Årsberetning 2002 - Beretning | Vejle Amts Trafikselskab

1. Årsberetning 2002
KOLDINGHUS
• NYE BUSSER KØRTE UD I ØKONOMISK UVEJR • 5. UDBUD GAV RESULTATER FOR MILLIONER AF KRONER • V.A.T. I NY AKTIV ROLLE • ANGREB PÅ DÅRLIGT KØBMANDSKAB • DET VAR IKKE SÅ FARLIGT
• 10 ÅR MED TAXA-BUS • GRATISTER • KLAR TIL REJSEPLANEN • KORT TIL FREMTIDEN • MÅLBAR UTILFREDSHED • BEDSTE KVALITET • V.A.T. I NY FORM • MÅL OG UDVIKLING • MANGE NOK TIL NATBUS

2. Nye busser kørte ud i
økonomisk uvejr
I 2002 kørte kolonner af nye, moderne
busser ud til passagererne i Vejle, Horsens
og Fredericia. Ved rattet sad chauffører,
der havde fået bedre arbejdsvilkår.
Det var et fremskridt, der gav godt
humør, men det betød også nye bus-
takster.
I årevis har busfolket i Vejle Amt kunnet
fryde sig over, at bustaksterne blev ved
med at holde sig til pristallet, mens alt
andet steg mere. Men udvikling koster,
og taksterne måtte i 2002 sættes op med
syv til otte pct. som følge af de nye kon-
trakter, der blev indgået efter 5. udbud.
2002 begyndte altså med ret kraftige
takststigninger. De følgende måneder
kom der ubehagelige overraskelser fra
flere sider, og da året gik på hæld, måtte
repræsentantskabet se i øjnene, at tak-
sterne var nødt til at stige lige så meget
igen i 2003.
Skuffede forventninger
Det startede, da V.A.T.’s 61 repræsentanter
mødtes i foråret 2002. De måtte konstate-
re, at passager-udviklingen ikke var gået,
som de havde ventet. I 2001 skulle tre pct.
flere passagerer være steget på busserne,
men det blev kun til 0,6 pct. flere.
I forhold til at der på landsplan ikke var
nogen vækst i trafikken overhovedet, var
det et godt resultat. Men det betød færre
indtægter end forventet.
I den situation blev V.A.T. nødt til dæmpe
sine forventninger til 2002, og budgettet
for 2003 måtte også skrues ned i en ny
størrelse med færre nye passagerer end
først tænkt.
Indtægterne måtte altså hentes andre
steder, og repræsentantskabet besluttede
at forhøje prisen på månedskort i 2003.
Ny oplevelse
Efter forårsmødet var der ro i adskillige
måneder, og kommunerne var indstillet
på at øge deres tilskud til V.A.T. Men
sammen med efteråret kom de sorte sky-
er, der endte med et regulært økonomisk
tordenskrald.
Regeringens politik betød krav om store
besparelser i kommunerne, og mod slut-
ningen af året skete dét, som V.A.T. aldrig
har oplevet før: De tre kommuner, Frede-
ricia, Vejle og Horsens besluttede at redu-
cere deres tilskud til V.A.T. med beløb
mellem 250.000 og 900.000 kr. i 2003.
Farvel til 11 mio. kr.
Kort efter blev længere tids rumlen på
Christiansborg til klar tale. Regeringen,
støttet af Dansk Folkeparti, besluttede at
fjerne sit tilskud på 350 mio. kr. til den
kollektive buskørsel. Det betyder, at V.A.T.
fra 2004 mister 11,4 mio. kr. om året.
Tilskuddet har i en årrække givet passa-
gererne billigere bus. Når det nu forsvin-
der, er det også dem, der kommer til at
betale. Men i stedet for at lægge hele
stigningen på prisen i ét hug, vedtog
V.A.T.’s repræsentantskab på et ekstra-
ordinært møde i oktober at fordele
smerten.
Allerede i 2003 bliver der således lagt
yderligere på taksterne, men indtægten
herfra gemmes til 2004, så prisstigninger-
ne ikke bliver alt for overvældende til
den tid.
Ond cirkel
Slutresultatet er blevet, at såvel måneds-
kort som klippekort og kontantbilletter
stiger i pris igen i 2003. Samlet set stiger
taksterne endnu engang med syv til otte
pct., og samtidig får nogle passagerer en
dårligere service, fordi besparelser ind-
skrænker buskørslen.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 5

3. Alt i alt en situation, der på det ekstra-
ordinære repræsentantskabsmøde i efter-
året 2002 fik bestyrelsesformanden til at
mane til eftertanke:
– Vi skal passe på, at vi ikke ender i en
“ond cirkel”, hvor vi både hæver priser
og sænker serviceniveau, sagde Otto Her-
skind Jørgensen.
Ny udvej
2002 viste, at taktsstigninger nok giver
øgede indtægter – på budgettet. Men
virkeligheden så anderledes ud. Over to
pct. af passagererne forsvandt, og med
dem indtægterne.
Derfor besluttede V.A.T. at gå nye veje for
at spare penge.
Vognmænd med kontrakter til udløb i
2004 blev hørt, om de kunne tænke sig
at videreføre samarbejdet uændret to år
mere. Nye kontrakter giver uundgåeligt
større udgifter, og V.A.T. regnede med at
kunne spare omkring 4,7 mio. kr. om året
de næste to år ved at fortsætte med de
gamle.
Men Connex sagde nej tak, og dermed
svandt den forventede besparelse drastisk
ind til 700.000 kr.
Når bl.a. hele bybuskørslen i Kolding der-
med alligevel skal i udbud, får V.A.T. til
gengæld større mulighed for at fortsætte
med at udvikle buskørslen, så den bliver
så attraktiv som muligt.
5. udbud gav resulta-
ter for millioner
Omkring 200 chauffører og andre medar-
bejdere ved busselskaberne under V.A.T.
skiftede arbejdsgiver i 2002, da 5. udbud
blev sat på hjul.
De nye kontrakter kostede næsten 85
mio. kr. eller knap 14 mio. kr. mere end
de gamle. Til gengæld var resultaterne til
at få øje på.
Bedre busser og humør
I Fredericia blev en meget nedslidt vogn-
park erstattet med en helt ny, og
humøret steg hos både chauffører og
buspassagerer. Også Vejle og Horsens fik
nye busser, så alle bybusser nu har lav
indstigning.
I december satte Wulff Bus A/S fire nye
ledbusser på gaden. Busserne skal efter
behov køre i Vejle og Horsens. I første
omgang blev de sat ind på de hårdest
6 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
DIREKTØR FINN MIKKELSEN I EN AF DE NYE WULFF-BUSSER MED OVERVÅGNING OG OVERFALDSALARM
(FOTO: MADS HANSEN)

4. Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 7
belastede ruter i Vejle, hvor det ellers var
nødvendigt at køre med dubleringsbusser.
Bedre miljø inde og ude
Millionerne til de nye kontraktvognmænd
har forbedret miljøet, både inde i busser-
ne og udenfor.
Chaufførerne har fået en længere fro-
kostpause, og alle busser er blevet udsty-
ret med partikelfiltre.
Der er videnskabeligt belæg for, at parti-
kelforurening koster liv, og EU har vedta-
get et direktiv, der kræver, at nye tunge
køretøjer fra 1. oktober 2006 udstyres
med partikelfiltre for at begrænse forure-
ningen.
I Horsens og Vejle fik arbejdsmiljøet end-
nu et skub opad, da alle Wulff’s busser
blev udstyret med videoovervågning og
overfaldsalarm. Nu kan chaufførerne – og
for så vidt også passagererne – føle sig
mere trygge. Alt, hvad der foregår i bus-
sen, bliver optaget på video, så eventuelle
volds- og hærværksmænd kan spores.
Hurtig hjælp
Hvis chaufføren føler sig truet, kan han
hurtigt skaffe hjælp. Kun han véd, hvor
overfaldsknappen sidder, og når han tryk-
ker på den, aktiverer han en alarm hos
Falck og hos Wulff.
Fra alarmstationen i Vejle kan Falck med
det samme lokalisere bussen og komme
chaufføren til undsætning. Falck kan se,
om der er andre busser i nærheden, og
følge bussen, hvis den begynder at køre.
Pengene til det nye udstyr blev bl.a.
skaffet til veje ved hjælp af reklamer, der
nu pryder to busser – én i Vejle og én i
Horsens.
De kom og gik
5. udbud blev til store skiftedag
hos vognmændene.
I Fredericia måtte Arriva køre
sine busser i garage og overlade
kørslen til City Trafik.
Samme skæbne overgik Arriva i
Vejle, hvor Wulff Bus overtog
kørsel og medarbejdere.
Wulff Bus fik også kontrakten i
Horsens og sendte dermed Con-
nex hjem.
V.A.T. i ny aktiv rolle
Hvor tit og hvornår skal bussen køre i
tyndt befolkede områder. Det mest sikre
svar får man ved at spørge dem, der bor
der, og det begyndte V.A.T. på i marts
2002. Da blev Projekt Ikke-markedskørsel
i Vejle Amt sat i søen.
Et af de første resultater af V.A.T.’s nye
aktive rolle i forhold til brugerne kom
ungdommen i Egebjerg/Lund til gode.
Eleverne i 8. og 9. klasse gik talstærkt ind
i projektet med en svarprocent på næsten
100. Dermed fik V.A.T. et gedigent
grundlag for at give de unge to ekstra
afgange med teletaxa.
Jagten på metoden
Projekt Ikke-markedskørsel finansieres af
Færdselsstyrelsen i forventning om, at
resultaterne kan bruges på landsplan.
Målet er at finde den mest effektive
CITY TRAFIK TOG
OVER I FREDERICIA

5. 8 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
metode til at afdække borgernes reelle
behov, så man hurtigt kan lave ændringer
i den kollektive trafik. Et mål, der falder
godt sammen med V.A.T.’s ønske om at
sikre alle borgere i Vejle Amt tilfreds-
stillende transportmuligheder uanset sted
og tid.
Allerede i 2002 har projektets resultater
fået V.A.T. til at ændre og forbedre kørs-
len flere steder i amtet. Andre forbedrin-
ger kommer med de nye køreplaner i juni
2003 og 2004.
Seks kommuner undersøges
Seks kommuner er valgt ud til projektet.
De to projektmedarbejdere har undersøgt
Horsens og Børkop kommuner og frem-
lagt løsningsforslag, der indgår i den
almindelige planlægning.
Juelsminde kommune er også blevet
undersøgt, og et temmelig omfattende
løsningsforslag er under videre bearbejd-
ning sammen med kommunen. Arbejdet
fortsætter derefter i Gedved, Lunderskov
og Nørre-Snede kommuner.
Hver kommune undersøges på sin egen
måde, fordi projektet netop går ud på
at finde den bedste metode til at afdække
behovene for kollektiv trafik. Der er tale
om en konstant læreproces, hvor det bed-
ste bringes med i det videre forløb.
Undersøgelsen har afsløret, at brugerne
gennemgående er tilfredse med buskørs-
len. Den har også bekræftet formodnin-
gen om, at koordinering er væsentlig. For
lang ventetid ved busskift kan være årsag
til, at folk fravælger bussen, hvis de har
mulighed for det.
Projekt Ikke-markedskørsel bliver forlæn-
get med et år til udgangen af 2004, fordi
den ene af de to medarbejdere er gået
over i et andet job.
Angreb på dårligt
købmandsskab
For V.A.T. er det alfa og omega, at der er
folk i busserne. Vognmanden kan i prin-
cippet være ligeglad. Når først der er
skrevet kontrakt, får han sine penge,
uanset hvor mange passagerer, der kører
med busserne.
Gennem halvandet år har V.A.T. gjort for-
søg med incitamentskontrakter for at sky-
de hul i det dårlige købmandsskab, og
resultaterne af de første spæde forsøg
har vist, at det er muligt at ændre situati-
onen.
To regionale ruter – 204 og 406 – har
fungeret som forsøgsruter. Rute 204 mel-
lem Vejle og Fredericia nåede at vise
fremgang undervejs, men da flygtninge-
centret i Brejning blev lukket, forsvandt
en væsentlig del af kundeunderlaget, og
passagertallet faldt.
Fremgang og bedre miljø
Rute 406, Kolding-Egtved-Billund, fik der-
imod tre pct. flere passagerer i 2002 i for-
hold til 2001. Og stigningen på tre pct.
skal ses i forhold til, at passagertallet
generelt faldt med to til tre pct. på de
regionale ruter.
Som tredje led i forsøget blev der opret-
tet en helt ny rute i Vejle by. Her har det
selvsagt ikke været muligt at sammenlig-
ne med tidligere år, men ruten gav ikke
den ønskede indtjening og bliver nedlagt
i 2003. En undersøgelse lavet af en elev
hos V.A.T. afslørede blandt andet, at inci-
tamentskontrakterne også gav chauf-
førerne et bedre arbejdsmiljø, og at de
har haft det godt med at lægge mere
vægt på kundebetjening.
Partnerskab med vognmænd
Alt i alt viser forsøgene, at V.A.T. må vide-
re ad den vej for at skabe udvikling. V.A.T.

6. ønsker forholdet til vognmændene æn-
dret, så de to parter får en fælles interesse
i at skaffe flere kunder i butikken.
– Vognmændene opfatter ofte V.A.T. som
deres eneste kunde. Vi vil gerne have, at
de i stedet opfatter passagererne som
kunder og os som en partner med fælles
interesse. Det er ikke nok med gode
køreplaner. Den totale service skal være i
orden, hvis vi skal holde på passagererne,
og her er vognmændene og chaufførerne
i forreste række, siger trafikchef Lone
Iversen.
Det er V.A.T.’s hensigt at udvikle metoden
med incitamentskontrakter, men der skal
ikke laves flere forsøg af samme slags.
Nye modeller skal afprøves, og V.A.T. har
opfordret vognmændene til at komme
med forslag.
Ved nye udbud vil V.A.T. lægge vægt på
leveret kvalitet, altså vognmændenes
gøren og laden under de gamle kontrak-
ter – ikke mindst i forhold til at skaffe
passagerer i busserne.
Ikke så farligt
“Trafikselskabet påtager sig intet ansvar
for eventuel manglende plads i busserne,
svigtende tilslutning til en anden rute, for-
sinkelser eller anden forstyrrelse i driften.”
Forestil dig et skilt i en radioforretning:
“vi påtager os intet ansvar for, at der
kommer lyd ud af apparatet, at der kan
skrues op og ned for lyden, at...”
Tanken er umulig, men det kursiverede
citat kan stadig læses i nogle køreplaner.
Så sent som i 2000 stod det også i
V.A.T.’s, men det kom ikke med ret langt
ind i det nye årtusinde. I dag smiles der
overbærende, når talen falder på den
gamle ansvarsforflygtigelse. Nu hedder
det rejsegaranti, og det var ikke så farligt
at indføre, som nogen troede.
Taxa for 56.576 kr.
I 2002 fik 314 passagerer i alt 56.576 kr.
af V.A.T. i taxapenge, fordi de ikke
havde fået den service, de kunne for-
vente. De kørte i gennemsnit taxa for
180 kr.
Rejsegarantien træder i kraft, hvis bussen
er årsag til, at passageren kan forvente at
komme mere end 20 minutter for sent
frem.
Kundeundersøgelserne viser, at det aller-
vigtigste for kunderne er bus til tiden.
Derfor har V.A.T. i kontrakterne efter 5.
udbud gjort det dyrere for vognmændene
at køre med forsinkelse eller glemme at
køre. Vognmændene har pligt til at mel-
de ind om uregelmæssigheder, og V.A.T.
sammenholder disse meldinger med
oplysningerne fra passagerer, der søger
rejsegaranti.
Ideen med rejsegaranti er tyvstjålet fra
Oslo. V.A.T. var den første tyv, andre var
mere forsigtige. For hvordan kunne det
ikke gå?
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 9
PARTNERSKAB KAN GIVE ENDNU BEDRE KVALITET

7. Nu har Bornholm, Århus og Sønderjyl-
lands amter og X-bus også taget ansvaret
på sig, og andre er på vej.
Ærlige kunder
V.A.T. har haft sin rejsegaranti i halvandet
år, og der er ikke udsigt til ruin. Der er
langt til de 200.000 kr., som V.A.T. fra
starten var indstillet på at bruge årligt.
– Folk misbruger ikke systemet, siger vice-
kontorchef Roland Christiansen. I de aller-
fleste tilfælde er der overensstemmelse
mellem det, passageren anmelder, og dét
vi får at vide fra vognmanden, og så bli-
ver der uden tøven sat penge ind på den
skadelidtes bankkonto.
– Når der ikke er overensstemmelse,
lægger vi vognmandens ord til grund. Vi
er nødt til at tro på det, han fortæller.
Ellers er vi på herrens mark, og rejsega-
rantien bliver et tag selv bord, siger Ro-
land Christiansen.
Det hører til sjældenhederne, at V.A.T.
afviser at betale. Af 335 anmeldelser i
2002 blev kun 21 afvist.
God drivkraft
– Jeg tror, systemet meget styrer sig selv.
Folk, der tager en taxa, skal selv lægge
ud, og der er trods alt ikke 100 pct. sik-
kerhed for, at de får udgiften refunderet.
De skal også have fat i en blanket, som
skal udfyldes og sendes ind til V.A.T. Selv
om det ikke er voldsomme anstrengelser,
skal de altså gøre noget for eventuelt at
få deres taxa-udgifter refunderet, siger
Roland Christiansen.
Han er godt tilfreds med, at garantien
hjælper folk, der ellers er ladt i stikken.
Som sidegevinst får V.A.T. meget hurtigt
værdifulde oplysninger, når der er proble-
mer med kørslen.
– Når manglende korrespondance mellem
busser er årsag til, at vi flere gange i rap
må udbetale større beløb til en kunde, så
får vi uden videre dikkedarer den korre-
spondance bragt i orden. Også selv om
det betyder, at vi er nødt til at ændre en
køreplan i utide.
– Rejsegarantien er i høj grad med til at
motivere os for at levere den bedst
mulige vare, siger Roland Christiansen.
10 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
REJSEGARANTI BETALER SIG

8. Gratister
Det er en stor økonomisk fordel at køre
med bus. Især når man ikke betaler.
I 2002 mistede V.A.T. skønsmæssigt en lil-
le million kr. på gratister.
V.A.T.’s servicemedarbejdere mødte under
deres kontrolbesøg så mange passagerer
uden gyldig billet, at det på årsplan svarer
til over 900.000 kr.
– Vi møder dem både i regional- og
bybusserne. Det kan godt være, at snyd
er et større problem, end vi har regnet
med. Måske skal det være et kommende
indsatsområde for V.A.T., siger vicekon-
torchef Roland Christiansen.
Det er vognmandens opgave at sikre, at
billetten er betalt. Men der er situationer,
hvor det er umuligt for chaufføren at
checke alle passagerer, og V.A.T. har
ingen sanktionsmuligheder i forhold til
vognmændene.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 11
10 år med taxa-bus
Tirsdag den 1. oktober 2002 fik 450
borgere i Vejle Amt en gratis tur med
taxa. Anledningen var 10 års jubilæet
for V.A.T.’s handicapkørsel, og turen
var en gave fra V.A.T. til mennesker,
der er så svært gangbesværede, at de
ikke kan bruge de almindelige kollek-
tive transportmidler. I stedet har de
abonnement på V.A.T.’s handicap-
kørsel.
På en almindelig gennemsnitsdag
kører omkring 230 med taxa som kol-
lektiv transportmiddel.
Handicapkørslen har fået godt fat
siden starten i 1992. Det første år var
kun 523 borgere meldt til. 10 år sene-
re havde 3.124 tegnet abonnement,
og tallet stiger.
Det er der en simpel forklaring på. Der
skal ikke så meget til som tidligere for
at få adgang til ordningen.
Hjælpemiddel afgør sagen
Ifølge loven skal alle, der har fået et
gang-hjælpemiddel af deres kommu-
ne, kunne tegne abonnement. Kom-
munerne er imidlertid blevet mindre
restriktive. De udleverer ikke længere
kun hjælpemidler til mennesker, der er
svært gangsbesværede af fysiske årsa-
ger. I dag får ældre mennesker med
tendens til svimmelhed og lignende
også udleveret gangstativ, og dermed
har de mulighed for at bruge handi-
capkørslen.
Samtidig med at der bliver flere bruge-
re, falder antallet af gange, som den
enkelte kører med taxa. Måske fordi
der er kommet flere ældre mennesker
med i ordningen kombineret med, at
der føres mere kontrol med, at handi-
capkørslen ikke misbruges.
Til gengæld tager flere på lange ture
med taxa, eller hvor taxa kombineres
med tog. I 2001 tog 690 brugere på
en længere tur, men i 2002 nåede tal-
let op på 930 brugere.
STADIGT FLERE STÆRKT
GANGBESVÆREDE ABONNERER PÅ
V.A.T.’S HANDICAPKØRSEL

9. – Det skulle heller ikke være nødvendigt.
Både V.A.T. og vognmændene er jo
afhængige af billetindtægterne. Det er
dem, der holder kørslen i gang og giver
mulighed for udvikling, siger vicekontor-
chef Roland Cristiansen.
Billet til 1.150 kr.
Af de 32.926 passagerer, V.A.T.’s service-
medarbejdere talte med i 2002, havde
217 ikke billetten i orden. Set i forhold til
de cirka 20 millioner, der på årsplan kører
med busserne, svarer det til, at knap
132.000 årligt rejser uden korrekt rejse-
hjemmel. Det svarer til et indtægtstab på
over 900.000 kr.
128 af de 217 passagerer uden gyldig bil-
let slap med en advarsel, mens 89 passa-
gerer blev pålagt 500 kr. i afgift. På 16 af
de formastelige gjorde det ikke noget
indtryk. De gik derfor videre til inkasso,
og så var prisen på billetten pludselig
oppe på 1.150 kr. Det gjorde til gengæld
indtryk.
V.A.T.’s servicemedarbejdere kom på
besøg i busserne 2.388 gange i 2002. De
skal ikke kun tjekke, at passagererne har
gyldig rejsehjemmel, som det formelt
hedder. De skal også sikre, at kvaliteten
er i orden i bussen med rigtige rutenum-
re, hængeskilte, foldere, rigtigt indstillede
billetmaskiner m.v.
Klar til Rejseplanen
Hvor ligger det nærmeste busstop, når
jeg skal med bussen til Nørregade 10?
Og hvad skal jeg gøre, når jeg skal med
bus og tog til Søndergade 7 i en anden
by?
Hvis det stod til V.A.T. kunne buskunder-
ne allerede nu sidde hjemme ved pc’en
og planlægge deres rejse i alle detaljer.
Køreplanafdelingen har i løbet af 2002
samlet de nødvendige data og lagt dem
på elektroniske kort. Men brugerne kan
ikke få rigtig gavn af oplysningerne, før
Den Landsdækkende Rejseplan er klar til
at levere database-programmet for den
længe ventede Rejseplan.
V.A.T. forventer, at det sker, så Rejsepla-
nen kan bruges fuldt ud til sommer.
Bedre køreplaner
V.A.T.’s køreplanlæggere har dog allerede
12 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
HER ER IKKE NOGET AT KOMME
EFTER, MEN V.A.T. BLIVER SNYDT
FOR EN LILLE MILLION OM ÅRET

10. nu gavn af de elektroniske data og oplys-
ninger.
Det styrker overblikket, når alle ruter med
stoppesteder kan kaldes frem på et kort
og sammenholdes med, hvor mange der
bruger busserne her. Når et enkelt taste-
tryk fremkalder billedet af de daglige fol-
kevandringer mellem beboelsesområder
og erhvervs- og uddannelsesområder. Det
giver et godt grundlag for at lægge bus-
ruterne de rigtige steder, og det har givet
køreplanlæggerne langt bedre mulighe-
der for at lave effektive og brugervenlige
køreplaner til køreplanskiftet i 2003.
Bedre værktøj til mere arbejde
Hidtil har det været nødvendigt at indteg-
ne nye busstop og slette gamle på papir-
kort. Noget der ret hurtigt kunne ende
med et temmelig uoverskueligt kortmate-
riale. Nu laves ændringerne let og smidigt
på pc’en, og et nyt kort kan printes ud.
Udover at elektronikken giver bedre køre-
planer i 2003, er den også årsag til, at
der nu er plads til flere oplysninger på de
tavler, der hænger på stoppestederne.
Alt i alt har planlæggerne fået et meget
smidigere værktøj til deres arbejde. Men
samtidig har de fået langt flere oplysnin-
ger og data at jonglere rundt med. For at
udnytte mulighederne mest muligt har
V.A.T. fra 1. januar udvidet bemandingen
med to halve stillinger til henholdsvis
køreplanlægning og edb.
Kort til fremtiden
Det er ikke nogen hurtigbus, der kører til
fremtiden. Men i 2007 eller 2008, når
den endelig når frem, er Vejle Amts Tra-
fikselskab med og klar til at vise sit lands-
rejsekort.
V.A.T. besluttede i 2002 at gå ind i det
Landsdækkende Rejsekort Selskab, LRS.
Navnet er misvisende, for kortet bliver
ikke landsdækkende. En del amter har
nemlig indtil videre afvist invitationen,
blandt andre Vejle Amts naboer Århus og
Fyn.
Men V.A.T. ser alligevel flest fordele ved
at gå med.
– Der bliver en helt anden sammenhæng
i den kollektive trafik. Man kan køre,
hvorhen man vil, og hvornår man vil med
bus eller tog. Jo mere man kører, jo billi-
gere bliver det. Og man skal ikke længere
huske at forny sit månedskort og speku-
lere på, hvad der bedst kan betale sig.
Man skal bare sætte nogle penge ind på
kortet en gang imellem, og det kan fore-
gå automatisk via PBS, siger souschef i
V.A.T., Henning Nielsen.
Bedre køreplan – flere passagerer
V.A.T. regner med at få flere passagerer i
bussen, fordi rejsekortet gør det lettere at
bruge den kollektive trafik. Samtidig kan
køreplanlæggerne i langt højere grad lave
køreplaner, der tilgodeser brugernes
behov. Rejsekortet giver nemlig V.A.T.
adgang til en guldgrube af oplysninger:
Hvor mange kører på de forskellige ruter
og med hvilke busser? Hvor mange skifter,
hvor gør de det og til hvad, og er der kor-
respondance mellem busserne? Er der
ruter, der er så lidt brugte, at det ikke er
rimeligt at betjene dem med store busser?
I dag må trafikselskabet forlade sig på de
relativt få årlige passagertællinger, der
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 13

11. 14 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
gennemføres manuelt, og det er et noget
usikkert grundlag at lave køreplaner på.
Rejsekortet giver desuden større tryghed i
busserne, fordi der ikke bliver ret mange
penge at komme efter. Kun kontantbillet-
terne bliver tilbage i bybusserne, når
rejsekortet kommer. Klippekort, der nu
kan købes i busserne, forsvinder, og det
betyder samtidig, at chaufførerne kan
spare en del tid, som igen vil resultere i
hurtigere bus, som måske kan give flere
passagerer..!
Heldigt tidspunkt
Alt i alt skulle der være basis for at få et
mere effektivt bussystem og flere passa-
gerer. Men der bliver også brug for ekstra
indtægter, for rejsekortet er ikke billigt
for V.A.T.
30 mio. kr. skal der investeres i projek-
tet. Derimod er det vanskeligt at spå
om, hvor meget der er at hente på plus-
siden.
V.A.T. er i den heldige situation, at de
gamle billetmaskiner alligevel skal skiftes
ud inden for nyere tid. Det er en stor
post, som V.A.T. er i gang med at spare
op til. I 2006 står der 12 mil. kr. på kon-
toen, men det er altså 18 mio. færre, end
der er brug for.
Målbar utilfredshed
Buspassagerer vender tommelfingeren
nedad, når taksterne stiger. Det kan helt
kontant aflæses i V.A.T.’s kundeunder-
søgelse fra 2002, hvor priserne steg syv
til otte pct.
Undersøgelsen viser imidlertid også, at
kunderne ellers var stort set lige så tilfred-
se med kvaliteten i buskørslen i 2002 som
året før. På en skala fra ét til fem ligger
bedømmelsen i snit på næsten fire.
1646 passagerer har givet deres besyv
med. Det vil sige næsten 40 pct. af dem,
V.A.T. har spurgt, og det er den største
svarprocent i de fire år, V.A.T. har lavet
kundeundersøgelser.
Dermed har V.A.T. igen fået et solidt
grundlag for sit fortsatte arbejde med at
forbedre kvalitet og service i buskørslen.
CHAUFFØRERNE KAN SPARE TID MED DE NYE REJSEKORT

12. Bedste kvalitet
Ligesom i 2001 blev vognmændene også
i 2002 målt og vejet mod hinanden.
Wulff Bus i Horsens tog førsteprisen og
titlen som “Årets Kvalitetsvognmand
2002” inden for bybuskørslen. Selskabet
er nyt i bybuskørsel hos V.A.T., men ind-
tog også andenpladsen med sin kørsel i
Vejle.
På regionalruterne løb Nr. Nebel-Tarm-
Skjern Busser for andet år i træk med
førstepris og titel. På andenpladsen var
der ligeledes en genganger med Bække
Buslinier.
2002 blev også året, hvor Fredericias
bybusser efter en årrække i bunden over-
lod sidstepladsen til Connex Transport
Danmarks bybusser i Kolding. Med City-
Trafik ved rattet i Fredericia er det lykke-
des at hæve tilfredsheden med hele otte
pct.
PRISER TIL ÅRET KVALITETSVOGNMÆND. FRA VENSTRE FINN MIKKELSEN, HELLE IVERSEN OG BESTYRELSESFORMAND OTTO HERSKIND JØRGENSEN
(FOTO: MADS HANSEN)
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 15

13. 16 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
Mål og udvikling
V.A.T. har sat ekstra kræfter ind på en
række indsatsområder i 2002. Det har
givet tilfredsstillende resultater, og udvik-
lingsarbejdet fortsætter på disse områder
i 2003.
Incitamentskontrakter: Resultaterne
af de første forsøg viser, at mere ansvar
til vognmanden kan give flere passagerer
i bussen. V.A.T. fortsætter med nye for-
søg, når 6. udbud afvikles i 2003.
Ikke-markedskørsel: Projektet, der
finansieres af Færdselsstyrelsen, forløb
som planlagt i 2002. De første resultater
er sat på hjul, og flere kommer til med
køreplanskiftet i 2003 og 2004. Arbejdet
med at finde nye metoder til at afdække
behovet for kollektiv trafik fortsætter.
Forsøget er forlænget med et år, fordi en
af projektmedarbejderne har fået et
andet job i V.A.T.
V.A.T i ny form
Bliver V.A.T.’s ressourcer brugt godt
nok? Er medarbejdere og ledelse til-
fredse med tingenes tilstand? Skal
sekretariatet fortsætte som hidtil, eller
er det på tide at møblere om?
Det var spørgsmålene, som ledelse og
medarbejdere i sekretariatet stillede
hinanden og sig selv i 2002. De fandt
også svarene, og resultatet blev en
helt ny struktur og en tyndere ledelse.
Ledergruppen består nu af trafikche-
fen og to vicekontorchefer. Deres for-
nemste opgaver er at sikre økonomi
og overblik, lægge strategier og give
inspiration og opbakning til medarbej-
derne.
Mere ansvar
De 20 medarbejdere har til gengæld
fået flere opgaver, mere ansvar og nye
rammer at udfolde sig i.
Sekretariatet var tidligere opdelt i tre
afdelinger. Nu foregår det daglige
arbejde i seks selvstyrende driftsgrup-
per, der er sammensat efter arbejds-
områder. Men derudover har alle med-
arbejdere plads i en eller flere grupper,
der er sammensat på tværs af fagom-
råder. Den tværgående sammensæt-
ning skal fremme projektorienteret
samarbejde og sikre sammenhæng i
arbejdet.
Farvel til amtet
Den nye organisation var på plads i
sidste del af 2002, og dermed var
V.A.T. klar til at stå på egne ben 1.
januar 2003. Fra den dato er V.A.T.
ikke længere en del af amtets admini-
stration.
Selvstændigheden skal give trafiksel-
skabet større handlefrihed, men på et
væsentligt punkt er tingene ved det
gamle. Det er stadig politikerne i
repræsentantskabet, der bestemmer,
om taksterne skal stige, falde eller bli-
ve, hvor de er.
V.A.T.’S SEKRETARIAT PÅ
EGNE BEN FRA 1. JANUAR 2003

14. Markedsføring: En ny tværgående
arbejdsgruppe forestår markedsføringen
af V.A.T. på grundlag af en markeds-
føringsplan.
Planen blev fulgt i 2002 når undtages
projekter, der ikke var klar til realisering
og derfor ikke kunne markedsføres.
Markedsføringsplanen sikrer overblik. Den
har skabt sammenhæng, og V.A.T. er på
vej til en gennemgående layout-linje.
En ny halvtids informationsmedarbejder
tiltrådte 1. september og har bl.a. gen-
nemført en undersøgelse af behovet for
VAT-nyt med positivt resultat. Det er bl.a.
medarbejderens opgave at holde V.A.T.
synlig i debatten om kollektiv trafik og
sørge for information til tiden, så offent-
ligheden er orienteret om udviklingen i
trafikselskabet.
IT: I løbet af 2002 er alle relevante køre-
planoplysninger blevet digitaliseret. Det
betyder, at V.A.T. er parat, når Den Lands-
dækkende Rejseplan er klar til at levere
databaseprogrammet, der skal fodres
med oplysningerne. V.A.T. forventer, at
Rejseplanen kan bruges fuldt ud fra som-
meren 2003.
Ny struktur: Sekretariatet besluttede i
2002, at det var på tide at vurdere, om
arbejdet var organiseret godt nok. Det
resulterede i en ny struktur, som for alvor
skal stå sin prøve i 2003.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 17
Mange nok til natbus
Man skal være mange nok for at
holde liv i en natbus. Det er de i
Tørring-Uldum, så de får lov at
beholde deres nye natbus mellem
Vejle, Tørring, Rask Mølle og Uldum.
Rute 872 blev startet i august 2002,
efter at V.A.T. havde kigget på – især
de unges – bevægelsesmønstre, og
forventningerne blev indfriet.
Til gengæld blev tre andre natbusser
lagt tidligt i seng i 2002. Rute 872
mellem Horsens og Egebjerg, rute
882 mellem Kolding og Vamdrup og
rute 879 mellem Kolding og
Skærbæk kunne ikke mønstre nok
passagerer efter mørkets frembrud.
Hovedreglen for natbusser er fortsat,
at de skal kunne løbe rundt. Koster
de penge, bliver de kørt i garage.
Service for oplandet
De permanente weekend-natbusser
blev indført i 1998 i kølvandet på
succesen med jule-natbusser. I star-
ten havde V.A.T. seks natbusruter. I
2001 var de vokset til 11, og passa-
gertallet var steget fra 12.735 til
17.145.
I 2002 landede antallet af ruter på 9,
og passagertallet faldt til 16.608.
Natbusserne startede som et gode
især for dem, der færdedes mellem
de store byer i amtet. Men det
mønster har V.A.T. ændret, så nat-
busserne i dag i langt højere grad
betjener folk fra oplandet, som ger-
ne vil til og fra de større byer om
aftenen i weekenden.