Intro

Introforelæsning
V. Nicholai Friis Pedersen & Anders Hjortskov Larsen

Wednesday, February 6, 13

DENNE KURSUSGANG:


DENNE KURSUSGANG:

1. De studerende præsenterer sig selv og deres
forventninger til faget


DENNE KURSUSGANG:


2. Præsentation af faget


DENNE KURSUSGANG:



3. It-setup, gruppearbejde


DENNE KURSUSGANG:




4. Pause


DENNE KURSUSGANG:




4. Pause

5. Introduktion til internettet


DENNE KURSUSGANG:




4. Pause


6. Gruppearbejde


DENNE KURSUSGANG:




4. Pause


6. Gruppearbejde

7. Afsluttende fælles diskussion


Agenda/Dagens menu

• Grundlæggende om internettet og sociale
medier
• Det alletids- og allestedsnærværende
internet og en teoretisering af dette
• Oplæg til gruppearbejde/-diskussion


HVAD ER INTERNETTET?



Internettet er den teknologi der
understøtte informationssamfundets
netværksstruktur. Gør det muligt at
overskue netværk og arbejde med dem.



Netværket problematiserer strukturer,
der kendetegner mindre communities:
Mange kan kommunikere med mange, alle
kan komme til orde og alles talenter kan
tydeliggøres. Hierakier erstattes af
metitokratier!


HVAD ER SÆRLIGT VED INTERNETTET?



Internettet kan fungere som distributions-
netværk for kommunikationsformer, som vi
normalt kender fra andre medier



Internettet er et kommunikationsmiddel, der for
første gang gør det muligt for mange at
kommunikere med mange på et givent tidspunkt og
på globalt plan
– Castells



Internettet er både et massemedie og et
personligt interaktionsmedie - ligesom det
relativerer skellet mellem offentlig og privat
kommunikation


Det er denne her vej, det går. Vi har
uploadet en række relevante
rapporter, hvori I kan se tallene i G-
Drive:)


Brugerne skaber indhold, værdi,
katagorisering, prioritering osv.


Brugerne skaber indhold, værdi,
katagorisering, prioritering osv.

Virksomeherne stiller platforme til
rådighed for brugeraktivitet, høster og
videresælger data


HVORDAN KAN NETTET ANALYSERES?

Nancy Baym - syv nøglebegreber
- et værktøj til at diﬀerentiere medier fra hinanden. I en medieanalyse kan det bruges til at
adskille nettet fra andre medier.

- Interaktivitet
- Temporal struktur
- Sociale signaler
- Opbevaring
- Replikabilitet
- Rækkevidde
- Mobilitet AU
CUDiM

- Interaktivitet - nettet adskiller sig fra andre medier ved større interaktivitet/ﬂere
interaktionsmuligheder/nye former og hybrider

AU
Model af Jon Hoem 2006 - reference ﬁndes i semesterplanen CUDiM

- Temporale struktur - på nettet er kommunikationsgenrer fra andre medier repræsenterede og - ofte
i form af hybrider af kendte genrer - forekommer også genrer, der ikke repræsenteres i andre medier.

- et kendetegn for kommunikationsgenrerne i disse nye fænomener er, at de kan bruges både asynkront og
synkront, og at de blander massemediekommunikation og interpersonel kommunikation. Det ses i en række
medieformer, som dem der er oplistet her:

- Email
- Fora
- Sociale netværkssites
- LBS - via mobile enheders mulighed for at knytte
sociale netværk og information til lokalitet (anvendes i
og uden for sociale netværkssites)

AU
CUDiM

- Sociale signaler - via nettet er der mulighed for en lang række sociale signaler, der ikke tidligere
har været samlet i andre medier - dog er fysisk kontakt og duft stadig kun forbeholdt f2f.

AU
CUDiM

- Opbevaring - I modsætning til f2f, hvor en ytring - medmindre den optages - forsvinder så snart
den er sagt, så kan alt lagres på nettet. Denne aﬀordance udmynter sig i:

At nettet bliver en vidensresource - kollektiv hukommelse som alle
- nu da produktionsmidlerne er relativt frie - kan bidrage til

At en interaktivitet byggende på registrering af brugeradfærd er
mulig. -Denne kan anvendes til datahøst og til dynamiske
webtjenester - der udvikler sig og ændrer karakter efter
brugeradfærden

AU
CUDiM

- Replikabilitet - alting kan meget hurtigt repliceres og deles eller syndikeres i andre
sammenhænge, hvad end det er i original form, ændret form eller i konstallation med andet
indhold.

- Rækkevidde - på nettet er der ikke så mange forhindringer for, hvem der kan modtage en
meddelelse - andet end måske en sprogbarriere - modsat traditionel radio- og tv.

AU
CUDiM

Nancy Baym - seks nøglebegreber
- Mobilitet - mobiltelefonen gør, at i princippet alle medierede kommunikationsgenrer er ved
hånden, uanset hvor du beﬁnder dig. Kommunikationens afhængighed af rum udviskes mere og
mere med nettet.

AU
CUDiM

Det alletids- og allestedsnærværende internet


Det alletids- og allestedsnærværende internet
• Ikke mindst med de mobile medier kommer individets personlige, sociale og
fysiske kontekst til at præge kommunikation og information (Dalsgaard, Friis
Pedersen & Aaen)

• Det skyldes deres evne til at udsende push-beskeder, og deres anknytning til
gps-teknologi, hvormed brugerens lokation kan blive afgørende for
kommunikation og information

• Karakteristika fra nettet så som målrettede meddelelser (ud fra registrering
af brugerens netadfærd) og personalisering arves af ‘det mobile internet’.
Der tilføjes blot en fysisk dimension - eller denne bliver ihvertfald kraftigt
forstærket.


Det kontemporære web

Begreber der kan andenvendes til at nå
tætere på en forståelse af den stigende
betydning individets kontekst har fået er:
Perpetual contact (Katz & Aakhus) - social kontekst

Personalisering (Luckacs; Kaeplein) - personlig kontekst

Stedsspeciﬁk kommunikation og information (Gordon & e de Silva) -
fysisk kontekst


Perpetual [vedvarende] kontakt

• Man kan hele tide trække på sit sociale netværk
uanset, hvilken situation man måtte beﬁnde sig i.

• Dette knytter sig ikke så speciﬁkt til internet på
mobilen

• Internettet har dog tilført, at mange til mange
kommunikation kan foregå her-og-nu, så det har
øget mulighederne

• Derudover er det via push-beskeder muligt at få at
vide, hvem fra ens netværk, der er i nærheden


Personalisering

• Via registrering og analyse af data ud fra
målepunkter relateret til individets kontekst skabes
et personaliseret informationsoutput.

• To former for personalisering: aktiv og passiv

• Selvforstærkende (feedback) loop (jf. Pariser ‘ﬁlter
bubble)


Stedsspecifik komm. og inf.
“Stedsspecifik kommunikation og information kan defineres som
kommunikation eller information som er tagget med metadata om længde-
og breddegrader, eller som er foranlediget af proximitet af et bestemt sted
(...)” - Dalsgaard, Friis Pedersen & Aaen

• Stedsspecifik komm. og inf. kommer til udtryk på to
måde. 1. I tjenester hvor stedet er udgangspunkt for
komm. og inf. - location based services (FourSquare,
Google Latitude og DMI-byvejret) 2. I tjenester der
tilknytter stedsangivelser til den komm. og inf., der
allerede udspiller sig (Google+ og Facebook)

• Man kan sortere i inf. og komm. ud fra relevante
lokationer eller fysisk nærhed.

• Det har også påvirket nettet, som ændrer karakter alt
efter, hvor man befinder sig.


Stedsspecifik komm. og inf.
Vigtige pointer
“Stedsspecifik kommunikation og information kan defineres som
kommunikation eller information som er tagget med metadata om længde-
og breddegrader, eller som er foranlediget af proximitet af et bestemt sted” -
Dalsgaard, Friis Pedersen & Aaen

• Man kan skelne mellem to typer tjenester: 1. tjenester
hvor sted er udgangspunkt for komm. og inf. - location
based services som Foursquare, Google Latitude og
Text
DMI-Byvejret. 2. Tjenester der knytter stedsangivelser
til den komm., der allerede foregår (e.g. Google+ og
Facebook)

• Det gør det muligt at sortere i inf. og komm. ud fra
relevante lokationer eller fysisk nærhed

• Det har også påvirket nettet som ændrer karakter alt
efter, hvor man befinder sig


Gruppearbejde

• Diskuter hvordan de sidste 5-6 år af internettets
udvikling har præget jeres liv og dagligdag

• Træk på de begreber, der er blevet behandlet i
forelæsningen (dem fra Baym og dem fra
Dalsgaard, Friis Pedersen & Aaen). I må også gerne
fremhæve tjenester, der spiller en stor rolle for
jeres hverdag/arbejde/hobby ift. kommunikation og
information.


Intro

Recommended

Recommended

More Related Content

More from Nicholai Pedersen

More from Nicholai Pedersen (20)

Intro