2. Kommunaldirektøren
• Styrelsesloven fastslår, at borgmesteren
forestår den øverste daglige ledelse af de
kommunale områder.
• I praksis er det kommunaldirektøren
(Kæmneren), der på borgmesterens vegne er
øverste ansvarlig for personaleforhold,
administrationens opbygning,
sagsbehandlingen m.m.
3.
4.
5. Hverdagen
• 546 lærer underviser hver dag 4.726 børn
• 247 klasser modtager hver 33 undervisningstimer pr. uge – 8.151
undervisningstimer hver uge.
• Pr. 31/6 var der 34.539 besøgende på vores biblioteker, og de lånte i alt 68.077
forskellige bøger, musik mv.
• Hver dag passer vi 4.975 børn i vores Dagtilbud
• Til de borgere der visiteret til pleje, leverer vi 12.696 plejetimer i døgnet.
• Pr. 31/7 har vi håndteret 52.100 borgerhenvendelser via Borgerservice
• I dag har vi ansvaret for 860 borgere i vores sociale tilbud
• 500 har været i vores svømmehaller i dag
• 600 har brugt vores kommunale haller
• I hallerne dyrkes 120 timers idræt – hver dag!
• 140 foreninger afvikler dagligt 4.071 aktivitetstimer
• I 2014 brugte vi 10.239 timer på græsslåning i byer
• Vi lappede huller i asfalten i 7.959 timer
• Fejemaskinerne fejede stier og veje i 4.401 timer
• Vi brugte 483 timer på reparation efter hærværk og påkørsler, hvor folk var
stukket af fra skaden
6. DE STØRSTE
DRIFTSOMRÅDER
Opgjort i mio. kr.
og netto beløb
Arbejdsmarkedscenter,
994
Omsorg, 533
Undervisning,
472
Administration, 372
Socialområdet,
308
Folkesundhed, 286
Teknik og Miljø, 242
Dagpasning, 184
Familierådgivning, 167
Kultur, Turisme
og Fritid, 102
7. • Budget og regnskab
• Regering og folketing
• Infrastrukturprojekterne
• Befolkningssammensætning
• Den landspolitiske dagsorden
Præmisserne
9. Guldborgsund ”3.0” frem mod 2017
Vi er 61.000 borgere … Ikke 5.000 medarbejdere
Samskabelse
Effekt
Tillid og ansvar
Styring og ledelse
Opfølgning
Kerneopgaven
Strategiske mål
Udvalgsstrategier
Mobilisere ressourcer
Tværgående opgaveløsning – samarbejde på tværs
Tydelige roller, opgaver og ansvar
Styrke kommunikation
12. Kommune 3.0
• Ku man forestille sig?
– Sammen spiser vi mere
– Den store tv-pakke
– Fra Lucia til andre former
• Vi skal aflære, fra 5.000 + de frivillige til
61.000
• Kommunen er ikke i centrum
• Pejlemærker: bosætning, job uddannelse
16. GBS-modelHvorfor?
Byråd & Direktion
Hvorfor?
Fagudvalg & Centre
Hvad?
Ledere & Medarbejdere
Hvordan?
Vi har et fælles ansvar for at levere størst
mulig effekt overfor vores borgere
For at lykkedes med opgaven, har vi behov
for sammen at bygge et stærkt fundament
Derfor skal vi arbejde systematisk med at
skabe tydelig sammenhæng mellem vores
målsætninger og dagligdagen
18. GULDBORGSUND-MODELLEN
• Ikke en rådhusøvelse
• Modul I - Fra strategi til mål
• Modul II - Fra mål til effekt
• Fra politiske mål til hverdagen i driften
• Gøre administrationen i stand til at gøre
politikerne bedre
19. • Vi kan ikke lave Guldborgsund
minus 20 procent!
GBS-Modellen - Hvorfor
20. der er store muligheder med et øget fokus på,
hvordan ressourcerne bruges - store summer i spil i
Guldborgsund Kommune
3.743.500.000. kr. i årlig omsætning
10.256.164 kr. anvendes om dagen - hver dag – året rundt
427.340 kr. anvendes hver time – hver dag – året rundt
Kilde: Budget 2015
21. VI SKAL LØSE FLERE OPGAVER,
MED EN HØJERE KVALITET OG
FOR FÆRRE PENGE
HVOR MEGET ER REELT SKAL
ER DET SNARERE
ANDERLEDES OPGAVER
ER OPGAVELØSNINGEN ”BARE”
BLEVET MERE KOMPLEKS
… MÅSKE ER DET MERE
ÆNDREDE FORVENTNINGER
HVAD ER KVALITET
OVERHOVEDET
JA … OG DET KRÆVER, AT VI BLIVER
HELT SKARPE PÅ EFFEKTEN FOR VORES
BORGERE
… OG HVOR STOR ER
ELASTICITETEN
Dommedagsprofetien
22.
23. Styringen holder
os på rette vej … … men den kræver en
retning af styre efter!
Hvorfor er det vigtigt ?
Det er som sådan ikke en spareøvelse,
men en øvelse i at prioritere intelligent,
når det nu er givet, at vi skal spare
• fokus på borgernes behov
• en rød tråd gennem hele
organisationen (både vertikalt og
horisontalt)
• fælles sprog og fælles retning
• bedre beslutningsgrundlag
24. Vi skal styrke borgernes
mulighed for at mestre egen
tilværelse og, i samarbejde
med borgerne, sikre, at alle kan
indgå i relevante fællesskaber.
ERHVERVSLIV
I VÆKST
Nye og eksisterende
virksomheder skal have
gunstige vilkår for at
udvikle sig
FAMILIELIV
I BALANCE
Hverdagen skal kunne
udfolde sig i trygge og
motiverende rammer
UDVIKLING
I ALLE ALDRE
Alle borgere skal have
mulighed for at lære og
udvikle sig – hele livet
igennem
TRIVSEL I
SUNDE RAMMER
Uanset alder, skal det
sunde valg altid være
både det lette og
naturlige valg
VÆRDIGHED
I EGET LIV
De, der får brug for
hjælp, skal fortsat leve
på egne vilkår og ud fra
egne ambitioner
Samskabelse og
inddragelse af borgerne
Borgeroplevet kvalitet i
tilbuddene
Markedsgørelse
Forbedring
af borgernes
sundhedstilstand
Forebyggelse af
uhensigtsmæssige
indlæggelser
Den frivillige indsats skal
opleves som et godt
supplement til
kommunale tilbud
Prioritering
Motivation af
frivillige ledere og lokale
ildsjæle
Kommunikation
Fællesskaber på
udvalgets områder
Samarbejde og
samskabelse
Kompetencer i
frivilligsektoren og
turisterhvervet
Uddannelse
Målrettet
erhvervsudvikling
Samskabelse
Læring og trivsel
GUSA, version 2.0
Pædagogiske læreplaner i
dagtilbud
Uddannelse
Iværksætteri
Samarbejde med
virksomhederne
Sygefravær
Flere borgere skal mestre
egen tilværelse
Økonomi og effektivitet
Effektiv drift
Borgerne skal blive mest
muligt selvhjulpne i
forhold til sygdom og
funktionsnedsættelse
Natur og bæredygtighed
25. RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT
Operationen lykkedes
ud fra et fagligt
perspektiv
Patientdødeligheden er
faldende og der opstår
færre komplikationer
efter endt operation
Patienten har en
forøget livskvalitet
som følge af
operationen
Operationen forløb
som planlagt og der
var et godt samarbejde
mellem fagfolkene
Lægen er kvalificeret til
at udføre operationen
og operationsstuen er
veludstyret
… et par eksempler :
Flere dansk- og
matematiktimer
på 1. klassetrin
Ændret tilrettelæggelse
af undervisningen for
at give plads til flere
klassetimer
Ansættelse af flere
lærere/pædagoger
til at varetage den
øgede undervisning
Skolen opnår bedre
resultater i nationale
tests eller højere
prøvekarakterer
Eleverne har bedre
forudsætninger for
at gennemføre en
ungdomsuddannelse
27. Fra resultat til effekt
Område Indsats Resultat Effekt
Renholdelse Timer, der fejes Affaldsniveauet At der er rent
Kollektiv trafik Timer, der køres Antal passagerer Tilfredse passagerer
Undervisning To-lærerordning,
antal timer osv.
Karakterer Selvhjulpne
borgere,
iværksættere
29. Modul IIProjekter
Ny metode for tværfaglig BUM
GUSA som gennemgående redskab
Styrkelse af lokale inkluderende fællesskaber
Nye tværgående samarbejdsformer
internt i organisationen
Udbygning af faglige
og sociale relationer
Lederudvikling
- ledelsesakademi/introforløb
Hvordan styrer vi det nye ejendomscenter
Ændrede myndighedsroller
- vejledning og dialog som redskaber
Systematisk tilgang til optimering
af arbejdsgange og gevinstrealisering
Positivt omdømme, branding af kommunen
Imagepleje - hvad skal der til for at
kommunen bliver attraktiv for tilflyttere
Udvikling af boligmassen, så den
afspejler vores ambitionsniveau
Iværksætteri med kommunen som facilitator
Hvordan høster vi gevinsten af de store
infrastrukturprojekter på længere sigt?
Eleverne skal arbejde med iværksætteri & innovation
Fokus på at gøre børnene skoleparate
i kommunens dagtilbud
Fokus på at skabe kvalitet i uddannelsesforløbet
Implementering af reformen
- fra undervisning til læring
Flest muligt unge skal være selvforsørgende
Fastholdelse af sårbare børn/
unge i uddannelsessystemet
Folkeskolen skal mindske betydningen af
social baggrund for de faglige resultater
Rehabilitering som forebyggende foranstaltning
Mindskelse af den sociale
ulighed på sundhedsområdet
Idrætscampus - hvordan medvirker vi til at det bliver
et socialt bredt favnende idræts- og fritidstilbud
Samarbejdet med foreninger og frivillige
Med borgernes ressourcer som omdrejningspunkt
for opgaveløsningen (samskabelse)
Fælles visitation (§§ 83 og 85)
Udvikling af den tværgående sundhedsindsats
Størst mulig effekt af den sundhedsfremmende
og forebyggende indsats
Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde
med øvrige aktører på sundhedsområdet
Bedre kvalitet i sagsbehandlingen
Øget digitalisering - muligheder og udfordringer
Borgernes brug af understøttende velfærdsteknologier
Team- og institutionsledere inddrages
i den løbende beslutningsproces
Fra fravær til nærvær - trivsel på arbejdspladsen
Hovedudvalgets inddragelse
i budgetprocessen
Kompetenceudvikling af medarbejderne
30. • "... a line of retreat from a
proposed action was a snare,
that one should burn his
boats behind him so that
there is no choice but to go
forward"
Ingen vej tilbage
Editor's Notes
Nogle af jer vil sikkert undre jer over, at jeg har inviteret de to damer i hvidt med på sliden. Og det er ikke fordi de kommer og underholder i pausen … det kan desværre ikke rigtig lade sig gøre! Men det er faktisk fordi vi i Guldborgsund Kommune har tænkt os at lave en vaskeægte Whitney på en af Odense og Helenes bedste påfund.
Mange af jer kender sikkert sangen ’I will always love you’ og de fleste af jer kender den formentlig fordi Whitney Houston tilbage i 90’erne sang den i en eller anden sødsuppefilm. Men sangen er faktisk skrevet af Dolly Parton 20 år tidligere og blev allerede dengang et stort hit (hvor den også var med i en film; ’Byens bedste horehus’).
Det Whitney gjorde så fantastisk var, at hun tog essensen af noget, der allerede havde bevist sit værd, og gjorde det til sit eget. Hvorvidt efterligningen så rent faktisk endte med at kunne leve op til originalen er der sikkert delte meninger om og vil jeg lade være op til jer selv at bedømme … men Whitney’s version er trods alt solgt i mere end 20 mio. eksemplarer og har slået alle rekorder på toppen af singlehitlisterne i den meste af verden.
Derfor er Helene og Per Nikolaj i dag castet i rollen som Dolly Parton m. backing gruppe, mens jeg har tænkt mig at give den som Whitney (dog uden at bryde ud i sang … de af jer der var med til julefrokosten ved hvor galt det kan gå) og suge til mig af at alt det som virker, i bestræbelserne på at omsætte det til resultater i vores egen organisation.
I en stor organisation, som en kommune er – med så mange forskelligartede opgaver – er graden af kompleksitet høj. Budskab er at vi er rigtig meget på vej, men netop fordi vi bevæger os kan vi også lettere se hvor der ”mangler” og hvilke forbedringer, der udestår. Vi skal dog ikke glemme at være glade/stolte af den udvikling vi har lavet.
546 lærer underviser hver dag 4.726 børn
217 klasser modtager i alt 293 undervisningstimer pr. uge – dvs. i alt leverer vi 63.581 undervisningstimer hver uge.
Det første halve år af 2015 var der 34.539 besøgende på vores biblioteker, og de lånte i alt 68.077 forskellige bøger, musik mv.
Hver dag passer vi og har ansvaret for 4.975 børn i vores Dagtilbud
Til alle de borgere der visiteret til pleje, leverer vi 12.696 plejetimer i døgnet.
Godt et halvt år henne i 2015 (pr. 31/7) har vi håndteret 52.100 borgerhenvendelser via Borgerservice
Politik og Erhverv: 48,1 mio. kr. og Finans 35,2 mio. kr. er udeladt af figuren.
Administration består dels af politikområdet Administration (198,1 mio. kr.) foruden administration af de enkelte fagområder:
Handicap og Psykiatri administration: 10,5 mio. kr.
Folkesundhed og Omsorgsudvalget administration: 19,1 mio. kr.
Børn, Familie og Uddannelsesudvalget administration: 29,1 mio. kr.
Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget administration: 22,1 mio. kr.
Teknik og Miljøudvalget administration: 33,1 mio. kr.
Arbejdsmarkedsudvalget administration: 60,2 mio. kr.
Budgettet er jo udtryk for besparelser og afspejler den politiske situation
Borgerne stiller større krav til den offentlige sektor
Større grad af komplekse problemstillinger, der går på tværs af faggrænser
Demografiske udfordringer – aldrende befolkning, store generationer går på pension, færre til at tage over
Økonomisk pres set i forhold til de mange opgaver, der skal indfris – pres på de offentlige budgetter
Urbanisering
Faldende opbakning til det politiske system og større grad af mistillid til de valgte politikereAlt sammen input til ”det store HVORFOR”. Vi skal være bedre til at forklare ophænget for mange af de ting vi gør
Bagtæppet er stadig mørkemandstalen, men fokus er ikke så meget på at forstå den del og acceptere det, men fokusere på hvordan vi håndterer de rammer som mørkemandstalerne sætter. Hvordan lever vi som kommune med at være presset.
Principperne er i vores Guldborgsundmodel defineret som: De fælles grundlæggende rammer for hvordan vi vælger at gå til opgaven. Strategi, styring og ledelse
Styringsprincipperne
Udvalgsstrategierne
Rostock-konklusionerne: Samskabelse kommune 3.0
Og ny MED-aftale – bedre samspil / kædetræk
Man kan ikke bare gøre som man plejer og så pop, er alt på plads efter 7 år. For at vi kan ’ankomme’ om 7 år, er der rigtig mange skridt på vejen.
Begrænsningerne er givet, så vi kan fokusere på muligheder i fht hhv medarbejdere og borgere. Der kommer ingen nye penge, så hvor kan vi sprede lys og glæde alligevel
Hvorfor? Fordi vi tror på det … at Guldborgsund kommune kan blive en endnu bedre kommune. Én kommune, hvor det handler mindre om den evige jagt på besparelser, effektiviseringer og rationaliseringer
Og meget mere om jagten på nye ressourcer.
Kommune 3.0 udfordrer den præmis for kommunal udvikling der hedder færre og færre ressourcer
Kommune 3.0 tager i stedet afsæt i en systematisk jagt på nye ressourcer og en helt anden ressourcepulje.
Det er bedre at være borger, fordi vi skaber mere kvalitet og mere effekt for den enkelte og fællesskabet
Det er bedre at være medarbejder, fordi vi sætter nye rammer for fagligheden
En kommune hvor det ikke KUN handler om den evige jagt på den hårde driftsøkonomi.
Og derfor skal vi gøre en hel masse anderledes end vi gør i dag (= de røde kasser)
Heraf følger nogle fokusområder, som vi skal bruge tid på at drøfte videre i dag, og som vi skal arbejde videre med i både 2016 og 2017
Samskabelse er den tilgang til samarbejde som vi (og mange andre kommuner) tror på, kan mobilisere flere ressourcer i bedre velfærdsløsninger med mere kvalitet og effekt.
Samskabelse er en vej til at gøre kagen vi deles om større. Man kan godt have samarbejde uden at det er samskabelse – det er ikke et enten eller – men der hvor det giver mening, skaber principperne bag samskabelse en større værdi.
Det kommer I til at høre mere om i den ene af WS’ne (+ Line)
Vi skal undersøge og tale om hvordan vi bliver bedre til at samskabe – dvs på måder der gør kagen større – og ikke KUN snakke om, hvordan vi fordeler stykkerne i vores kage
Kommune 3.0 (målet) er der hvor vi vil hen. For os i GBS ’60.000 borgere … ikke 5.000 medarbejdere’
Samskabelse (metoden / måden vi kan arbejde på) er en af de centrale måder vi kommer derhen på.
Kommune 3.0 – en anden måde at være kommune på, som vi og mange andre kommuner interessere os for
Fordi kommune 3.0 perspektivet:
Fordi den udfordre den gængse præmis for kommunal udvikling og velfærdsudvikling, der hedder færre og færre ressourcer:
I stedet for at tage udgangspunkt i en præmis om færre ressourcer og dermed en evig jagt på ressourcebesparelser, tager den afsæt i en systematisk jagt på nye ressourcer.
Fordi den er mere tidssvarende: borgerne kalder på en anden måde at være kommune på – en anden tidsånd med en anden forståelse for hinanden som mennesker. Tilbage til en forståelse af ”kommune” i den oprindelige betydning som ”fællesskab”.
Vi ville også gøre det selvom vi ikke fattedes penge!
Men hvor kommer de nye ressourcer fra?
De findes allerede i de store og små fællesskaber, som vores kommune består af og man får øje på dem, når man kigger på samfundet fra kommune 3.0 perspektivet:
Den gode kommune et attraktivt og innovativt lokalsamfund hvor alles ressourcer er i spil
Medarbejderne er optagede af at finde ressourcerne hos alle (bringe mennesker sammen i fællesskaber)
Borgerne mødes som ressourcestærke aktive samfundsborgere
Man skifter fra af betragte ”kommunen” som organisation med 5000 medarbejdere som primær ansvarlige for og primær ressourcekilde til løsningen af samfundsmæssige opgaver og udfordringer – til at se på kommunen som samfund med 60.000 indbygggere, som ansvarlig og ressource.
Man kigger på en større ressourcepulje – både i forhold til at forstå og løse fælles udfordringer.
Kagen bliver større – mindre prioriteringssnak mere snak om hvordan vi samarbejder for at gøre kagen større fordi:
At lede vores medarbejdere og ledere – det vi kalder nedad. Det er vi gode til – men vi skal huske først og fremmest at have fokus på opgaven der skal løses frem for medarbejdernes tilfredshed:
Glade borgere giver glade medarbejdere – ikke omvendt, og derfor skal man fokusere på hvordan opgaven overfor eller sammen med borgeren kan løses bedst muligt, fremfor at starte med, om medarbejderne er glade for at gå på arbejde! Man har tidligere talt om medarbejderne som kommunens vigtigste ressourcer, det mener jeg ikke – borgerne er vores vigtigste ressource
At lede vores egen leder eller chef – at lede opad : Det skal vi blive bedre til – og vi (vores egen leder / chef) skal blive bedre til at understøtte rammerne for at det kan ske. Det vil jeg prioritere
At lede i forhold til det der kommer ind til os – Andre typer af borgere, der forventer noget andet. Blive lyttet til
At lede med vores lederkollegaer på eget niveau : Det skal vi hele tiden udvikle og blive bedre til – for jeg er ret sikker på, at der ligger et uforløst potentiale her mange steder i organisationen.
Åben erkendelse af at vi stadig belønner og styrer lodret og at det derfor ikke altid er lige til at se til siden
Røgfri arbejdstid – gøre ingenting er ikke ok. Loyalitet
Spørgeskemaundersøgelse (Anne Jøker) blandt 300 kommunale ledere på alle niveauer
Uforløst potentiale – hvem drøfter man ledelse med??
Tøjkæden – 2. heat – Billederne illustrer hvordan de fleste nok vil tænke / ha det
Illustrere:
Led op ad, vær ærlig, udfordre din leder/chef på om ’det’ nu også er en god ide!
Og chefen/lederen skal være klar på at lytte og tage imod.
Stå bag/tæt på
TILBAGE OG GØRE FORRIGE SLIDE FÆRDIG
To tilgange VPR eller TPR. Jeg er af natur hurtigst til at trække VPR kortet, men TPR har nok mere længdevirkning…
Det handler om kommunikation og ledelse. Jeg kan i dag bistå med at afklare og skabe forståelse, men det er jer, der skal ud i organisationen og skabe accept og ejerskab
Ikke en spareøvelse men et forsøg på at definere en ny tilgang til den måde vi driver kommune på. Vi vil koble strategi med budget og effekt, så det ikke er tre isolerede tiltag men sammenhængende størrelser
Her kan sige at modul I handlede om strategiudviklingen under overskriften (fra strategi til mål), mens modul II er designet til at føre planerne videre ud i livet og koble dem til effekt på kerneopgaverne (fra mål til effekt). Desuden rummer modul II også en række elementer (motivation og strategisk kommunikation) som spiller ind i forhold til ledelsesopgaven. Guldborgsundmodellen vil derfor også præge vores måde at arbejde med lederudvikling og medarbejderudvikling.
Resultater: at x antal brugere benytter sig af det ’lille skyl’ – x antal brugere kender konsekvenserne for miljøet
Ydelser: Opsætning og vedligehold af kompatible toiletter – informationskampagner
Processer: Toiletplan – samarbejdspartnere – opsætning af sedler
Ressourcer: investering i toiletter – mandetimer – print/trykkeri – reduceret vandforbrug (mindre udgift)