er underbelyst i forskningen           Måske på grund af de-polit...
Den danske strukturreform   Modsat sin forgænger en kort politisk proces:    beslutningsfase 2002-2005, ikrafttræden 2007...
Strukturreform som Garbage-Can   1998: Opgavekommissionen: ’Den eksisterende    opgavefordeling må siges at være    hensi...
Historien om et bebudet mord   Staten og kommuner ønskede amterne nedlagt,    så de kunne dele opgaverne   Der etableres...
Regionspolitikken som felt Ingen klar afgrænsning Typisk infrastruktur, miljø,  erhvervsudvikling, turisme, uddannelse o...
Politisk styring i regionerne   Intens statslig overvågning og metastyring   Centralisering i regionsråd    – Ingen ståe...
Det regionale potentiale for      samarbejdsdrevet innovation   Netværksstyring kan ikke blot fremme         effektiv    ...
Behov for innovationsledelse                         Innovations-                            ledelse Konvener           Fa...
Innovationslederens tre roller    Konvener:     – Skabe momentum, sætte holdet, fordele roller,       klargøre proces, si...
Behov for en kulturrevolution    Hands-on innovationsledelse skal     suppleres med hands-off     innovationsledelse:1.  ...
Svenska regioner i   stöpsleven     Anders LidströmProfessor i statsvetenskap     Umeå universitet
Processen• Två regioner föregångare: Västra Götaland  (1997) och Skåne (1998). Nedifrån-drivet• Ansvarskommittén: Parlamen...
Ansvarskommitténs förslag• Landstingen ersättas av 6-9 direktvalda regioner• Riktvärde: 1 milj inv, universitetssjukhus• S...
Mottagandet• 6 av 7 partier i praktiken för• Moderaternas motstånd – vetoroll• Även motstånd inom andra partier, bl.a.  to...
Länsstyrelsereform?• Bollen över till staten: Den regionala nivåns  organisation• Mats Sjöstrands länsstyrelseutredning, f...
Tilltagande regionalaassymmetrier• Två stora regioner: Skåne och Västra Götaland.  Dessutom Stockholms län (5 milj inv)• T...
Regional flernivåsamordningSverige: En decentraliserad enhetsstatRegional röra – som förstärkts under senare årVarken land...
Tredje vågens europeiskaregionreformer• Har den europeiska regionaliseringen tappat  momentum?• Tredje vågens regionaliser...
Territoriell reformering iSverige – olika processerKommunsamman-               Regionreformernaslagningarna ( -1974)      ...
Vad driver på framöver?• Den regionala utvecklingsdiskursen. Men  kommer staten tillbaka?• Regionernas Europa. Men inte li...
Fra tjenesteyter til nettverks-node?        Evaluering av en ”ny         fylkeskommune”   Asbjørn Røiseland og Marit Helge...
Regioner i norsk politikk• Direkte valgte fylkeskommuner etablert i 1976• Regiondebatt på 2000-tallet:  – Landsdelregioner...
Parallelle politiske beslutninger• 2002: Ansvar for sykehusdrift flyttet fra  fylkeskommune til statlige, regionale  helse...
Forvaltningsreformen 2010• Nye oppgaver lagt til fylkeskommunen, bl.a. et  økt ansvar for samferdsel• Understrekning av fy...
Hva innebærer det å være               utviklingsaktør?•   Koordinerende funksjon•   Koordinering både horisontalt og vert...
Metode og data i prosjektet• Tre politikkfelter som case  – Regional utvikling  – Folkehelse  – Vannforvaltning (vanndirek...
Nærmere om koordinering• Prosess hvor felles handlinger blir til gjennom  gjensidige tilpasninger (vid, åpen definisjon)• ...
Koordineringstrapp                                                          4. Felles handlinger, samstyring (f.eks.      ...
Case 1: Regional utvikling• RUP og regional planlegging gir  fylkeskommunene lang tradisjon for ”nettverks-  node-funksjon...
Case 2: Folkehelse• Nyere arbeidsområde   – Fylkeskommunene partnerskapsfylker (med H.dir) som     frivillig prosjekt i 20...
Arbeid mot enkeltkommuner, eks. Nordland                 fylkeskommune• Det er nå 40              Viser utbredelse av fedm...
Case 3: Vannforvaltning   11 Vannregioner    -11 vannregioner, basert på   nedbørsfeltorientert inndeling        - Tegner ...
Vannregionmyndighet       Vannregion-                                         – en av       utvalget– 270       inviterte:...
Likheter og ulikheter• Felles for casene:   – åpne og vanskelige og avgrense   – fylkeskommunene har ansvar for å koordine...
Hypoteser• H1: Variasjon i hvordan fylkeskommuner løser  dette   – Avdekke koordineringsbehov og finne ut om     planleggi...
Presentasjoner fra seminar 030413: Skandinaviske regioner som utviklingsaktører
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Presentasjoner fra seminar 030413: Skandinaviske regioner som utviklingsaktører

452 views

Published on

Presentasjoner fra NIBR-seminar 3. april 2013.

Foredragsholdere:
Jacob Torfing, Roskilde Universitet:
Danske erfaringer etter regionreformen

Anders Lidström, Universitetet i Umeå:
Svenske regioner i støpeskjeen

Asbjørn Røiseland, Universitetet i Nordland og Marit Helgesen, NIBR:
Norske fylkeskommuner: Fra tjenesteleverandør til nettverksnode?
– Eksempler fra regional utvikling, folkehelse og vannforvaltning

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Presentasjoner fra seminar 030413: Skandinaviske regioner som utviklingsaktører

  1. 1. NIBR FORUM 3. april 2013 12.00–14.00Skandinaviske regioner som utviklingsaktører: Overkommune eller nettverksnode?
  2. 2. Skandinaviske Regioner somNetværksstyrede Udviklingsaktører: Erfaringer fra den danske regionsreform Jacob Torfing NIBR Forum Oslo, 3. April, 2013
  3. 3. Præmisser for studiet af regioner1. Regional styring er underbelyst i forskningen  Måske på grund af de-politisering: hverken store reformer eller borgernær serviceproduktion1. Regionsbegrebet er diffust:  Både geografisk område og formel styringsarena (global eller sub-national)1. Der er kamp om meningen kamp om meningen:  Top-down (del af styringskæde) eller bottom up (mellemkommunalt samarbejde)1. Fra gamle til nye regioner:  Fra administrativt styringsniveau til forestillet ramme for forskellige aktørers interaktion ift. fælles dagsordner1. Fra nationalt til postnationalt perspektiv:  Sub-national enhed til deltager i multi-level governance og para-diplomatic policy-making
  4. 4. Den danske strukturreform Modsat sin forgænger en kort politisk proces: beslutningsfase 2002-2005, ikrafttræden 2007 Resultat: – Fra 14 amter til 5 regioner – Fra 271 til 98 kommuner Overførsel af opgaver fra stat og amter til kommuner: – Sundhed, beskæftigelse, specialundervisning, kollektiv trafik, veje og miljø Politisk story-line: – Større og mere bæredygtige kommuner kan løse flere opgaver tæt på borgerne
  5. 5. Strukturreform som Garbage-Can 1998: Opgavekommissionen: ’Den eksisterende opgavefordeling må siges at være hensigtsmæssig’ Forår 2002: Indenrigsministeren: ’Regeringen har ingen planer om at foretage ændringer i den kommunale struktur’ Sommeren 2002: Politikere og organisationer støtter kommunalreform Sensommer 2002: Strukturkommissionen nedsættes - uden politikerdeltagelse, for at finde begrundelse for reform 2004: Slutrapporten støtter sig på argument om kommunal og regional bæredygtighed og anbefaler færre og større kommuner og amter 2004: Regerings oplæg tilføjer ønsker om styrkelse af statslig kontrol og fritvalgsordninger 2005: Kommunalreform vedtages i folketinget
  6. 6. Historien om et bebudet mord Staten og kommuner ønskede amterne nedlagt, så de kunne dele opgaverne Der etableres alligevel nye regioner, men de er kraftigt svækkede: – Mister opgaver, og har kun sundhed (80%), udvikling (10%), det specialiserede socialområde (5%), samt lidt kultur og uddannelse (5%) – Der oprettes alternative beskæftigelsesregioner under staten – Har ikke kompetence til at flytte rundt på økonomiske midler – Har kun egen driftsorganisation på sygehusområdet – Mister deres ret til at udskrive skatter – Ikke selv beslutte at udvide sine opgaver Forestillingen om at ’De holder kun 8 år’, styrkede kommunerne, som oprettede Kommunale Kontakt Råd, som pønser på at overtage regionernes opgaver
  7. 7. Regionspolitikken som felt Ingen klar afgrænsning Typisk infrastruktur, miljø, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse og beskæftigelse Mere og mere koblet til vækst og erhvervspolitik i lyset af den globaliseringspres og fremvækst af konkurrencestaten Begrænset politisk bevågenhed, dog udkantsdanmark og vækstpolitik Faglighed: domineret af planlæggere
  8. 8. Politisk styring i regionerne Intens statslig overvågning og metastyring Centralisering i regionsråd – Ingen stående udvalg – Nyskabende ad hoc udvalg, der ikke bruges rigtigt – Forretningsudvalg centraliserer magten Lovgivet kommunesamarbejde: – Kommune Kontaktudvalg (politisk) – Sundhedskoordinationsudvalg (politisk) – Vækstforum (bredere netværkskarakter) Behov for netværkssamarbejde: – Stor interdependens i forhold til kommunale og private aktører på sundhedsområdet – Ikke skabe vækst og erhvervsudvikling uden bredt samarbejde mere relevante og berørte aktører – Stor interesse for metastyring i danske regioner
  9. 9. Det regionale potentiale for samarbejdsdrevet innovation Netværksstyring kan ikke blot fremme effektiv og demokratisk styring, men også offentlig innovation Styringsnetværk er rammen om samarbejds- processer, der styrker alle dele af innovationsprocessen Samarbejdsdrevet innovation er et godt alternativ til jagten på innovationshelte Sikrer, at alle aktører med relevante ’innovation assets’ inddrages i innovationsprocessen Hvis samarbejdsdrevet innovation skal lykkes, så skal offentlige ledere træde i karakter som innovationsledere og skabe kulturrevolution
  10. 10. Behov for innovationsledelse Innovations- ledelse Konvener Facilitator KatalysatorAktører Interaktion Samarbejde Innovation Barrierer: Barrierer: Barrierer: Ingen tradition, Mentale siloer, Tunnelsyn, risiko dårlig erfaringer mangel på tillid aversion, og løs og demotiverende og modstridende institutionalisering usikkerhed interesser
  11. 11. Innovationslederens tre roller  Konvener: – Skabe momentum, sætte holdet, fordele roller, klargøre proces, sikre opbakning og råderum, og afstemme forventningerne  Facilitator: – Understøtte processen, skabe gensidig tillid, udvikle fælles forståelsesrammer, løse konflikter, og fjerne forhindringer for samarbejde  Katalysator: – Konstruere trusler, anlægge nye vinkler, bringe ny viden eller aktører i spil, anspore transformativ læring, indgyde mod og håndtere risici
  12. 12. Behov for en kulturrevolution Hands-on innovationsledelse skal suppleres med hands-off innovationsledelse:1. Bruge HR funktionen – Sikre diversitet og boundary spanners – Tilskynde tværfaglighed samarbejde mellem professionerne – Rekruttere, udvikle og fastholde kreative talenter1. Skabe organisationskultur – Skabe fælles sprog – Begrænse nulfejlskulturen – Give plads til eksperimenter og ’fast learning’ – Begrænse tælleregimet og regeltyranniet – Skabe flade og fleksible organisationer – Bore huller i siloerne og skabe grænseløse organisationer
  13. 13. Svenska regioner i stöpsleven Anders LidströmProfessor i statsvetenskap Umeå universitet
  14. 14. Processen• Två regioner föregångare: Västra Götaland (1997) och Skåne (1998). Nedifrån-drivet• Ansvarskommittén: Parlamentarisk utredning 2003-2007• Omfattande analys av behov av nivåer och ansvarsfördelningen mellan dem• Förslaget om regioner mest uppmärksammat
  15. 15. Ansvarskommitténs förslag• Landstingen ersättas av 6-9 direktvalda regioner• Riktvärde: 1 milj inv, universitetssjukhus• Samlat ansvar för hälso- och sjukvård samt regional utveckling• Lokalt driven process, klar i god tid före valet 2014• Också reformering av den statliga regionala administrationen: Samma indelning som de direktvalda regionerna• Politisk enighet• Stöd även av SKL samt en klar majoritet av kommuner och landsting
  16. 16. Mottagandet• 6 av 7 partier i praktiken för• Moderaternas motstånd – vetoroll• Även motstånd inom andra partier, bl.a. tongivande socialdemokrater• Kompromiss inom regeringen: helt nedifråndriven process – lokala/regionala veton• Resultat: Inga nya större regioner – men två tidigare landsting blev egna regioner (Halland och Gotland).• Parallellt 1: Införande av regionförbund: kommunförbund mellan kommuner och landsting om kultur, turism och regional utveckling• Parallellt 2: Kulturpolitikens regionalisering
  17. 17. Länsstyrelsereform?• Bollen över till staten: Den regionala nivåns organisation• Mats Sjöstrands länsstyrelseutredning, förslag i december 2012• Från 21 till 11 länsstyrelser• Flera statliga verk samma indelning (underlättar samordning)• Regionförbunden avvecklas, landstingen övertar ansvaret för regional utveckling
  18. 18. Tilltagande regionalaassymmetrier• Två stora regioner: Skåne och Västra Götaland. Dessutom Stockholms län (5 milj inv)• Två enlänsregioner: Halland och Gotland• Fler enlänsregioner: Sex har ansökt. Övertar regionalt utvecklingsansvar från regionförbund eller länsstyrelse• Traditionella landsting• Regionförbund, men på väg att avvecklas?• Nya regioner från 2019? - En ny politisk majoritet 2014? Vad vill den? - Samtal mellan Skåne, Blekinge, Kronoberg, Kalmar om vidgad region från 2019
  19. 19. Regional flernivåsamordningSverige: En decentraliserad enhetsstatRegional röra – som förstärkts under senare årVarken landsting eller regioner är överkommuner•Landstingen: Samordnar folkhälsa med bl.a.kommunerna och ev kultur och utveckling•Regionerna: Samordnar folkhälsa och regionalutveckling•Regionförbunden: Gemensamma för kommuneroch landsting.•Landshövdingar och länsstyrelser: Generelltsamordningsuppdrag av offentliga (och privata)aktörer, men ingen överordning•Statliga verk: Egna indelningar•Ansvaret för Regional utvecklingsstrategi:1.Regioner 2.Regionförbund 3.Länsstyrelser
  20. 20. Tredje vågens europeiskaregionreformer• Har den europeiska regionaliseringen tappat momentum?• Tredje vågens regionaliseringsreformer (1990-) - Östeuropa, Grekland, Storbritannien, Spanien, Italien, Danmark - Drivs av EU (sammanhållningspolitik), utvecklingspolitikens regionala fokus, etniskt självbestämmande• Regionernas Europa inte högprioriterat inom EU. EU har annat att bry sig om• Statsfragmentering? (Belgien, Katalonien, Skottland)• Förskjutning till stadsregioner?
  21. 21. Territoriell reformering iSverige – olika processerKommunsamman- Regionreformernaslagningarna ( -1974) (2000- )Uppifråndrivet NedifråndrivetObligatoriskt FrivilligtUnder en viss period SuccessivtEn modell Olika modellerKonfliktlinje: Konfliktlinje:Socialdemokr - borgerliga Moderaterna - övrigaBygga upp Rationaliseravälfärdssystemen välfärdsystem; regional utveckling
  22. 22. Vad driver på framöver?• Den regionala utvecklingsdiskursen. Men kommer staten tillbaka?• Regionernas Europa. Men inte lika hett längre.• Ny politisk majoritet efter 2014? Men ingen vinner val på större regioner• Post-NPM: Fragmenteringen blir ineffektiv, behov av större enhetlighet
  23. 23. Fra tjenesteyter til nettverks-node? Evaluering av en ”ny fylkeskommune” Asbjørn Røiseland og Marit Helgesen
  24. 24. Regioner i norsk politikk• Direkte valgte fylkeskommuner etablert i 1976• Regiondebatt på 2000-tallet: – Landsdelregioner? (AP ++) – Større kommuner og fjerne fylkeskommunen? Eventuelt etablere mange, mindre (fogderi-) regioner (H, FrP ++) – Regionale/lokale responser: En rekke initiativ (nettverk, partnerskap, osv.) for å være beredt til endringer
  25. 25. Parallelle politiske beslutninger• 2002: Ansvar for sykehusdrift flyttet fra fylkeskommune til statlige, regionale helseforetak (med svak kobling til fylkeskommuner)• 2004: Barne-, ungdoms og familieetaten etableres, institusjonstjenestene i barnevernet statliggjøres• ”Frislepp” for statlige etater mht. egen regional inndeling
  26. 26. Forvaltningsreformen 2010• Nye oppgaver lagt til fylkeskommunen, bl.a. et økt ansvar for samferdsel• Understrekning av fylkeskommunens rolle som ”regional utviklingsaktør”• Koordinere kommunene i sitt geografiske område – antall kommuner varierer• Hypotese: Stor variasjon mellom fylker i hvordan de løser sine oppgaver
  27. 27. Hva innebærer det å være utviklingsaktør?• Koordinerende funksjon• Koordinering både horisontalt og vertikalt• Koordinering av offentlige og private aktører• Få hierarkiske relasjoner å bygge på (dvs. en mykere form for koordinering)• I teoretisk forstand skal fylkeskommunen fungere som node i nettverk• Men fungerer det?
  28. 28. Metode og data i prosjektet• Tre politikkfelter som case – Regional utvikling – Folkehelse – Vannforvaltning (vanndirektiv)• Datakilder: – Data fra pågående og tidligere NIBR-prosjekter innenfor de tre politikkfeltene – Case-studier i Hedmark, Møre og Romsdal og Østfold – Survey til medlemmer i fylkesting, fylkesutvalg og fylkesråd + admsjef i alle fylker
  29. 29. Nærmere om koordinering• Prosess hvor felles handlinger blir til gjennom gjensidige tilpasninger (vid, åpen definisjon)• Horisontal versus vertikal koordinering• ”Flernivå-koordinering”• Velkjente koordineringsmekanismer: – Hierarki – Marked – Nettverk
  30. 30. Koordineringstrapp 4. Felles handlinger, samstyring (f.eks. Positiv koord.Økende nivå av koordinering danne partnerskap) 3. Gjensidig avtalt tilpasning for å unngå eksternaliteter eller sikre gevinst (f.eks. Negativ koord. inngå avtale) 2. Felles diskusjon og utvikling av felles problemforståelse (f.eks. danne forum) 1. Uformell tilpasning gjennom informasjon og kunnskap (ensidig eller gjensidig)
  31. 31. Case 1: Regional utvikling• RUP og regional planlegging gir fylkeskommunene lang tradisjon for ”nettverks- node-funksjon” – Frikommuneforsøkene på 80-tallet inkluderte to fylker – RUP fra 1995 partnerskap med regional stat, kommuner, aktører på arbeidsmarkedet, sivilsamfunnsaktører• PBL - revidering i 2008 ga fylkeskommunen nye, vitaliserte planleggingsredskaper til bruk i koordineringsprosessene• Fylkeskommunene har eierandeler i Innovasjon Norge og er involvert i 4 regionale forskningsfond
  32. 32. Case 2: Folkehelse• Nyere arbeidsområde – Fylkeskommunene partnerskapsfylker (med H.dir) som frivillig prosjekt i 2003-2004, i 2007 alle fk med – Kommuner og andre inngå partnerskap med fk• FKs rolle i folkehelsearbeidet lovfestet i 2010 – Pådriver for og samordne folkehelsearbeidet i fylket, understøtte kommunalt folkehelsearbeid – Virkemidler: partnerskap og andre samarbeidsrelasjoner, stimuleringsmidler, kunnskapsoversikt over helsetilstanden i fylket• Inkludert i Folkehelseloven fra 2011• Ser stor variasjon f. eks. i antall årsverk brukt til folkehelse (fra 1 til 11) og inkludering av folkehelse i regionplan
  33. 33. Arbeid mot enkeltkommuner, eks. Nordland fylkeskommune• Det er nå 40 Viser utbredelse av fedme blant sesjonsdeltakere avtalekommuner i Nordland (av 44)• Fylkeskommunens folkehelseavdeling følger opp samarbeidsavtaler med kommuner i kontaktmøter• Møter arrangeres felles for flere kommuner• Følger opp plikt til å etablere kunnskap
  34. 34. Case 3: Vannforvaltning 11 Vannregioner -11 vannregioner, basert på nedbørsfeltorientert inndeling - Tegner kartet på nytt,korresponderer ikke med eksisterendefylkesgrenser, kommunegrenser, eller regional-stats inndelte regioner- De 11 vannregionene skal utformeen forvaltningsplan, som skal vedtas av alle fylkesting og godkjennes avnasjonale myndigheter – og som skal gjelde for alle parter som deltar- De 11 vannregionene er igjen inndelt i 104 vannområder, som er delt inn i ca 17 000 vannforekomster.
  35. 35. Vannregionmyndighet Vannregion- – en av utvalget– 270 inviterte: Kompleks tverrsektoriell, fylkeskommunene *Rundt 75 Kommuner flernivå-koordinering: *7 Fylkes- kommuner *Et spekter av regionale statsenheter: -Fylkesmannen -NVE, - Vegvesenet, Politiske -Mattilsynet koordinering av -Kystverket -Fiskeri- 7 direktoratet, fylkeskommune rRegionalreferansegruppe:Privte aktører, Administrativinteresse- koordinering avorganisasjoner og 7frivillige 18 Vannområder – fylkeskommunerorganisasjoner med vannområde- og 7 fylkesmenn utvalg (kommuner, regional stat)
  36. 36. Likheter og ulikheter• Felles for casene: – åpne og vanskelige og avgrense – fylkeskommunene har ansvar for å koordinere – planlegging er et viktig arbeidsredskap• Fylkeskommunen har ulik autoritet: – Regional utvikling - lang tradisjon – Folkehelse - nyere og koordineringsrolle nedfelt i lov – Vannforvaltning - nytt ,ikke lov, mange partnere skal samordnes• Rollen som nettverksnode er utfordrende innenfor hvert område, i enda større grad hvis den ses i sammenheng på tvers av områder
  37. 37. Hypoteser• H1: Variasjon i hvordan fylkeskommuner løser dette – Avdekke koordineringsbehov og finne ut om planleggingsredskapet oppfattes som nyttig• H2: Variasjon i utfordringer mht substansielt koordineringsområde og regioninndelinger – Ulikhet i autoritet spiller en rolle• H3: Variasjon i betingelser for vellykket koordinering. – Opplever aktører at koordineringsbehov dekkes og reduseres ”silotenkingen” i offentlig administrasjon?• H4: Hvordan forankres koordineringsrollen demokratisk? – Nettverkenes legitimitet, politikeres deltakelse

×