SlideShare a Scribd company logo
1 of 20
Download to read offline
1
et resumé af
TRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND
2013-16
2
Flere passagerer og bedre miljø
32 millioner nordjyder benytter sig årligt af bus eller tog i
Nordjylland, og de skal alle have en god oplevelse. Den kol-
lektive trafik i Nordjylland betyder rigtig meget for mange
mennesker,ogsomdenopadgåendekurveforpassagervæk-
sten hos NT viser, får den offentlige transport endnu større
betydning de kommende år.
NT har et ønske om at efterleve det nationale mål om 50 %
flere passagerer i busserne i 2030, hvilket kræver løbende
investeringer.Trafikplanen viser hvordan vi får 2 % flere pas-
sagerer pr. år, men ikke hvor pengene skal komme fra.
TrafikplanenforNordjylland2013-16skalfølgeoppådensuc-
ces, som den forrige plan indebar. Selvom finanskrisen, sam-
men med de stigende brændstofpriser til tider har været
udfordrende, så fortsætter NTmed at være ambitiøse.
Hos NT ønsker vi at gå fra at være kendt for effektiv drift, til
også at være en servicevirksomhed, med X Bus som vores
højklasseprodukt. Vi arbejder på at give den bedst mulige
service overfor vores kunder og passagerer, både før, under
og efter rejsen.
NTs trafikplan for 2009-12 lagde kimen til den succes, som
bl.a. X Busserne har haft i de foregående år. Her er bussernes
passagertal steget med over 70 % siden 2009. I faktiske tal
betyder det en stigning fra 0,7 mio. til 1,3 mio. passagerer.
I den nye trafikplan for 2013-16 er X Busser, regional-, lokal-
og bybusser fortsat i fokus, og det er tanken, at busnettet i
Nordjylland, i det omfang der er penge til det. Generelt skal
busnettet opgraderes så der i 2016 er 75.000 flere køreplan-
timer end i dag, hvilket vil betyde 1,7 mio. flere passagerer i
de Nordjyske busser. Samtidigt satses der på en videreud-
vikling af Flextur, som er et tilbud til borgere i tyndt befol-
kede områder med begrænset busbetjening.
Hvor det økonomisk er muligt, vil der løbende ske opgrade-
ring af terminaler og stoppesteder, hvor et nyt koncept skal
implementeres. Endvidere er der fokus på en grønnere of-
3
fentlig transport, samt en bedre information fra NT til såvel
kunder som chauffører. Der arbejdes med en spændende
sammentænkning af togtrafikken, så det bliver nemmere at
komme direkte fra f.eks. Hobro til Skagen eller Hirtshals.
Trafikplanen er udarbejdet af NT og ejerkredsen, og i denne
folder findes en kort oversigt over de fokusområder, der fin-
des i den nye trafikplan. Denne skrivelse er udformet, så det
er muligt for dig som læser at få et godt og konkret indblik i
NTs fremtidsplaner for årrækken 2013-16.
Thomas Kastrup-Larsen
Bestyrelsesformand i NT
4
I sidste trafikplan skulle passagernedgangen vendes, og
det er lykkedes med bravur. NT er nu på rette spor, og læner
sig godt op af det nationale mål om 50 % flere passagerer
i busserne i 2030. Det betyder konkret, at den årlige passa-
gervækst skal ligge på 2 % om året hos NT. Dette er i tråd
med målet fra NTs Forretningsplan, om at NT skal være en
markant medspiller hos alle i Nordjylland
Øget mobilitet skaber øget vækst, udvikling og mulighe-
der for menneskelig udfoldelse.
NThar en klar mission om at ”være til” for vores kunder, ejere
og entreprenører. NT vil være en ”moderne servicevirksom-
hed”, og det stiller en række krav til NT.
Vision og Mission
2007 2008 2009 2010
27,9 27,5 26,7 27,4
Bus
4,7 4,4 4,1 4,5
32,6 31,9 30,8 31,9
2011
27,9
4,5
32,4
Tog
Bus og tog i alt
Passagerudvikling i den kollektive trafik i
Nordjylland for Bus, Flextur ogTog
5
Der er stor fokus på kundernes tilfredshed med deres rejse.
Det gælder fra stoppestedet, informationsniveau og ser-
vice, til komfort og selve rejsen.
Generelt er målet, at tilfredsheden blandt NTs kunder skal
stige med 10 %-point fra 2013-16.
Det kan opnås ved hjælp af en række af de tiltag, der står
nævnt i denne folder.
Ifølge EU-kommissionen skal der i 2050 udledes 60 % min-
dre CO2
fra den samlede transportsektor. Det meget lang-
sigtede mål forsøger NT at imødekomme ved at introducere
en række grønne tiltag, som skal sikre, at målet om mindre
CO2
-udledning bliver nået. Konkret skal CO2
-udledningen
reduceres med 2,3 % årlig pr. personkilometer, og NT skal
i 2014 fremstå som det mest miljørigtige valg for 75 % af
nordjyderne.
Med Trafikplan for Nordjylland 2013-16, vil vi opnå:
• 2 % flere passagerer om året
• Bedre togbetjening i Nordjylland
• Bedre Flextur
• Bedre terminaler og stoppesteder
• Bedre trafikinformation
• 60 % mindre udledning af CO2
i 2050 og en væ-
sentlig reduktion af andre skadelige stoffer
Det serviceniveau NTstræber efter, og de planer vi har for at
forbedre os i fremtiden, kan alt sammen samles under over-
skriften ”NT til for dig”. Det er mantraet, som vi i den kom-
mende årrække vil arbejde efter.
6
6
5.000
3.000
2.000
1.000
500
250
100
-
-
-
-
-
-
-
10.000
5.000
3.000
2.000
1.000
500
250
En væsentlig metode til at få flere passagerer, er at forstær-
ke busnettet. Det kan ske ved at effektivisere, samt investe-
re i flere busafgange. I NT har vi valgt at kigge på, hvor der er
fyldte busser, og hvor der er vækstpotentiale, så kørslen kan
tilpasses efter, hvor kunderne er.
En analyse af pendlerrejser har kortlagt, hvor der er flest rej-
sende, og hvor der er størst mulighed for at få flere passage-
rer. Den nye trafikplan introducerer en række initiativer, som
skal give de udvalgte strækninger bedre vilkår, og hjælpe
dem med at opfylde det potentiale de enkeltvis har.
Forstærkning af busnettet
Pendlingsstrømme
Potentielle rejser pr. hverdag
For at nå målet om 2 % flere passagerer om året, lægges
der op til at opgradere busnettet i Nordjylland med hele
75.000 køreplantimer om året i 2016. Det forventes at
give 1,7 mio. flere passagerer årligt.
Kongstanken er at tilbyde et solidt tog- og X Busnet, som
forbinder alle større byer i Nordjylland, og som hviler på et
veludbygget regional-, lokal- og bybusnet.
I Aalborg satses på at effektivisere By- og Metrobusnettet,
sådersikresenbedredækningtilgavnforbådeindbyggerne
og tilrejsende.
Det er ikke kun i Aalborg, hvor der satses på bybusserne. I
hele regionen arbejdes der med, hvordan bybusdriften kan
optimeres, så den kommer flest mulige passagerer til gavn.
7
7
971X
973X
974X
77
78
72
71
3
4
228
225
Ny
212 Elbus
970X
918X
60E
960X
58
234
111 104
90
322
940X
314
970X
706
708
704
321
702
701
970X
918X
971X
Forstærkning af A+ nettet
Analyse af omlægning af bybusnettet
Forstærkning af det øvrige busnet
Togbetjening
203
Geografisk fordeling af for-
stærkning af det kollektive
trafiktilbud i perioden 2013-16.
8
Jernbanerne fylder meget i den kollektive trafik. DSB, Arriva
og Nordjyske Jernbaner står for driften af hver deres del af
de jernbaner, som udgør banenettet i Nordjylland. ”Fremti-
den kører på skinner” er et fælles oplæg fra regionen, kom-
munerne og NT, som er grundlaget for udviklingen af togdrif-
ten.
Her lægges der op til samtænkning og en samling af den
nordjyske togtrafik i én driftspakke. Samtidig arbejdes der
målrettet på muligheden for etableringen af en letbane i Aal-
borg i 2021.
Udvikling af banerne
Når det kommer til sammentænkningen af togdriften, så
betyder det kort sagt, at det skal være muligt at tage to-
get direkte fra f.eks. Hobro til Skagen eller fra Hobro til
Hirtshals.
Der lægges op til en øget samtænkning af jernbanedriften,
der vil medføre flere passagerer. Der arbejdes endvidere
med muligheden for flere stationer, som kan skaffe yderlige-
re passagerer, og give pendlerne et godt alternativ til bilen.
Staten har besluttet at forny signalerne og opgradere ha-
stigheden på togstrækningen Aalborg – Hobro. Det giver en
gylden mulighed for samtidig at gennemføre elektrificering.
Det betyder, at der på regionalt plan kan indsættes eltog når
de gamle dieseltog udfases. Samtidig åbner det døren for, at
hele det landsdækkende hovedbanenet kan blive elektrifice-
ret. Det vil betyde højere hastighed, kortere rejsetid, mindre
støj og mindre elforbrug.
Der er allerede sat gang i en foranalyse af letbanen. Analy-
sen skal bl.a. kortlægge passagergrundlaget og økonomien i
forbindelsemeddriftogetablering,samthvordanenletbane
kan sammentænkes med den øvrige trafik og medvirke til
udvikling af byen.
Rygraden i letbanenettet er strækningen mellem midt-
byen, Universitetet og ud til det kommende Universitets-
hospital.
Thisted
Hurup
Mod Struer
Hobro
Lindholm
Aalborg
Brønderslev
Hjørring Frederikshavn
Thybanen
Timemodel: Aalborg - København
Regionaltog: Hobro - Hirtshals/Skagen
IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København
Skagen
Hirtshals
Fremtidig togbetjening
9
Letbanens mulige linjeforløb i Aalborg
Aalborg Station
og Busterminal
E
t
e
r
n
i
tt
e
n
A
a
l
b
o
r
g
h
u
s
G
y
m
n
a
s
i
u
m
G
o
d
s
b
a
n
e
a
r
e
a
l
e
t
Ø
g
a
d
e
k
v
a
r
t
e
r
e
t
R
u
g
h
a
v
e
n
P
e
n
d
l
e
r
p
l
a
d
s
G
i
g
a
n
t
i
u
m
U
n
i
v
e
r
s
i
t
e
t
e
t
Nyt Universitets-
hospital
s
Uddannelses
Institutioner
Aalborg
Midtby
Etape 1
Alternativ
U
n
i
v
e
r
s
i
t
y
C
o
l
l
e
g
e
A
a
l
b
o
r
g
U
n
i
v
e
r
s
i
t
e
t
s
p
a
r
k
e
n
G
r
ø
n
l
a
n
d
s
T
o
r
v
10
Et af fokusområderne i den nye trafikplan er Flextrafik. I dag
varetages op mod 70 % af kommunernes og regionens visi-
terede kørsel af NT. Visiteret kørsel dækker over bl.a. handi-
cap-, læge- og skolekørsel.
NT Flextrafik er kollektiv trafik i høj kvalitet til lave om-
kostninger.
Mere Flextur i Flextrafikken
Et element af Flextrafikken, som er åben for alle, er Flextur.
Flextur sikrer kollektiv trafik i de områder og på de tids-
punkter, hvor det ikke er fornuftigt at køre med store bus-
ser.
Trafikplanen for 2013-2016 lægger op til en videreudvikling
af netop Flextur. Der fokuseres på fire spændende hoved-
områder.
Først og fremmest lægges der op til, at Flextur skal køre bil-
ligerepåtværsafkommunegrænser.Nårenborgerskaltilen
destination i en anden kommune, er det i dag betydeligt dy-
rere at krydse en kommunegrænse, end at holde sig til ture
indenfor sin egen kommune. Det skal være muligt at krydse
en kommunegrænse med op til 10 km før taksten stiger.
Der skal endvidere være mulighed for elektronisk betaling
for sin Flextur via internettet. I fremtiden skal det ligeledes
være muligt at modtage elektronisk information om Flex-
tur, på samme niveau som andre kollektive trafiktilbud. På
den måde kan kunden hele tiden være opdateret omkring
afgangstid og evt. forsinkelser. I øjeblikket arbejdes der på
tværs af de danske trafikselskaber for at finde en god løs-
ning.
Det er planen, at Flextur skal introduceres på Rejseplanen.
dk. Det skal hjælpe med synlighed, men også samle den kol-
lektive trafik under en fane.
11
Information er vigtigt og med tiden bliver kravet om her-og-
nu information kun større. Her ligger NTsTrafikplan for 2013-
16 op til et øget og mere fokuseret informationsniveau.
Først og fremmest er det meningen, at her-og-nu-informati-
onen skal opgraderes.
Det gøres med flere elektroniske skærme i busserne og lig-
nende steder, hvor passagererne søger deres informationer.
Folk forventer at kunne få information om afgange og drift
24/7. Det skal de nye skærme hjælpe til med.
Desuden satses der i NT mere og mere på de mobile medier,
så som mobiltelefoner, smartphones, hjemmesiden og rejse-
planen.dk, mm.
NT vil møde kunderne hvor de er, og give dem den fornød-
ne information i realtid.
Bedre information internt og eksternt
Skærme i busser
Antal planlagt
280
24
120
12
Skærme i tog
Realtidsstandere
v/ stoppesteder
Digitale afgangstavler
Elektroniske skærme efter opgradering
Samtidig planlægger NT et større informationscenter. Cen-
teret skal koordinere driftsmeldinger fra operatører og
chauffører(herunderDSB,ArrivaogNordjyskeJernbaner)og
sørge for at videreformidle disse informationer til kunderne.
Videreformidlingen vil ske gennem elektroniske medier, kun-
decenteret og frontpersonalet i busser, tog og på terminaler.
Det nye center skal være omdrejningspunktet for at sikre
hurtigere og bedre information til kunderne
12
Et stoppested er det første indtryk kunden får på sin rejse,
og det indtryk skal være godt.Trafikplanen for 2013-16 åbner
døren for en opgradering af en række terminaler og stoppe-
steder i Nordjylland. Der er i de seneste år investeret op mod
73 mio. kroner på at forbedre terminal- og stoppestedsfaci-
liteterne, hvor af halvdelen af pengene er kommet fraTrafik-
styrelsen.
De bedre faciliteter skal få kundetilfredsheden til at stige,
så der kommer flere nye passagerer i bussen, og de passa-
gerer, der allerede er i busserne, bliver siddende.
Nye tider for stoppestederne
I den nye trafikplan lægges der op til en væsentlig opgrade-
ring af terminaler og stoppesteder i det overordnede net.
Der er udarbejdet et fælles koncept for stoppesteder, så
passagerne oplever samme høje grundlæggende standard,
når de skal med bussen.
Derfor opdeles stoppestederne i fire kategorier: Terminal,
superstop, stop og ministop.
Det er selvfølgelig ønsket, at der bliver investeret over hele
linjen af terminaler og stoppesteder frem mod 2016, men da
det er de enkelte kommuner, der står for finansieringen, så
stiller det et krav om økonomisk frirum i de enkelte kommu-
ner. NT står for udvikling og administration, samt kvalitets-
sikring, imens kommunerne står for etablering, bestilling og
vedligeholdelse.
Opgraderingen af stoppestederne er ment som en løbende
proces, som i perioden kan sikre en make-over på op mod
950 stoppesteder.
13
Stander
Køreplantavle
Fast
belægning
Skraldespand
Læskærm
Cykelparkering,
stativ
Realtid
Belysning
i
læskærm
Informationsskærm
WIFI
Informationstavle
Chaufførfaciliteter
Kys
og
Kør
Overvågning
Toilet
Cykelparkering,
overdækket
Bilparkering
Terminal
Superstop
Stop
Ministop
X X X X X X X X X X X X X
X X X X X X
X X X X
X X X (X)
X X
X X
(X) (X)
X X X X X
X X X X
Faciliteter på de fire typer af stoppesteder
14
NT arbejder for at nedbringe klima- og miljøpåvirkningen fra
den kollektive trafik. Det gøres for at efterleve EU’s målsæt-
ning om 60 % mindre CO2-udledning fra transportsektoren i
2050, men hænger også sammen med flere af kommunernes
status som klimakommuner, samt regionens klima- og miljø-
politik.
NT arbejder med to spor, når det kommer til nedbringelsen
af CO2 og andre skadelige stoffer. Det første spor er en sy-
stematiskmiljøledelse,sombetyder,atderfokuseresmeget
på forstærkning af klima- og miljø forbedrende adfærd. Det
andet spor fokuserer på mere miljøeffektive køretøjer og
drivmidler.
De to spor dækker bl.a. over grønne partnerskaber, hvor man
arbejder på at øge andelen af miljøvenlige tog, busser, mi-
nibusser, taxaer mv. Samtidig har NT en målsætning om en
generelt mere miljørigtig adfærd hos chauffører og leveran-
dører, samt generelt skærpede miljøkrav i kontrakter med
entreprenørerne.
De miljøeffektive køretøjer vil blive indfaset trinvist og
der arbejdes med at anvende mere biodiesel og biogas
som brændstof.
Et andet spændende projekt, som NT planlægger sammen
med en række udvalgte kommuner, går ud på at gennemføre
et eller flere pilotprojekter omkring biogasbusser, som skal
løbe af stablen i 2013-2016.
Grønnere busser og tog
60
65
70
75
80
85
90
95
100
105
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Indextal
Forurening pr. personkm
CO
CO2
PM
HC
NOx
Indekseret udvikling for CO2, CO, HC, PM og NOx
15
16
Når man vil have vækst, så må man investere. Når NTlægger
sig op ad det nationale mål om 50 % flere passagerer i bus-
serne i 2030, så vil det i sidste ende koste penge. De tiltag,
der foreslås i Trafikplan 2013-16 sigter primært efter at til-
trække flere passagerer og mindske klima- og miljøpåvirk-
ningen.
Ser man på ønsket om flere passagerer, så skal disse findes
ved tilbud om flere busafgange. Det vil koste 26 mio. kroner
årligt og have en positiv passagervækst på 1,7 mio. frem mod
2016.
Med hensyn til udviklingen af banenettet, herunder bl.a. let-
banen, stationer og elektrificering, så afklares finansierin-
gen med staten. Disse tiltag vil få en meget positiv effekt for
passagererne.
Når det kommer til Flextur, så vil satsningerne her koste 1,8
mio. kroner om året og medføre 100.000 flere passagerer
årligt, som hovedsageligt kommer fra områder, hvor man
normalt ikke bruger offentlig transport.
Hvad koster det, og hvad får vi for det?
Opgraderingen af stoppesteder og terminaler vil koste 11.0
mio. kroner om året fra 2013-2016. Det vil give passagererne
en bedre start på rejsen, og forventes at medføre en tilgang
på 100.000 flere passagerer årligt fra 2016, samt en stigning
i kundetilfredsheden.
Trafikinformationen, der vil blive finansieret af puljemidler,
sigter på at højne kundetilfredsheden ved at give passage-
rerne en bedre service.
Slutteligt er satsningen på klima og miljø omkostningsneu-
tral, men der spares hele 3.000 tons CO2
. Dette svarer i 2016
til en nedgang i udledningen på hele 9 %, mens de øvrige mil-
jøfarlige stoffer reduceres med minimum 8 %.
Hvis alle investeringerne gennemføres, vil NT og den of-
fentlige transport stå stærkt i 2016. Der vil være en passa-
gervækst på mindst 1,9 millioner, NTvil være grønnere og de
opgraderede stoppesteder vil markere sig stærkt visuelt, og
sende et klart signal om, at den offentlig transport er et godt
alternativ til privatbilismen i det moderne samfund.
17
Fokusområde Beskrivelse
Nettoomkostninger
per år (2016)
Busnettet uden
for Aalborg
Opprioritering af busruter
med vækstpotentiale
17,5 mio. kr.
Busnettet
i Aalborg
Opprioritering af busru-
ter med vækstpotentiale
8.3 mio. kr.
Banerne Arbejde for udvikling af statslige
baner, letbane, stationer, elektrifi-
cering, mm.
Finansiering
afklares med staten
Flextrafik Opgradering af Flextur mht.:
Flextur på tværs af kommunegrænser
Flextur i Rejseplanen.dk
Elektronisk betaling og trafikinformation
Kun Flextur, hvis ingen bus eller tog
Handlingsplan for den resterende del af Flextrafik
er ikke færdig på nuværende tidspunkt
1,8 mio. kr.
Forbedring af sammenhæng vha:
Elektroniske medier
Korrespondancesikring
Infocenter Nord
Finansieres af
puljemidler
Stoppesteder
og terminaler
Opgradering af stoppesteder og
terminaler i det overordnede net og
udvalgte stoppesteder i Aalborg
11.0 mio. kr. årligt i
perioden 2013-16
Trafik-
information
Klima og Miljø Tostrenget klima- og miljøstrategi:
Systematisk miljøledelse
Miljøeffektive køretøjer og drivmidler
Omkostningsneutral
Effekt i 2016
(sammenlign. med 2012)
857.000 flere passagerer
855.000 flere passagerer
Kan ikke konkretiseres
på nuværende tidspunkt
100.000 flere passagerer
Højere kundetilfredshed
100.000 flere passagerer
Sparet 3.000 tons CO2 (9 %)
og øvrige miljøfarlige stoffer
reduceres mindst 8 %
Opsummering af investeringerne
i hvert af områderne iTrafik-
planen og den tilhørende effekt
på passagertal og klima/miljø.
18
Bente Graversen,
Direktør Sundhed og Bæredygtighed, Aalborg Kommune
Mogens Kristensen,
Kommunaldirektør,Vesthimmerlands Kommune
Kurt Markworth,
Stadsingeniør, Aalborg Kommune
Erik Odder,
Kommunaldirektør, Rebild Kommune
Jane Wiis,
Kommunaldirektør, Frederikshavn Kommune
Dorte Stigaard,
Direktør for regional udvikling, Region Nordjylland
Inger Askehave,
Prorektor, Aalborg Universitet
Strategigruppen bag udarbejdelsen af
Trafikplan for Nordjylland 2013-16
Jens Otto Størup,
Direktør, NT
Ole Schleemann,
Underdirektør, NT
Signe Klintgaard Korać,
ChefTrafik og Rådgivning, NT
Christian Trankjær,
Projektleder, NT
19
Udgiver,
NordjyllandsTrafikselskab
I samarbejde med,
A2
Redigeret af,
Christian Ribergaard, Kommunikationsmedarbejder NT
Lay-out,
Gitte Jørgensen, Projektleder NT
www.nordjyllandstrafikselskab.dk
Her kan du finde du finde den fulde udgave af ”Trafikplan for
Nordjylland 2013-16”
Resumé af
Trafikplan for Nordjylland 2013-16
20
20
Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1 R, 3. sal - 9000 Aalborg

More Related Content

Similar to Kollektiv Trafikplan for bustrafik 2013-2016 (pixi-udgave) | Nordjyllands Trafikselskab

International tilgængelighed på skinner MAJ2014
International tilgængelighed på skinner MAJ2014International tilgængelighed på skinner MAJ2014
International tilgængelighed på skinner MAJ2014
Henrik Sylvan
 

Similar to Kollektiv Trafikplan for bustrafik 2013-2016 (pixi-udgave) | Nordjyllands Trafikselskab (20)

Midttrafiks trafikplan for perioden 2013 - 2017 | Midttrafik
Midttrafiks trafikplan for perioden 2013 - 2017 | MidttrafikMidttrafiks trafikplan for perioden 2013 - 2017 | Midttrafik
Midttrafiks trafikplan for perioden 2013 - 2017 | Midttrafik
 
Midttrafiks trafikplan for perioden 2013 - 2017 | Midttrafik
Midttrafiks trafikplan for perioden 2013 - 2017 | MidttrafikMidttrafiks trafikplan for perioden 2013 - 2017 | Midttrafik
Midttrafiks trafikplan for perioden 2013 - 2017 | Midttrafik
 
Mobilitetsplan 2017-20 - Hvidbog | Nordjyllands Trafikselskab
Mobilitetsplan 2017-20 - Hvidbog | Nordjyllands TrafikselskabMobilitetsplan 2017-20 - Hvidbog | Nordjyllands Trafikselskab
Mobilitetsplan 2017-20 - Hvidbog | Nordjyllands Trafikselskab
 
Trafikplan 2018-2021 | Fynbus
Trafikplan 2018-2021 | FynbusTrafikplan 2018-2021 | Fynbus
Trafikplan 2018-2021 | Fynbus
 
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts TrafikselskabNyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Nyt fra VAT | Årgang 2 | nr. 6 | December 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Årsberetning 2000 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2000 | Vejle Amts TrafikselskabÅrsberetning 2000 | Vejle Amts Trafikselskab
Årsberetning 2000 | Vejle Amts Trafikselskab
 
Trafikplan 2010 | Fynbus
Trafikplan 2010 | FynbusTrafikplan 2010 | Fynbus
Trafikplan 2010 | Fynbus
 
Trafikplan | 2018-2022 | Sydtrafik
Trafikplan | 2018-2022 | SydtrafikTrafikplan | 2018-2022 | Sydtrafik
Trafikplan | 2018-2022 | Sydtrafik
 
Kommer der flere buspassagerer ved at satse på cyklen?
Kommer der flere buspassagerer ved at satse på cyklen?Kommer der flere buspassagerer ved at satse på cyklen?
Kommer der flere buspassagerer ved at satse på cyklen?
 
VAT Nyt 2 | Juni 2002 | Vejle Amts Trafikselskab
VAT Nyt 2 | Juni 2002 | Vejle Amts TrafikselskabVAT Nyt 2 | Juni 2002 | Vejle Amts Trafikselskab
VAT Nyt 2 | Juni 2002 | Vejle Amts Trafikselskab
 
International tilgængelighed på skinner MAJ2014
International tilgængelighed på skinner MAJ2014International tilgængelighed på skinner MAJ2014
International tilgængelighed på skinner MAJ2014
 
PS nummer 3 - december 2007 | Sydtrafik
PS nummer 3 - december 2007 | SydtrafikPS nummer 3 - december 2007 | Sydtrafik
PS nummer 3 - december 2007 | Sydtrafik
 
Formandens Beretning 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Formandens Beretning 2004 | Vejle Amts TrafikselskabFormandens Beretning 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
Formandens Beretning 2004 | Vejle Amts Trafikselskab
 
PS nummer 2 - september 2008 | Sydtrafik
PS nummer 2 - september 2008 | SydtrafikPS nummer 2 - september 2008 | Sydtrafik
PS nummer 2 - september 2008 | Sydtrafik
 
VAT Nyt 2 | Juni 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
VAT Nyt 2 | Juni 2001 | Vejle Amts TrafikselskabVAT Nyt 2 | Juni 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
VAT Nyt 2 | Juni 2001 | Vejle Amts Trafikselskab
 
PS nummer 1 - marts 2008 | Sydtrafik
PS nummer 1 - marts 2008 | SydtrafikPS nummer 1 - marts 2008 | Sydtrafik
PS nummer 1 - marts 2008 | Sydtrafik
 
Mobilitetsplan 2017-20 | Nordjyllands Trafikselskab
Mobilitetsplan 2017-20 | Nordjyllands TrafikselskabMobilitetsplan 2017-20 | Nordjyllands Trafikselskab
Mobilitetsplan 2017-20 | Nordjyllands Trafikselskab
 
Lokalnyt 3 2008
Lokalnyt 3 2008Lokalnyt 3 2008
Lokalnyt 3 2008
 
Midttrafiks trafikplan 2019 - 2022 | Midttrafik
Midttrafiks trafikplan 2019 - 2022 | MidttrafikMidttrafiks trafikplan 2019 - 2022 | Midttrafik
Midttrafiks trafikplan 2019 - 2022 | Midttrafik
 
Trafikplan | 2009-2012 | Sydtrafik
Trafikplan | 2009-2012 | SydtrafikTrafikplan | 2009-2012 | Sydtrafik
Trafikplan | 2009-2012 | Sydtrafik
 

Kollektiv Trafikplan for bustrafik 2013-2016 (pixi-udgave) | Nordjyllands Trafikselskab

  • 1. 1 et resumé af TRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND 2013-16
  • 2. 2 Flere passagerer og bedre miljø 32 millioner nordjyder benytter sig årligt af bus eller tog i Nordjylland, og de skal alle have en god oplevelse. Den kol- lektive trafik i Nordjylland betyder rigtig meget for mange mennesker,ogsomdenopadgåendekurveforpassagervæk- sten hos NT viser, får den offentlige transport endnu større betydning de kommende år. NT har et ønske om at efterleve det nationale mål om 50 % flere passagerer i busserne i 2030, hvilket kræver løbende investeringer.Trafikplanen viser hvordan vi får 2 % flere pas- sagerer pr. år, men ikke hvor pengene skal komme fra. TrafikplanenforNordjylland2013-16skalfølgeoppådensuc- ces, som den forrige plan indebar. Selvom finanskrisen, sam- men med de stigende brændstofpriser til tider har været udfordrende, så fortsætter NTmed at være ambitiøse. Hos NT ønsker vi at gå fra at være kendt for effektiv drift, til også at være en servicevirksomhed, med X Bus som vores højklasseprodukt. Vi arbejder på at give den bedst mulige service overfor vores kunder og passagerer, både før, under og efter rejsen. NTs trafikplan for 2009-12 lagde kimen til den succes, som bl.a. X Busserne har haft i de foregående år. Her er bussernes passagertal steget med over 70 % siden 2009. I faktiske tal betyder det en stigning fra 0,7 mio. til 1,3 mio. passagerer. I den nye trafikplan for 2013-16 er X Busser, regional-, lokal- og bybusser fortsat i fokus, og det er tanken, at busnettet i Nordjylland, i det omfang der er penge til det. Generelt skal busnettet opgraderes så der i 2016 er 75.000 flere køreplan- timer end i dag, hvilket vil betyde 1,7 mio. flere passagerer i de Nordjyske busser. Samtidigt satses der på en videreud- vikling af Flextur, som er et tilbud til borgere i tyndt befol- kede områder med begrænset busbetjening. Hvor det økonomisk er muligt, vil der løbende ske opgrade- ring af terminaler og stoppesteder, hvor et nyt koncept skal implementeres. Endvidere er der fokus på en grønnere of-
  • 3. 3 fentlig transport, samt en bedre information fra NT til såvel kunder som chauffører. Der arbejdes med en spændende sammentænkning af togtrafikken, så det bliver nemmere at komme direkte fra f.eks. Hobro til Skagen eller Hirtshals. Trafikplanen er udarbejdet af NT og ejerkredsen, og i denne folder findes en kort oversigt over de fokusområder, der fin- des i den nye trafikplan. Denne skrivelse er udformet, så det er muligt for dig som læser at få et godt og konkret indblik i NTs fremtidsplaner for årrækken 2013-16. Thomas Kastrup-Larsen Bestyrelsesformand i NT
  • 4. 4 I sidste trafikplan skulle passagernedgangen vendes, og det er lykkedes med bravur. NT er nu på rette spor, og læner sig godt op af det nationale mål om 50 % flere passagerer i busserne i 2030. Det betyder konkret, at den årlige passa- gervækst skal ligge på 2 % om året hos NT. Dette er i tråd med målet fra NTs Forretningsplan, om at NT skal være en markant medspiller hos alle i Nordjylland Øget mobilitet skaber øget vækst, udvikling og mulighe- der for menneskelig udfoldelse. NThar en klar mission om at ”være til” for vores kunder, ejere og entreprenører. NT vil være en ”moderne servicevirksom- hed”, og det stiller en række krav til NT. Vision og Mission 2007 2008 2009 2010 27,9 27,5 26,7 27,4 Bus 4,7 4,4 4,1 4,5 32,6 31,9 30,8 31,9 2011 27,9 4,5 32,4 Tog Bus og tog i alt Passagerudvikling i den kollektive trafik i Nordjylland for Bus, Flextur ogTog
  • 5. 5 Der er stor fokus på kundernes tilfredshed med deres rejse. Det gælder fra stoppestedet, informationsniveau og ser- vice, til komfort og selve rejsen. Generelt er målet, at tilfredsheden blandt NTs kunder skal stige med 10 %-point fra 2013-16. Det kan opnås ved hjælp af en række af de tiltag, der står nævnt i denne folder. Ifølge EU-kommissionen skal der i 2050 udledes 60 % min- dre CO2 fra den samlede transportsektor. Det meget lang- sigtede mål forsøger NT at imødekomme ved at introducere en række grønne tiltag, som skal sikre, at målet om mindre CO2 -udledning bliver nået. Konkret skal CO2 -udledningen reduceres med 2,3 % årlig pr. personkilometer, og NT skal i 2014 fremstå som det mest miljørigtige valg for 75 % af nordjyderne. Med Trafikplan for Nordjylland 2013-16, vil vi opnå: • 2 % flere passagerer om året • Bedre togbetjening i Nordjylland • Bedre Flextur • Bedre terminaler og stoppesteder • Bedre trafikinformation • 60 % mindre udledning af CO2 i 2050 og en væ- sentlig reduktion af andre skadelige stoffer Det serviceniveau NTstræber efter, og de planer vi har for at forbedre os i fremtiden, kan alt sammen samles under over- skriften ”NT til for dig”. Det er mantraet, som vi i den kom- mende årrække vil arbejde efter.
  • 6. 6 6 5.000 3.000 2.000 1.000 500 250 100 - - - - - - - 10.000 5.000 3.000 2.000 1.000 500 250 En væsentlig metode til at få flere passagerer, er at forstær- ke busnettet. Det kan ske ved at effektivisere, samt investe- re i flere busafgange. I NT har vi valgt at kigge på, hvor der er fyldte busser, og hvor der er vækstpotentiale, så kørslen kan tilpasses efter, hvor kunderne er. En analyse af pendlerrejser har kortlagt, hvor der er flest rej- sende, og hvor der er størst mulighed for at få flere passage- rer. Den nye trafikplan introducerer en række initiativer, som skal give de udvalgte strækninger bedre vilkår, og hjælpe dem med at opfylde det potentiale de enkeltvis har. Forstærkning af busnettet Pendlingsstrømme Potentielle rejser pr. hverdag For at nå målet om 2 % flere passagerer om året, lægges der op til at opgradere busnettet i Nordjylland med hele 75.000 køreplantimer om året i 2016. Det forventes at give 1,7 mio. flere passagerer årligt. Kongstanken er at tilbyde et solidt tog- og X Busnet, som forbinder alle større byer i Nordjylland, og som hviler på et veludbygget regional-, lokal- og bybusnet. I Aalborg satses på at effektivisere By- og Metrobusnettet, sådersikresenbedredækningtilgavnforbådeindbyggerne og tilrejsende. Det er ikke kun i Aalborg, hvor der satses på bybusserne. I hele regionen arbejdes der med, hvordan bybusdriften kan optimeres, så den kommer flest mulige passagerer til gavn.
  • 7. 7 7 971X 973X 974X 77 78 72 71 3 4 228 225 Ny 212 Elbus 970X 918X 60E 960X 58 234 111 104 90 322 940X 314 970X 706 708 704 321 702 701 970X 918X 971X Forstærkning af A+ nettet Analyse af omlægning af bybusnettet Forstærkning af det øvrige busnet Togbetjening 203 Geografisk fordeling af for- stærkning af det kollektive trafiktilbud i perioden 2013-16.
  • 8. 8 Jernbanerne fylder meget i den kollektive trafik. DSB, Arriva og Nordjyske Jernbaner står for driften af hver deres del af de jernbaner, som udgør banenettet i Nordjylland. ”Fremti- den kører på skinner” er et fælles oplæg fra regionen, kom- munerne og NT, som er grundlaget for udviklingen af togdrif- ten. Her lægges der op til samtænkning og en samling af den nordjyske togtrafik i én driftspakke. Samtidig arbejdes der målrettet på muligheden for etableringen af en letbane i Aal- borg i 2021. Udvikling af banerne Når det kommer til sammentænkningen af togdriften, så betyder det kort sagt, at det skal være muligt at tage to- get direkte fra f.eks. Hobro til Skagen eller fra Hobro til Hirtshals. Der lægges op til en øget samtænkning af jernbanedriften, der vil medføre flere passagerer. Der arbejdes endvidere med muligheden for flere stationer, som kan skaffe yderlige- re passagerer, og give pendlerne et godt alternativ til bilen. Staten har besluttet at forny signalerne og opgradere ha- stigheden på togstrækningen Aalborg – Hobro. Det giver en gylden mulighed for samtidig at gennemføre elektrificering. Det betyder, at der på regionalt plan kan indsættes eltog når de gamle dieseltog udfases. Samtidig åbner det døren for, at hele det landsdækkende hovedbanenet kan blive elektrifice- ret. Det vil betyde højere hastighed, kortere rejsetid, mindre støj og mindre elforbrug. Der er allerede sat gang i en foranalyse af letbanen. Analy- sen skal bl.a. kortlægge passagergrundlaget og økonomien i forbindelsemeddriftogetablering,samthvordanenletbane kan sammentænkes med den øvrige trafik og medvirke til udvikling af byen. Rygraden i letbanenettet er strækningen mellem midt- byen, Universitetet og ud til det kommende Universitets- hospital. Thisted Hurup Mod Struer Hobro Lindholm Aalborg Brønderslev Hjørring Frederikshavn Thybanen Timemodel: Aalborg - København Regionaltog: Hobro - Hirtshals/Skagen IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København Skagen Hirtshals Fremtidig togbetjening
  • 9. 9 Letbanens mulige linjeforløb i Aalborg Aalborg Station og Busterminal E t e r n i tt e n A a l b o r g h u s G y m n a s i u m G o d s b a n e a r e a l e t Ø g a d e k v a r t e r e t R u g h a v e n P e n d l e r p l a d s G i g a n t i u m U n i v e r s i t e t e t Nyt Universitets- hospital s Uddannelses Institutioner Aalborg Midtby Etape 1 Alternativ U n i v e r s i t y C o l l e g e A a l b o r g U n i v e r s i t e t s p a r k e n G r ø n l a n d s T o r v
  • 10. 10 Et af fokusområderne i den nye trafikplan er Flextrafik. I dag varetages op mod 70 % af kommunernes og regionens visi- terede kørsel af NT. Visiteret kørsel dækker over bl.a. handi- cap-, læge- og skolekørsel. NT Flextrafik er kollektiv trafik i høj kvalitet til lave om- kostninger. Mere Flextur i Flextrafikken Et element af Flextrafikken, som er åben for alle, er Flextur. Flextur sikrer kollektiv trafik i de områder og på de tids- punkter, hvor det ikke er fornuftigt at køre med store bus- ser. Trafikplanen for 2013-2016 lægger op til en videreudvikling af netop Flextur. Der fokuseres på fire spændende hoved- områder. Først og fremmest lægges der op til, at Flextur skal køre bil- ligerepåtværsafkommunegrænser.Nårenborgerskaltilen destination i en anden kommune, er det i dag betydeligt dy- rere at krydse en kommunegrænse, end at holde sig til ture indenfor sin egen kommune. Det skal være muligt at krydse en kommunegrænse med op til 10 km før taksten stiger. Der skal endvidere være mulighed for elektronisk betaling for sin Flextur via internettet. I fremtiden skal det ligeledes være muligt at modtage elektronisk information om Flex- tur, på samme niveau som andre kollektive trafiktilbud. På den måde kan kunden hele tiden være opdateret omkring afgangstid og evt. forsinkelser. I øjeblikket arbejdes der på tværs af de danske trafikselskaber for at finde en god løs- ning. Det er planen, at Flextur skal introduceres på Rejseplanen. dk. Det skal hjælpe med synlighed, men også samle den kol- lektive trafik under en fane.
  • 11. 11 Information er vigtigt og med tiden bliver kravet om her-og- nu information kun større. Her ligger NTsTrafikplan for 2013- 16 op til et øget og mere fokuseret informationsniveau. Først og fremmest er det meningen, at her-og-nu-informati- onen skal opgraderes. Det gøres med flere elektroniske skærme i busserne og lig- nende steder, hvor passagererne søger deres informationer. Folk forventer at kunne få information om afgange og drift 24/7. Det skal de nye skærme hjælpe til med. Desuden satses der i NT mere og mere på de mobile medier, så som mobiltelefoner, smartphones, hjemmesiden og rejse- planen.dk, mm. NT vil møde kunderne hvor de er, og give dem den fornød- ne information i realtid. Bedre information internt og eksternt Skærme i busser Antal planlagt 280 24 120 12 Skærme i tog Realtidsstandere v/ stoppesteder Digitale afgangstavler Elektroniske skærme efter opgradering Samtidig planlægger NT et større informationscenter. Cen- teret skal koordinere driftsmeldinger fra operatører og chauffører(herunderDSB,ArrivaogNordjyskeJernbaner)og sørge for at videreformidle disse informationer til kunderne. Videreformidlingen vil ske gennem elektroniske medier, kun- decenteret og frontpersonalet i busser, tog og på terminaler. Det nye center skal være omdrejningspunktet for at sikre hurtigere og bedre information til kunderne
  • 12. 12 Et stoppested er det første indtryk kunden får på sin rejse, og det indtryk skal være godt.Trafikplanen for 2013-16 åbner døren for en opgradering af en række terminaler og stoppe- steder i Nordjylland. Der er i de seneste år investeret op mod 73 mio. kroner på at forbedre terminal- og stoppestedsfaci- liteterne, hvor af halvdelen af pengene er kommet fraTrafik- styrelsen. De bedre faciliteter skal få kundetilfredsheden til at stige, så der kommer flere nye passagerer i bussen, og de passa- gerer, der allerede er i busserne, bliver siddende. Nye tider for stoppestederne I den nye trafikplan lægges der op til en væsentlig opgrade- ring af terminaler og stoppesteder i det overordnede net. Der er udarbejdet et fælles koncept for stoppesteder, så passagerne oplever samme høje grundlæggende standard, når de skal med bussen. Derfor opdeles stoppestederne i fire kategorier: Terminal, superstop, stop og ministop. Det er selvfølgelig ønsket, at der bliver investeret over hele linjen af terminaler og stoppesteder frem mod 2016, men da det er de enkelte kommuner, der står for finansieringen, så stiller det et krav om økonomisk frirum i de enkelte kommu- ner. NT står for udvikling og administration, samt kvalitets- sikring, imens kommunerne står for etablering, bestilling og vedligeholdelse. Opgraderingen af stoppestederne er ment som en løbende proces, som i perioden kan sikre en make-over på op mod 950 stoppesteder.
  • 14. 14 NT arbejder for at nedbringe klima- og miljøpåvirkningen fra den kollektive trafik. Det gøres for at efterleve EU’s målsæt- ning om 60 % mindre CO2-udledning fra transportsektoren i 2050, men hænger også sammen med flere af kommunernes status som klimakommuner, samt regionens klima- og miljø- politik. NT arbejder med to spor, når det kommer til nedbringelsen af CO2 og andre skadelige stoffer. Det første spor er en sy- stematiskmiljøledelse,sombetyder,atderfokuseresmeget på forstærkning af klima- og miljø forbedrende adfærd. Det andet spor fokuserer på mere miljøeffektive køretøjer og drivmidler. De to spor dækker bl.a. over grønne partnerskaber, hvor man arbejder på at øge andelen af miljøvenlige tog, busser, mi- nibusser, taxaer mv. Samtidig har NT en målsætning om en generelt mere miljørigtig adfærd hos chauffører og leveran- dører, samt generelt skærpede miljøkrav i kontrakter med entreprenørerne. De miljøeffektive køretøjer vil blive indfaset trinvist og der arbejdes med at anvende mere biodiesel og biogas som brændstof. Et andet spændende projekt, som NT planlægger sammen med en række udvalgte kommuner, går ud på at gennemføre et eller flere pilotprojekter omkring biogasbusser, som skal løbe af stablen i 2013-2016. Grønnere busser og tog 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Indextal Forurening pr. personkm CO CO2 PM HC NOx Indekseret udvikling for CO2, CO, HC, PM og NOx
  • 15. 15
  • 16. 16 Når man vil have vækst, så må man investere. Når NTlægger sig op ad det nationale mål om 50 % flere passagerer i bus- serne i 2030, så vil det i sidste ende koste penge. De tiltag, der foreslås i Trafikplan 2013-16 sigter primært efter at til- trække flere passagerer og mindske klima- og miljøpåvirk- ningen. Ser man på ønsket om flere passagerer, så skal disse findes ved tilbud om flere busafgange. Det vil koste 26 mio. kroner årligt og have en positiv passagervækst på 1,7 mio. frem mod 2016. Med hensyn til udviklingen af banenettet, herunder bl.a. let- banen, stationer og elektrificering, så afklares finansierin- gen med staten. Disse tiltag vil få en meget positiv effekt for passagererne. Når det kommer til Flextur, så vil satsningerne her koste 1,8 mio. kroner om året og medføre 100.000 flere passagerer årligt, som hovedsageligt kommer fra områder, hvor man normalt ikke bruger offentlig transport. Hvad koster det, og hvad får vi for det? Opgraderingen af stoppesteder og terminaler vil koste 11.0 mio. kroner om året fra 2013-2016. Det vil give passagererne en bedre start på rejsen, og forventes at medføre en tilgang på 100.000 flere passagerer årligt fra 2016, samt en stigning i kundetilfredsheden. Trafikinformationen, der vil blive finansieret af puljemidler, sigter på at højne kundetilfredsheden ved at give passage- rerne en bedre service. Slutteligt er satsningen på klima og miljø omkostningsneu- tral, men der spares hele 3.000 tons CO2 . Dette svarer i 2016 til en nedgang i udledningen på hele 9 %, mens de øvrige mil- jøfarlige stoffer reduceres med minimum 8 %. Hvis alle investeringerne gennemføres, vil NT og den of- fentlige transport stå stærkt i 2016. Der vil være en passa- gervækst på mindst 1,9 millioner, NTvil være grønnere og de opgraderede stoppesteder vil markere sig stærkt visuelt, og sende et klart signal om, at den offentlig transport er et godt alternativ til privatbilismen i det moderne samfund.
  • 17. 17 Fokusområde Beskrivelse Nettoomkostninger per år (2016) Busnettet uden for Aalborg Opprioritering af busruter med vækstpotentiale 17,5 mio. kr. Busnettet i Aalborg Opprioritering af busru- ter med vækstpotentiale 8.3 mio. kr. Banerne Arbejde for udvikling af statslige baner, letbane, stationer, elektrifi- cering, mm. Finansiering afklares med staten Flextrafik Opgradering af Flextur mht.: Flextur på tværs af kommunegrænser Flextur i Rejseplanen.dk Elektronisk betaling og trafikinformation Kun Flextur, hvis ingen bus eller tog Handlingsplan for den resterende del af Flextrafik er ikke færdig på nuværende tidspunkt 1,8 mio. kr. Forbedring af sammenhæng vha: Elektroniske medier Korrespondancesikring Infocenter Nord Finansieres af puljemidler Stoppesteder og terminaler Opgradering af stoppesteder og terminaler i det overordnede net og udvalgte stoppesteder i Aalborg 11.0 mio. kr. årligt i perioden 2013-16 Trafik- information Klima og Miljø Tostrenget klima- og miljøstrategi: Systematisk miljøledelse Miljøeffektive køretøjer og drivmidler Omkostningsneutral Effekt i 2016 (sammenlign. med 2012) 857.000 flere passagerer 855.000 flere passagerer Kan ikke konkretiseres på nuværende tidspunkt 100.000 flere passagerer Højere kundetilfredshed 100.000 flere passagerer Sparet 3.000 tons CO2 (9 %) og øvrige miljøfarlige stoffer reduceres mindst 8 % Opsummering af investeringerne i hvert af områderne iTrafik- planen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/miljø.
  • 18. 18 Bente Graversen, Direktør Sundhed og Bæredygtighed, Aalborg Kommune Mogens Kristensen, Kommunaldirektør,Vesthimmerlands Kommune Kurt Markworth, Stadsingeniør, Aalborg Kommune Erik Odder, Kommunaldirektør, Rebild Kommune Jane Wiis, Kommunaldirektør, Frederikshavn Kommune Dorte Stigaard, Direktør for regional udvikling, Region Nordjylland Inger Askehave, Prorektor, Aalborg Universitet Strategigruppen bag udarbejdelsen af Trafikplan for Nordjylland 2013-16 Jens Otto Størup, Direktør, NT Ole Schleemann, Underdirektør, NT Signe Klintgaard Korać, ChefTrafik og Rådgivning, NT Christian Trankjær, Projektleder, NT
  • 19. 19 Udgiver, NordjyllandsTrafikselskab I samarbejde med, A2 Redigeret af, Christian Ribergaard, Kommunikationsmedarbejder NT Lay-out, Gitte Jørgensen, Projektleder NT www.nordjyllandstrafikselskab.dk Her kan du finde du finde den fulde udgave af ”Trafikplan for Nordjylland 2013-16” Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2013-16
  • 20. 20 20 Nordjyllands Trafikselskab John F. Kennedys Plads 1 R, 3. sal - 9000 Aalborg