Apps på arkivet - ikke fordi man kan, men fordi man vil!
1. Apps på arkivet
– ikke fordi man kan, men fordi man vil!
Organisationen Danske Arkiver
Gentofte Bibliotek, 2. oktober 2014
Jakob Linaa Jensen, Ph.D.
Lektor, Aarhus Universitet
Indehaver linaa.net
3. Dagsorden
Den ændrede medievirkelighed
Sociale medier er sociale – det er andre medier også
Metaforer om nettet
Apps som en særlig platform
Det uheldige eksempel – Jorn i Silkeborg
Noget om målgrupper, udbydere og teknik
Apps i samspil med sociale medier?
Håndtering af information
Gode råd
3
4. Internettet er alle steder
Mobiltelefoner, tablets, har gjort vores mediebrug
allestedsnærværende
Facebook og Twitter er egnet til mobilen
De hurtige opdateringer og forbindelser, følelsen af
virtuelt fællesskab4
Det vil kun blive mere tydeligt i årene fremover
4
5. Nettets udvikling i grove træk
Fase 1: => 1990 nettet som teknik
Fase 2: 1990-95 nettet som narcissistisk
(rigtig social interaktion er umulig)
Fase 3: 1995-05 nettet som socialt (i teorien)
Fase 4: 2005 => nettet som socialt (i praksis)
5
10. Biblioteket
Ideen om nettet som gigantisk vidensbank
Beslægtet med ideen om informationsmotorvejen
Information skaber lighed, viden, velstand
Fremtrædende i f.eks. regeringens politik
Slagord er “information”, “effektivitet”
Fra vores perspektiv er viden selvfølgelig centralt!
10
11. Fællesskabet
Centralt for mennesker: familien, byen,
lokalområdet
Tidlige netguruer talte om globale fællesskaber
Handler om identitet, solidaritet, samhørighed
I indgår også i fællesskaber, fagligt og socialt
(online og offline)
11
12. Netværket
De spredte (ofte professionelle) forbindelser
Netværket er uden center
Fællesskabet er for følelser, tryghed og identitet
Netværket er for professionelle relationer og nye
forbindelser
Netværket fører til både identitet og fællesskab
12
13. Nettet og dets platforme
Frem til 1993: Gopher, Fidonet, IRL, e-mails
1993 og frem: WWW
En metaplatform for mails, information, chat, medier
WWW gjorde nettet til metamedie
Fra 2005 (ca.): Smartphones, tablets
Og dermed apps!
13
14. Apps
Små netbaserede programmer, der tjener et bestemt
formål
Oprindeligt udviklet til Smartphones, breder sig til
tablets, computere
En gateway til nettets information, repræsenterer kun
en flig af nettets totalitet
Google og Apple er dominerende udbydere
Amazon, Blackberry, Nokia, Samsung, Windows er andre
Nu også “apps” inden i platforme, f.eks. på Facebook
14
15. De mest populære apps lægger sig i tilknytning til
eksisterende tjenester: Facebook, Google, YouTube,
DMI, DSB, E-boks etc.
Apps er skabt til mobilt brug, til hurtigt overblik frem
for dybde
Apps er ofte baseret på små skærme (lav opløsning)
Apps udnytter touchskærme
Apps har et umiddelbart interface, modsat websiden
Apps er på vej til at overtage en meget stor del af vores
internetforbrug….
15
16. Formål med apps
Hurtig information (DSB, DMI)
Nyheder (DR, bold.dk, TV2, JP)
Underholdning (Angry Birds, Farmville)
Værktøjer (lommeregner, vaterpass)
Social kontaky (Facebook, Kontakter)
Gateway til indhold (YouTube, Netflix)
Lokationsbaseret indhold
16
20. Det mindre heldige eksempel –
“Jorn-appen”
http://www.silkeborgarkiv.dk/?page_id=2414
Pris: 150.000 kr.
Downloadet 196 gange
Pris 700 kr. pr person….
Men værre endnu – kun tilgængelig til Apple….
20
21. Noget om målgrupper….
21
90+ procent af befolkningen er online
Forbrug af indhold afspejler demografiske forhold
De yngre målgrupper er mest eksperimenterende i
mediebrug
Brugerne følger ikke designerens ideer
De følger en hverdagslogik, hvad er bekvemt,
anvendeligt
22. Digitale indfødte – født efter 1995 eller 2000
Digitale indvandrere – typisk født mellem 1970 og 1995
Og så er der resten, der mere eller mindre fodslæbende
følger med….
Eller gør de nu også det?
22
23. Nye
mediebrugere
Omnivorer
Lavt forbrug Højt forbrug
Sporadiske
brugere
Gamle
mediebrugere
23
Nye medier
Gamle medier
24. Noget om udbydere
Som sagt er Google og Apple dominerende
Forretningsmodel: 30 procent til distributør, 70 til
producenten
Skal man være på alle platforme?
24
25. Noget om teknik
En app skal udvikles
Og opdateres!
Man kan ikke på forhånd forestille sig problemerne
Eller anvendelsen
25
26. Om organisering af information
Biblioteket – katalogsystem, struktur (Jubii)
Wunderkammeret, raritetskabinettet (Webmuseer)
Encyclopædien – man kan søge på ord, emner (Google)
Kortet, globen (Google Maps, Google Earth)
Tidslinien (temporal organisering)
Nettet er perfekt til encyclopædien, det associative
26
27. Fra søgekultur til filterkultur
I “gamle dage” gjaldt det om at få så meget information
som muligt (biblioteket, Google)
I dag har vi mere end rigeligt information – vi skal smide
noget væk
Twitter, Reddit, Facebook er eksempler på filtrerede
informationsmedier
Informationssøgning og kuratering baseret på relationer,
bekendtskaber
27
28. Apps skal som alle andre medier
give mening for brugeren
Målgruppe – giver det mening i dens dagligdag
Interface – er det overskueligt
Anvendelse – virker det
Æstetik – er det appelerende
Viden – bliver man klogere
Brugeren er klogere end jer – vis ydmyghed over for
opgaven
28
29. Jeres perspektiv
Brug apps i en forlængelse af jeres arbejde med at
organisere of formidle viden
Hvis I har et formål, falder brugen naturligt
Flere muligheder for spild af tid og penge end
nogensinde
Tænk over et formål – måske har I ikke noget?
29