3. Netværk
”A
network
is
a
set
of
interconnected
nodes.
A
node
is
the
point
where
the
curve
intersects
itself.
A
network
has
no
center,
just
nodes.
Nodes
may
be
of
varying
relevance
for
the
network”
-‐Castells
2001
4. Netværks-‐
og
fællesskabskommunika6on
• Netværk
er
en
samling
af
indbyrdes
forbundne
knudepunkter
(Castells)
• At
netværke
som
en
kompetence,
social
kapital.
• Hele
samfundet
gennemsyres
af
netværksstrukturen.
5. Socialt
netværk
• Her
er
knudepunkterne
individer:
Ikke
noget
centrum
• Man
agerer
ikke
i
et
samlet
forum,
men
via
decentrale
rela.oner
på
kryds
og
tværs
• Aktørerne
er
kun
direkte
synlige
for
hinanden,
når
de
indgår
i
rela.oner
• Ikke
en
fælles
mening
i
kommunika.onen.
6. Sociale
netværkssites
• Online
netværkssider
uden
privilegeret
punkt
• Decentral
organisering
• Social
arkitektur
udgjort
af
rela6onerne
• Synliggørelse
af
netværksrela.oner
via
fx
Facebook,
LinkedIn,
Google+
mv.
-‐
Linaa
Jensen
2009
8. Facebook
og
netværkskommunika6on
• Facebook
fordrer
ikke
fællesskabskommunika.on
eller
communi.es
pga.
den
brugercentrerede
netværksstruktur
-‐
dog
er
der
grupper
og
sider!
• Understø[er
netværkskommunika.on
• Kommunika.onen
er
individualiseret,
selvom
oplevelsen
af
sitet
overlapper
med
andres
oplevelse!
• Der
kan
ikke
opstå
en
fælles
forståelse
af
hvem
hinanden
er
9. Sociale
netværksites
• SNS
understø>er
forskellige
sociale
netværk
• SNS
er
formaliserede/materialiserede
(dele
af)
sociale
netværk,
men
sociale
netværk
eksisterer
ua_ængigt
og
på
tværs
af
sociale
tjenester
• Sociale
netværk
består
af
rela6oner,
ikke
af
’friends’
eller
’followers’
• Ingen
bestemt
interesse/diskurs
på
SNS
10.
11. Weak
6es
• Granove>er
var
interesseret
i,
hvordan
ideer
spredtes
gennem
fællesskaber
• Strong
6es:
nærhed
• Weak
6es:
ny
informa.on
-‐Granove[er
1973
12. Weak
6es
• Granove[ers
”strength
of
weak
.es”-‐tese
modsiger
eccochamber-‐tesen
om,
at
vi
kun
kommunikerer
med
de
12
nærmeste
• Svage
bekendtskaber
giver
mulighed
for
at
udvide
horisonten,
fx
spo[e
nye
tendenser
og
følge
med
i
organisa.oner,
som
vi
ellers
kun
ville
få
budskaber
fra
gennem
tradi.onelle
medier.
13. Weak
6es
• Vore
rela.oner
.l
andre
personer
i
vores
netværk
består
af
både
stærke
og
svage
bånd.
• Strong
6es:
Nære
venner,
slægtskabsrela.oner,
tæ[e
kolleger.
Mere
homogene,
fælles
interesser,
større
sandsynlighed
for
communitydannelse.
(Bonding
social
capital)
• Weak
6es:
Bekendte,
gamle
klassekammerater
m.m.
Heterogen
gruppe.
Her
er
der
større
sandsynlighed
for
at
møde
ny
informa.on
end
via
strong
.es.
Nemmere
at
vedligeholde.
(Bridging
social
capital)
-‐Granove[er
1973
14. Weak
6es
og
SNS
• Weak
.es
er
vig.ge,
hvis
informa.on
skal
nå
langt
ud
i
og
på
tværs
af
netværk
/
SNS.
• Weak
.es
kan
fungere
som
broer
.l
andre
(sub)kulturer
og
fællesskaber
–
en
kvalitet
ved
SNS
og
sociale
medier
generelt.
• De
egocentrerede
SNS
indeholder
derfor
nogle
helt
andre
poten6aler
end
de
lukkede
community
sites.
15.
16. Defini6on
-‐
Social
Network
Sites
1. Construct
a
public
or
semi-‐public
profile
within
a
bounded
system
2. Ar.culate
a
list
of
other
users
with
whom
they
share
a
connec.on
3. View
and
traverse
their
list
of
connec.ons
and
those
made
by
others
within
the
system.
-‐boyd
&
Ellison
18. Opgave:
Reciprokke
venskaber
• Tag
udgangspunkt
i
et
socialt
netværkssite
• Hvad
er
tjenestens
mulighedsrum
ih.
at
friende,
være
follower
osv.?
• Hvilke
poten.aler
for
sociale
interak.oner
giver
tjenesten?
• Hvordan
bliver
poten.alerne
udny[et
på
tjenesten?
20. Netværks-‐
og
fællesskabskommunika6on
5
kategorier
for
sociale
anvendelser
af
ne>et
1. Selvfrems.lling
2. Venskab
3. Objektdeling
4. Publicering
5. ”Den
sje[e
sans”
”Maintained
social
capital”
(Ellison,
Steinfield,
Lampe)
-‐Linaa
Jensen
2009
21. Network
vs.
Networking
• Need
to
classify
• Network
favner
for
bredt
uden
grund
• ”Friends
online
and
friends
offline”
• Networking
er
med
.l
at
nuancere
klassifika.onen
• Social
Network
Sites
som
en
parably-‐defini.on,
ligesom
Web
2.0
-‐
Beer
2008
24. Network
vs.
Networking
“We
chose
not
to
employ
the
term
‘networking’
for
two
reasons:
emphasis
and
scope.
‘Networking’
emphasizes
rela6onship
ini6a6on,
ohen
between
strangers
(…)
It
is
not
the
primary
prac6ce
on
many
of
them,
nor
is
it
what
differen.ates
them
from
other
forms
of
computer-‐mediated
communica.on.”
-‐boyd
&
Ellison
25. Communi.es
Netværksindividualisme
Rolle,
alias
Eget
navn
Hierarki
Decentralt
netværk
Netværkskommunika6on
-‐
Lee
Rainie
&
Barry
Wellman
2012
26. • Fællesskabskommunika.on
bliver
udskihet
med
netværksindividualisme
• Sociale
netværk
kan
dog
netværkskommunikere
på
tværs
af
e-‐mails,
telefoner,
sites,
blogs,
SNS,
mobil-‐apps
og
face-‐to-‐face-‐interak.oner.
• Distribueret
fællesskab
–
Networked
collec.vism
Baym
2007
Networked
Collec6vism
27. Blogging
“A website that is updated frequently, with new
material posted at the top of the page”
(Blood 2003)
● Fra
Weblogs
.l
Blogs
● Daterede
indlæg
● Indlæg
sorteret
eher
nyeste
bidrag
● Hur.g
og
nem
opdatering
● Mange
blogs
i
netværk:
Blogosfære
28. Blogging
• Populær
online-‐genre
• For
at
forstå
en
blog
skal
man
læse
den
over
.d,
Mediemæssig
serialitet
• Udtryk
for
den
udvikling
hen
mod
Web
2.0
• Fra
ne[et
som
en
envejs-‐formidlingsplavorm;
downloads
og
informa.onsudveksling
Til
uploads,
vidensdeling,
interessefællesskaber
og
møde
mellem
mennesker.
30. Blogging
• Den
personlige
blog
(in.m,
faglig
eller
poli.sk
karakter)
• Den
gruppe-‐
eller
virksomhedsbaserede
(corporate)
• Linksamlingen/registeret
(fildeling)
-‐Anne
Sco[
Sørensen
2008
31.
32. Netværks-‐
og
fællesskabskommunika6on
”Man
må
forstå
forskellen
mellem
onlinefællesskaber
og
onlinenetværk
som
en
skala
snare
end
som
en
dikotomi.”
-‐Linaa
Jensen
2009
33. Netværks-‐
og
fællesskabskommunika6on
• Interpersonel
kommunika.on
over
mange
forskellige
plaSorme.
• Social
iden.tet
og
gruppeiden.tet
kan
være
svært
at
synliggøre.
• Afgrænsningen
er
vig.g
for
undersøgeren.
34. Afgrænsning
Hines
udgangspunkt
er
formet
af
to
vilkår:
• Design
og
udvikling
af
teknologi
-‐
sociale
dynamikker
i
de
nye
teknologier
• Brug
og
erhvervelse
af
teknologi
-‐
Interne[et
som
en
uforudset
og
varierende
teknologi
Sociale
dynamikker
imellem
produk.on
og
brug
kommer
.l
udtryk
i
magtrela.oner
og
hierarkier.
-‐Hine
2009
35. Afgrænsning
Hvordan
undersøger
man
teknologier
og
den
.lhørende
sociale
kompleksitet?
• Opspore
historikken
omkring
dem
• Undersøge
rela.onerne
indenfor
casen
• Forholde
sig
.l
de
sociale
grupper
omkring
dem
-‐Hine
2009
36. Perspek6ver
på
afgrænsning
Spa.al
Rela.onal
Analy.cal
Ethical
Temporal
Personal
(Prac.cal)
-‐
Hine,
Kendall
&
boyd
(2009)
39. Opgave:
Afgrænsning
• Vælg
en
organisa.on,
en
forening,
en
gruppe
mennesker
eller
en
virksomhed,
der
er
repræsenterede
på
tværs
af
flere
SNS’er
• Lav
en
mo.veret
problems.lling:
Hvad
kunne
være
interessant
at
undersøge
og
hvorfor?
• Reflekter
over,
hvordan
I
vil
strukturere
en
undersøgelse
på
de
sociale
netværkssites
ih.
afgrænsning
og
empiriindsamling.
40. Næste
gang:
onsdag
• Uge
40:
Præsenta6on
af
nye
vinkler
på
genstandsfeltet
v.
Kandidatstuderende,
onsdag
d.
30/9,
kl.
8-‐11
• De
studerende
fra
kurset
Kommunika.on
På
Interne[et
finder
en
ny
.lgang,
forskning,
teori,
tjeneste,
event
inden
for
fagets
emne
og
fremlægger
den
–
vi
diskuterer.
• OBS:
I
skal
forberede
jer
.l
denne
gang
ved
at
læse
mindst
1
blogindlæg
og
1
tekst
fra
en
gruppe
og
give
kommentarer
på
bloggen.
41. Næste
gang:
fredag
• Uge
40:
User
Experience
og
Usability
-‐
Fredag
d.
2/10,
kl.
11-‐14
• Gæsteforelæsning
med
Hans
Klysner,
der
vil
præsentere
forskellige
.lgange
.l
User
Experience
og
Usability,
der
også
kan
anvendes
i
et
analy.sk
perspek.v.