Journalistik i nye medier mobsoc 2014
â˘Download as PPTX, PDFâ˘
1 likeâ˘2,130 views
Recommended
Recommended
More Related Content
Similar to Journalistik i nye medier mobsoc 2014
Similar to Journalistik i nye medier mobsoc 2014 (20)
More from Anders Hjortskov Larsen
More from Anders Hjortskov Larsen (20)
Journalistik i nye medier mobsoc 2014
- 1. Journalistik i nye medier v. Anders Hjortskov Larsen
- 2. Dagsorden 1. VilkĂĽr for journalistikken 2. Potentialer og tendenser for feltet 3. Journalistik i sociale medier 4. Gruppeopgave 5. Opsamling
- 3. Forbrugerundersøgelse ⢠Hvilke medier bruger du til at lÌse/høre/se nyheder? (analoge, digitale mv.) ⢠Lav en liste over de vigtigste (5 min.) ⢠Diskuter med sidemanden (5 min.)
- 4. Traditionel journalistik âAuthoritative communication environmentâ ⢠Journalistiske norm-systemer (Objektivitet, upartiskhed, kildekritik) ⢠Sikring af kvaliteten ⢠Push-medier ⢠Gatekeeping ⢠Høje omkostninger - Heinrich, 2012
- 5. Kvalitet i journalistik âJournalistikkens essens er at efterprøve informationerâ ââŚMĂĽ strĂŚbe efter at gøre det vĂŚsentlige interessant og relevant. Journalistik er historiefortĂŚlling med et formĂĽlâ - Flemming Svidt, 2006
- 6. Dokumentation ⢠Citater fra rapporter, medier, pre ssemeddelelser ⢠Udtalelser fra relevante personer ⢠Statistisk materiale ⢠Links ⢠Pressefotos
- 8. Vurdering af kilder ⢠Relevans ⢠NÌrhed ⢠Tendens ⢠AfhÌngighed ⢠Kompetence (Ekstern, intern)
- 9. Objektivitet i journalistik ⢠Traditionelle normer i journalistikken ⢠Kvalificering af journalistisk arbejde via verificering og kildekritik ⢠Dog er det âtilstrĂŚbtâ
- 10. VilkĂĽr i nye medier
- 11. Vilkür i nye medier ⢠Faldende avisoplag ⢠Større informationsmÌngder ⢠Mediehuse/superdesk ⢠Journalister som mediearbejdere ⢠Professionalisering af kommunikationsmedarbejdere ⢠Behov for interaktion
- 12. 6 tendenser i journalistikken ⢠Eksplosion i Participative journalism ⢠Ekstensiv brug af brugerundersøgelser ⢠Udbredelse af personaliserede nyheder ⢠Reorganiseringen af News Rooms ⢠Udviklingen af nye storytelling-genrer ⢠Nyhedskriterier, der er influeret af mülgruppefokus. -Deuze 2008
- 13. Hvor skabes nyhederne? Anker Brink Lund & Jonas Gabrielsen, 2010 Antal nyheder: 1999 - 32.000 2008 - 75.000
- 14. Hvor skabes nyhederne? Anker Brink Lund & Jonas Gabrielsen, 2010
- 15. Brugernes tidsforbrug fordelt pĂĽ typer af sites i procent âDANSKERNES BRUG AF INTERNETTETâ Danske Medier 2012
- 16. Nyhedskriterier Traditionelt: ⢠Aktualitet ⢠VĂŚsentlighed ⢠Identifikation ⢠Sensation ⢠Konflikt Tilføjelser: â˘Eksklusivitet â˘Klik â˘Delbarhed â˘Breaking News - Ărsten & Willig 2009
- 17. Digitale omvĂŚltninger ⢠âNonmarket actorsâ (Benckler) ⢠Event-orienteret ⢠PĂĽ tvĂŚrs af geografi ⢠Synkront/nĂŚrsynkront ⢠Billigere Fra âindustrial-style contentâ til âthe collaborative, iterative and user-led production of content by participants in a hybrid user-producer or produser roleâ Bruns 2006, p. 275
- 18. Konvergens i nyhedsorganisationerne - Dailey, Demo & Spillmann, 2003
- 20. Nye medier â ny journalistik? âNetjournalistik bør snarere ses som en tabloidisering, frem for en ny og revolutionerende journalistik i tĂŚt kontakt med lĂŚserne som deltagere i den journalistiske proces og medproducenter af den producerede journalistik.â Møller Hartley, 2009 ⢠Nyhedsprocessen er ĂŚndret ⢠MentalitetsĂŚndring â lĂŚsere som forbrugere (Willig) ⢠Journalister som ultra- generalister
- 21. Ny offentlighed? ⢠Trivialiseret ⢠Kommercialiseret ⢠Fragmenteret ⢠Fokuserer pü det spektakulÌre i stedet for argumenter ⢠Outcome: Borgerne bliver apatiske -McKee 2005
- 22. Ny offentlighed? Panoptikon Omnopticon ⢠Alle overvüger alle (Linaa Jensen)
- 23. Potentialerne I netjournalistik ⢠Dokumentation ⢠Tematisering af emneomrüder ⢠TvÌrmediel kommunikation ⢠Multisemiotisk potentiale ⢠LÌsere, lyttere og seere som medskabere (interaktivt potentiale)
- 25. Ironisk og viral journalistik
- 26. Mobile medier âWhile citizens can and do make much use of mobile media for political purposes, they cannot be seen as equivalent to mainstream media â the latter still have a greater control over visability and setting the agenda, given their resources and professionalism.â -Siapera 2012
- 27. Personalisering af nyheder ⢠Aktiverende ⢠Registrerende ⢠Filter bubble? ⢠Hvilke
- 29. Brugerdeltagelse i journalistik ⢠Public Journalism ⢠Interactive Journalism ⢠Participatory Journalism ⢠Citizen Journalism - Paulussen et. Al 2007
- 30. Produsage ⢠Produkt Artefakt ⢠Brugeren som medskaber ⢠Konstant udvikling af artefakt ⢠Forøgelse af vÌrdien -Bruns 2008
- 32. Gatewatching âGatewatching merely compiles one or a number of related reports on a newsworthy event, thereby publicizing the event and the stories which covers it rather than publishing a news report.â -Axel Bruns 2008
- 33. Gatekeeping Input Output Response Indsamling af nyheder â kun af journalister og red. medarbejdere Lukket redaktionelt arbejde Redaktionelle valg af lĂŚserbreve mv.
- 34. Gatewatching Gatewatching Input Output Respon Ă ben adgang til at indsend e GW historier Publisering med det samme â kollaborativ redaktion Ă bne kommentar felter Gatewatching af nyhedsmedier â ĂĽbent for alle brugere
- 35. Typer af Gatewatching ⢠Closed Collaborative Sites ⢠Open News Sites ⢠Communal Blogs ⢠Personal Blogs ⢠Ressource Centre Sites ⢠Automated Gatewatching
- 36. Storify
- 38. Network Journalism âJournalists no longer control the gates of information flows, as bloggers, activists or citizen journalists are seizing the distribution tools on offer.â - Heinrich 2012, p. 60 ⢠Anerkendelse af netvĂŚrk ⢠Integration af utrad. knudepunkter ⢠Ăjeblikkelighed (event, feedback) ⢠PĂĽ tvĂŚrs af geografi ⢠Interaktion/kollaboration med brugere
- 39. "Blogosphere: the emerging Media Ecosystem" by John Hiler, Microcontent News Graphic by Shayne Bowman and Chris Willis âWe are moving away from a world in which some produce and many consume media toward one in which everyone has a more active stake in the culture that is produced.â - Jenkins 2009 Network Journalism
- 40. Nyheder pĂĽ Facebook 1. âĂl gør mĂŚnd klogereâ - Ekstra Bladet 2. âTV: Kvinde sked i supermarkedâ - Ekstra Bladet 3. âSe det fantastiske klip: er det her verdens bedste frieri?â - BT 4. âFrem med solcremen: Fantastisk vejr forudeâ - Ekstra Bladet 5. âThorning gik i fĂŚlden pĂĽ lĂŚsermødeâ - BT - Filip Wallberg - âI Like News - Nyheder pĂĽĚ Facebookâ 2012
- 41. ⢠Skarp vinkel ⢠Brugeren mĂĽ gerne blive provokeret eller udfordret ⢠ForstĂĽelse af historien uden lang tid pĂĽ detaljer ⢠Formidlet med kant ⢠En stĂŚrk video ⢠Historier der er I trĂĽd med mediets brand - Filip Wallberg - âI Like News - Nyheder pĂĽĚ Facebookâ 2012 Nyheder pĂĽ Facebook
- 42. Facebook som nyhedsfilter âDen digitale udvikling har ikke betydet, at det flygtige, uformelle og mundtlige spor er forsvundet, men at dette er blevet suppleret af et nyt digitalt lag, der gør, at genfortĂŚllingen i en mere direkte forstand bliver en recirkulering.â - Bødker 2013
- 43. - Bødker 2013 ModsÌtninger som det hybride nyhedsfilter gør det svÌrere at skelne mellem: ⢠Uformel vs. Formel ⢠Hverdagssprog vs. Institutionel sprogbrug ⢠Implicit vs. Eksplicit ⢠Privat vs. Offentlig Facebook som nyhedsfilter Udfordringer: ⢠Hvor møder man nyheden (kontekst)? ⢠Nye hierarkier - nyhedskriterierne udfordres ⢠Social filtrering - ekkokammer
- 46. @dronestagram
- 48. Problemstillinger ⢠Fact-check ⢠Amatørnyheder ⢠Falske nyheder ⢠Polyfoni ⢠Betaling for netnyheder
- 49. Gruppeopgave ⢠Find en case â en nyhedsevent, som I kan tage udgangspunkt i: ⢠Hvilke tjenester/sites er signifikante i formidlingen af nyhederne omkring eventen? ⢠Hvilke brugerinvolverende tiltag er til stede?
Editor's Notes
- I dag skal det handle om tendenserne i journalistikken set med et digitalt mediesyn.
- Jeg vil give en introduktion til det journalistiske felt og hvilke udfordringer og potentialer det stĂĽr overfor. Vi skal diskutere Axel Brunsâ produsage-begreb med journalistbriller pĂĽ. Derudover skal vi diskutere eksempler pĂĽ formidling af nyheder og hvad der sker i digitale medier med journalistikken generelt.Jeg vil gĂĽ en smule organisatorisk til vĂŚrks i forhold til, hvilke ĂŚndringer og potentialer der er tale om, da det er der, vi kan finde nogle af forklaringerne pĂĽ tendenserne.Det som I gerne skulle fĂĽ ud af det, var et overblik over feltet og mulighederne for at applicere vores digitale medie-syn pĂĽ journalistikken.
- ----- Meeting Notes (22/04/14 11:59) -----Overvej hvad I definerer som nyheder.
- Vi lĂŚgger ud med den traditionelle journalistik, som man som Heinrich kan anskue som âAutoritative kommunikationsmiljøerâ, hvor journalistiske norm-systemer (fx kravet til objektivitet og upartiskhed) hjalp journalister med sikre kvaliteten af deres arbejde. At sikre kvaliteten ift. Kildekritik, framing mv. KrĂŚver ogsĂĽ høje omkostninger (det tager tid og krĂŚver mandskab).
- Flemming Svidt tager fat i nogle af de kerneprincipper, som et amerikansk forskningsprojekt har identificeret i forhold til journalistikken. âJournalistikkens essens er at efterprøve informationerâ i forhold til den udlĂŚgning af sagen, som journalisten fremlĂŚgger. Der bliver understreget, at metoden er objektiv, det er journalisten ikke. Derudover tager et af de andre principper fat i formidlingsdelen af journalistikken. Journalistikken skal balancere mellem, hvad lĂŚserne ved de gerne vil have OG hvad de ikke ved, at de har behov for.
- Journalistikken gør brug af forskellige vÌrktøjer og normsystemer til at argumentere med, som jeg prÌsenterer her. Dokumentation fungerer ofte argumentatorisk som journalistens rygdÌkning, men kan ogsü have en interaktiv funktion, der giver lÌseren mervÌrdi (isÌr muligt i nye medier). Det er en mulighed for at prÌsentere mindre bearbejdet materiale, og lade sit argument stü stÌrkere pü denne müde. Dokumentationen skal kunne supplere lÌseren med muligheder for at selv at gü videre med at undersøge sagen. Derudover tilføjer de ofte en hvis dybde til nyhedsformidlingen og gør det til en del af en større helhed.
- Kilder deles traditionelt op i tre forskellige slags:Erfaringskilder har oplevet noget i forhold til sagen (en ansat, et vidne) og refererer deres historie/oplevelserEkspertkilder har en relevant viden om emnet, anskue en sag med en hvis distance og forholde sig til tekniske/videnskabelige dele af det.Partskilder har en udtalt aktie i en bestemt anskuelse af virkeligheden, politikere, interesseorganisationer osv.
- Udover kategoriseringen af kildetyperne, viser han ogsĂĽ hvordan man yderligere laver kildekritik som journalist:Relevans (i forhold til problemstilingen, har erfaring eller er part i sagen)NĂŚrhed (FørstehĂĽndskilder (dokumentere emnet) eller 2. hĂĽndskilde (berette) â kildens rolle i sagen, politiet kan sagtens vĂŚre andenhĂĽndskilde i sager, det samme kan gøres med centrale og perifĂŚre skriftlige kilder)Tendens (vurdering af kildens objektivitet ud fra deres rolle, der aldrig er 100%. Ekspertkilden er naturligvis mest objektive, men kan sagtens have en dagsorden med at komme i medierne/ville udlĂŚgge en bestemt perspektiv mv.)AfhĂŚngighed (hĂŚnger sammen med vurderingen af tendensen, men er ikke nødvendigvis tilknyttet fx deres faglighed, hvis et forskningsprojekt eksempelvis bliver finansieret af en virksomhed, kan det give et anderledes motiv til kilden) Kompetence (ekstern: reelt ansvarlig (titel, hierarki) og har kompentencen til at udtale sig, intern: vurdering af om kilden giver et kvalificeret bidrag til emnet/sagen)ReprĂŚsentativitet (kilderne tilsammen viser et nuanceret og realistisk billede af sagen som muligt)
- Munoz-Torres og Deuze har begge diskuteret, hvordan vi skal forstĂĽ objektivitet i journalistikken. Journalistikken har ikke faglige normer for, hvordan man opnĂĽr kvaliteten, man har i stedet konventioner omkring, hvordan man ser pĂĽ virkeligheden og videreformidler kendsgerninger med en hvis hĂĽndvĂŚrksmĂŚssig kvalitet. Journalisten skal som udgangspunkt vĂŚre neutral og referere sine kilders oplysninger og vurderinger. Man lader alle parter komme til orde i sagen, og sĂĽ er man traditionelt opmĂŚrksom pĂĽ at adskille nyheder og analyser fra kommentarer, der er forstĂĽet som en anden genre.
- Generelt har der i mange ĂĽr vĂŚret faldende lĂŚsetal og oplagstal for avismedier, og bĂĽde de og tv-medier oplever, at lĂŚsere og seere flytter over pĂĽ nettet. Fx nĂĽr man fĂĽr gratis netavis og opsiger abonnementet. Pengene skal i højere grad findes pĂĽ nettet via annoncer, samtidig med at indholdet pĂĽ nettet indtil videre forventes at vĂŚre gratis. Dog har der ogsĂĽ vĂŚret tendens til, at medier har udviklet deres organisation, deres fokus og deres medarbejdere i en ny retning. Konstruktion af moderne mediehuse â JP/Politikens Hus, Nordjyske Medier, FyensStifttidende, GAFFA â mediehuse der har mulighed for at arbejde pĂĽ tvĂŚrs af flere medier og udnytte potentialet.
- VilkĂĽrene har altsĂĽ ĂŚndret sig de seneste ti ĂĽr, hvilket har gjort at bĂĽde medieorganisationerne og medarbejderne har skulle ĂŚndre deres mĂĽde at tĂŚnke journalistik pĂĽ. Der er faldende avisoplag â hvilket stemmer overens med Bødkers pointe om, at det der før blev opgivet som oplag og lĂŚsertal for en hel publikation bør i stedet mĂĽles som klik og kommentarer pĂĽ den enkelte historie.Den her etablering af mediehuse giver muligheder for at tĂŚnke pĂĽ tvĂŚrs af medier (samordning af tidligere adskilte produktionsgange â Medieintegration/Superdesk-tankegang) Stordriftsfordele (Indhold pĂĽ mange platforme, genbrug og versioneringer af materiale) Multifunktioner og Flermediale journalister (behersker video, lyd og skrift i de forskellige genrer â bedre journalister?)Organisationer, virksomheder og firmaer gør i stigende omfang brug af professionelle kommunikatører, der forarbejder nyheder til medieorganisationerneDer er et stigende behov for at kunne vĂŚre med, kommentere osv. i de medier som man benytter.
- Mark Deuze henviser ogsĂĽ til 6 tendenser i journalistikken i forhold det ĂŚndrede mediebillede. Participativejournalism/community-genereret indhold er eksploderetEkstensiv brug af brugerundersøgelser for at adaptere mønstreneUdbredelse af personaliserede nyheder â bĂĽde online men ogsĂĽ pĂĽ fx mobil smsReorganiseringen af News Rooms â optimeret i forhold til mĂĽlgrupper mv.Udviklingen af storytelling-genrer, som er møntet pĂĽ nye mĂĽlgrupper og outputsNyhedskriterier, der er influeret af mĂĽlgruppefokus.
- Jeg vil give jer nogle tal for at diskutere lidt af konteksten omkring journalistikken. Her ses fordelingen af, hvor nyhederne kommer fra i forhold til de store medieudbydere. Dagbladene skaber stadig hovedparten af nyhederne, men der ses en udvikling, der giver isĂŚr nyhedsbureauer mere magt. 2. Projekt Nyhedsuge dokumenterer, at der i 1999 blev skabt 32.000 ânyhederâ2008: <75.000 ânyhederâ Ud af dem var over 3/4 "gentagelser, ran og lĂĽnâDet er et udtryk for en nyhedseksplosion, som webmedierne skaber. Det som undersøgelsen ikke tager med, er de Sociale medier (twitteropdatering, Facebook-grupper ol.)
- Der er kort sagt mindre tid til at lave en nyhedsmÌngde, der er dobbelt sü stor. Der er samtidig ikke stor fremgang i antallet af organiserede journalister i de traditionelle medier (tÌnk pü, at der siden 2008 har vÌret flere fyringsrunder i nyhedsbureauerne og i aviserne), halvtreds ansatte i fristüende netmedier, og mere end en fordobling af antallet af professionelle kommunikatører i büde de offentlige og de private organisationer. Det giver et indtryk af det Ìndrede mediebillede, som vi stür overfor.
- Tidsforbrug:De 2.000 sites udgør i ür tilsammen 95 procent af danskernes samlede tidsforbrug pü internettet. Dette tal er steget markant i forhold til 2010, hvor andelen udgjorde 82 procent. Tidsforbruget er blevet yderligere koncentreret pü de store sites. Derudover ser vi, at 14% af gennemsnitsbrugernes tidforbrug anvendes pü nyhedsmediernes sider. Mobilt internetbrug:Udover adgang til internet fra hjem og arbejde er vi ogsü i høj grad online via mobiltelefoner, og 55 procent af danskerne mellem 16-74 og ür anvender i dag deres mobiltelefon til internet. De mest udbredte funktioner pü mobiler med internetadgang er navigation (41 %), apps (39 %), e-mail (37 %) og Nyheder (32 %). Dvs. 32 % af mobilbrugerne ser nyheder pü mobilen.
- 1. Generelt er nyhedskriterierne et arbejdsredskab, der tillĂŚgges meget vĂŚrdi. Et kriterium som vĂŚsentlighed er et meget relativt begreb, som den enkelte journalist skal forholde sig til i forhold til sit medie. GrundlĂŚggende kan man sige, at nyhedskriterierne er en mĂĽde at tĂŚnke lĂŚseren og dennes behov ind i artiklen. 2. Men andre kriterier er dukket op i sammenhĂŚng med det ĂŚndrede mediebillede: Aktualitet: 24-timers nyhedsflow giver krav om konstant aktualitet, hvilket mĂĽske giver sig selv pĂĽ nettet.Eksklusivitet: Ida Schultz pĂĽviser et nyhedskriterium, der handler om at skabe solohistorierne pĂĽ mediet og derved blive citeret i andre medier, sĂĽ man kan positionere sig i forhold til andre medier.Antallet af klik er endnu en ny mĂĽde at bedømme en artikels berettigelse, og husk at man har mulighed for at ĂŚndre i artiklen og isĂŚr dens rubrik (overskrift)Delbarhed er et andet nyt nyhedskriterium og handler om, hvorvidt en historie vil vĂŚre god at dele pĂĽ sociale medier. Det er mĂĽske det eneste af disse fire alternative nyhedskriterier, som tager brugerens synsvinkel, men det kan diskuteres, hvorvidt det er selve nyhedsformidlingen eller det tekniske potentiale, der fordrer dette. Breaking News: et begreb, der opstod i 80âerne for en mediebegivenhed, der bliver dĂŚkket simultant, mens den udfolder sig over skĂŚrmen (for de analoge medier er ikke hurtige nok) â Selvom breakingnews er et begreb, der bliver anvendt rigtigt meget, sĂĽ er det et meget vagt begreb, som man mĂĽske ikke burde tĂŚnke i som nyhedskriterie. TillĂŚgges vĂŚrdi.
- Digitale medier understøtter øjeblikkelige formidling af information samtidig med at det er langt billigere at udgive via digitale teknologier. Det er ânonmarketactorsâ der afstedkommer denne situation. (Indymedia, OccupyWallstreet-bevĂŚgelsen)Det er event-orienteret, hvor civile personer har muligheder via mobile medier at levere indhold øjeblikkeligt og pĂĽ tvĂŚrs af geografi(synkront eller nĂŚrsynkront).  Det er med Brunsâ ord paradigmeskifte fra âindustrielt indholdâ til âkollaborative og iterative processer med brugerne i en aktivt skabende rolle. TĂŚkke 2005 om blogs â Blogs er en del af massemedieøkologien, ikke sĂŚrligt meget som distributionsmedie, men isĂŚr brugt til research, kilder, og korrektioner til dĂĽrlig journalistik. Side 12 âSociography of Weblogsâ
- Dailey, Demo & Spillmann har tidligere arbejdet med de interne processer eller mediesynergier i det konvergerende nyhedshus i deres sĂĽkaldte ConvergenceContinuum. Her er fem forskellige stadier af tvĂŚrgĂĽende relationer i mediehuset skitseret: fra flermedialitet og kloning eller versionering af materialet til den sidste fulde konvergens, hvor platformsmedarbejderne samarbejder omkring research og produktion af medieindholdet (hybrid teams)Husk at der er ofte en primĂŚr medieplatform som fx avisen eller tvkanalen, som man hierarkiserer efter i sĂĽdanne eksempler. Konvergens i fx DR er underlagt fokus pĂĽ TV som primĂŚre medier, produktionsformen og budgettet er derfor vigtigt at inddrage. Dalsgaard kalder det et remedieringskompleks, som en stor del af journalistikken lider under! (Dalsgaard 2008).
- En mĂĽde at anskue de ĂŚndringer, som foregĂĽr i processen med at skabe nyheder, er via Steen K. Rasmussen model. Han stiller med sin figur en rĂŚkke spørgsmĂĽl til den tvĂŚrmedielle indsats og diskuterer, hvornĂĽr der bliver skabt konvergens. Konvergensen eller flermedialiteten stĂĽr centralt i modellen, med Rasmussens eksempel: Mediehuset (med Superdesk som vigtig kerne, Nordjyske Medier)I venstre kolonne stĂĽr den interne anskuelse â Den journalistiske proces, versioneringen af historierne og graden af synergieffekt â er der et samspil der giver mervĂŚrdi?I højre kolonne stĂĽr den eksterne anskuelse â blandt andet brugeroplevelsen af indholdet og kvaliteten i forhold til den tvĂŚrmedielle indsats. Modellen er skabt til at give et overblik over de spørgsmĂĽl, som isĂŚr mediemedarbejdere skal stille sig I forhold til at arbejde tvĂŚrmedielt, men det er ikke sĂŚrligt prĂŚcist definerede kasser.Generelt er konvergenskrydsfeltet et godt billede pĂĽ, hvordan journalistikken og forskningen omkring den forsøger at aktivere en tvĂŚrmediel tankegang, der kan bruges aktivt i redaktionen.
- Jannie Møller Hartley sĂŚtter spørgsmĂĽlstegn ved, om mediekonvergens, web 2.0 og mediebrugen pt. Har ĂŚndret ved journalistikkens produktionsmĂĽder.Udnyttes potentialet kun marginalt? Bruns diskuterer ogsĂĽ faren for amatør-journalistik, og herhjemme kender I højst sandsynlig skrĂŚmmeeksempler fra Nationen pĂĽ Ekstra Bladet. Andre gange bare pynt uden reel ĂŚndring i journalistik. Nyhedsprocessen er ĂŚndret â hastighed, nyhedskriterier, løbende redigeringMentalitetsĂŚndring â Ida Willig â lĂŚserne som forbrugere (ex. ĂŚndringer i rubrikken)Journalister som ultra-generalister eller meget specialiseret indenfor et felt.
- Et sidste vilkĂĽr, som jeg gerne vil tage fat i, er spørgsmĂĽlet om en ny offentlighed.Allan McKee har identificeret 5 punkter omkring den nye offentlige sfĂŚre: trivaliseret, kommercialiseret, fragmenteret og fokuserer pĂĽ âspectacleâ i stedet for argumenter. Borgerne bliver apatiske pĂĽ trods af Internettets pĂĽvirkning pĂĽ forstĂĽelsen af tid og rum, der af andre er blevet som en demokratiserende revolution. I trĂĽd med at skellet mellem offentlig og privat kommunikation udviskes, og at massemedieret og interpersonel kommunikation blandes sammen, giver nettet ogsĂĽ mulighed for, at brugere i højere grad kan blande sig i debatter, kan fĂĽ indflydelse pĂĽ deres yndlingsprodukter og - da nettets produktionsmidler bestĂĽr af ofte frit tilgĂŚngelig software - selv kan skabe og bidrage til produkter og dermed i Castells terminologi skabe nye âknudepunkterâ i netvĂŚrket (Castells, 1996)
- Men der er ogsĂĽ potentialer i de nye medier for journalistikken.Dokumentation (âArkiveringâ - muligheder for at lĂŚgge stor information ud i offentligheden, demokratiserende element) Eksempel: Venstres interne mailTematisering af emneomrĂĽder (bedre muligheder for at samle artikler, dokumentation, videoer osv. Og skabe temaer)TvĂŚrmediel kommunikation (brugen mediernes unikke karakteristika, bevidsthed) Eksemplet er fra den Cavlingpris vindende artikelserie âForbrydelsenâ, hvor man udover at lĂŚse, deltage i debatten og markere pĂĽ Google Map. Sagen om politisvigt førte til en ny politireform og politichefen mĂĽtte gĂĽ af. Hvad angĂĽr Finnemannsmultisemiotiske potentiale, er her et eksempel pĂĽ, hvordan der kan blive skabt overblik i en kompliceret skattesag. Der er generelt en øget brug af bĂĽde lyd-, billed- og video-medier i netjournalistik. Borgerjournalistik, citizenjournalism, participatoryjournalism i forskellige udformninger, hvilket vi vil gĂĽ nĂŚrmere ind pĂĽ om lidt.
- En tendens, som er blevet diskuteret meget sidste ür er betaling pü nyhedssites. Her ses New York Times-betalingsformen, som var med til at gentÌnke konceptet, og indtil videre tilbyder büde Berlingske Medier, JP Politiken og Information digitale abonnementer, som primÌrt er møntet pü indhold til tablets og smartphones. New York Times har ført an i en betalingsmur-tendens, der ogsü breder sig Europa: Det kommer til at koste penge at lÌse nyheder pü nettet, og inden for ganske fü ür, vil det vÌre en helt almindelig del af folks digitale hverdag. Forrester Research har lavet en undersøgelse om den digitale betalingsvilje blandt brugerne. Süledes konkluderer rapporten, at der i 2017 vil vÌre 68 procent flere, der vÌlger et betalt, digitalt abonnement pü nyheder, heraf 20 procent af dem, der ejer en tavlecomputer.Social Advertisingog advertorialcontenter andre müder at skabe en rentabel forretning pü. Man kunne ogsü kalde det sponsoreret indhold.
- En tendens, der ogsü ses indenfor dette felt, er en ny form for ironisk og satirisk nyhedsproduktion, der bliver formidlet som reelle nyheder og spredt viralt. Rokoko Posten er en satire-blog, der nu har 58.000 likes pü facebook. Virksomheden Comon.dk og Casper Christensen lavede ogsü en falsk nyhed for nyligt, der blev spredt viralt og opfattet som reelle nyheder. Skelnen mellem hvad der er reklame, spøg og reel journalistik bliver pü den müde en yderligere grüzone pü de sociale medier. Samtidig har vi set flere store netaviser begynde at bruge ironiske kommentarer pü bl.a. Facebook, nür de promoverer deres reelle nyheder. Det er en tilpasning til mediets genre og sprog, som isÌr Dagbladet Information var pü forkant med.
- Siaphera, som vi diskuterede i forbindelse med medium theory, diskuterer ogsĂĽ en smule hvilken rolle, de personificerede og mobile medier har i forhold til de etablerede journalistiske medier, der stadig har en form for kontrol over agendaen, da det er her ressourcerne (tiden, økonomien) og professionalisme stadig ligger. âWhilecitizenscan and do makemuchuse of mobile media for political purposes, theycannotbeseen as equivalent to mainstream media â the latter still have a greatercontrol over visability and setting the agenda, given theirresources and professionalism.â Siaphera 2012
- En tendens, der ogsĂĽ styrkes ved mobilt brug er personalisering af mediebrugen, hvilket har indflydelse pĂĽ journalistikken. I husker nok, at man dele personificering op i to kategorier: den aktiverende og den registrerende. 1.) Aktiverende: brugeren indtager en aktiv rolle i form af at selektere ud fra fokuspunkter (fx emner, de finder interessante pĂĽ en nyhedsside), der sĂĽ danner grundlag for den information, de modtager fra tjenesten. Det kunne ogsĂĽ vĂŚre nyhedsfeeds fra fx Google Reader. Dette er anvendt meget i forhold til journalistikken. 2.) Registrering af brugerens aktivitet pĂĽ nettet, prĂŚferencer og personlige profil for den information de modtager. Dette er umiddelbart ikke synligt pĂĽ nyhedssider, som naturligvis registrerer og analyserer pĂĽ deres mĂĽlgruppers aktivitet, men som ikke laver personaliserede nyhedssider for hver brug, sĂĽdan som tendensen er pt. Eli Parisers filter bubble-koncept. Feedback-loopets stadige forstĂŚrkning af personaliseringen indebĂŚrer en risiko for, at individet efterhĂĽnden kun prĂŚsenteres for information, der ligger inden for det samme felt, som man sĂŚdvanligvis bevĂŚger sig indenfor og bliver derfor ikke udfordret. Her er der potentialer i at tĂŚnke Dalsgaard, Aaen og Pedersens tre kontekster ind: den personlige, den sociale og den fysiske kontekst.
- Mobil udvikling og kontekstualisering af brugerens oplevelse af mobile nyheder. Her kan brugeren aktivt vĂŚlge historier at følge og fĂĽ notifikationer fra. Den kuraterernyhederne, hvilket stemmer meget godt overens med Brunsâ gatewatching-begreb.
- Journalistikken er der forskellige mĂĽder at karakterisere den aktivebrugerdeltagelse og graden af denne pĂĽ:Public Journalismâ En kontrolleret brugerinvolvering i kildefasen, dog stadig med journalisterne som gatekeepere. Bevidsthed om demokratisk rolle i samfundet (hvad har borgerne brug for at vide for at agere i et demokrati?)Interactive journalism â (interaktive potentiale) nyhedsmedierne giver mulighed for deling og respons pĂĽ nyhederParticipatoryJournalism - Diskussionsfora og bidrag pĂĽ onlinetjenester at brugerne fĂĽr mulighed for at bidrage med observationer eller kommentarer og skabe mervĂŚrdi pĂĽ den mĂĽde (Hoems kommentar-mønster)CitizenJournalism â blandt andet Blogjournalistik (bidrager selv, pressefriheden var tidligere kun garanteret dem, der havde et medie) empowerment. En udvikling vi ser i danske medier er om ikke andet det, som man ogsĂĽ kalder Participatoryjournalism- brugergeneret indhold som del af journalistikken. Jannie Møller Hartley er inde pĂĽ denne form for medjournalistik I form af kommentarfelter, muligheder for at finde kilder og cases, âEr du I nĂŚrheden afâŚâ
- Jeg vil gerne dykke ned i bruger-potentialet, som Axel Bruns forstür den. Han angriber den produktionsforstüelse, som man har arbejdet med I mange ür. Han foreslür, at de digitale medier gør det muligt at tale om produsage, hvor man ikke taler om fÌrdige produkter, men artefakter, der er i en konstant beta-version og som kan blive udviklet i en üben produktionsform sammen med brugerne. Derigennem forøger man vÌrdien af artefaktet og skaber en anden forstüelse af produktionsfaserne.Derfor mener Bruns ogsü, at der ligger et demokratiserende potentiale i produsage i journalistik.
- Bruns taler om Gatewatching â i stedet for at syntetisere kilder ned i et nyhedsprodukt, skal journalisten øge kendskabet til de originale kilder sammen med brugere, der kan tilføje ny information (baggrund, kritik, udvikling i sagen, kontekst) Ăn af Bruns bikube-metaforer hedder Harnessing the hive (han har flere), altsĂĽ udnytte den kollektive vidensdeling.
- âGatewatchingmerelycompilesone or a number of relatedreports on a newsworthy event, therebypublicizing the event and the storieswhich covers it ratherthanpublishing a newsreport.â Man øger kendskabet til eventen og samler kilderne løbende, men syntetiserer ikke kilderne I en fĂŚrdigproduceret nyhedsartikel. Dermed udnytter man ogsĂĽ internettets karakteristika og gør nyhedsdĂŚkningen mere transparent. Bruns argumenterer desuden for, at gatewatchers nĂŚrmere skaber en mytisk konstruktion af deres og deres brugeres verden end en opfattelse af alt journalistik som information. Ulemper: Er afhĂŚngig af eksisterende nyhedskilder (misinformation vil blive videredistribueret). KrĂŚver mere af (den aktive) lĂŚser, kan blive til et ekkokammer/filter bubble i sig selv.
- I journalistikken har gatekeeping traditionelt vĂŚret et vigtigt begreb: hvilke artikler skal redaktøren have med i sin avis/hvilke citater fra hvilke kilder skal journalisten bruge osv.Den redaktionelle proces skaber en syntese af de kilder, som journalisten og resten af redaktionen finder mest nyhedsvĂŚrdig og skaber et nyt og fĂŚrdigt produkt. OgsĂĽ i responsprocessen har man selvfølgelig udvalgt i brugernes lĂŚserbreve. Det har tjent et formĂĽl at sortere i historierne og vĂŚre gatekeeper, nĂĽr der har vĂŚret overskuelige mĂŚngder information og indgange (âgatesâ â informationsmĂŚngder), at bevogte. Ikke nĂĽr udbudet i en kontemporĂŚr medieverden er sĂĽ stort.
- Gatewatching fokuserer pü at lade informationsindsamlingen foregü übent for alle brugere, som efterfølgende kan indsende historier (alt efter struktur) og ogsü efterfølgende kommentere pü historierne og dermed lade dem vÌre ufÌrdige artefakter. Det er vigtigt at at have sig for øje, at Bruns gerne ser, at journalister bidrager med original research og netop ikke gatekeeper for Reuters, pressemeddelelser osv. En gatewatcher krÌver ikke nødvendigvis journalistiske kompentencer, men mere generelle evner til online research.
- Bruns anerkender, at dette kan gøres i mange forskellige niveauer (isĂŚr i forhold til brugerinvolvering) og kategoriser selv 6 typer:Closedcollaborative sites (tĂŚttest pĂĽ trad. Nyhedssites, et hold af frivillige bidragydere finder relevante historier og sammensĂŚtter det af kilder, fx Mediachannel.org â eksemplet producerer ogsĂĽ egne nyhedshistorier hvilket viser den tĂŚtte sammenhĂŚng)Open News Sites (PrimĂŚrt brugerne der bidrager med links, redaktionen tilbyder strukturen, kvalitetsniveauet bliver holdt med et moderator/rating-system, sikrer dermed multiperspektiv, fx Slashdot.org eller RedditCommunal Blogs (Bloggere omkring et emne, involvering af brugere som produsers, indlĂŚggene har ikke nødvendigvis nyhedsvĂŚrdi, da kravet om relevans ift. Bloggens tema er vigtigere, fx antiwar.com)Personal Blogs (emnebaseret og rettet mod at diskutere med sine brugere, diskursivt netvĂŚrk i blogogsfĂŚren, der kan vĂŚre lukket for omverdenen)Ressource Centre Sites (bĂĽde ĂĽbne og lukkede gatewatching-anvendelser, og ofte ogsĂĽ arkiver og resource sider â Bruns nĂŚvner Countingdown.com som eksempel, HIVinsite kunne ogsĂĽ nĂŚvnes)Automated Gatewatching (Google News og RSS-feeds)
- Storify er et andet eksempel i den udvikling, som vi ser i forhold til, hvordan de sociale medier bliver anvendt mere direkte som nyhedskilder. Men ogsü et udtryk for automatiseret produsage/gatewatching, hvor ytringer bliver samlet sammen. Storify er südan set bare en tjeneste, der hjÌlper den enkelte med at strukturere en fortÌlling pü tvÌrs af forskellige sociale medier som Twitter (her), Facebook, Instagram og lignende. Dr.dk har forsøgt at bruge tjenesten til nyhedsformidling, blandt andet i forbindelse med Thor MÜgers mobbesag, hvor DR samlede de forskellige ytringer pü Storify og viste dem i artiklen.
- En udvikling vi ser i danske medier er om ikke andet det, som man ogsĂĽ kalder Participatoryjournalism- brugergeneret indhold som del af journalistikken. Er Indymediaprodusage? (links til selvproducerede bidrag, rapporter osv. -> ja)Er Wikileaks et udtryk for journalistisk gatewatching? (Nej, umiddelbart ikke, da tjenesten ikke sorterer i de rĂĽ informations-kilder â journalistisk bearbejdning)
- Hvad er networkjournalism? Et nyt paradigme for journalistikken, der inkorporerer den nye medievirkelighed og det umiddelbare tab af kontrol i forhold til indhold. âJournalists no longer control the gates of information flows, as bloggers, activists or citizen journalists are seizing the distribution tools on offer.â (Heinrich 2012, p. 60)Det vigtigste er en anerkendelse af netvĂŚrksstrukturen (tab af autoritet), hvor nyhedsorganisationer mĂĽske er et vigtigt knudepunkt, men dog et knudepunkt i et stort netvĂŚrk. Det pĂĽvirker nyhedsflowet, og forstĂĽelsen af, hvordan det fungerer er vitalt for organisationernes overlevelse. Flere store nyhedssider og netaviser har stadig problemer med at linke ud af sitets struktur, selvom det er vejen frem i forhold til at vĂŚre netvĂŚrksknudepunkt og âpoint at the bestâ og i princippet blive en âsupernodeâ eller et superknudepunkt. Det arabiske forĂĽrs bloggere og tweetere bliver nĂŚvnt og tjenesten Storify, som giver alle brugere mulighed for at sammensĂŚtte og udgive sociale medier-historier.
- âWearemovingaway from a world in whichsomeproduce and manyconsume media towardone in whicheveryone has a more activestake in the culturethat is produced.âFiguren viser forholdet mellem brugerdrevne medier (citizen media) og mainstream medier. De brugerdrevne medier diskuterer, udvider og giver dermed mervĂŚrdi til de oprindelige nyhedshistorier â filtrering og iterationer i sociale netvĂŚrk og pĂĽ blogs. Men de skaber ogsĂĽ nye historier via citizanjournalism, egne analyser fra fx forskere (ogsĂĽ som vagthunde) og øjenvidneberetninger. Det kan anskues af journalisterne som en pulje eller en âhiveâ, hvor de kan finde kilder og historieideer.
- Wallberg har undersøgt delbarheden og har fokuseret pĂĽ hvilke historier, der var de mest delte I en periode fra 2011-2012 fra de store danske medier. âĂl gør mĂŚnd klogereâ â Ekstra Bladet (7450 delinger, 14638 anbefalinger, 12522 kommentarer)âTV: Kvinde sked i supermarkedâ - Ekstra BladetâSe det fantastiske klip: er det her verdens bedste frieri?â â BTâFrem med solcremen: Fantastisk vejr forudeâ - Ekstra BladetâThorning gik i fĂŚlden pĂĽ lĂŚsermødeâ â BTMĂĽske ikke overraskende er det de âSkĂŚve, underholdende og sensationelle historierâ, som danskerne deler mest pĂĽ Facebook.
- Wallberg opstiller i sin undersøgelse nogle kriterier for, hvornĂĽr nyheder bliver delt: Skarp vinkel â rubrikken mĂĽ gerne afsløre nĂŚsten hele historien, vinklen skal vĂŚre konstant I historienBrugeren mĂĽ gerne blive provokeret eller udfordret (Hvorfor ikke angribe Breivik?)ForstĂĽelse af historien uden lang tid pĂĽ detaljerFormidlet med kantEn stĂŚrk videoHistorier der er I trĂĽd med mediets brand (EB.dk kan tillade sig âKvinde skider I supermarketâ) Sporer en tendens: hvis historien er mĂŚrket âBreaking Newsâ bliver historien mere delt â Breaking News er dermed ikke isoleret til mediernes egne outputs, dog er det kun en tendens.FilipValberg, lektor sydjysk universitet â undersøgt RSS-feeds af nyheder og delte nyheder? (sjove, skĂŚve, sensationelle historier dominerer â Harddisken P1 22/2/13)
- Bødker henviser blandt andet til en undersøgelse fra 2011, der viser at Facebook er den største nyhedshenviser blandt sociale medier, og den andenstørste traffikgenerator (efter Google). âDen digitale udvikling har ikke betydet, at det flygtige, uformelle og mundtlige spor er forsvundet, men at dette er blevet suppleret af et nyt digitalt lag, der gør, at genfortĂŚllingen i en mere direkte forstand bliver en recirkulering.â Bødker, p. 212 Det stemmer overens med Bergers word-of.mouth definitioner ift. marketing. Tidligere forsvandt størsteparten af kommentarer og egne noter og var ikke synlige. Det er blevet tekstliggjort og tydeliggjort via digitale medier.
- Det giver blødere overgange mellem formelle og uformelle nyheder (mundtlighed og skriftlighed er ikke en klar skelnen heller).   Man kan med Hoems model tĂŚnke recirkuleringen af selve nyheden som delingeller gentagelsen af den i egne ord somkommentar, eller ved en kombination af disse. Bødker understreger desuden, at det er muligheden for at dele og kommentere let og hurtigt, som er essentielt for at der ogsĂĽ bliver delt og kommenteret. Bødker pĂĽpeger ogsĂĽ, at blot det at dele en specifik artikel pĂĽ fx Facebook i høj grad er en implicit kommentar (vs. Eksplicit kommentar).  Implicit/eksplicit og formelt/uformelt udgør nogle af de kommentarfiltre, som vi spreder information pĂĽ. Bødker mener, at det er en hybrid mellem tidligere tiders uformelle kommentarer (privat) og publicerede kommentarer i journalistikken (offentligt). Udfordringer:Hvor møder man nyheden (kontekst)? - Journalister og heller ikke burgere har kontrol over den stream, som man ser nyheden i. Det sociale incitament opprioriteres. Nye hierarkier - nyhedskriterierne udfordres - sammenfiltrede lag af fiktion, nyheder, fødselsdage og kattekillinger. Social filtrering â ekkokammer
- I metode-teksten om Twitter som nyhedskanal kan man fx se en sammenhĂŚng mellem aktuelle nyheder og retweets, der pĂĽviser, at det ofte er mediepersonligheder, politikere og nyhedsmedier, der dominerer mediet. âHorses and bajonetsâ var den mest retweetede sĂŚtning nogensinde, da den kom ud â men kan man formidle journalistik pĂĽ 140 tegn?Jesper TĂŚkke beskriver Twitter som et kvasi-massemedie â altsĂĽ et socialt medie, der pĂĽ denne mĂĽde fungerer som traditionelle massemedier, men som er afhĂŚngig af brugernes deling og som dog ogsĂĽ har mere brugerinteraktion. Det tager bl.a. udgangspunkt i det fĂŚnomen, man kalder 90-9-1-princippet, 1% skaber indhold dagligt, 9% bidrager indimellem og 90% kun yderst sjĂŚldent bidrager.
- Twittershashtagstruktur, der gør det muligt at følge en emnebaseret liveblogging, hvilket ogsü er en ny müde at formidle synkrone og nÌrsynkrone nyheder skriftligt. Herefter potentiale for arkivering og brug igen.
- Dronestagram er et eksempel pü en form for nyhedsformidling via de sociale medier som Tumblr, Twitter og Instagram. Den giver følgerne af Instagram/Twittermulighed for at se billeder af og gøre opmÌrksom pü droneaktioner i verden. Billedet bliver suppleret af en kort tekst med dato, sted og operation. Pü baggrund af lokationsdata, som bliver hentet fra Bureau Of InvestigativeJournalism, findes i Google Maps og sendes ud via Instagram. Al Qaeda lederen Adnam al Qathi blev drÌbt ved denne aktion den 7. November, og der er samtidig information om andre døde og sürede. Formidling af journalistik i sociale medier.
- De lange formater pü nettet er blevet relevante i Danmark i kølvandet pü de betalingsmodeller, der er blevet rullet ud siden slutningen af 2012. Der er opstüet en konsensus om, at det fremover vil vÌre overordentligt svÌrt at leve af korte nyheder til den brede befolkning, for nyheder er i dag som vand i hanen, Amerikanske eksempler:New York Times, The Atlantic, The Huffington Post.Politikens Magasinet. Godt Ên million sidevisninger blev det til i Magasinets første müned, og cirka halvdelen af besøgene kommer fra mobile enheder.Zetlands singles, fortÌllende journalistik i e-bogsformat, hvis lÌngde befinder sig midt mellem artikler og bøger. Den mest lÌste single: mod 3.000 eksemplarer, og det er ikke uhørt, at en skribent tjener 25.000 kroner pü en single. Zetland sÌlger ofte singles fra sit bagkatalog, der er et ür gamle.
- Flere problemstillinger bliver ofte italesat i forhold til journalistikken i nye medier. IsÌr er den journalistiske integritet og manglen pü kildekritik i problemfelt, der gør det nemt at pege pü amatørisme, facttjek og falske nyheder. DR-programmet Detektor kan ses som en reaktion mod mangelfuld journalistik. En anden tendens, som er blevet diskuteret meget sidste ür er betaling pü nyhedssites. New York Times-betalingsformen, som var med til at gentÌnke konceptet, og indtil videre tilbyder büde Berlingske Medier, JP Politiken og Information digitale abonnementer, som primÌrt er møntet pü indhold til tablets og smartphones. Forretningsgrundlag pü nettet: Betalingsartikler pü Berlingske og pü Mandag Morgen-abonnement.Ift.digitale betalingsvilje blandt brugerne, sü konkluderer Forrester Research,at der i 2017 vil vÌre 68 procent flere, der vÌlger et betalt, digitalt abonnement pü nyheder, heraf 20 procent af dem, der ejer en tablet.
- Journalistisk case analyseres, diskussion af Gatewatching og journalistiske principper.Husk navnenedskrivning.