adgang til sundhedsvæsenet

1. TEMA 1: ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSNET
SFI KONFERENCE 18. NOVEMBER 2014
INKLUSION AF MARGINALISEREDE VOKSNE
19-11-2014 1

2. HJEMLØSE I DANMARK I 2013
SFI har talt hjemløse siden 2007 5.820 hjemløse i uge 6 i 2013. Det er en stigning på 16% siden 2009. 88% af de hjemløse er mænd, og 22% er kvinder. Antallet af unge hjemløse er steget markant. 28% af hjemløse mænd og 33% af hjemløse kvinder har børn, og hhv. 2% og 14% har daglig omsorg for børn
HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 2

3. DE SOCIALE 2020-MÅL
SÆRLIG INDSATS OVER FOR UDSATTE VOKSNE
•
Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 pct. Det svarer til et niveau på højst 4.000 personer.
•
Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 pct.
•
Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 pct. Det svarer til en andel på højst 25 pct.
•
Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 pct.
•
Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 pct.
LIGE MULIGHEDER FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
•
Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25- årige gennemført en ungdomsuddannelse.
•
De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres.
•
Andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 pct. Det svarer til en andel på højst 9 pct.
•
Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 pct. Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre 4 pct.
HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 3

4. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 4
FORMÅL
AT UNDERSØGE HJEMLØSE BORGERES SYGELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSYDELSER. Hjemløse borgere sammenlignes med den øvrige befolkning, både mht.
·
Sygelighed (1999-2009)
·
Brug af sundhedsydelser (2005-2009) Udover hjemløshed tages også højde for andre udsathedsfaktorer som misbrug og psykisk sygdom.

5. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 5
DATA OG METODE
POPULATIONEN Grundpopulationen er den voksne danske befolkning som i 1999 var 18 år eller ældre. Opdeles efter, hvorvidt man har været indskrevet på en § 110- boform eller ej på et tidspunkt i løbet af perioden 1999-2009.
·
26.080 hjemløse borgere
·
4.211.371 borgere i den øvrige befolkning

6. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 6
DATA OG METODE
CENTRALE UDSATHEDSFAKTORER I analyser af hjemløshed er to udsathedsfaktorer centrale:
·
Psykisk sygdom
·
Misbrug
·
Stofmisbrug
·
Alkoholmisbrug ANDRE BAGGRUNDSVARIABLE Køn, alder, etnicitet, uddannelse, beskæftigelsessituation og civilstand

7. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 7
DATA OG METODE
DATA Registerdata
·
Brug af § 110-boformer
·
Register over stofmisbrugere i behandling
·
Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister
·
Landspatientregistret
·
Sygesikringsregistret
·
m.fl.

8. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 8
HOVEDRESULTATER FRA ANALYSEN AF SYGELIGHED
·
Oversygelighed blandt hjemløse borgere
·
Oversygeligheden forstærkes af andre udsathedsfaktorer
·
Hjemløshed i sig selv har betydning for oversygeligheden

9. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 9
BRUG AF SUNDHEDSYDELSER
BARRIERER
·
Økonomiske
·
Administrative
·
Organisatoriske
·
Personlige FORVENTNNGER Brug afhænger af barrierer

10. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 10
DATA OG METODE
ANALYSE AF BRUG AF SUNDHEDSYDELSER Vi sammenligner det gennemsnitlige antal gange en given sundhedsydelse er blevet benyttet i hver gruppe, og udregner incidens-risiko-ratioer (IRR).

11. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 11
DATA OG METODE
ANALYSE AF BRUG AF SUNDHEDSYDELSER
·
Deskriptiv analyse - sammenligning af de to grupper mht.
·
Samlet antal årlige kontakter
·
Brugen af de forskellige sundhedsydelser
·
Regressionsanalyse - hjemløsheds betydning
·
Andre udsathedsfaktorers betydning
·
Kontrol for andre baggrundsvariable

12. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 12
SUNDHEDSYDELSER – MÆND SAMLET ANTAL ÅRLIGE KONTAKTER
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
Hjemløse
Øvrige befolkning
Procent
< 1 årlig kontakt
≥ 1 - < 10 årlige kontakter
≥ 10 - < 20 årlige kontakter
≥ 20 - < 30 årlige kontakter
≥ 30 årlige kontakter

13. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 13
SUNDHEDSYDELSER – KVINDER SAMLET ANTAL ÅRLIGE KONTAKTER
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
Hjemløse
Øvrige befolkning
Procent
< 1 årlig kontakt
≥ 1 - < 10 årlige kontakter
≥ 10 - < 20 årlige kontakter
≥ 20 - < 30 årlige kontakter
≥ 30 årlige kontakter

14. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 14
BRUGEN AF DE FORSKELLIGE SUNDHEDSYDELSER
Andel med mindst én kontakt (2005-2009)
MÆND
KVINDER
Hjemløse
Øvrig bef.
Hjemløse
Øvrig bef.
Den prim. sundhedssek.
Almen læge
97,5
97,1
99,2
99,4
Vagtlæge
40,5
19,5
54,9
23,2
Speciallæge
41,5
48,6
59,0
68,6
Tandlæge
48,1
79,8
62,2
87,9
Den sek. sundhedssek.
Indlæggelser
63,0
23,7
74,0
33,8
Ambulant
69,3
48,4
81,0
62,2
Skadestue
75,5
42,0
73,8
33,4

15. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 15
BRUGEN AF DE FORSKELLIGE SUNDHEDSYDELSER
MÆND
KVINDER
IRR
95 pct. CI
IRR
95 pct. CI
Den prim. sundhedssek.
Almen læge
2,35
2,33-2,37
2,50
2,48-2,53
Vagtlæge
3,87
3,63-4,11
5,40
4,90-5,96
Speciallæge
0,96
0,94-0,99
1,04
1,00-1,07
Tandlæge
0,35
0,33-0,36
0,46
0,44-0,48
Den sek. sundhedssek.
Indlæggelser
4,80
4,61-4,98
4,66
4,37-4,96
Ambulant
1,61
1,57-1,66
1,54
1,47-1,61
Skadestue
5,21
5,02-5,42
7,29
6,72-7,90

16. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 16
REGRESSIONSANALYSE (MÆND)
Hjemløshed
Stofmisbrug
Alkoholmisbrug
Psykisk sygdom
IRR
95 pct. CI
IRR
95 pct. CI
IRR
95 pct. CI
IRR
95 pct. CI
Den prim. sundhedssek.
Almen læge
1,22
1,2-1,2
1,50
1,5-1,5
1,50
1,5-1,5
1,70
1,7-1,7
Vagtlæge
1,25
1,2-1,3
1,47
1,4-1,5
2,04
2,0-2,1
2,58
2,5-2,6
Speciallæge
0,72
0,7-0,8
1,06
1,0-1,1
1,06
1,0-1,1
1,74
1,7-1,8
Tandlæge
0,59
0,6-0,6
0,78
0,8-0,8
0,73
0,7-0,7
0,90
0,9-0,9
Den sek. sundhedssek.
Indlæggelser
1,49
1,5-1,5
1,64
1,6-1,7
2,84
2,8-2,9
2,14
2,1-2,2
Ambulant
1,01
1,0-1,0
1,19
1,2-1,2
1,51
1,5-1,5
1,53
1,5-1,5
Skadestue
1,64
1,6-1,7
1,60
1,6-1,6
2,67
2,6-2,7
1,96
1,9-2,0

17. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 17
REGRESSIONSANALYSE (KVINDER)
Hjemløshed
Stofmisbrug
Alkoholmisbrug
Psykisk sygdom
IRR
95 pct. CI
IRR
95 pct. CI
IRR
95 pct. CI
IRR
95 pct. CI
Den prim. sundhedssek.
Almen læge
1,22
1,2-1,3
1,58
1,6-1,6
1,37
1,4-1,4
1,55
1,6-1,6
Vagtlæge
1,30
1,2-1,4
2,43
2,3-2,6
2,05
2,0-2,1
2,51
2,5-2,6
Speciallæge
0,76
0,7-0,8
1,19
1,2-1,2
1,05
1,0-1,1
1,50
1,5-1,5
Tandlæge
0,73
0,7-0,8
0,82
0,8-0,8
0,81
0,8-0,8
0,84
0,8-0,9
Den sek. sundhedssek.
Indlæggelser
1,41
1,3-1,5
1,80
1,8-1,9
2,30
2,3-2,3
1,85
1,8-1,9
Ambulant
0,97
0,9-1,0
1,23
1,2-1,3
1,28
1,3-1,3
1,37
1,4-1,4
Skadestue
1,74
1,7-1,8
2,01
2,0-2,1
2,67
2,6-2,7
2,12
2,1-2,1

18. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 18
PERSPEKTIVER
Hjemløshed, misbrug og psykisk sygdom er tre faktorer, der hver især er forbundet både en forøget risiko for sygelighed og en højere brug af sundhedsydelser.
Disse tre faktorer skal således ses i sammenhæng. Oversygeligheden blandt hjemløse borgere peger på et behov for at medtænke en sundhedsmæssig dimension i den sociale støtte.

19. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 19
PERSPEKTIVER
ACT-INDSATS (ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT)
Velegnet til gruppen af hjemløse borgere med komplekse støttebehov.
Samtænker den socialfaglige og sundhedsmæssige dimension i en samlet helhedsorienteret indsats.

20. HJEMLØSE BORGERES BRUG AF SUNDHEDSYDELSER 19-11-2014 20
HOVEDPOINTER
1.Hjemløse borgere har en højere sygelighed
2.Hjemløse borgere har et merforbrug af sundhedsydelser
3.Behov for at medtænke den sundhedsmæssige dimension i den sociale støtte til borgere, der rammes af hjemløshed.