Naphtali, the eighth son of Jacob and Bilhah. The Runner. A lesson in physiology.

2. KAPITEL 1
Naftali, Jakobs og Bilhas ottende søn.
Løberen. En lektion i fysiologi.
1 Afskriften af Naftalis Testamente, som
han indstiftede ved sin død i sit hundrede
og tredivte år af sit liv.
2 Da hans sønner var samlet i den syvende
måned, på den første dag i måneden, mens
han stadig var ved godt helbred, lavede
han dem et festmåltid med mad og vin.
3 Og efter at han var vaagnet om
Morgenen, sagde han til dem: Jeg dør; og
de troede ham ikke.
4 Og da han priste Herren, blev han stærk
og sagde, at efter gårsdagens fest skulle
han dø.
5 Og han begyndte da at sige: Hør, mine
Børn, I Naftalis Sønner, hør eders Faders
Ord!
6 Jeg er født af Bilha, og fordi Rakel
handlede listigt og gav Bilha i stedet for
sig selv til Jakob, og hun blev
frugtsommelig og fødte mig på Rakels
Knæ, derfor kaldte hun mit navn Naftali.
7 Thi Rakel elskede mig højt, fordi jeg
blev født på hendes Skød; og da jeg endnu
var ung, plejede hun at kysse mig og sige:
Må jeg få en bror til dig fra mit eget liv,
ligesom du.
8 Hvorfra også Josef var mig lig i alle ting,
efter Rakels bønner.
9 Min mor var Bilha, datter af Rotheus,
bror til Debora, Rebekkas sygeplejerske,
som blev født på en og samme dag med
Rakel.
10 Og Rotheus var af Abrahams Slægt, en
kaldæer, gudfrygtig, frifødt og ædel.
11 Og han blev fanget og købt af Laban;
og han gav ham sin Tjenestepige Euna til
Hustru, og hun fødte en Datter og kaldte
hende Zilpa efter Navnet på den Landsby,
hvori han var blevet fanget.
12 Og dernæst fødte hun Bilha og sagde:
Min Datter skynder sig efter det nye; thi
straks efter at hun blev født, greb hun
Brystet og skyndte sig at sutte det.
13 Og jeg var hurtig på mine Fødder som
Hjorten, og min Fader Jakob satte mig til
alle Bud, og som en Hjort gav han mig sin
Velsignelse.
14 Thi ligesom Pottemageren kender Karet,
hvor meget det skal indeholde, og bringer
Ler i overensstemmelse hermed, saaledes
gør Herren ogsaa Legemet efter Aandens
Lignelse, og efter Legemets Evne
indplanter han Aanden.
15 Og den ene falder ikke til den anden
med en tredjedel af et hår; thi efter vægt og
mål og hersker blev hele skabelsen skabt.
16 Og ligesom pottemageren ved,
hvorledes hvert kar skal bruges, hvad det
er egnet til, således kender Herren også
legemet, hvor langt det vil bestå i godhed,
og hvornår det begynder i det onde.
17 Thi der er ingen Tilbøjelighed eller
Tanke, som Herren ikke kender; thi han
skabte ethvert Menneske efter sit eget
Billede.
18 Thi som et Menneskes Styrke, saaledes
og i hans Gerning; som hans øje, således
også i hans søvn; som hans sjæl, således
også i hans ord enten i Herrens lov eller i
Beliars lov.
19 Og ligesom der er en skel mellem lys
og mørke, mellem at se og høre, således er
der også en skel mellem mand og mand og
mellem kvinde og kvinde; og det er ikke til
at sige, at den ene er som den anden
hverken i ansigtet eller i sindet.
20 Thi Gud gjorde alting godt efter deres
Orden, de fem Sanser i Hovedet, og han
forenede Nakken med Hovedet, og
tilføjede dertil Haaret til Hyggelighed og
Ære, derefter Hjertet til Forstand, Bug til
Ekskrementer, og maven til at kværne,
luftrøret til at trække vejret, leveren til
vrede, galden til bitterhed, milten til latter,
tøjlerne til forsigtighed, lændens muskler
for kraft, lungerne til at trække ind, lænden
for styrke og så videre.

3. 21 Saa, mine Børn, lad alle eders
Gerninger ske med god Forsæt i Guds
Frygt, og gør intet uordentligt i Foragt
eller udenfor dets Tid.
22 Thi dersom du byder Øjet at høre, kan
det ikke; så heller ikke mens I er i mørket,
kan I gøre lysets gerninger.
23 Vær derfor ikke ivrige efter at fordærve
eders gerninger ved begærlighed eller med
forfængelige ord for at forføre eders sjæle;
for hvis I tier i hjertets renhed, skal I forstå,
hvordan man holder fast ved Guds vilje og
forkaster Beliars vilje.
24 Sol og måne og stjerner, ændre ikke
deres orden; således ændrer heller ikke I
Guds lov i jeres uorden i jeres gerninger.
25. Hedningerne gik vild og forlod Herren
og befalede deres Befaling og adlød
Stenene og Svigens Ånder.
26 Men sådan skal I ikke være, mine børn,
idet I genkender på himmelhvælvingen, på
jorden og i havet og i alle de skabte ting,
Herren, som har skabt alt, så I ikke bliver
som Sodoma, som ændrede rækkefølgen af
natur.
27 På samme måde ændrede vagterne også
deres naturs orden, som Herren forbandede
ved syndfloden, på hvis skyld han gjorde
jorden uden indbyggere og frugtesløs.
28 Disse ting siger jeg til jer, mine børn,
for jeg har læst i Enoks skrift, at I også
selv skal vige fra Herren og vandre i
overensstemmelse med al hedningernes
lovløshed, og I skal handle i
overensstemmelse med al ondskaben
Sodoma.
29 Og Herren skal føre fangenskab over
jer, og der skal I tjene jeres fjender og I
skal bøje jer med enhver trængsel og
trængsel, indtil Herren har fortæret jer alle.
30 Og efter at I er blevet mindre og få,
vender I tilbage og anerkender Herren
jeres Gud; og han skal føre dig tilbage til
dit land efter sin store barmhjertighed.
31 Og det skal ske, at efter at de er
kommet til deres fædres land, skal de igen
glemme Herren og blive ugudelige.
32 Og Herren skal sprede dem på hele
jordens overflade, indtil Herrens
barmhjertighed kommer, en mand, der gør
retfærdighed og praktiserer barmhjertighed
mod alle dem, der er langt borte, og mod
dem, der er nær.
KAPITEL 2
Han fremsætter en bøn om at leve
ordentligt. Bemærkelsesværdige for deres
evige visdom er vers 27-30.
1 Thi i det fyrretyvende år af mit liv så jeg
et syn på Oliebjerget øst for Jerusalem, at
solen og månen stod stille.
2 Og se, Isak, min fars far, sagde til os;
Løb og tag fat i dem, hver efter sin styrke;
og ham, som griber dem, skal Solen og
Månen tilhøre.
3 Og vi løb alle sammen, og Levi greb
solen, og Juda overgik de andre og greb
månen, og de blev begge løftet op med
dem.
4 Og da Levi blev som en sol, se, da gav
en ung mand ham tolv palmegrene; og
Juda var lyst som månen, og under deres
fødder var der tolv stråler.
5 Og de to, Levi og Juda, løb hen og greb
dem.
6 Og se, en Tyr på Jorden med to store
Horn og en Ørnevinger paa Ryggen; og vi
vilde gribe ham, men kunde ikke.
7 Men Josef kom og greb ham og steg op
med ham i det høje.
8 Og jeg så det, for jeg var der, og se, et
helligt skrift viste sig for os, som sagde:
Assyrere, medere, persere, kaldæere,
syrere, skulle eje Israels tolv stammer i
fangenskab.
9 Og igen, efter syv dage, så jeg vor fader
Jakob stå ved Jamnias hav, og vi var hos
ham.

4. 10 Og se, der kom et skib sejlende forbi,
uden sømænd eller lods; og der var skrevet
på skibet: Jakobs skib.
11 Og vor Fader sagde til os: Kom, lad os
gå ombord på vort Skib.
12 Og da han var steget ombord, opstod
der en heftig Storm og en mægtig
Vindbyge; og vor far, som holdt roret, gik
fra os.
13 Og vi, som vare opmuntrede af
Stormen, bleve ført frem over Havet; og
skibet blev fyldt med vand og blev ramt af
kraftige bølger, indtil det blev brudt op.
14 Og Josef flygtede i en lille båd, og vi
var alle delt på ni planker, og Levi og Juda
var sammen.
15 Og vi blev alle spredt til jordens ende.
16 Så bad Levi, omgjord i sæk, til Herren
for os alle.
17 Og da Stormen holdt op, naaede Skibet
som det var i Fred til Landet.
18 Og se, vor Fader kom, og vi glædede os
alle sammen.
19 Disse to drømme fortalte jeg min far;
og han sagde til mig: Disse Ting skal
opfyldes i deres Tid, efter at Israel har
udholdt mange Ting.
20 Da sagde min far til mig: Jeg tror Gud,
at Josef lever, for jeg ser altid, at Herren
tæller ham med dig.
21 Og han sagde grædende: Ak mig, min
Søn Josef, du lever, selv om jeg ikke ser
dig, og du ikke ser Jakob, som avlede dig.
22 Derfor fik han også mig til at græde ved
disse ord, og jeg brændte i mit hjerte for at
fortælle, at Josef var blevet solgt, men jeg
frygtede mine brødre.
23 Og se! mine børn, jeg har vist jer de
sidste tider, hvordan alt skal ske i Israel.
24 Befaler derfor også I eders Børn, at de
skal forenes med Levi og Juda; thi ved
dem skal frelse opstå for Israel, og i dem
skal Jakob velsignes.
25 Thi gennem deres Stammer skal Gud
vise sig, som bor iblandt Mennesker paa
Jorden, for at frelse Israels Slægt og for at
samle de retfærdige fra Hedningerne.
26 Hvis I gør det gode, mine børn, både
mænd og engle skal velsigne jer; og Gud
skal herliggøres blandt hedningerne ved
dig, og Djævelen skal flygte fra dig, og de
vilde dyr skal frygte dig, og Herren skal
elske dig, og englene skal holde sig til dig.
27 Ligesom en Mand, der har oplært et
Barn, holdes i venlig Ihukommelse;
saaledes er der ogsaa for en god Gerning
en god Ihukommelse for Gud.
28 Men den, som ikke gør det gode, både
engle og mennesker skal forbande, og Gud
skal blive vanæret blandt hedningerne ved
ham, og Djævelen skal gøre ham til sit
eget ejendommelige redskab, og hvert
vilddyr skal beherske ham, og Herren skal
hade ham.
29 Thi Lovens Bud er dobbelte, og ved
Klogskab skal de opfyldes.
30 Thi der er en Tid for en Mand at
omfavne sin Hustru, og en Tid til at
afholde sig derfra til sin Bøn.
31 Altså, der er to bud; og medmindre de
gøres i den rette rækkefølge, bringer de
meget stor synd over mennesker.
32 Sådan er det også med de andre bud.
33 Vær derfor kloge i Gud, mine børn, og
forstandige, idet I forstår rækkefølgen af
hans befalinger, en d hvert ords love, så
Herren kan elske dig,
34 Og da han havde befalet dem mange
sådanne Ord, formanede han dem, at de
skulde føre hans Ben til Hebron, og at de
skulde begrave ham hos hans Fædre.
35 Og da han havde spist og drukket med
et lystigt Hjerte, dækkede han sit Ansigt
og døde.
36 Og hans Sønner gjorde alt det, som
Naftali, deres Fader, havde befalet dem.