1. ikke til gene · side 10 x-bus skal fornyes · side 14
Nu bliver de gule · side 5
Ambassadører
side 7
PS
post sydtrafik · Nummer 2 · december 2009
2. Stemplet er flyttet om på forsiden
af de nye klippekort.
7852 Julekort_2009_1.indd 4-5
Natteravne i gule jakker og folk med
indsamlingsbøsser kan køre gratis med
Sydtrafiks busser. Men det er ikke en god ide,
mener en af Sydtrafiks vognmænd
Gratis bus til frivillige
Der er alt for meget, chaufførerne skal huske på
i forbindelse med billettering, mener en af Syd-
trafiks vognmænd. På det seneste vognmands-
møde i Sydtrafik foreslog han, at passagerer,
der må køre gratis, i stedet får et klippekort.
Det er Sydtrafiks bestyrelse, der har besluttet,
at vi skal støtte dem, der gør en indsats for at
beskytte de unge i nattelivet eller samler ind
til et humanitært formål. Indsamlinger foregår
ganske få gange om året, og Sydtrafik sender
hver gang information ud til vognmændene, så
chaufførerne kan få besked, lige når det foregår.
– Vi har overvejet, om det er muligt at udstyre
de frivillige med klippekort eller rekvisitioner,
men den løsning vil give uforholdsmæssig
meget administration og mulighed for at snyde,
siger leder af Sydtrafiks kvalitetsafdeling, Troels
Keilgaard.
Print-selv
Print-selv-billetterne har også været nævnt
som problematiske. Siden maj har de været i
brug som forsøg. Til maj 2010 skal erfaringerne
afgøre, om de skal forblive som en fast ordning.
– Sydtrafik sagde nej, da spørgsmålet om print-
selv-billetter i sin tid var på dagsordenen.
Men alle øvrige selskaber sagde ja til, at DSBs
print-selv-billetter skal kunne bruges til omstig-
ning mellem tog og bus, siger Troels Keilgaard
og fortsætter: – Sydtrafik kunne så have valgt at
fastholde sit nej, men det ville også give chauf-
førerne problemer. Passagererne ville ikke kunne
forstå, at de ikke kan stige om i Fredericia, når
de kan i Horsens, og det er let at forestille sig,
at frustrationerne ville gå ud over chaufførerne,
siger Troels Keilgaard.
2 P S
3. Sydtrafik vil gerne sige tak for endnu et år med konstruktivt samarbejde
til mange sider. Også i 2009 har vi måttet sande, at vi ikke kan købe hele
verden, hvorfor der i høj grad har været brug for dialog, lydhørhed og
forståelse for hinandens særlige bevæggrunde og arbejdsbetingelser.
I 2009 er der sat mange nye projekter i gang, som vil sætte deres præg
på de kommende år. Her tænker jeg på beslutningen om at indføre
Rejsekort, indførelse af nyt zonesystem, implementering af trafikplanen
og koordineret kørsel for at nævne nogle større projekter. De kommende
års arbejde vil blandt andet blive præget af, at disse projekter skal sættes
i drift.
Vi står nu på tærsklen til et nyt år, som ikke kommer til at stå tilbage
for det gamle med hensyn til udfordringer og behov for fleksibilitet.
Sydtrafik ser frem til et samarbejde, der får det bedst mulige ud af
de givne forudsætninger.
Glædelig Jul og Godt Nytår.
H.C. Bonde
Direktør
PS
Tak for 2009
P S 3
4. Mindre forurening
Chaufførerne i Fredericia kommer
ikke til at mærke, at Sydtrafik har
haft deres bybuskørslen i udbud.
City-Trafik gav nemlig det bedste
bud og fortsætter kørslen i to år fra
sommeren 2010.
At det kun er to år i stedet for de
normale otte skyldes et ønske fra
kommunen. Fredericia vil have
mulighed for snart at indføre kørsel
med mere miljøvenligt brændstof
end diesel.
Forsøget på at blive mere miljøvenlig
blev også gjort i dette 4. udbud.
Vognmændene kunne byde ind med
gasbusser, og det gjorde Arriva og
City-Trafik. Men deres bud var to
til fem millioner kr. højere end de
300.000 kr., Fredericia Kommune
ville betale for gassen. Derfor kører
busserne videre på diesel i to år.
City-Trafik kører i forvejen med gule
busser, men fra sommeren næste
år skal de desuden udstyres med
Sydtrafiks logo.
City-Trafik indsætter tre nye busser
og i 2011 endnu én. Fem af de i alt
13 busser opfylder EEV-normen. De
øvrige overholder Euro III-normen,
men de er desuden udstyret med
partikelfilter. Derfor ligger de på
samme niveau som EEV med hensyn
til udledning af partikler.
City-Trafik
bliver i Fredericia
De nye busser i Vejle kører alle efter EEV-normen.
I Fredericia kører fem af 13 buser efter EEV. Resten kører efter
EURO III-normen, men da de desuden har partikelfilter, udleder de
ikke flere partikler end busser på EEV-norm. Skemaet viser forskellen på
udledninger fra de to forskellige busnormer.
Norm/emission *) CO HC NOx PM Røg
[g/kWh] [g/kWh] [g/kWh] [g/kWh] [m-1]
Euro lll m/partikelfilter 2,1 0,66 5,0 0,02 0,80
EEV 1,0 0,25 2,0 0,02 1,15
Reduktion 52% 62% 60% 0% 81%
*) CO = Kulilte, HC = kulbrinte, NOx = Kvælstoffilter, PM = Partikelmasse
4 P S
5. Det bliver Thykjær, der skal stå for bybuskørslen i
Vejle fra sommeren 2010 og mindst otte år frem.
Thykjær har hidtil stort set holdt sig til regional-
og lokalbusser. Men ved Sydtrafiks 4. udbud bød
vognmanden på bybuskørslen og leverede den
bedste pris.
Det betyder, at chaufførerne i Vejle skal sige
farvel til deres nuværende arbejdsgiver, Arriva.
De får også en helt ny buspark at lege med.
I Sydtrafiks gule farve i stedet for den nuværende
grønne. Busserne udstyres med automatisk
stoppestedsannoncering og udendørs tale-
oplysning til blinde og svagtseende.
Strengeste miljønorm
Thykjær indsætter 24 fabriksnye busser, hvoraf tre
er ledbusser. Og med en EEV-motor under køler-
hjelmen kan chaufførerne bryste sig af at forurene
så lidt, som det i dag er muligt med traditionelle
dieselbusser.
EEV er en engelsk forkortelse for ekstra miljøvenligt
køretøj. Det er den hidtil strengeste miljønorm, og
den ligger ud over det, EU forlanger med hensyn til
udledning af skadelige gasser.
Endnu bedre
Hvis Thykjær også lykkes med at få busserne
stationeret på Gl. Havn, vil miljøet blive yderligere
aflastet. Vognmanden har i forvejen sine regional-
busser parkeret her. Hvis der også kan blive plads til
bybusserne, vil det spare mindst 25.000 km kørsel
i Vejle om året. Det svarer til minimum 9.000 liter
diesel og 10.000 kørsler ind og ud af Vejle bymidte.
Thykjær skal køre gult i Vejle
Mere plads til busser
Chaufførerne i Vejle kan se frem til bedre tider. Vejle
Kommune arbejder på at løsne trafikale knuder i
byen, så det bliver lettere og hurtigere for busserne
at komme frem. Noget, der måske også kan friste
flere til at tage bussen.
I første omgang gælder det fremkommeligheden
for busser, der kommer ind fra vest og nord. Kom-
munen vil anlægge en busbane i Nørrebrogade og
ændre lyssignalet på Nørretorv. Her skal busserne
have lov til at køre nogle sekunder før den øvrige
trafik. Om alt går vel, kan projektet være færdigt i
foråret 2010.
Tilskud fra Trafikstyrelsen
Kommunen har sat penge af i budgettet, og der er
sendt en ansøgning af sted til Trafikstyrelsen om til-
skud fra puljemidlerne. Svares der positivt, skal Vejle
Kommune kun selv betale halvdelen af anlægsudgif-
terne. I modsat fald vil projektet nok blive beskåret,
så der i første omgang kun laves busbane.
Vejle har flere ønsker til bedre fremkommelighed
for busserne. Horsensvej er i kikkerten, ligesom man
gerne vil give busserne førsteprioritet på Dæm-
ningen. Men disse projektet ligger længere ude i
fremtiden.
P S 5
6. Dyrere kørsel efter 4.udbud
Bybuskørslen i Vejle og Fredericia bliver dyrere efter
Sydtrafiks 4. udbud.
Især Vejle Kommune må regne med flere udgifter til
busserne fra næste sommer.
Den bedste pris, der blev givet på kørslen i Vejle, er
8,1 pct. højere end nu, og bedste pris i Fredericia
ligger 2,4 pct. over.
Forklaringen er sandsynligvis blandt andet, at vogn-
mændene skal til at betale mere for at lease deres
busser, fordi de ikke længere har fordel af at gøre
det i udlandet.
I Vejle kommer bybuskørslen til at koste 42,4 mil-
lioner kr. mod 39,2 millioner nu. Altså godt tre
millioner mere.
I Fredericia stiger prisen til 25,5 millioner kr. fra 24,9
millioner kr.
Flere krav i Vejle
Stigningen i Vejle skyldes formentlig også, at kravet
til busalder er skærpet. Busserne må nu kun være
otte år gamle mod hidtil 12 år. Dertil kommer, at de
skal være udstyret med automastisk stoppesteds-
annoncering og udendørs annoncering til blinde og
svagtseende.
Oven i hatten er der i Vejle tvivl om, hvor meget
kørsel kommunen vil have fremover. Den usikkerhed
kan også have påvirket prisen. Nu kan prisen måske
i stedet komme til at påvirke kørselsomfanget.
Fire kendte bydere
Der var fire vognmænd, der lagde billet ind på
kørslen i Vejle, og kun to, der var interesseret i
Fredericia.
Byderne i Fredericia var City-Trafik og Arriva og i
Vejle desuden Thykjær og Tide Bus – altså vogn-
mænd, der alle kører for Sydtrafik i forvejen.
Lagkagen viser, hvor meget hver vogn-
mand fylder i Sydtrafik fra juni 2010.
Illustrationen viser, hvordan vogn-
mændenes kørsel for Sydtrafik har
udviklet sig fra trafikselskabets start
i januar 2007 til sommeren 2010.
30%
38%
10%
8%
3%
11%
Thykjær A/S
Tide Bus Danmark A/S
Arriva A/S
Pan Bus A/S
City-Trafik
Rutebilselskabet Haderslev A/S
W.M. Buslinjer (0%)
Blåvandshuk Turisttrafik (0%)
2007
2008
2009
2010
Thykjær
A/S
Iversen
Busser
Tide
Bus
Danmark
A/S
Arriva
A/S
Pan
Bus
A/S
City-Trafik
Rutebilselskabet
Haderslev
A/S
Ottesen
W.M.
Buslinjer
Bajstrup
Rejser
Blåvandshuk
Turisttrafik
100
150
200
0
50
100
150
200
6 P S
7. Ambassadører
Vi har klædt to giner på i chauffør
uniformer og
placeret dem uden for kantinen hos Sydtrafik.
Buschaufførerne er de fremmeste ambassadører for
kollektiv trafik. Der er ingen tvivl om, at kunderne
får mere lyst til at køre kollektivt, når de møder en
kompetent chauffør. Det skal man ikke glemme, selv
om man sidder på kontor med næsen i køreplaner,
talkolonner, excelark, budgetter og grafer.
Lille, større, størst
Rutebilselskabet Haderslev har fået to nye bybusser
i garagen. Selskabet råder nu over fem forskellige
bustyper. De nye bybusser er kun 8,9 m lange og
har plads til 23 siddende passagerer i stedet for 32 i
de almindelige bybusser.
De nye kan køre omtrent dobbelt så langt på literen
som en almindelig bybus, så miljøet får også gavn
af den nye investering. I sommer ankom to små blå
sprinterbusser, der kun kan tage 18 passagerer. De
betjener den nye rute 140 mellem Gråsten og Nord-
borg, og på nogle ture kører de over med færgen
Hardeshøj Ballebro.
På travle ruter kører der til gengæld særligt store
busser med plads til 52 siddende passagerer i stedet
for de kun 47 i almindelige regionalbusser.
Den store variation i busparken skyldes, at kommu-
nen vil undgå, at der kører store busser rundt med
få eller ingen passagerer.
En af de nye små bybusser kørte en tur med gæsterne, da busserne blev indviet i begyndelsen af december.
Nederst til venstre ses den lille sprinterbus, der ankom i sommer.
P S 7
8. Hvad tror du betyder mest for en buschauffør
på en arbejdsdag?
Et toptunet værktøj (bussen) og glade og tilfredse
passagerer. Og så det, at han har mulighed for at
gøre et godt stykke arbejde
Hvad er den vigtigste kvalitet hos en chauffør?
Hun er servicemindet, kører godt og behageligt og
udstråler åbenhed og serviceånd.
Hvad ville du se som den største udfordring,
hvis du skulle være chauffør for en dag?
Allerførst – at jeg skulle tage det store buskørekort.
Dernæst at jeg skulle kunne vise serviceånd hele
dagen og finde rundt i billetterings- og rejseregler.
Hvad er det væsentligste, der er sket
i dine 31 år i kollektiv trafik?
Det allervigtigste er, at vi i 1997 fik etableret et
samarbejde mellem bus og tog, så man kunne rejse
overalt i landet på én billet, selv om man skulle
skifte mellem bus og tog. Næste år starter Sydtrafik
sammen med vognmænd og chauffører for alvor
forberedelserne til det landsdækkende rejsekort.
Når det er på plads i passagerernes lommer, kan de
køre overalt uden at bekymre sig mere om billetten.
Men der er sket mange ting. Kollektiv trafik er en
meget dynamisk sektor.
Fra midten af 90erne skulle vi sende kørslen ud i
licitation. Konkurrencen mellem vognmændene gav
billigere kørsel og bedre kvalitet.
I 2007 fik vi de nye store trafikselskaber. Nu skal
kommuner og regioner bestille den kørsel, de øn-
sker for deres borgere. Det stiller nogle helt nye krav
om samarbejde til dem og os, og indirekte også til
vognmændene og chaufførerne.
Fra 2010 lægger vi handicapordningen om, så flere
mennesker får mulighed for kollektiv transport i et
fleksibelt og bedre koordineret system.
Og over det hele svæver fornemmelsen af at være
i en sektor, der – trods politisk snak og røre – er
meget samfundsrelevant, og som skaber værdi for
den egn, vi betjener.
Hvad ville du gøre med/for Sydtrafik,
hvis du havde frit slag?
Så ville jeg indrette og udvide vores kørsel, så
borgernes behov for transport kunne opfyldes i en
sådan grad, at der for alvor ville blive tyndet ud i
bilkørslen.
Hvad er det mest interessante ved kollektiv trafik?
Dynamikken og politikken og den store udfordring
det er, at så mange parter skal arbejde sammen.
spørgsmål
til direktøren
6
1.
2.
3.
4.
5.
6.
8 P S
9. Formanden afbrød den gode stemning
– Undskyld, at jeg afbryder den gode stemning.
Men jeg vil gerne sige til lykke med fødselsdagen, og der står en enig bestyrelse bag!
Formand for Sydtrafik, Peter Christensen, måtte
slå ekstra mange gange på glasset for at skaffe ro i
kantinen hos Sydtrafik i Vejen. Direktør H.C. Bonde
fyldte 60 år, og vognmænd, kolleger fra de andre
trafikselskaber, repræsentanter fra diverse organisa-
tioner, nuværende og tidligere samarbejdspartnere,
familie og medarbejdere stod skulder ved skulder for
at fejre fødselaren.
Er du masochist?
– Min lillesøster syntes, det var synd for mig, da
jeg blev formand for bestyrelsen, fordi man får så
mange skældud i den her branche, fortsatte Peter
Christensen. – Og det er ikke helt forkert, så jeg må
spørge dig HC: Er du masochist?
– Du må være lavet af noget ganske specielt. Du
nyder respekt, dine kompetencer er efterspurgte, og
din stræben efter samarbejde legendarisk.
– Din måde at gøre tingene på har haft stor betyd-
ning for medarbejderne i Sydtrafik. Når jeg oplever
den stemning, der er her, og den interesse, de viser,
får jeg bekræftet, at du har haft en heldig hånd,
sagde formanden.
Og ligesom for at foregribe eventuelle forestillinger
hos fødselaren tilføjede Peter Christensen: – 60 år er
ingen alder og ingen grund til at overveje retræte.
Direktør H.C. Bonde takkede for de fine ord og
sendte dem derefter straks videre til Sydtrafiks med-
arbejdere og ledere med tilføjelsen: – Det her har vi
gjort i fællesskab!
P S 9
10. ??????????
Ikke til gene
Skal hunde bære mundkurv for at komme med
bussen? Spørgsmålet kom op på Sydtrafiks seneste
møde med vognmændene.
Leder af kvalitetsafdelingen, Troels Keilgaard, er
ikke indstillet på at indføre et generelt påbud om
mundkurv på hunde.
– Det ville være at skyde gråspurve med kanoner
og til stor gene for de allerfleste hundeejere, som
har helt styr på deres hunde, siger han.
Tidligere i år blev der efterlyst en politik omkring
muskelhunde i busserne. Troels Keilgaard sendte ved
den lejlighed en besked ud til vognmændene om,
hvordan chaufførerne skulle forholde sig.
Må ikke være til gene
– Hvis en passager er utryg ved en muskelhund i
bussen, er det i høj grad en gene for den pågæl-
dende passager. Chaufføren kan derfor med god ret
afvise hunden eller kræve, at den skal bære mund-
kurv i bussen, skrev Troels Keilgaard.
I Sydtrafiks rejsebestemmelser står det på denne måde:
”Chaufføren kan afvise befordring af dyr, hvis dyret
skønnes at være til gene for passagererne, herunder
fordi de er våde eller tilsmudsede”.
– Hvis en chauffør selv føler sig utryg ved en hund,
der er på vej ind i bussen, har han naturligvis også
ret til afvise den, siger Troels Keilgaard.
W.M. i bussalg
Tre chauffører fik ny arbejdsgiver 1. december.
W.M. Buslinier solgte to busser til Tide Bus,
og de har nu kun én bus og én rute tilbage.
De to solgte busser kører på rute 94
mellem Varde og Ølgod.
W.M. beholder selv rute 95, Varde-Tistrup.
Ud over buskøbet lejer Tide Bus
W.M. Busliniers garage i Ølgod.
Den har plads til fem store busser.
1 0 P S
11. 13. december kom der nye køreplaner, og I chauffø-
rer har uden tvivl bemærket, at der har været meget
kort frist til at komme med bemærkninger. I nogle
tilfælde er I måske slet ikke blevet hørt.
Afdelingsleder i Sydtrafik, Jørgen Præst, er ikke glad
for situationen.
– Det er vigtigt, at chaufførerne er med i planlæg-
ningen, siger han, men han må erkende, at der
ikke har været tid til at inddrage dem i tilstrækkeligt
omfang.
Ekstra nummer
– De nye køreplaner fra 13. december var et ekstra
nummer i utide. De er lavet for at komme kommu-
nerne i møde. De havde ikke nogen indflydelse, da
regionen omkring årsskiftet besluttede, at den ikke
længere ville køre en lang række ruter, siger Jørgen
Præst.
Kommunerne valgte umiddelbart at overtage de
fleste af ruterne. Sydtrafik lovede til gengæld, at de
ville få mulighed for at ændre køreplanerne i
december. Det gav dem tid til at overveje, hvad de
på længere sigt ville med ruterne.
Optimist
– Det er forståeligt, at kommunerne skulle finde de-
res ben igen, efter at de fik en række nye ruter. Men
det har givet forsinkelser, og vi har haft svært ved
at påvirke deres ønsker. For eksempel kunne vi ikke
altid overbevise dem om, at man kan påvirke en hel
rute negativt ved at nedlægge nogle afgange, siger
Jørgen Præst.
Et andet problem i forhold til kommunerne er, at de
kan have svært ved at forstå, at det tager lang tid at
lave køreplaner, fortæller Jørgen Præst. Alligevel er
han optimistisk med hensyn til fremtiden.
– Jeg tror på, at regionen og kommunerne efterhån-
den vil give os deres ønsker i så god tid, at vi kan få
vognmænd og chauffører med i planlægningen.
De vil komme til at forstå, at vi får det bedste resul-
tat, når vi også kan bruge chaufførernes erfaringer i
planlægningen, siger Jørgen Præst.
Chaufførerne skal med
Busturen bliver dyrere til januar, men trofaste kun-
der, og dem der kører langt, slipper billigt. Kontant-
billetter og korte ture får det største nøk opad.
Chauffører, der kører i byerne, skal opkræve to kr.
mere for en kontantbillet, end de gør i dag.
Et 10-turskort i byen stiger fem kr. eller 50 øre pr.
tur. Og passagerer med periodekort slipper med en
stigning på 15 kr. eller 25 øre pr. tur.
Hele takststigningen er på fire procent, og det
er ikke så meget, som loven tillader.
Trafikstyrelsen har givet adgang til en stigning
på 4,8 procent.
Trofaste kunder slipper billigt
Jørgen Præst: – Vi får det
bedste resultat, når vi også
kan bruge chaufførernes
erfaringer i planlægningen.
P S 1 1
12. Fredag d. 18. september 2009 var jeg med rute 311
kl. 20.15 fra Vejle mod Egtved.
Da vi efter en behagelig køretur ankom til stedet, hvor
jeg skulle af for at gå det sidste stykke til mit bestem-
melsessted, viste chaufføren en betydelig omsorg
for, at jeg skulle nå sikkert frem, idet han ikke alene
bekræftede retning, men også gav mig en lygte med,
så jeg bedre kunne ses og – ikke mindst – bedre kunne
se husnumrene.
Det var meget nyttigt (og langt mere, end man kunne
forvente), at der således blev rettet op på min mang-
lende omtanke.
Jeg sætter pris på den viste service og beder om, at
anerkendelsen går videre til chaufføren. Jeg beklager,
at jeg ikke har fået givet udtryk for det før. Men bedre
sent end aldrig.
Med venlig hilsen
Niels Aage Friis
PS! Lad mig vide, om lygte ønskes returneret
og i givet fald hvilken adresse, det skal ske til.
Brev fra en passager
Lys i mørket
Chaufføren, Jens Erik Rismøller,
der kører for Arriva i Vejle, tænkte,
at det kunne være ubehageligt for en ældre mand
at færdes til sit bestemmelsessted i mørke.
Han og hans driftsleder, Tony Werling, håber,
at passageren kan have glæde af lygten
ved en anden lejlighed.
Nye passagerer
I Sydtrafik gør vi også en særlig indsats for at skaffe nye passagerer.
Vi laver dem selv. Fire medarbejdere venter barn til februar/marts
og én mandlig kollega har lige fået en søn.
Bedre korrespondancer
Flere afgange med faste minuttal
Direkte ruteforløb
Bedre betjening af Billund Lufthavn
Kortere rejsetider
Flere hurtigruter
Bedre forbindelse til Flensborg
Flere busser mellem større regionale rejsemål
(op til halvtimes drift)
7759 Trafikplan.indd 17
I Esbjerg Kommune arbejder de som små heste på nye initiativer
og tiltag for at forbedre den kollektive trafik.Tidligere har den
kollektive trafik haft problemer med at fylde busserne i yder-
områderne – men det problem er nu løst.
Sydtrafik og Esbjerg Kommune har i fællesskab besluttet at åbne
busserne for nye kundegrupper, og det nye tiltag er allerede
blevet en stor succes blandt de nye passagergrupper.
1 2 P S
13. TOGSTRÆKNINGER
HURTIGRUTER
REGIONALRUTER
Nyt regionalt net
HOLSTEBRO HERNING/SILKEBORG HERNING HERNING HERNING
SILKEBORG SILKEBORG
FLENSBORG
NIEBüLL
HORSENS/ÅRHUS
MIDDELFART
GRINDSTED
BILLUND
VEJLE
FREDERICIA
KOLDING
HADERSLEV
ÅBENRÅ
NORDBORG
FYNSHAV
SØNDERBORG
TØNDER
RIBE
VOJENS
VEJEN
ESBJERG
VARDE
RØDEKRO
8
7759 Trafikplan.indd 8-9
Sydtrafiks har lavet sin første trafikplan. Den har
flere afgange, bedre forbindelser, direkte ruteforløb
og kortere rejsetider. Der er også en del nye ruter.
For eksempel Tønder-Flensborg og en hurtigrute
Kolding-Billund Lufthavn. På kortet ovenfor kan du
se, hvordan de regionale ruter spændes ud over
Sydtrafiks område.
Hurtigruter
Hurtigruter er et nyt begreb. De skal forbinde større
rejsemål, som også betjenes af almindelige regional-
ruter. Men de skal gøre det på kortere tid.
En hurtigrute kører direkte og med få stop under-
vejs. Regionalruten laver afstikkere til mindre byer
og samler passagerer op på ruten. Begge ruter kører
i timedrift, men tilsammen giver det halvtimesdrift.
Det tostrengede system indføres mellem større
rejsemål, der ligger højst 80 km fra hinanden.
Større rejsemål, der ligger endnu længere fra hin-
anden, skal kun betjenes af hurtigruter. Byer over
25.000 indbyggere og Billund Lufthavn betegnes
som større rejsemål.
Ingen kommunale streger
Den kommunale kørsel er ikke sat på streger. I ste-
det er der opsat en række betingelser, som kørslen
skal ordnes efter. Det kan være afstand til stop-
pested, hvor hyppigt bussen skal køre, hvor mange
omstigninger, man vil acceptere osv.
Kørslen tilrettelægges sammen med den enkelte
kommune, så den hænger sammen med det regio-
nale netværk.
Sydtrafiks mål
Trafikplanen er Sydtrafiks ønsker om, hvordan den
kollektive trafik skal udvikle sig inden for de kom-
mende fire år. I første omgang kommer der fokus
på området omkring Varde og Vestbanen. Derefter
gælder det Trekantområdet, og siden følger Billund
Lufthavn og resten af Sydtrafiks område. Hvor me-
get, der kan ske, afhænger af, hvor mange penge
regionen og kommunerne vil bruge på kollektiv
trafik.
1. trin
Trafikplanen er kun første trin, og den udvikles hele
tiden. Når de første faser er gennemført, undersøges
det, om ændringerne har givet resultater.
Planen kan findes på www.sydtrafik.dk. Den findes
både som et resumé i en let udgave med fotos og
kort og som en noget større samlet udgave.
Flere, bedre, direkte og kortere
Trafikplan 2009-2012
for kollektiv trafik
i Sydtrafiks område
Et resumé
T
r
a
fi
k
p
l
a
n
21/09/09 14:35:33
TOGSTRÆKNINGER
HURTIGRUTER
REGIONALRUTER
Nyt regionalt net
HOLSTEBRO HERNING/SILKEBORG HERNING HERNING HERNING
SILKEBORG SILKEBORG
FLENSBORG
NIEBüLL
GRINDSTED
BILLUND
VEJLE
KOLDING
HADERSLEV
ÅBENRÅ
NO
TØNDER
RIBE
VOJENS
VEJEN
ESBJERG
VARDE
RØDEKRO
8
7759 Trafikplan.indd 8-9
P S 1 3
14. X-bus
skal fornyes
Rygter er noget farligt noget. En Chauffør ringede
til Sydtrafik, fordi han havde hørt, at X-bus var ned-
lagt. Nu ville han høre, om han så skulle på kursus?
Det skulle han helt bestemt, og X-bus lever i bedste
velgående. Men det er rigtigt, at der er noget i
gære.
X-bus er på vej til en total make-over, som det hed-
der på nydansk, når noget skal laves om.
Der skal pustes nyt liv i fænomenet, og det skal ske
i et samarbejde mellem de tre jyske trafikselskaber,
Sydtrafik, Midttrafik, NT og regionerne.
X-factor
Selskaberne har sat en gruppe medarbejdere til at
tænke kreativt og fremadskuende. De skal komme
med gode idéer til et X-bussystem, der kan tage
kampen op med det nedadgående passagertal.
Målet er et bedre produkt, der kan skaffe flere
kunder i butikken, og busser, der fører sig mere
miljøvenligt frem end hidtil.
X-bussens X-factor, kalder gruppen dét, de går efter!
Sparer penge
X-bus er altså ikke nedlagt. Det er derimod det
gamle X-bus sekretariat, der senest har haft husly
hos Midttrafik i Århus.
Sekretariatet blev oprettet i 1995, da X-busserne
blev sat på landevejen af de syv gamle jyske amters
trafikselskaber.
Kommunalreformen i 2007 slukkede for amterne og
de gamle trafikselskaber. De syv blev til tre, og der-
for er det blevet aktuelt med en ny samarbejdsform.
I stedet for at opretholde et særskilt sekretariat vil
trafikselskaberne bruge flere kræfter på at udvikle
X-bus-systemet.
Det har givet pote, at indsætte en X-bus på Billund
Lufthavn fra Esbjerg og Århus.
913X har siden 28. juni kunnet bringe folk fra
Esbjerg til lufthavnen på en god time. Passagerer fra
Århus må bruge godt to timer. Det er åbenbart et
godt tilbud, for passagertallet er steget fire procent.
Stigningen har givet X-bus det problem, at der ikke
er tid nok i køreplanen. Rejsende til lufthavnen skal
typisk købe billet i bussen. Desuden har de bagage
med, så der må justeres i tiderne.
Op igen
913X mistede godt 20.000 passagerer i perioden
2000 til 2009, men nu er tallet altså på vej i den
gode retning igen.
Bussen kører også ud til Esbjerg Lufthavn for at hen-
te borebisser, der skal videre ud i verden. Men det
har de tilsyneladende ikke opdaget ude på havet, så
nu vil X-bus-sekretariatet gøre en målrettet indsats
for at bringe nyheden ind i de helikopter-selskaber,
der flyver borebisserne til og fra platformene.
Flere i 913X
1 4 P S
15. Kontrol
BILLET
KONTROL
Det koster kontrolafgift
at rejse uden gyldig
billet eller kort
Nu skal alle syndere bringes på bedre tanker.
Sydtrafik har fået fremstillet nye mærkater om
kontrol i bussen/toget. Som det fremgår af bil-
ledet, skal mærkaten anbringes, så teksten står på
skrå. Derved kommer S’et i logoet til at stå rigtigt.
Mærkaterne er på vej i trykken, og de kommer ud til
vognmændene i januar. Der skal sidde to i hver bus.
Et dyrt bekendtskab
Det er åbenbart ikke pengemangel, der får nogle
til at forsøge sig uden billet. På Vestbanen har de
en fast højtbetalende passager. For nylig blev han
igen snuppet af en af Arrivas kontrollører, næste
eftermiddag hapsede en af Sydtrafiks folk ham, og
næste morgen kunne en anden Sydtrafik-kontrollør,
udskrive kontrolafgiften på 600 kr. – Han spejder
efter os, når vi kommer, fortæller kontrolløren – og
interessen er gengældt.
Hvor mange passagerer, det slipper godt fra at
rejse uden billet, ved vi af gode grunde ikke, men i
skrivende stund er der i Sydtrafik opkrævet 263 kon-
trolafgifter i 2009. I 2008 blev der i alt opkrævet 276.
P S 1 5
