Facebook og den sociale mediekultur<br />Foredrag på Egmont Højskolen, den 5. maj 2010<br />
<ul><li>Adjunkt og ph.d.-stipendiat på Institut for Kommunikation, AAU:
Forsker i unges brug af sociale netværkssider (som Arto, Facebook, MySpace, NationX m.fl.)
Samarbejder med Medierådet for Børn og Unge
Cand.mag. i Kommunikation, Aalborg Universitet (2005)
Speciale om unges brug af Arto:
”Ungdom, venskab og identitet – en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto”
Foredragsholder om sociale medier og unges internetbrug</li></ul>Om mig<br />
Empirisk grundlag<br /><ul><li>Fem års virtuel etnografi (deltagende observation) på sociale netværkssider– især Arto og F...
Feltnoter og screenshots
Fokusgruppeinterview og individuelle, uformelle samtaler
2400 svar fra 12-18-årige på et online-spørgeskema med primært kvalitative spørgsmål</li></li></ul><li>Hvad er sociale med...
Godt spørgsmål!<br />Et populært begreb i lighed med ’Web 2.0’ eller ’social software’ <br />Paraply-betegnelse for en ræk...
Ikke kun Facebook!<br />
Social networkingfatigue<br />(Kilde: http://www.wordspy.com/words/socialnetworkingfatigue.asp) <br />
At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen<br />Siden 1990’erne har folk dannet virtuelle fællesskaber<br />...
Sociale netværkssider er i modsætning til communities blevet  hvermandseje<br />Communities vs. SNS’er<br />(Danmarks Stat...
Communities vs. SNS’er…<br />(Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2009", http://www.dst.dk/publikation.a...
SNS’er har dog ikke erstattet communities<br />Communities tager i dag en ny form – spreder sig over en lang række interne...
SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettet<br />Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter<br />Sekundært: ...
Den historiske udvikling<br />De første SNS’er opstår i slut-halvfemserne<br />Populariseres sent – specieltsombegreb<br /...
Forskerne er uenige om definitionen af SNS:<br />“Wedefine social network sites as web-based services that allow individua...
En for løs definition (Beer, 2008): Gælder også for e-læringssystemer, folksonomier eller videodelingssider – men er de SN...
<ul><li>En profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger osv.)</li></ul>Fællestræk ved SN...
<ul><li>Venneliste eller links til kontakter</li></ul>Fællestræk ved SNS’er…<br />
Relationer er synlige<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
Kommentarer/beskeder er synlige<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommenta...
gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv.
Personlige og profilerende funktioner:
profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms’er osv.
Underholdning:
spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv.
Support og praktisk information:
regler, sikkerhedsretningslinjer og supportsektion</li></ul>Fællestræk ved SNS’er…<br />
SNS’er er under konstant udvikling<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
SNS’er er under konstant udvikling<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
… en nødvendighed for at fastholde brugere<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
… en nødvendighed for at fastholde brugere<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
Ikke (kun) selvpromovering og popularitetskonkurrence<br />Man bliver ikke narcissist af at være SNS-bruger<br />Tiltrækni...
<ul><li>”Uden indhold”, ”vedligeholde kontakt”
Praktiseres især af unge
f.eks. i gæstebøger:</li></ul>Fatisk kommunikation<br />
<ul><li>… eller på mobilen eller MSN Messenger:</li></ul>Fatisk kommunikation…<br />
<ul><li>Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessen</li></ul>Fatisk kommunikation…<br />
SNS’er er en ”selskabelig teknologi”<br />Et socialt rum i sig selv<br /><ul><li>En måde at være sammen på – uden at være ...
Og samværet fastholdes:
”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere h...
<ul><li>Statusopdateringer giver en følelse af konstant tilstedeværelse
Findes i en eller anden form på de fleste SNS’er</li></ul>Konstant tilstedeværelse<br />
Mikroblogging(typisk under 140 karakterer)<br />Konstant tilstedeværelse…<br />
“…incessant online contact. […]… very much like being physically near someone and picking up on his mood through the littl...
<ul><li>Lærer hinanden at kende via vores ”lifestream”
“…the constant stream of info about what a person is doing, emerging from the collected sum of this person’s posts to onli...
En udvidet forståelse af, hvad det vil sige at være venner<br />Venskabsbegrebet<br />
<ul><li>”Venner vs. ”venner”?
Andre midler må tages i brug</li></ul>Venskabsbegrebet…<br />(www.myparentsjoinedfacebook.com) <br />
Tagging som venskabspraksis<br />Venskabsbegrebet…<br />
<ul><li>Styrkelse eller svækkelse af offline relationer?
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Foredrag egmont højskolen

1,180 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,180
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
8
Actions
Shares
0
Downloads
8
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Foredrag egmont højskolen

  1. 1. Facebook og den sociale mediekultur<br />Foredrag på Egmont Højskolen, den 5. maj 2010<br />
  2. 2. <ul><li>Adjunkt og ph.d.-stipendiat på Institut for Kommunikation, AAU:
  3. 3. Forsker i unges brug af sociale netværkssider (som Arto, Facebook, MySpace, NationX m.fl.)
  4. 4. Samarbejder med Medierådet for Børn og Unge
  5. 5. Cand.mag. i Kommunikation, Aalborg Universitet (2005)
  6. 6. Speciale om unges brug af Arto:
  7. 7. ”Ungdom, venskab og identitet – en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto”
  8. 8. Foredragsholder om sociale medier og unges internetbrug</li></ul>Om mig<br />
  9. 9. Empirisk grundlag<br /><ul><li>Fem års virtuel etnografi (deltagende observation) på sociale netværkssider– især Arto og Facebook
  10. 10. Feltnoter og screenshots
  11. 11. Fokusgruppeinterview og individuelle, uformelle samtaler
  12. 12. 2400 svar fra 12-18-årige på et online-spørgeskema med primært kvalitative spørgsmål</li></li></ul><li>Hvad er sociale medier og sociale netværkssider?<br />Hvad kendetegner den sociale mediekultur?<br />Hvordan ser et venskab ud på nettet? <br />Pause<br />Hvordan konstrueres identitet på nettet?<br />Hvad med fremtiden?<br />Spørgsmål og debat<br />Program<br />
  13. 13. Godt spørgsmål!<br />Et populært begreb i lighed med ’Web 2.0’ eller ’social software’ <br />Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og praksisformer<br />Nøgleord: samarbejde, deling og kommunikation (= internettet)<br />Kan I huske, da internettet hed ‘cyberspace’?<br />Hvad er ’sociale medier’?<br />
  14. 14. Ikke kun Facebook!<br />
  15. 15. Social networkingfatigue<br />(Kilde: http://www.wordspy.com/words/socialnetworkingfatigue.asp) <br />
  16. 16. At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen<br />Siden 1990’erne har folk dannet virtuelle fællesskaber<br />Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities”:<br />Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter<br />Virtuelle communities<br />
  17. 17. Sociale netværkssider er i modsætning til communities blevet hvermandseje<br />Communities vs. SNS’er<br />(Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2009", http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=14039)<br />
  18. 18. Communities vs. SNS’er…<br />(Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2009", http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=14039)<br />Knap hver anden internetbruger anvender sociale netværkstjenester (de fleste Facebook):<br />
  19. 19. SNS’er har dog ikke erstattet communities<br />Communities tager i dag en ny form – spreder sig over en lang række internetsider<br />SNS’er: En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekst<br />Communities vs. SNS’er…<br />
  20. 20. SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettet<br />Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter<br />Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv.<br />Venskabs- frem for interessedrevne praksisser<br />Hvad er sociale netværkssider?<br />
  21. 21. Den historiske udvikling<br />De første SNS’er opstår i slut-halvfemserne<br />Populariseres sent – specieltsombegreb<br />DanskeArtooprettetsomhjemmeside med vitseri ‘97<br />Udbyggesseneresom community-site med “gæstebog” <br />Begrebet SNS relativtukendt (i DK) i 2005<br />[boyd & Ellsion, 2007]<br />
  22. 22. Forskerne er uenige om definitionen af SNS:<br />“Wedefine social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profilewithin a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.”<br />Definition af SNS<br /> [boyd & Ellison, 2007]<br />
  23. 23. En for løs definition (Beer, 2008): Gælder også for e-læringssystemer, folksonomier eller videodelingssider – men er de SNS’er?<br />Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke?<br />boyd og Ellsion definerer mediet ud fra funktioner frem for handlingsmuligheder (funktioner ændrer sig over tid)<br />De opstiller en meget bred definition for at diskutere noget meget specifikt (primært MySpace og Facebook)<br />Definition af SNS…<br />
  24. 24. <ul><li>En profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger osv.)</li></ul>Fællestræk ved SNS’er<br />
  25. 25. <ul><li>Venneliste eller links til kontakter</li></ul>Fællestræk ved SNS’er…<br />
  26. 26. Relationer er synlige<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
  27. 27. Kommentarer/beskeder er synlige<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
  28. 28. Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende<br />Brugerne anvender ofte funktioner på SNS’er anderledes, end de var tænkt fra udviklernes side<br /><ul><li>Sociale og kontaktskabende funktioner:
  29. 29. gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv.
  30. 30. Personlige og profilerende funktioner:
  31. 31. profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms’er osv.
  32. 32. Underholdning:
  33. 33. spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv.
  34. 34. Support og praktisk information:
  35. 35. regler, sikkerhedsretningslinjer og supportsektion</li></ul>Fællestræk ved SNS’er…<br />
  36. 36. SNS’er er under konstant udvikling<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
  37. 37. SNS’er er under konstant udvikling<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
  38. 38. … en nødvendighed for at fastholde brugere<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
  39. 39. … en nødvendighed for at fastholde brugere<br />Fællestræk ved SNS’er…<br />
  40. 40. Ikke (kun) selvpromovering og popularitetskonkurrence<br />Man bliver ikke narcissist af at være SNS-bruger<br />Tiltrækningskræften kan dog være svær at sætte ord på:<br />”Fordi det er på en mærkelig måde sjovt. Også kan man ændre ting, og have sjove samtaler sammen. […] men ja, hvorfor bruger man det ? - det har vel også at gøre med at det har de fleste , og når de fleste har det vil man også selv have det. Det er typisk os unge :b .?”<br />[14-årig pige i spørgeskemaundersøgelse, 2007]<br />
  41. 41. <ul><li>”Uden indhold”, ”vedligeholde kontakt”
  42. 42. Praktiseres især af unge
  43. 43. f.eks. i gæstebøger:</li></ul>Fatisk kommunikation<br />
  44. 44. <ul><li>… eller på mobilen eller MSN Messenger:</li></ul>Fatisk kommunikation…<br />
  45. 45.
  46. 46. <ul><li>Den øjeblikkelige meddelelse skaber ”teksten” i kommunikationsprocessen</li></ul>Fatisk kommunikation…<br />
  47. 47. SNS’er er en ”selskabelig teknologi”<br />Et socialt rum i sig selv<br /><ul><li>En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-ansigt
  48. 48. Og samværet fastholdes:
  49. 49. ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […] Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis det er.”</li></ul>Selskabelighed<br />[15-årig pige i fokusgruppeinterview om gæstebogen på Arto, 2005 ]<br />
  50. 50. <ul><li>Statusopdateringer giver en følelse af konstant tilstedeværelse
  51. 51. Findes i en eller anden form på de fleste SNS’er</li></ul>Konstant tilstedeværelse<br />
  52. 52. Mikroblogging(typisk under 140 karakterer)<br />Konstant tilstedeværelse…<br />
  53. 53. “…incessant online contact. […]… very much like being physically near someone and picking up on his mood through the little things he does — body language, sighs, stray comments — out of the corner of your eye. […] Each little update — each individual bit of social information — is insignificant on its own, even supremely mundane. But taken together, over time, the little snippets coalesce into a surprisingly sophisticated portrait of your friends’ and family members’ lives, like thousands of dots making a pointillist painting.” <br />Ambient awareness<br />[Thompson, Clive (2008): “Brave New World of Digital Intimacy, I’m So Totally, Digitally Close To You”, New York Times:<br />http://www.collisiondetection.net/mt/archives/2008/09/the_age_of_awar.php]<br />
  54. 54. <ul><li>Lærer hinanden at kende via vores ”lifestream”
  55. 55. “…the constant stream of info about what a person is doing, emerging from the collected sum of this person’s posts to online services such as Twitter, Facebook, Flickr, LastFM, etc etc…”</li></ul>Ambient awareness…<br />[Klastrup, Lisbeth (2008): “Ambient awareness, lifestreams and personal storytelling.<br />“Klastrup Cataclysms 2.0″: http://www.klastrup.dk/?p=1484]<br />
  56. 56. En udvidet forståelse af, hvad det vil sige at være venner<br />Venskabsbegrebet<br />
  57. 57. <ul><li>”Venner vs. ”venner”?
  58. 58. Andre midler må tages i brug</li></ul>Venskabsbegrebet…<br />(www.myparentsjoinedfacebook.com) <br />
  59. 59. Tagging som venskabspraksis<br />Venskabsbegrebet…<br />
  60. 60. <ul><li>Styrkelse eller svækkelse af offline relationer?
  61. 61. Ændrer ikke ved de tætte bånd, men gør noget ved de løse
  62. 62. Mulighed for at udnytte ”slumrende tilknytninger”
  63. 63. En virtuel samling af visitkort</li></ul>Venskabsbegrebet…<br />
  64. 64. <ul><li>Et forsøg på at skabe overblik:</li></ul>Venskabsbegrebet…<br />
  65. 65. Sociale bånd baseres ikke nødvendigvis på ansigt-til-ansigt-kommuniaktion (Chayko, 2002)<br />Socio-mentale bånd: en relation, som eksisterer i bevidstheden<br />til både virkelige og fiktive, levende og døde, online og offline personer<br />En forestillet forbundethed og oplevelse af samhørighed<br />Sociomentale bånd<br />
  66. 66. <ul><li>SNS-brug som vedligeholdelse af socio-mentale bånd</li></ul>Sociomentale bånd…<br />
  67. 67. Identitet på nettet<br />
  68. 68. De store følelser i centrum<br />Følelseskommunikation<br />
  69. 69. De store følelser i centrum…<br />Følelseskommunikation…<br />
  70. 70. Både blandt drenge og piger<br />Følelseskommunikation…<br />
  71. 71. Den bedste besked: ”Jeg elsker dig”<br />“Jeg elsker dig, og jeg savner dig så meget, du er min bedste ven”(Fra 16-årig piges gæstebog)  ”fordi jeg ved de mener det!” <br />”HEJ SØDE ELSKER DIG KAN IK LEVE UDEN DIG”(Fra 12-årig piges gæstebog)  ”fordi det var min kæreste han er min eks nu”<br />”Elsker dig miin bedste ven !”(Fra 12-årig drengs gæstebog)  ”Fordi !” <br />“Du er simpelt hen et af de gladeste og flinkeste mennesker, jeg kender..”(Fra 17-årig drengs gæstebog)  ”Jeg har fået mange af den slags beskeder gennem tiden. Og jeg bliver altid glad for at vide, at jeg er flink i andres øjne. Især fordi det er folk, der ikke engang kender mig særlig godt. Det får mig til at tro på, at jeg virkelig er et behageligt bekendtskab.”<br />Følelseskommunikation…<br />
  72. 72. Følelseskommunikation…<br />
  73. 73. ”Hvem er jeg?”, ”Hvordan opfatter andre mig?”<br />Konstruktion af identitet over tid<br />Skriver og designer hinandens profiltekster (lig positive anmeldelser) <br />Medkonstruktører af hinandens identitet<br />Netværksindividualisme<br />Følelseskommunikation…<br />
  74. 74. On- og offline-praksisser smelter sammen<br />Følelseskommunikation…<br />
  75. 75. <ul><li>Vigtigt at beskederne er offentlige
  76. 76. Og ikke gemt væk i private venindebøger eller private beskeder på nettet</li></ul>Følelseskommunikation…<br />
  77. 77. Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet<br />Kropskommunikation<br />
  78. 78. Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet…<br />Kropskommunikation…<br />
  79. 79. Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet…<br />Kropskommunikation…<br />
  80. 80. Udfordrende billeder handler om at blive set og bekræftet…<br />Kropskommunikation…<br />
  81. 81. <ul><li>Billedkommentarerne er en ”her-og-nu”-bekræftelse</li></ul>”Åeha skaat<333 du bare så smuuk :'D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte og du er virkelig noget helt specielt <333”<br />Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og Nationx, fra en bekendt. Pigen skriver:<br /> ”Blev rigtig glad og lidt smigret, da det var et billede af mig selv ;) ... Dejligt når folk skriver sådan til én - det betyder næsten ligeså meget som når de siger det direkte.” <br />Kropskommunikation…<br />
  82. 82. <ul><li>Billedkommentarerne er en ”her-og-nu”-bekræftelse…</li></ul>”årh. det er...fantastisk”<br /> Kommentar til billede af 15-årig pige, som bruger Arto og MSN, fra en pige, hun ikke kender. Pigen skriver:<br /> ”Jeg blev glad for jeg elsker at få positive kommentarer om mit udseende. Men hvem gør ikke det? Det var en pige på min alder og hende vil jeg klart tage kontakt til nu. Så alt i alt blev jeg rigtig glad. (:” <br />Kropskommunikation…<br />
  83. 83. Opsummering<br /><ul><li>SNS’er hjælper unge med at være unge (med at konstruere deres identitet)
  84. 84. De bruger dem til det, der er vigtigt for dem i forvejen
  85. 85. En forlængelse af hverdagen/offline-liv
  86. 86. Mulighed for at følge med i – og vedligeholde – venskaber
  87. 87. En database over venner og (mulige) kontakter
  88. 88. Identitetsdannelsen er et socialt projekt på nettet
  89. 89. Unge har brug for offentlige og private rum (ved siden af de kontrollerede rum)</li></li></ul><li>Facebook/Google som uofficielt CV?<br />En uskyldig joke kan spøge 10 år senere (”æselporno”-eks.)<br />Men hvad betyder det, når vi alle har en online-fortid?<br />Hvad synes I?<br />Hvad med fremtiden? <br />
  90. 90. Spørgsmål og debat<br />
  91. 91. Kontakt og yderligere information<br /><ul><li>Mail: malenel@hum.aau.dk
  92. 92. Blog: http://malenel.wordpress.com
  93. 93. Twitter: http://twitter.com/malenel
  94. 94. Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications</li>

×