2. 2
NTs Trafikplan for Nordjylland 2013-16 indeholder fire
primære elementer.
Først forklares det i forordet, at trafikplanen udsprin-
ger af NT’s overordnede forretningsplan og hovedmå-
lene for den kollektive trafik i Nordjylland. Herefter
præsenteres planens ambition om at forbedre kun-
dens sammenhængende rejse og de fokusområder,
som derfor skal udvikles i 2013-16. Derudover forkla-
rer forordet den proces, som planen har gennemgået
frem til godkendelse.
Efter forordet præsenteres den nuværende status
på den kollektive trafik i Nordjylland. Dette kapitel
beskriver først det overordnede pendlingsmønster i
Nordjylland.
Dernæst beskrives den generelle trafik og den kollek-
tive trafik i Nordjylland siden udvidelsen af NT’s om-
råde i forbindelse med strukturreformen i 2007.
Dette sammenholdes med de samfundsmæssige
tendenser. Dernæst evalueres den forrige Trafikplan
2009-12 og fremtrædende tiltag, som er implemente-
ret i perioden, beskrives.
Herefter præsenteres selve planen og de fokus-
områder, som ønskes forbedret i perioden 2013-16.
Fokusområderne er Busnettet, Banerne, Flextrafik,
Terminaler, stoppesteder, Busfremkommelighed, Tra-
fikinformation samt Klima og miljø.
I den afsluttende bilagssamling findes yderlig doku-
mentation af status på den nuværende trafik, detaljer
og økonomi for hver af de seks fokusområder, et sam-
let fbudget for planperioden nedbrudt på kommuner
og region samt et overblik over rutenettet, som det
ser ud i dag.
Gennem rapporten figurerer en række tabeller, bille-
der, kort, tegninger samt illustrationer. Disse er num-
mereret efter, hvilken side de optræder på. Ved flere
figurer på samme side har de et efterfølgende under-
nummer. F.eks. hedder anden illustration på på side 13
”Illu.13.2”.
3. 3
Indhold
Forord
Resumé
Den kollektive trafik i Nordjylland
Definition på kollektiv trafik
Rejsemønstret i Nordjylland
Det kollektive trafiknet i Nordjylland
Status påTrafikplan 2009-12
Status på Flextrafik i Nordjylland
Formbarometer for den kollektive trafik i Nordjylland
Planen
Forstærkning af busnettet
Det nye busnet i Nord
Det nye busnet iVest
Det nye busnet i Syd
Aalborg Kommune
Natbusser, sommerruter, koncertbusser mv.
Forstærkning af busnettet og fremkommelighed
Fremkommelighed
Udvikling af banebetjeningen
Letbane i Aalborg
Videreudvikling af Flextrafik
Opgradering af stoppesteder og terminaler
Bedre trafikinformation
Mindre klima- og miljøpåvirkning
Passagereffekt fraTrafikplan 2013-16
Bilag
04
06
19
20
22
26
27
33
37
39
40
45
48
50
52
56
58
60
62
66
70
76
84
90
98
102
4. 4
Vi har i Danmark en ambitiøs målsætning for udviklingen af
denkollektivetrafik.Ogikkeudengrund.Øgetbrugafbusser
og tog er nødvendig for at mindske trængslen på vejene og
reducere miljø- og klimapåvirkninger fra transporten. I den
politiske aftale ”En grøn transportpolitik”, som størstedelen
af de politiske partier tilsluttede sig i 2009, er det derfor
målsætninger, at kollektiv trafik skal løfte størstedelen af
væksten i persontransporten. Helt konkret skal der 100 pro-
cent flere med tog og 50 procent flere med bus inden 2030.
I 2011 udgav Trafikselskaberne i Danmark, Danske Regioner
og KL rapporten “Flere buspassagerer - hvad skal der til?”,
der beskriver, hvordan målsætningen om 50 % vækst i bus-
serne frem til 2030 kan opnås. Rapporten konkluderer, at der
årligt skal investeres 1,5 mia. kr. i den kollektive bustrafik i
hele landet. Med så store beløb er det centralt, at staten er
en væsentlig bidragsyder, hvis det ambitiøse mål skal nås.
Man kan nærme sig målet, hvis trafikselskaber, kommuner
og regioner bruger hele paletten af virkemidler, der er til
rådighed i dag samtidig med, at staten lykkes med at nå de
mål, der er sat for jernbaneområdet. Selv om kommunerne,
regionerne og trafikselskaberne kan nå meget langt med de
kendte virkemidler, så skal staten også være med i forhold til
investeringerne i bustrafikken. Derfor er der behov for en di-
alog med transportministeren og Folketingets Trafikudvalg
om, hvordan vi i fællesskab kan sikre vækst i såvel bustrafik-
ken som i den samlede kollektive trafik i de kommende år
- En veldreven kollektiv bustrafik er en forudsætning for, at
målene for den samlede kollektive trafik kan nås.
Fra 2009 til 2010 er antallet af årlige kollektive rejser i Nor-
djylland steget fra knap 31 til 32 mio. Vi har med andre ord
knækket kurven efter flere års tilbagegang. Nu er det tid til
at planlægge de næste skridt i udviklingen af den kollektive
trafik.
NT’s første Trafikplan 2009-12, har været stærkt medvirk-
ende til at vende den negative udvikling med faldende pas-
sagertal i den kollektive trafik. Planen har i høj grad været
styrende for vores udvikling og prioritering af den kollektive
trafik i Nordjylland. Vi taler ofte om planen som en fælles
”musketér-ed” for både trafik og finansiering. På den måde
har planen fungeret som en trafikal strategi med tilhørende
finansieringsplan.
Nu er det tid til at bygge videre på musketér-eden
Trafikplan 2009-12 fokuserer på omlægning af rutenettet. Vi
opprioriterede X Busserne, udvalgte regionallinjer og bybus-
nettet. Mange køreplantimer på lokalruter blev erstattet af
et tilbud om Flextur. Denne fornuftige prioritering af trafik-
ken er fastholdt i indeværende plan, som går fra 2013-16.
NT’s forretningsplan udgør rammen for trafikplan 2013 –
2016, og medTrafikplanen vil vi opnå:
• 2 % flere passagerer om året
• Bedre togbetjening i Nordjylland
• Bedre Flextur
• Bedre terminaler og stoppesteder
• Bedre trafikinformation
• 60 % mindre udledning af CO2 i 2050 og en væsentlig
reduktion af andre skadelige stoffer
Samlet set skal den kollektive trafik skabe en bedre sam-
menhængende rejse for kunderne, hvilket er omdrejning-
spunktet i denne plan. De overordnede mål er omsat i en
række delmål, strategier og indsatsområder, som når hele
vejen rundt om kundens rejse:
• Forstærkning af busnettet
• Udvikling af banebetjeningen
• Videreudvikling af Flextrafik
• Opgradering af stoppesteder og terminaler
• Fremkommelighed for busserne
• Bedre trafikinformation
• Mindre klima- og miljøpåvirkning
De tre første emner på listen handler om en sammenhæn-
gende trafikbetjening, som er kundernes første prioritet,
og det primære argument for at vælge kollektiv trafik. Bus-
Forord
5. 5
nettet justeres og forstærkes efter de samme principper
som i den foregående plan. I udviklingen af banebetjeningen
ses på etablering af et sammenhængende nordjysk trafik-
system. Derudover forberedes letbanen i Aalborg i planpe-
rioden. Flextur videreudvikles med en række nye faciliteter.
Venteoplevelsenvedstoppestederogterminalerogtrafikin-
formation er kundernes næstvigtigste prioriteter. De to el-
ementer er i høj grad med til at skabe en sammenhængende
rejse. Man opholder sig på terminaler og stoppesteder i
forbindelse med skift undervejs i rejsen.Trafikinformation er
vigtig for at planlægge den samlede rejse – især hvis der er
forstyrrelser på dele af turen. Derfor er begge udviklingsom-
råder en del af planen.
Sidst, men ikke mindst, er klima- og miljøaspektet en del af
udviklingsplanen. I Nordjylland vil vi markere, at klima og
miljø er vigtigt, og at vi også i den kollektive trafik arbejder
på sagen. Derfor er det særligt glædeligt, at internationale
brugerstudier viser, at klimaargumentet i praksis vinder
frem.Hvisvitilbyderenattraktivkollektivtrafik,fristesflere
og flere til at skifte bilturen ud med bus og tog.
Planen er udarbejdet i samarbejde mellem kommuner, re-
gionen og NT. Der er tale om en strategisk plan, som ud-
stikker de overordnede retningslinjer for den fremtidige
kollektive trafik i Nordjylland. Udgangspunktet har været
Trafikplan 2009-12, NT’s forretningsplan og ikke mindst
regionens og kommunernes planer for den nuværende og
fremtidige udvikling.
Trafikplanen understøtter desuden den store del af den
kollektive trafik, som den lokale kollektive trafik i Aalborg
udgør - og omvendt! Således er den lokale kollektive trafik
i Aalborg beskrevet i overordnede vendinger, da Aalborg
Kommune har en selvstændig plan for den lokale kollektive
trafik.
Dialogen er sikret gennem:
• Dialogmøder med kommuner og region
• Temadag med oplæg og debat for politikere og
embedsmænd
• Efterfølgende bearbejdning i reference- og styre-
gruppe samt NT’s bestyrelse
• Høring hos kommuner og regionen
EfterendthøringerplanenjusteretoggodkendtiNT’sbesty-
relse den 27-04-2012.
Planen er endnu et eksempel på det gode samarbejde i Nord-
jylland om udvikling af vores region.
God læse- og arbejdslyst!
Thomas Kastrup-Larsen
Bestyrelsesformand i NT
Thomas Kastrup-Larsen
Bestyrelsesformand i NT
6. 6
Resumé
Den kollektive trafik i Nordjylland er bl.a. på grund af
Trafikplan 2009-12 i god form og har et gunstigt ud-
gangspunkt ved indgangen til denne nye Trafikplan
2013-16:
• Størstedelen af den eksisterendeTrafikplan
2009-12 herunder konceptet for trafiknettet er
implementeret som planlagt
• Vi oplever passagerfremgang igen efter en år-
række med tilbagegang – og kunderne er mere
tilfredse end tidligere
• Omkostningerne i biltrafikken er steget mere
end omkostningsniveauet og billetpriserne i den
kollektive trafik i de senere år
• Region Nordjylland og kommunerne benytter sig
i høj grad af Flextrafik – og brugerne er meget
tilfredse
• Som følge afTrafikstyrelsens puljer er der ble-
vet investeret mange mio. kr. i infrastruktur og
andre projekter, der genererer flere passagerer
2007 2008 2009 2010
27,9 27,5 26,7 27,4
Bus
4,7 4,4 4,1 4,5
32,6 31,9 30,8 31,9
Tog
Bus og tog i alt
Vision og mål
Denne nye plan bygger på mål og principper fra NT’s
overordnede forretningsstrategi, som blev udviklet
i 2011. Trafikplan 2013-16 skal understøtte og konkre-
tisere NT’s vision og de overordnede forretningsmål
om:
• At opnå en passagervækst, der svarer til det
landsdækkende mål om 50 pct. flere passagerer
i 2030. Det svarer til 2 % flere passagerer årligt.
• At kundernes tilfredshed med den samlede
rejseoplevelse (ventefaciliteter, information,
service, komforten mv.) forbedres med 10
%-point fra 2013-2016.
• At vi bidrager til den internationale målsætning
om 60%mindre udledning af CO2 i 2050 og en
væsentlig reduktion af andre skadelige stoffer
Illu. 6.1 Passagerudvikling i den kollektive trafik i
Nordjylland inkl. Flextur
7. 7
Illu. 7.1 Det kollektive trafiknet og prioritering af forstærkninger
A+ X Busnet
A Regionalnet
A Bybusnet
B Tværkommunaltnet
C Lokalnet
D Flextur
E Specialprodukter
Her forstærkes for at hente flere
passagerer + løbende justeringer
Her tilpasses løbende for primært at betjene uddan-
nelsessteder og rejser mellem bysamfund. Korrido-
rerne mellem de større byer i kommunerne forstærkes
Her tilpasses løbende for primært at betjene
skoler og rejser mellem bysamfund
Bruges fortsat som underliggende net,
hvor der ikke er anden kollektiv trafik.
Natbusser, sommeruter mv.
Principper og virkemidler i planen
Trafikplan 2013-16 bygger videre på det eksisterende
bus- og tognet. Kongstanken er med andre ord fortsat
at tilbyde tog og X Busser mellem de større bysam-
fund i Nordjylland, som suppleres af et veludbygget,
underliggende Regional- og Bybusnet. Til betjening
af rejser på kortere stræk i lokalområderne tilbydes
et Tværkommunalt eller Lokalt net. På steder og tids-
punkter uden anden kollektiv trafik tilbydes Flextur.
Den kollektive trafik i Nordjylland består af to former
for service; Bus/tog og Flextrafik. Bus/tog er almind-
elig offentlige servicetrafik, som er åben for alle bru-
gere. Mht. Flextrafik er det kun produktet Flextur, der
er åben for alle. Flextur behandles i indeværende plan.
I de øvrige Flextrafiktilbud, som f.eks. Flexlæge og
Flexskole befordres visiterede borgere med særlige
behov. Der udarbejdes en selvstændig trafikplan for
Flextrafikken.
Det tredje princip er fokus på hele kundens rejse. Der-
for udvikler planen ikke kun bus- og tognettet, men
også ventefaciliteter, trafikinformation og klima/
miljø.
Alt i alt handler planen om følgende:
• Forstærkning af busnettet og fremkommelighed
• Udvikling af banerne
• Videreudvikling af Flextrafik
• Opgradering af stoppesteder og terminaler
• Bedre trafikinformation
• Mindre klima- og miljøpåvirkning
8. 8
Forstærkning af busnettet
Den primære del af vækstambitionerne skal indfries
med forstærkning af busnettet i Nordjylland.
Pendleranalysen, som NT fik udarbejdet i efteråret
2011,kortlagdedestørsterejsestrømmeiNordjylland.
Herudfraidentificeredesdekorridorer,hvordererdet
højeste potentiale for at tiltrække flere passagerer.
Trafikplan 2013-16 introducerer en række opgrader-
inger af busbetjeningen i disse udvalgte korridorer. En
del af disse satsninger finansieres ved effektivisering
af andre ruter med mere beskedent potentiale.
Aalborg Kommune står selv for planlægningen af de
lokale ruter, og har i 2003 vedtaget en selvstændig
kollektiv trafikplan, der blev implementeret i 2004.
Det planlægges at forny den kommunale trafikplan
i 2012, hvor der laves en analyse af rejsebehovet i
Aalborg-området som en del af foranalysen til Let-
banen. Generelt skal forbedringerne af busnettet i
Aalborg Kommune også målrette indsatserne mod
de områder, hvor der kan hentes flest nye passagerer,
mens der skal indsættes fleksible ordninger, hvor der
er mindre behov.
Aalborg Kommune har udarbejdet en række forslag
til forbedring af det kollektive tilbud. Disse forslag
vil i løbet af planperioden blive analyseret nærmere
og implementeret, alt efter hvor der opnås flest pas-
sagerer for pengene. Det er især i metro- og bybus-
nettet,kommunenforventeratbrugeflereressourcer.
Dette vil komme til gode for både de internt rejsende i
Aalborg, og udefrakommende fra oplandet som rejser
videre i Aalborg.
I alt lægges der op til at opgradere busnettet i Nor-
djylland med 75.000 køreplantimer om året i 2016.
Det forventes at give 1,7 mio. flere passagerer årligt
hvilket vil medføre en udvidelse af NTs samlede ser-
viceniveaupå ca. 8 % .
Den samlede forstærkning i Nordjylland koster 26
mio. kr. om året, når den er fuldt implementeret.
10. 10
Udvikling af banebetjeningen
Sammen med X Busserne udgør jernbanetrafikken
rygraden i det kollektive trafiknet i Nordjylland. Den
nuværende betjening består af en række systemer:
• DSB betjener den østjyske længdebane fra
Fredericia til Frederikshavn.
• Aalborg Nærbane, som blev åbnet i 2003, består
af den strækning på den østjyske længdebane,
som ligger mellem Lindholm og Skørping. Også
dette system drives af DSB.
• Thybanen forbinder Struer ogThisted og
betjenes af Arriva.
• Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen
og Hirtshalsbanen mellem Hjørring og Hirtshals,
betjenes begge af Nordjyske Jernbaner A/S
(størstedelen ejes af NT). Region Nordjylland
finansierer driften.
Banevisionen ”Fremtiden kører på skinner”, som er
et fælles oplæg fra Regionen, kommunerne og NT, er
grundlaget for udvikling af banetrafikken i Nordjyl-
land. De centrale initiativer i visionen er:
• Sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland
og flere togafgange især for pendlerne
• Den nordjyske togtrafik samlet i én driftspakke
• En letbane i Aalborg
• Elektrificering af banenettet i Nordjylland
• Nye stationer i nærheden af de større byer
Regionen, kommunerne og NTvil i fællesskab arbejde
for at fremme forbedringerne i ”Fremtiden kører på
skinner”. Sammentænkning af togtrafikken med flere
afgange til pendlerne vil kunne leveres i en samlet
driftspakke som vist i Illu. 10.2.
Thisted
Hurup
Mod Struer
Hobro
Skørping
Lindholm
Aalborg
Brønderslev
Hjørring Frederikshavn
Thybanen
Hirtshalsbanen
Skagensbanen
Nærbane: Lindholm - Skørping
Regionaltog: Aalborg - Frederikshavn/Aarhus
IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København (Aarhus)
Skagen
Hirtshals
Illu. 10.1. Nu-
værende tog-
betjening
Thisted
Hurup
Mod Struer
Hobro
Lindholm
Aalborg
Brønderslev
Hjørring Frederikshavn
Thybanen
Timemodel: Aalborg - København
Regionaltog: Hobro - Hirtshals/Skagen
IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København
Skagen
Hirtshals
Illu. 10.2. Fremti-
dig togbetjening
11. 11
Realiseringen af en sådan sammentænkning kræver
dialog og aftaler med staten.
I planperioden vil der fortsat være fokus på Thy-
banen, herunder forbindelser for pendlere og uddan-
nelsessøgende.
AalborgKommune,RegionNordjyllandogNTarbejder
for etablering af en Letbane i Aalborg. Erfaringer fra
andre byer viser, at satsning på banetrafik modvirker
trængsel og giver et løft til både byen og regionen.
Rygraden i letbanenettet skal betjene strækningen
mellem Midtbyen, Universitetet og videre til det kom-
mende Universitetshospital. Herefter vil systemet
kunne udbygges med flere linjer til andre dele af byen.
Arbejdet indledes med en foranalyse i 2012.
I takt med udviklingen af banerne i Nordjylland og
kommunernes udviklingsplaner skal behovet for nye
stationer vurderes. Nord for Limfjorden er det oplagt
at undersøge de fremtidige muligheder for nye sta-
tioner i Hjørring Øst, Hjørring Syd, Frederikshavn
Vest, Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup. Syd for Limf-
jorden er stationer i Kærby, Over Kæret, Skalborg Syd
og Ellidshøj i spil.
I oktober 2011 offentliggjordeTransportministeriet en
strategisk analyse af elektrificering af banenettet. I
denne findes et samfundsøkonomisk lønsomt scenar-
ie for elektrificering af hovedbanenettet til Aalborg,
som ifølge analysen kan være i drift i 2020.
Aalborg Station
og Busterminal
E
t
e
r
n
i
tt
e
n
A
a
l
b
o
r
g
h
u
s
G
y
m
n
a
s
i
u
m
G
o
d
s
b
a
n
e
a
r
e
a
l
e
t
Ø
g
a
d
e
k
v
a
r
t
e
r
e
t
R
u
g
h
a
v
e
n
P
e
n
d
l
e
r
p
l
a
d
s
G
i
g
a
n
t
i
u
m
U
n
i
v
e
r
s
i
t
e
t
e
t
Nyt Universitets-
hospital
s
Uddannelses
Institutioner
Aalborg
Midtby
Etape 1
Alternativ
U
n
i
v
e
r
s
i
t
y
C
o
l
l
e
g
e
A
a
l
b
o
r
g
U
n
i
v
e
r
s
i
t
e
t
s
p
a
r
k
e
n
G
r
ø
n
l
a
n
d
s
T
o
r
v
Foranalyse
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
VVM - analyse
Beslutningsfase
+ projektering
Anlægsfase
Driftstræning
Ibrugtagning
Illu. 11.2 Etablering af letbanen forventes at følge denne tidsplan
Illu. 11.1. Letbanens
mulige linjeforløb
12. 12
Videreudvikling af Flextrafik
Flextrafik er navnet på NT’s ordninger for kørsel af
borgere for kommunerne og for Region Nordjylland.
Flextrafik består af FlexHandicap, FlexLæge, Flex-
Skole, FlexAktivitet, FlexSygehus og Flextur.
Region Nordjylland og kommunerne benytter i langt
højere grad NT’s Flextrafik end i de øvrige dele af lan-
det.Mellem70og80%afregionensogkommunernes
kørsel med visiterede borgere varetages således af
NT.
NT gennemførte i 2011 en analyse af kommunernes
og regionens fordele og ulemper ved at deltage i
Flextrafik. Feedback’en fra kommuner og region om-
sættes i foråret 2012 til en handlingsplan for videre-
udvikling af Flextrafik.
Videreudvikling af FlexTur
For FlexTur, som kan benyttes af alle nordjyder, er der
allerede opstillet mål og handlingsplan. I 2013-16 læg-
gerNToptilatforbedrefølgendeelementeriFlexTur-
produktet:
• FlexTur på tværs af kommunegrænser. Borger-
nes rejsebehov går ofte på tværs af en kom-
munegrænse. I dag er prisstrukturen udformet
således, at ture over en kommunegrænse i de
fleste kommuner er væsentlig dyrere end rejser
inden for kommunegrænsen. For at sikre mobi-
liteten over kommunegrænserne, er forslaget at
ture 10 km ind i nabokommunen ikke fordyres i
fremtiden.
• Elektronisk betaling og trafikinformation.Idag
kan man ikke betale elektronisk eller med kort i
FlexTur-biler. Man kan heller ikke modtage elek-
tronisk information om afhentningstidspunkt
eller forsinkelser, som man kan det i den almin-
delige kollektive trafik. Sammen med de øvrige
trafikselskaber i Danmark vil NT arbejde for ud-
vikling og introduktion af elektroniske løsninger.
• FlexTur i Rejseplanen.dk. For at øge kendska-
bet til FlexTur, og samtidigt målrette brugen af
produktet som tilbringer til den øvrige kollektive
trafik, introduceres Flextur i Rejseplanen.
• Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog. FlexTur er
primært tænkt som et produkt, som kompenser-
erformangelpåandenkollektivtrafikibestemte
områder eller på ydertidspunkter. FlexTur må
ikke blive en konkurrent til den øvrige kollek-
tive trafik. Man kan sikre sig mod dette ved kun
at give mulighed for FlexTur, hvor der ikke er et
realistisk tilbud med den almindelige kollektive
trafik. Det kræver en sammenkobling af vores
bestillingssystemer med data om den øvrige
kollektive trafik fra Rejseplanen.dk.
Altialtkosterdisseforbedringer1,7mio.kr.iforøgede
årlige omkostninger i 2016. Summen af tiltag for-
ventes at give 100.000 flere rejsende i 2016.
13. 13
Opgradering af stoppesteder og terminaler
Nordjylland har nydt godt af de nationale puljemidler
fraTrafikstyrelsen til stoppesteder og terminaler. I alt
er der investeret 73 mio. kr. på området i de seneste år
i Nordjylland – heraf er 50 % finansieret af Trafiksty-
relsens midler.
På trods af dette er niveauet meget forskelligt i den
enkelte kommune og kommunerne i mellem. Samti-
digtopleverkunderneingengenkendelighediudform-
ningen af de faciliteter, som man kan finde her pga.
de mange forskellige modeller. For at løfte kundetil-
fredsheden på området introducerer kommunerne
og NTet nyt koncept for stoppestederne på det over-
ordnede net baseret på følgende principper:
• En væsentlig opgradering af udvalgte terminaler
og stoppesteder i det overordnede net
• En systematisk kategorisering af alle stoppe-
steder i fire typer
• Et fælles koncept for faciliteterne på de forskel-
lige stoppestedstyper
• Fælles indkøbsaftaler for at sikre indkøbsvolu-
men og gode priser
• Kvalitetssikring via NT
De fire typer er terminaler, superstoppesteder, stop-
pesteder og ministop. Faciliteterne på stoppesteder
er vist i Illu. 13.3.
Samletlæggesderoptilenmerinvesteringpå 40mio.
kr. til terminaler og stoppesteder. Hvis der kan opnås
støtte fra Trafikstyrelsen, vil kommunerne tilsammen
skulle investere 6 mio. kr. om året i perioden 2013-16
for at gennemføre forslaget. Satsningen forventes at
give 100.000 flere passagerer om året i 2016. Illu. 13.3. Faciliteter på de fire typer af stoppesteder
Illu. 13.1-13.2.
Meget forskel-
ligartede udtryk
og niveau i dag
Stander
Køreplantavle
Fast
belægning
Skraldespand
Læskærm
Cykelparkering,
stativ
Realtid
Belysning
i
læskærm
Informationsskærm
WIFI
Informationstavle
Chaufførfaciliteter
Kys
og
Kør
Overvågning
Toilet
Cykelparkering,
overdækket
Bilparkering
Terminal > 5000
Superstop > 3000
Stop
Ministop
X X X X X X X X X X X X X
X X X X X X
X X X X
X X X (X)
X X
X X
(X) (X)
X X X X X
X X X X
Type og minimum
antal passagerer
pr. uge.
14. 14
Bedre trafikinformation
Kundernes forventninger om opdateret her-og-nu-
information om trafikken øges fra år til år. Samtidigt
udvikler den tilgængelige information sig, ligesom
teknologien til at udnytte den bliver billigere og bil-
ligere.
NT ønsker derfor at øge kundernes tilfredshed med
trafikinformation gennem disse forbedringer:
• Elektroniske medier med her-og-nu-informa-
tion. For det første øges antallet af køretøjer og
steder, hvor kunderne kan få trafikinformation
via elektroniske skærme. Desuden opgraderes
NT’s tilstedeværelse på mobile medier (mo-
biltelefon, smartphone, hjemmesiden, Rejse-
planen.dk, mm.)
• Korrespondancesikring.Fordetandetsatsespå
systemer, som kan sikre kundens samlede rejse
(uanset at man skifter mellem bus og tog).
• Infocenter Nord. For at sikre bedre og hurtigere
driftsinformation etableres Infocenter Nord. In-
focenter Nord er et kommende nordjysk center
for drifts- og trafikinformation til kunderne.
Illu. 14.1-3. viser opgraderingen af elektroniske
skærme i bus, tog og på stoppesteder.
Korrespondancesikring understøttes af information-
ssystemer, som sikrer afventning mellem busser og
tog. Samtidig informeres kunderne vha. skærme i
køretøjerne og/eller på smartphonen.
Infocenter Nord, som er placeret hos NT, skal koor-
dinere driftsmeldinger fra operatører og chauffører
(herunder DSB, Arriva og Nordjyske Jernbaner) og
videreformidle disse til kunderne. Videreformidlin-
gen til kunderne vil ske gennem elektroniske medier,
kundecenteret og frontpersonale i busser, tog og på
terminaler.
Understøttelsenafinformationsprocesserneskal,om
muligt basere sig på landsdækkende systemer (f.eks.
fra Rejseplanen) frem for egenudviklede løsninger.
Investeringen i nye elektroniske medier og etablering
af Infocenter Nord ventes at udgøre 11 mio. kr. og fi-
nansieres med støtte fraTrafikstyrelsens puljemidler.
Illu. 14.1. Infoskærm i bus
Illu. 14.2. FM Realtidsskilt
Illu. 14.3. Digital
afgangstavle
15. 15
Mindre klima og miljøpåvirkning
NT ønsker at leve op til den nationale målsætning
om at nedbringe klima- og miljøpåvirkningen fra den
kollektive trafik. Konkret er ambitionen at leve op til
EUs målsætning reducere transportens CO2 udledn-
ing med 60 % i 2050 samt reducere udledningen af
partikler og andre stoffer. Denne ambition er naturlig
set i relation til flere kommuners status som klima-
kommuner og regionens klima- og miljøpolitik
Ud over at øge den kollektive trafiks markedsan-
del fokuserer Trafikplanen på to primære indsatsom-
råder:
• Systematisk miljøledelse
• Miljøeffektive køretøjer og drivmidler
Systematisk miljøledelse fokuserer på forstærkning
af klima- og miljøforbedrende adfærd. Her indgår føl-
gende initiativer:
• Grønne partnerskaber med region, kommuner,
leverandører og erhvervsliv om at øge andelen af
miljøvenlige tog, busser, minibusser, taxaer mv. i
NT’s trafik
• Incitamenterformiljørigtigadfærdhoschauffør-
er, leverandører mv.
• Skærpede miljøkrav i kontrakter samt skærpet
tilsyn og opfølgning
• Tilpasning af køretøjernes størrelse til behovet –
mindre busser forurener mindre
• Systematisk regnskab med CO2–udledning mv.
De miljøeffektive køretøjer vil blive indfaset trinvist
gennem busudskiftninger i eksisterende kontrakter
samt øgede krav til materiel i kommende udbud. På
kort sigt er konventionelle motorer med reduceret
brændstofforbrug den mest effektive løsning (f.eks. i
sammenligning med hybridmotorer).
Herudover kan kommuner og regionen reducere CO2-
udledningen ved at anvende biodiesel.
For at forberede tiden efter Trafikplan 2013-16 plan-
lægger NT og udvalgte kommuner at gennemføre pi-
lotprojekter om biogasbusser i perioden 2013-16.
Klima- og miljøstrategien vil kunne spare 2.300 tons
CO2 i 2016 (hvilket svarer til 9 % i forhold til 2012).
De øvrige klima- og miljøfarlige stoffer reduceres
ligeledes væsentligt.
60
65
70
75
80
85
90
95
100
105
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Indextal
Forurening pr. personkm
CO
CO2
PM
HC
Nox
Illu. 15.1. Indekseret udvikling for CO2, CO, HC, PM og NOx
16. 16
Overblik over investeringer og effekter
Trafikplan 2013-16 sigter primært efter at tiltrække
flere passagerer og mindske klima- /miljøpåvirknin-
gen. Som beskrevet er målet 2 % flere passagerer og
en væsentlig mindre klima-/miljøpåvirkning per per-
sonkilometer om året.
Illu. 17.1 opsummerer investeringerne i hvert af om-
råderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på
passagertal og klima/miljø.
For at sikre en ensartet oplevelse af den kollektive
trafik er det vigtigt, at region og kommuner er fælles
om forstærkning af busnettet, videreudvikling af
Flextrafik samt opgradering af stoppesteder og ter-
minaler.
Udvikling af banerne er i høj grad et statsligt anliggen-
de med tilhørende statslig finansiering.
Forbedret trafikinformation og mindskning af klima-
og miljøpåvirkning er omkostningsneutral for kom-
muner og region pga. finansiering fra Trafikstyrels-
ens puljer og det lavere brændstofforbrug i de mere
brændstofeffektive køretøjer. Hvis kommuner og re-
gion ønsker at nedsætte klima- og miljøpåvirkningen
yderligere er der mulighed for lokale initiativer.
17. 17
Fokusområde Beskrivelse
Nettoomkostninger
per år (2016)
Busnettet uden
for Aalborg
Opprioritering af busruter
med vækstpotentiale
17,5 mio. kr.
Busnettet
i Aalborg
Opprioritering af busru-
ter med vækstpotentiale
8.3 mio. kr.
Banerne Arbejde for udvikling af statslige
baner, letbane, stationer, elektrifi-
cering, mm.
Finansiering
afklares med staten
Flextrafik Opgradering af Flextur mht.:
Flextur på tværs af kommunegrænser
Flextur i Rejseplanen.dk
Elektronisk betaling og trafikinformation
Kun Flextur, hvis ingen bus eller tog
Handlingsplan for den resterende del af Flextrafik
er ikke færdig på nuværende tidspunkt
1,7 mio. kr.
Forbedring af sammenhæng vha:
Elektroniske medier
Korrespondancesikring
Infocenter Nord
Finansieres af
puljemidler
Stoppesteder
og terminaler
Opgradering af stoppesteder og
terminaler i det overordnede net og
udvalgte stoppesteder i Aalborg
11.0 mio. kr. årligt i
perioden 2013-16
Trafik-
information
Klima og Miljø Tostrenget klima- og miljøstrategi:
Systematisk miljøledelse
Miljøeffektive køretøjer og drivmidler
Omkostningsneutral
Effekt i 2016
(sammenlign. med 2012)
857.000 flere passagerer
855.000 flere passagerer
Kan ikke konkretiseres
på nuværende tidspunkt
100.000 flere passagerer
Højere kundetilfredshed
100.000 flere passagerer
Sparet 3.000 tons CO2 (9%)
og øvrige miljøfarlige stoffer
reduceres mindst 8%
Illu. 17.1. Opsummering af inves-
teringerne i hvert af områderne
iTrafikplanen og den tilhørende
effekt på passagertal og klima/
miljø.
18. 18
Dette kapitel beskriver først det overordnede pend-
lingsmønster i Nordjylland.
Dernæst evalueres den KollektiveTrafikplan 2009-12.
Evalueringen baseres på udviklingen i den kollektive
trafik i Nordjylland siden udvidelsen af NT’s område i
forbindelse med strukturreformen i 2007. Dette sam-
menholdes med de samfundsmæssige tendenser og
fremtrædende tiltag, som er implementeret i peri-
oden.
Kapitlet afsluttes med en tilsvarende status på Flex-
trafik i Nordjylland.
20. 20
Kollektiv trafik består dels af de åbne ordninger, som
er tilgængelige for alle borgere: Tog, busser, teletaxa
og Flextur (adresse-til-adresse-kørsel). Dels af de
offentlige kørselsordninger, hvor visiterede borgere
køres til forskellige formål.
I Nordjylland har både DSB, Arriva og NT togtrafik.
Skagensbanen og Hirtshalsbanen betjenes af Nord-
jyske Jernbaner A/S, som hovedsagligt ejes af NT.
Regionen finansierer Nordjyske Jernbaner A/S og
fastlægger serviceniveauet, mens det er NT, der har
det daglige ansvar og tilsyn. DSB trafikerer de øvrige
banestrækninger mellem Frederikshavn og Hobro
og Arriva trafikerer Thybanen efter kontrakt indgået
med Staten.
Bustrafikken i Nordjylland er udelukkende i NT-regi.
Derudover har flere af kommunerne lukkede skoleru-
ter, hvor folkeskolebørn, som er berettiget til kørsel,
befordres til skole.
Kørslen med visiterede borgere og FlexTur går under
betegnelsen NT Flextrafik. Flextrafik er kollektiv tra-
fik, da man samkører borgerne på tværs af ordninger-
ne. For flere af ordningerne er det valgfrit, om kom-
muner og region vil deltage i Flextrafik, eller varetage
kørslen i eget regi.
32 mio. passagerer om året
Der stiger hvert år godt 27 mio. passagerer på en bus
og knap 5 mio. passagerer på et tog i Nordjylland. Det
skønnes, at knap 100.000 passagerer på en alminde-
Definition på kollektiv trafik
lig hverdag bruger bus og tog i Nordjylland, eller ca.
50.000 (en tiendedel) af indbyggerne. Tallene viser, at
den kollektive transport i Nordjylland har betydning
for mange, når de skal til de daglige gøremål.
Rolle- og ansvarsfordeling
Det er NT’s opgave, på vegne af region og kommuner,
at sikre, at der tilbydes en kollektiv transport af den
kvalitet og det omfang, som ejerene ønsker. Region og
kommuner bestiller og betaler hhv. regional og lokal
kollektiv transport. NT har en væsentlig rolle overfor
ejerne i de beslutninger, der skal tages indenfor kol-
lektiv trafik, og NT er ansvarlig for, at de forskellige
kørselsordninger koordineres, så der kan fastholdes
en ensartethed i betjeningsprincipperne.
Kollektiv transport er således et serviceområde, der
i særklasse stiller krav om samarbejde på tværs af
kommunegrænser. Det er ikke kun regionale busser,
som kører i flere kommuner. Mange ruter deles fi-
nansieringsmæssigt mellem flere kommuner, hvilket
kræver et udbredt samarbejde.
På vegne af kommunerne og regionen varetager NT:
• Indkøb af bustrafik, flextrafik og togtrafik på lo-
kalbanerne
• Drift- og driftsopfølgning
• Fastlæggelse af takstsystem og takster
• Salg af billetter og kort
• Overordnet kollektiv trafik planlægning
• Køreplanlægning (undtagen Aalborg Kommune)
• Drift af busterminaler
21. 21
• Information på stoppesteder (undtagen Aalborg
Kommune)
• Markedsføring og kundeinformation
• Økonomistyring
Aalborg Kommune har planlægningskompetencen
vedr. de lokale ruter i kommunen, herunder by- og me-
trobusser, og til dette formål har Aalborg Kommune
sin egen planlægningsenhed. Ved siden af køreplan-
lægning varetager Aalborg Kommune information på
stoppesteder i kommunen samt drift af ekstrabusser
internt i kommunen.
Kommunerne og regionen skal levere indspil til den
kollektive trafikplanlægning og sikre koordinering til
den kommunale og regionale planlægning. Desuden
skaldeindmeldegenerellekravtilNTvedr.driftskvali-
tet, kundeservice, miljøstandard mv. Endelig har kom-
munerne som vejmyndigheder en væsentlig rolle i at
sikre gode stoppesteds- og terminalforhold for den
kollektive trafik samt tilgodese busserne vedr. vejfor-
hold, trafikomlægninger mv.
Finansiering - bestilleren betaler
NT’s finansieringsmodel tager udgangspunkt i de
overordnede principper for fordeling af finansierings-
ansvaret, der er fastlagt i ”Lov om trafikselskaber”
samt de tilkendegivelser og beslutninger, der frem-
kom i forberedelsen af selskabet fra 2007.
De overordnede principper i lovgivningen er, at regio-
nen finansierer lokalbaner og regionale ruter og kom-
munerne lokalruter, handicapkørsel og infrastruktur
(terminaler, stoppesteder, busbaner mv.). De admi-
nistrative udgifter til NT fordeles forholdsmæssigt.
Indenfor disse overordnede rammer er det overladt
til parterne i trafikselskabet selv at aftale de mere
præcise fordelingsprincipper.
Af NT’s vedtægter fremgår, at finansieringsansva-
ret for buskørsel mv. fordeles således, at hver part
har ansvaret for en konkret del af rutenettet, dvs. at
regionen og kommunerne hver især angiver service-
niveauet og finansierer nærmere angivne ruter eller
dele af ruter.
I Nordjylland finansierer regionen og Aalborg Kom-
mune hver ca. 1/3 af NTs kørsel, mens de øvrige kom-
muner finansierer den sidste 1/3.
Eneste undtagelse er på Læsø, hvor der er aftalt en
procentvis fordeling af finansieringsansvaret. Afvi-
gelsenerbegrundetidesærligeø-forhold,dergælder
for Læsø.
Den konkrete finansiering af de enkelte ruter fremgår
af Bilag 2.
22. 22
I forbindelse med trafikplanarbejdet har NT kortlagt
det nordjyske pendlermønster. Kortlægningen er
blandt andet brugt til at afdække, om pendlerstrøm-
mene i tilstrækkelig grad understøttes af kollektiv
trafik. Kortlægningen er baseret på oplysninger om,
hvor folk bor og hhv. arbejder og uddanner sig. Denne
information er indhentet fra Danmarks Statistik. Ana-
lysen indeholder ikke fritidsrejser og rejser til skole
(0.-9. klasse).
I illu. 23.1. kan det aflæses, hvor mange potentielle
rejser mellem bopæl og arbejds- eller uddannelses-
sted, der foretages mellem de forskellige områder.
For overskuelighedens skyld vises kun de pend-
lingsstrømme, hvor der er mere en 1.000 potentielle
rejsende dagligt. F.eks. er der hver dag 3-5.000 po-
tentielle pendlerrejser mellem tidligere Hanstholm
Kommune ogThisted Kommune.
Analysen giver et overblik over, hvor der er mange, der
rejser.Dernæsterdetmuligtatdetailanalyseredeen-
kelte strækninger og kortlægge, om der er grundlag
for en øget kollektiv betjening. Pendlerstrømsanaly-
sen ligger bag de anbefalede ændringer til busnettet
og togbetjeningen i afsnittene ”Forstærkning af bus-
nettet” og ”Udvikling af banerne i Nordjylland”.
Rejsemønstret i Nordjylland
Illu. 23.1. Kort over pendlingsstrømme i Nordjylland
Pendlingsstrømmene er beregnet ud fra de tidligere
kommunegrænser og rejserne omfatter arbejds- og
uddannelsespendling mellem de pågældende zoner.
Alle rejser frem og tilbage mellem zonerne er medta-
get. De interne pendlinger er ikke medtaget, hvilket
betyder, at de største pendlingsstrømme, som findes
i byerne, ikke er vist i figuren. Den største del af
stregerne til København skyldes, at mange borgere
arbejder for en virksomhed med hovedadresse i Aal-
borg.
(Kilde: NT’s rejsestrømsanalyse er udarbejdet på bag-
grund af data fra Danmarks statistik og Transportva-
neundersøgelsen)
24. 24
Færre individuelle rejser og flere kollektive rejser
Flere år tilbage har der været en negativ tendens for
den kollektive trafik. Generelt transporterer færre sig
med bus og tog end tidligere, og flere kører i privat-
bilen. Fra 2009-10 vendte denne udvikling dog og der
skete en positiv udvikling for den kollektive trafik. Se
illu. 25.1
Den kollektive trafik har med andre ord, opnået en
større markedsandel på bekostning af privatbilismen
de sidste år. Dette kan til dels forklares ved den finan-
sielle krise og hårde vintre, hvor bilisterne har ladet
bilen stå og dels som følge af implementeringen af
tiltagene i NTsTrafikplan 2009-12.
Efter en årrække med faldende passagertal steg an-
tallet af rejser i den kollektive bustrafik fra 2009 til
2010 fra 26,7 mio. til 27, 4 mio. (se Illu. 25.2).
Togtrafikken har også oplevet et fald i antal passage-
rer frem til 2009, hvor denne udvikling vendte. I 2010
foretog nordjyderne 4,5 mio. togrejser mod 4,1 mio.
året før (se også Illu. 25.2).
Illu. 25.3 viser en indekseret passagerudvikling i perio-
den 2007-10 i de forskellige busser i Nordjylland. Figu-
ren er lavet på baggrund af de årlige uge 40-tællinger.
Den positive tendens fra 2009 og frem er stort set
gældende for samtlige busnet. Eneste afvigelse er
de ”mindre lokalruter”. Denne udvikling er dog helt
forventet i og med, at foregående trafikplan netop
indebar en reduktion i antallet af køreplantimer på
lokalnettet. Disse passagerer er delvist flyttet over i
Flextur.
Det forventes, at den positive udvikling fortsætter i
de følgende år i takt med implementeringen af trafik-
planen i de resterende områder i regionen.
25. 25
Illu. 25.3.
Indekseret passagerudvikling på typer
(Kilde: NT’s årsopgørelse)
Illu. 25.2.
PassagerudviklingidenkollektivetrafikiNordjyllandinkl.Flextrafik
opgjort på baggrund af finansieringsenheder
(Kilde: DSB, Arriva samt NT’s årsopgørelse)
Illu. 25.1.
Indekseret overblik over rejser i Nordjylland 2007-2010.
(Kilde: Danmarks Statistik)
Personbil
Cykel/knallert
Tog DSB
Lokalbaner
Bus
2007
75
80
85
90
95
100
105
110
2008 2009 2010
Rejser i Nordjylland Passagerudvikling, typer
Passagerudvikling, kollektiv trafik
Regionalbusser
Bybusser ekskl. Aalborg
Aalborg by- og metrobusser
Større lokale og fælleskommunale ruter
Mindre lokalruter
Bus i alt
80
85
90
95
100
105
110
115
120
2007 2008 2009 2010
2007 2008 2009 2010
27,9 27,5 26,7 27,4
Bus
4,7 4,4 4,1 4,5
32,6 31,9 30,8 31,9
Tog
Bus og tog i alt
25
26. 26
Det kollektive trafiknet er kategoriseret ud fra hvilken service der ydes. I kategorierne A+ og A køres der ofte og
direkte med få stop mellem større destinationer, mens der i de øvrige net tages andre hensyn. De enkelte linjer i de
forskellige net er vist i bilag 9.
A+ Ekspresnet
Der er hurtig og direkte betjening mellem de større byer i regionen med en rejsetid på maksimalt 50 % længere end
den tilsvarende tur i bil. Der er mindst én afgang i timen i dagtimerne på hverdage og i myldretiden er der to afgange
i timen på de fleste ruter. Aften og weekend er der afgang hver anden time. Der er gode korrespondancer mellem
ekspresbusser og tog.
A Regionalnet
I modsætning til i A+ nettet betjenes mange af de mindre byer og andre rejsemål f.eks. større arbejdspladser og ud-
dannelsessteder, også selvom det kræver en mindre ”afstikker”. Der er derfor flere standsningssteder. På A nettets
regionale linjer går der en til to busser i timen på de travleste tidspunkter. Resten af dagen er der én bus i timen, og
nogle steder og tider er der to timer mellem busserne. Der tilbydes kørsel i aftentimerne og weekend.
A Bybusnet
På A nettets bybusser går der op mod otte busser i timen, når der er flest, og der tilbydes generelt både aften- og
weekendkørsel – dog med en udtyndet køreplan og evt. i form af teletaxa. Busserne i A busnettet skal så vidt muligt
korrespondere med de hurtige A+ ruter og tog. For bybusserne gælder også det særlige hensyn, at der skal være
handicap-, ældre- og barnevognsvenlig indstigning.
B Tværkommunalt net
Det tværkommunale net er tilrettelagt med henblik på at bringe især unge til deres uddannelsessteder. Derfor er
der en høj benyttelse om morgen og eftermiddagen, hvilket kørslen er tilrettelagt efter. Køreplanen er tilrettelagt
efter ringetider og korrespondance til de overliggende net (A+ og A-nettet).
C Lokalnet
Lokalnettetbestårhovedsagligtafruter,dertransportererbørntilogfraskoleogfriskole.Derforkørermangeruter
kun på skoledage og nogle af ruterne er telebusruter.
D Flextur
Flextur tilbydes i hele Nordjylland og er koordineret taxakørsel, når og hvor der ingen busser er.
E Specialprodukter
Ved siden af betjeningen på det overordnede net, nettet til uddannelse og det lokale net har NTen række tiltag, der
er rettet mod ferie og fritid. Det drejer sig om sommerruter, natbusser og kørsel til koncerter, markeder mv.
Det kollektive trafiknet i Nordjylland
27. 27
Grundprincippet i Trafikplan 2009-12 er at frigøre
ressourcer ved at effektivisere lokalnettet, det tvær-
kommunale net og regionalnettet for at allokere de
sparede ressourcer til de to fokusområder; A+ Eks-
presnet (X Bus) og D Flextur.
Ved tilblivelsen af Trafikplan 2009-12 indgik region
og kommuner den såkaldte ”musketér-ed”, som bl.a.
indebar, at kommunerne overtog kørsel fra regionen.
De øgede udgifter skulle helt eller delvist hentes hjem
igen ved effektivisering af lokalnettet og brug af Flex-
tur. Region Nordjyllands sparede ressourcer blev an-
vendt til udbygningen af A+ nettet, omfattende alle X
Busser.
Flextur
Kan benyttes af alle og bringer passageren fra adres-
se til adresse i Nordjylland. Der køres den kortest
mulige vej i forhold til de passagerer, der har bestilt
kørsel med maks. 100 % omvejskørsel for den enkelte
for at opnå samkørsel. Ordningen tilbydes alle dage
fra 6-23. Flexturen kan tidligst bestilles 14 dage før og
senest to timer inden afgang.
Flextur er i dag udbredt til de 11 kommuner i Nordjyl-
land. Fra 2007 til 2010 er der ca. 10 gange så mange
passagerer, der bruger Flextur, hvilket svarer til ca.
100.000 passagerer. Samtidig er der også sket en
mindre stigning i koordinationsgraden i og med, at
flere bruger ordningen, og turene derfor kan koordi-
neres bedre.
Omprioriteringen af ressourcerne fra lokalnettet til
Flextur har været et økonomisk plusstykke. Beregnin-
ger viser, at prisen pr. passager på de nedlagte ture i
lokalnettet i gennemsnit var 67 kr. Udgiften til Flextur
A+ Ekspresnet
Regionale ressourcer Kommunale ressourcer
A Regionalnet
A Bybusnet
B Tværkommunalt net
C Lokalnet
D Flextur
Status på Trafikplan 2009-12
Illu. 27.1. Grundprincippet bagTrafikplan 2009-12.
Illu. 27.2. Flexturs takster pr. 1. januar 2012
Takst pr. 16/1-11 Kr/km Min. kr
12,00 54,00
5,00 27,00
3,50 27,00
1,75 0,00
Takst 1
Takst 2
Takst 3
Medrejsende
er gennemsitligt 32 kr. pr. passager. Kommunerne har
altså sparet ca. 50 % pr. passager i de nedlagte lokal-
ruter.
X Bus nettet
Betjener i dag alle byer over 5.000 indbyggere i Nord-
jylland som ikke betjenes af tog. X Busserne har en
grundfrekvens på 1 bus i timen på hverdage i dag-
timerne samt bus hver anden time om aftenen på
hverdage og i weekenden (918X, 926X, 960X, 971X
og 974X undtaget). På udvalgte ruter og strækninger
er der etableret supplerende myldretidsbetjening på
yderligere 1 bus i timen på hverdage, således at der er
2 busser i timen.
Tonyerutererblevetoprettetogderermedmidlerfra
trafikstyrelsen gennemført en relancering af X Bus-
produktet vha. markedsføring og udviklet en hjemme-
side, som underbygger det nye system. Indtil videre
har projektet været medvirkende til ca. 400.000 flere
passagerer i X Busserne i Nordjylland.
28. 28
X bus med
timedrift
Tog
X bus med
halvtimedrift
960 X
951 X
950 X
970 X
974 X
9
7
1
X
973 X
91
8
X
940X
Illu. 28.1. X Busnettet i Nordjylland ifølge
Trafikplan for Nordjylland 2009-12
29. 29
Resultat: Flere passagerer pr. køreplantime
Effekten ved at flytte ressourcerne til Ekspresbus-
nettet (X Busserne) og til Flextur fra flere af de øvrige
net kan evalueres ved at se på antallet påstigninger
før og efter implementeringen og sammenholde dette
med antallet af køreplantimer. Illu. 29.1. omfatter pe-
riode 2008-10, da de første ændringer blev gennem-
ført i 2009.
Satsningen på Ekspresbusnettet har betydet ca.
14.000 flere køreplantimer. Dette har medført ca.
400.000 flere påstigninger fra 2008 til 2010. Effekti-
viseringsgraden (forstået som antal påstigninger per
køreplantime) er endvidere forbedret med ca. 15 %,
hvilket svarer til to ekstra påstigninger pr. køreplan-
time. Disse tal dækker over X Busruterne i Vendsys-
sel og Thy/Mors (mellem Thisted og Mors er der i dag
timedrift).
Antallet af påstigninger på Tognettet er cirka det
samme for de to år. Der er dog blevet skåret ca. 2.500
køreplantimer væk, hvilket har medført en relativt
stor effektivisering på 18 %.
På Regionalnettet er der lidt færre passagerer i 2010
i forhold til i 2008. På samme tid er der også blevet
skåret ca. 5.000 køreplantimer, hvilket medfører, at
der stadig er det samme antal passagerer pr. køre-
plantime.
For By- og Metrobusser både i og uden for Aalborg er
antallet af køreplantimer ca. det samme og antallet
af passagerer svinger ganske lidt. Erfaringsmæssigt
svinger passagertallet for By- og Metrobusserne fra
år til år, og der er en stor sammenhæng mellem antal-
let af afgange og antallet af passagerer. I Aalborg er
der de senere år justeret en del internt i busnettet så-
ledesatafgangepåstederogtidspunktermedfåpas-
sagerer er fjernet, mens antallet af afgange på steder
og tidspunkter med stort potentiale er øget.
For det Tværkommunale net er der skåret ca. 25.000
køreplantimer, hvilket dog har medført omkring
100.000 færre påstigninger. Samlet har det betydet
flere passagerer pr. køreplantime.
I Lokalnettet er der skåret ca. 20.000 køreplantimer
væk, hvilket har medført en passagertilbagegang på
ca. 300.000 påstigninger. I alt har omlægningen for-
årsaget en nedgang i antallet af passagerer per kø-
replantime. Det skyldes to ting: Dels er Flextur blevet
en succes og har overtaget en stor del af de frafaldne
passagerer, dels er lokalnettet flere steder trimmet
så hårdt, at produktet har lidt under det. F.eks. køres
flere ruter udelukkende under hensyntagen til ringe-
tiderne på skolerne, og derfor er der ingen afgang
midt på formiddagen, som f.eks. tidligere er blevet
brugt af børnehaver på udflugt.
Ekspresbusnet
2008
Påstigninger
694.366
1.066.801
4.930.564
14.860.460
1.023.165
3.778.112
2.345.533
28.699.000
31.721 pers.
2010
1.059.736
1.059.791
4.807.381
14.633.173
1.214.157
3.657.658
2.047.103
28.479.000
105.616 pers.
2008
Køreplantimer
43.907
15.848
234.481
301.887
32.484
194.282
127.433
950.322
25.287 ture
2010
58.451
13.346
228.947
300.078
33.551
170.085
117.103
921.562
84.249 ture
2008
Påstigninger pr. kpt.
16
67
21
49
31
19
31
30
2010
18
79
21
49
36
22
17
31
%
15
18
0
-1
15
11
-5
2
1,25 1,25 0
Tog (NJBA)
Regionalnet
By og Metrobus Aalborg
Bybusser ekskl. Aalborg
Tværkommunalt net
Lokalnet
Total
Flextur
A+
A+
A
A
A
B
C
D
Illu. 29.1. Udvikling i påstigninger og køreplantimer 2008-2010
30. 30
Økonomisk status
Hensigten med omprioriteringen af ressourcerne i de
forskellige net var at få flere passagerer for de sam-
me penge.
Til trods for at der, ifølge illu. 29.1, nu er flere passa-
gerer pr. køreplantime, har kommunerne og regionen
oplevet en stigning i udgifterne, som forklares ved illu.
31.1.
I perioden 2007-10 er de samlede omkostninger ste-
get fra indeks 100 til ca. 120. Renses denne stigning
for, at trafikselskaberne i perioden er blevet pålagt
dieselafgift og lønsumsafgift samt at mulighed for
cross boarder leasing af busser hos operatørerne er
ophørt, er der sket en stigning på godt 8 % i de sam-
lede omkostninger. Passagerindtægterne er steget
knap 10 % fra 2009-10 og antallet af køreplantimer er
fastholdt.
Kommuner og region er blevet kompenseret via blok-
tilskud fra staten for hovedparten af stigningerne i
omkostningerne. Der har dog været en omkostnings-
stigning for regionen. Dels har omkostningerne til X
Bus kørsel været højere end forventet, dels har ind-
tægt pr. passager ikke har været som forventet i X
Busserne. Antallet af passagerer har været som for-
udsat, men kunderne rejser i gennemsnit kortere end
forventet (og køber dermed billigere billetter). I Bilag
9 findes en ruteøkonomi for alle ruter, som admini-
streres af NT.
Flextur er blevet udbredt og markedsført i de nord-
jyske kommuner og har vist sig at være et attraktivt
produkt for kunderne. I 2008 rejste ca. 32.000 pas-
sagerer med Flextur, mens tallet i 2010 var steget til
ca.106.000. Antallet af ture er steget i takt med antal-
let af passagerer, men faktisk er det lykkedes at sam-
ordne turene, så der er opnået en lidt større tilvækst i
antallet af passagerer end i antallet af ture.
Tiltagene i trafikplanen er først blevet implementeret
fra 2009. Dette fortsætter frem til 2012, og den posi-
tive udvikling forventes at fortsætte og slå igennem
på hele nettet.
Som det ses i Illu. 29.1, så har prioriteringerne i Trafik-
plan2009-12medvirkettileneffektiviseringafnettet.
I sammenligning med 2008 var der i 2010 således 2 %
flere påstigninger per køreplantime i Nordjylland.
31. 31
Køreplantimer
Passagerindtægter
Omkostninger
Udgifter renset for dieselafgift,
cross boarder leasing og lønsumsafgift
70
80
90
100
110
120
2007 2008 2009 2010
Illu. 31.1. Udgiftsstigning mv. 2007-10
(Kilde: NT’s regnskab 2007-10)
Øvrige tiltag, som har medvirket til flere passagerer
I forbindelse med forliget om Danmarks fremtidige
grønne transportpolitik, indgået i januar 2009, blev
der bl.a. afsat to puljer med i alt 1,3 mia. kr. til fremme
af den kollektive trafik: Fremkommelighedspuljen og
Passagerpuljen.
IFremkommelighedspuljenvardetoprindeligeoplæg,
at der kan søges om 200 mio. pr. år i perioden 2009 -
2013 med 2 årlige ansøgningsrunder. Der har indtil nu
været6ansøgningsrunder.Iforbindelsemedindførel-
se af der såkaldte Hypercard (buskort til unge på ung-
domsuddannelser) er det aftalt, at der ikke udmøntes
midler fra Fremkommelighedspuljen i 2012, hvorfor
der kun forventes at restere 1 ansøgningsrunde i 2013.
I Passagerpuljen kunne der søges om 100 mio. pr. år i
perioden 2009 - 2011 med to årlige ansøgningsrunder.
De nordjyske kommuner, regionen og NT har haft stor
gavn af puljerne, og således er der indtil videre givet
støtte til 42 projekter i Nordjylland (hvoraf 16 er af-
sluttet) med et samlet budget på 186,4 mio. kr., hvoraf
94,4 mio. kr. er støtte fra de to puljer. Af oversigten i
bilag 1 fremgår status for projekter i Nordjylland.
Følgende er eksempler på gennemførte projekter.
Incitamentsaftaler
For busentreprenørerne på A-kontrakt er der indført
en incitamentsmodel, som giver bonus for flere pas-
sagerer, øget kundetilfredshed og færre kundeklager.
Det lovende projekt har medført, at entreprenørerne
og chaufførerne i endnu højere grad medvirker til, at
passagererne får en god oplevelse i den kollektive
trafik, og de får også selv en økonomisk gulerod for de
32. 32
flere og mere tilfredse kunder. Projektet er inspireret
af den såkaldte Aalborg-model, der bidrog til øget til-
fredshed og et fald i kundeklager på 66 %.
Markedsføring af det nye X Bus system
Udover ændringen af X Bussystemet er der gennem-
ført en relancering af X Busproduktet ved hjælp af
markedsføring og udviklet en hjemmeside, som un-
derbygger det nye system. Indtil videre har projektet
været medvirkende til ca. 400.000 flere passagerer i
X Busserne i Nordjylland.
Mobilbilletter
Det er i dag muligt for passagererne i Nordjylland at
købe billet til bussen via sms. En mulighed som om-
kring 15-20 procent af kontantbillet-kunderne i Nord-
jyllandgørbrugaf.Mobil-projektetharendvideregjort
det muligt at lancere en række kampagnebilletter, der
har trukket flere passagerer til den kollektive trafik i
Nordjylland. Et godt eksempel er, at man om lørdagen
har kunnet køre X Bus i hele Jylland for 79 kroner.
Oplevelsesbusser
Har givet kunderne i over 200 busser mulighed for at
nyde live-musik, trylleri og andre forskellige indslag i
bussen. Flere eksterne organisationer har deltaget i
samarbejdet om forskellige events, og der er opret-
tet en Facebook-side med næsten 1.000 medlemmer.
Oplevelsesbussernehargivettalrigepresseklipilokal
- og regionalaviserne samt flere tv-indslag. Dette har
bidraget til en mere positiv holdning til den kollektive
trafik i Nordjylland.
Første etape af busvejen
Etablering af et bustracé mellem Aalborg midtby og
Aalborg Universitet er første skridt på vej mod visio-
nen om en skinnebåren forbindelse i Aalborg. Derfor
etableres busvejen, så det i fremtiden vil være muligt
at køre med letbane på strækningen. Det samlede
projekt koster ca. 60 mio. kr., hvoraf Aalborg Kom-
mune selv bidrager med halvdelen af de nødvendige
midler. Efter planen skal den nye busbane stå klar ul-
timo 2012.
Pænere ventefaciliteter gør bustrafik mere attrak-
tiv
En række terminalområder er blevet eller vil blive op-
graderet med støtte fra Trafikstyrelsens puljemidler.
Pæne og indbydende ventefaciliteter forventes at til-
trække flere passagerer til den kollektive trafik efter
renovering af terminalerne i bl.a. Thisted, Frederiks-
havn, Hjørring, Blokhus, Nykøbing, Hobro og Aalborg.
Realtidsstandere, stoppestedstavler og infoskær-
me i bybusser
For at beholde de nuværende og tiltrække flere pas-
sagerer til bybus-systemerne i de mindre byer i Re-
gion Nordjylland, opsættes realtidsstandere på de
mest brugte stoppesteder, afgangstavler på centrale
offentlige steder og infoskærme i busserne.
De sidste tiltag er kun delvist gennemført på nuvæ-
rende tidspunkt.
33. 33
Regionen og kommunerne startede med Flextrafik
hos NT i 1999. I dag har regionen og alle kommuner
valgt at deltage i mindst én af kørselsordningerne i
Flextrafik. Flere kommuner har lagt al sin specialkør-
sel hos NT(se Illu. 35.1).
Hvad er Flextrafik?
Flextrafik er samlebegrebet for kørsel af borgere,
som af forskellige årsager ikke kan benytte den tradi-
tionelle offentlige servicetrafik.
Flextrafik består af en række kørselsordninger:
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
Det er lovbestemt, at kommuner og regioner skal til-
byde kørsel (evt. som kørselsgodtgørelse) til ovenstå-
ende formål.
Trafikselskaberne skal varetage handicapkørselsord-
ningen for kommunerne (jf. Lov om trafikselskaber).
Kommuner og regioner bestemmer selv om, og i hvil-
ket omfang, de ønsker at indgå i Flextrafik med de øv-
rige ordninger.
Flexturtilbydesiallenordjyskekommuner,mentakst-
niveauet er forskelligt. I Illu. 35.1. er det angivet, om
den pågældende kommune har valgt takstniveau 1, 2
eller 3 (se uddybning senere i rapporten).
Flextrafikordningernes formål er forskellige, og der-
med er brugerne det også. I Flextrafik servicerer
man med andre ord alle brugergrupper fra børn og
unge over voksne til seniorer.
Hvis kommuner eller regioner ikke deltager i Flextra-
fik, varetages kørslen i eget regi – enten via egne ud-
bud eller som egenproduktion med egne biler.
Flexsygehus - siddende patientbefordring og
psykiatrikørsel for borgere, som skal til be-
handling eller undersøgelse på sygehus eller
psykiatrisk institution. Kørslen betales af Re-
gion Nordjylland.
Flexhandicap - kørsel for bevægelseshæm-
mede til fritidsaktiviteter, lægebesøg mm.
Kommunen betaler for en del af kørslen. Resten
betales af brugeren.
Flexlæge - kørsel til læge og speciallæge samt
almen eller specialiseret genoptræning. Kom-
munen betaler for kørslen.
Flexskole - skole- og SFO-kørsel, hvor elever og
brugere køres til skole, dagtilbud, specialsko-
ler, SFO, aflastning og beskyttede værksteder.
Kommunen betaler for kørslen.
Flexaktivitet - kørsel til aktivitetscentre (til ak-
tiviteter og vedligeholdende træning). Kommu-
nen finansierer kørslen, men der vil ofte være
delvis brugerbetaling.
Status på Flextrafik i Nordjylland
Flextur er den sidste kørselsordning under
Flextrafik. FlexTur er, modsat de ovenstående
ordninger, et åbent tilbud til alle borgere om
kørsel fra adresse til adresse. Brugeren betaler
selv en del af turudgiften (afhængigt af takstni-
veau i den aktuelle kommune). Kommunen står
for den resterende finansiering.
34. 34
Grundprincippet bag Flextrafik
Grundprincippet bag Flextrafik er at reducere om-
kostningerne ved at koordinere ture på tværs af ord-
ninger og gennemføre fælles udbud. I illu. 34.1. vises,
hvordan to borgere samkøres til den samme adresse,
hvorfra en tredje borger afhentes.
I eksemplet (illu. 34.1) hentes Amalie først. I stedet for
at køre Amalie alene til sin destination i punkt C, hen-
tes Jonas på vejen (punkt B). Jonas skal også til punkt
C. Turene er planlagt således, at Birthe kan samles op
i punkt C.
Samlet set køres færre kilometre, end hvis Amalie og
Jonas blev kørt hver for sig, men Amalie får en 10 mi-
nutters længere køretid.
Muligheden for koordination og derved billig drifts-
økonomivokseritaktmedkørselsvolumenogantallet
af deltagende kommuner og regioner. Jo mere kørsel i
Flextrafik, jo højere kørselseffektivitet. Derfor er fæl-
les opbakning fra kommuner og region en forudsæt-
ning for en effektiv Flextrafik hos NT.
Garage
A
B
Direkte 80 min.
20 min.
1
0
m
i
n
.
3
0
m
i
n
.
A
m
a
l
i
e
o
g
J
o
n
a
s
60
m
in.
Am
alie
6
0
m
i
n
.
B
i
r
t
h
e
Amalie afhentes
Jonas afhentes
Jonas og Amalie er
fremme og Birthe
afhentes
Birthe er fremme
C
D
Illu. 34.1. Eksempel på samordnet kørsel
36. 36
Udbredelsen af Flextrafik i Nordjylland
I illu. 35.1 ses kommunernes og regionens nuværende
deltagelse i NTFlextrafik.
Region Nordjylland og kommunerne deltager i hø-
jere grad end landets øvrige regioner og kommuner i
Flextrafik. Det vurderes, at NT i sommeren 2011 vare-
tager 80 % af specialkørslen i Nordjylland. Det giver
god baggrund for høj grad af koordination og billigere
drift. Flextur og handicapkørslen, som kommunerne
ikke kan udføre i eget regi, er ikke medregnet i NT’s
andel af den nordjyske kørsel.
Med den nuværende definition og udformning af sid-
dende patientbefordring, er NT’s andel af kørslen på
80 %. Selv om NT udfører en meget høj andel af den
kommunale og regionale trafik sammenlignet med
landets øvrige trafikselskaber, er der alligevel udvik-
lingstiltag i de øvrige regioner, der er interessante
at følge hvilende transporter i stedetfor liggende,
patientbusser o.s.v. Alt sammen tiltag, hvor der kan
identifiseret et ikke uvæsentligt besparelsespoten-
tiale. Man har gennemført ændringen hos Region
Sjælland, som har opnået væsentlige besparelser ved
at overflytte kørsel fra liggende til siddende/hvilende
patientbefordring.
Udviklingen over tid i Flextrafik kan ses af Illu. 36.1.
Her er udviklingen i turantallet over tid præsenteret.
Som det ses af figuren, steg brugen markant i 2010.
Det skyldes især Aalborg Kommunes indtræden med
Flexskole og Flexaktivitet.
Brugen af Flextur steg også i 2010. For at kontrollere
budgetterne valgte kommunerne at hæve brugerbe-
talingen primo 2011. Dette har igen fået antallet af rej-
ser ned, og antallet af flexture er nu ved at stabilisere
sig på ca. 8.000 om måneden.
200.000
0
400.000
600.000
800.000
1.000.000
1.200.000
1.400.000
FlexHandicap
FlexSygehus
FlexLæge
FlexSkoleog -aktivitet
FlexTur
Total
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Illu. 36.1. Udviklingen i antal ture i Flextrafik over tid.
Den store stigning i antallet af ture fra 2009 til 2010 skyldes,
at Aalborg Kommune er trådt ind i FlexSkole og FlexAktivitet.
37. 37
Man kan opsummere status på den kollektive trafik i
Nordjylland med følgende:
• Størstedelen af den eksisterendeTrafikplan
2009-12 herunder konceptet for trafiknettet er
implementeret stort set som planlagt
• Vi oplever passagerfremgang igen efter en år-
række med tilbagegang – og kunderne er mere
tilfredse end tidligere
• Omkostningerne i biltrafikken er steget mere
end omkostningsniveauet og billetpriserne i den
kollektive trafik i de senere år
• Region Nordjylland og kommunerne benytter sig
i høj grad af Flextrafik
Alt i alt er den kollektive trafik i Nordjylland i god form
og har et gunstigt udgangspunkt ved indgangen til en
ny trafikplan.
Formbarometer for den
kollektive trafik i Nordjylland
Økonomisk status på deltagelse i Flextrafik
Et eksternt konsulenthus har i sommeren 2011 gen-
nemført en analyse af kommunernes og regionens
fordele og ulemper ved at deltage i Flextrafik.
Analysen viser, at kommunerne og regionen i gennem-
snit sparer ca. 25 % ved at deltage i de variable kør-
selsordninger i Flextrafik (Flexlæge og Flexsygehus).
Det svarer til en årlig besparelse på ca. 31 mio. kr.
I den faste rutekørsel til institutioner (Flexskole og
Flexaktivitet) sparer kommunerne ca. 8 %, svarende
til ca. 7 mio. kr om året.
Analysen afdækkede også en række ønsker fra kom-
muner og region samt særligt vigtige udfordringer
for Flextrafik. Disse er præsenteret senere i planen i
afsnittet ”Videreudvikling af Flextrafik”.
38. 38
Den kollektive trafikplan for Nordjylland 2013-16 er
en plan for, hvordan den kollektive trafik i Nordjylland
kan udvikles de næste fire år. Planen er en handlings-
plan, der beskriver hvordan og med hvilke midler NT,
kommunerne og Regionen sammen kan udvikle den
kollektive trafik hen mod et fælles mål.
Bag planen ligger konkrete budgetter for kommuner
og region. (Præsenteret i Bilag 8.)
Planen fokuserer på en række udviklingsområder:
• Forstærkning af busnettet
• Udvikling af banebetjeningen
• Videreudvikling af Flextur
• Opgradering af stoppesteder og terminaler
• Fremkommelighed for busser
• Bedre trafikinformation
• Mindre klima- og miljøpåvirkning
De tre første punkter handler om rutenet og betje-
ning. Det er ikke tanken, at denne plan skal introdu-
cere et nyt rutenet. Det gældende net – inklusiv baner
og Flextur – fastholdes, men forstærkes yderligere
efter de principper, som blev introduceret i den sene-
ste plan (2009-12).
Som noget nyt fokuserer denne plan på hele kun-
dens rejse og på at skabe de bedste sammenhænge
på rejsen. Ifølge kunderne er ventefaciliteter og tra-
fikinformation før, under og efter rejsen to afgørende
elementer i en god rejse. Derfor er disse områder en
naturlig del af planen.
Og så har kommuner og region øget målsætningerne
for påvirkning af klima og miljø. Samtidigt viser inter-
nationale studier, at forbrugerne nu faktisk tager mil-
jøhensyn i valg af daglig transport og rejser. Tidligere
var klima- og miljøhensyn kun en ekstragevinst ved
kollektiv trafik – ikke en reel årsag til at rejse kollek-
tivt. Derfor udgør klima- og miljøpåvirkninger et selv-
stændigt udviklingsområde i planen.
Virkemidlernes passagereffekt er estimeret med af-
sæt i rapporten om ’Flere buspassagerer - Hvad skal
der til?’ (udgivet af Danske Regioner, KL og Trafiksel-
skaberne i Danmark). Modellen og estimaterne præ-
senteres i planens sidste afsnit ”mål der realiseres
medTrafikplan 2013-16”.
40. 40
Vision og mål
I Nordjylland ønsker vi at matche den nationale mål-
sætning om at øge transportarbejdet i den kollektive
bustrafik med 50 % frem til 2030. Denne målsætning
baserer sig på statens ambition om at fordoble trans-
portarbejdet på jernbanen i samme periode.
Målet,somogsåfremgårafNT’sForretningsplan,sva-
rer til en årlig passagervækst på ca. 2 % i bustrafik-
ken.
Som nævnt i forordet er det i rapporten ”Flere Bus-
passagerer” kortlagt hvilke satsningsområder, der
kan være med til at skaffe de 2 % flere passagerer år-
ligt. Der er forskellige områder, såsom øget markeds-
føring, flere i beskæftigelse og bynær lokalisering af
byudviklingsområder.
I denne plan er optimering og forstærkning af det ek-
sisterende busnet den primære bidragsyder til passa-
gervæksten.Til sidst i trafikplanen vil der blive samlet
op på de forskellige satsningområder, og hvor meget
de hver især kan løfte af de 2 % flere passagerer.
For at justere og forstærke rutenettet er følgende
områder i fokus:
• De største pendlerstrømme i regionen.
• Styrkelse af Metrobusnettet i Aalborg på kort
sigt.
• Flere afgange i bybussystemet i Aalborg på
længere sigt.
• Betjeningen af ungdomsuddannelser.
• Andre udvalgte områder som betjening af Aal-
borg Lufthavn, events og turistattraktioner.
Forstærkning af busnettet
Følgende beskrives det nye net for hele regionen. I Bi-
lag 2 er de planlagte forstærkninger af rutenettet og
tilhørende økonomi opgjort for hver enkelt kommune.
Udover busrutenettet er der i denne plan fokus på at
skabe en endnu bedre integration af banerne i et sam-
menhængende rutenet i Nordjylland. Det kan man
læse om i afsnittet ”Udvikling af banerne i Nordjyl-
land”.
41. 41
5.000
3.000
2.000
1.000
500
250
100
-
-
-
-
-
-
-
10.000
5.000
3.000
2.000
1.000
500
250
Illu 41.1 viser de korridorer, hvor der foreslås foretaget
ændringer for at nå målet om 2 % flere passagerer om
året. Aalborg tegner sig for 1 %. Der er taget udgangs-
punkt i de største korridorer og i korridorerne internt
i kommunerne mellem større byer. De korridorer som
fortsætter ud af Nordjylland planlægges i samarbejde
med hhv. Midttrafik og DSB
Pendlingsstrømme
Potentielle pendlingsrejser pr. hverdag
42. 42
Grundprincipperne
Grundprincipperne i prioritering af rutenettet er vide-
reført fra Trafikplan 2009-12. I udviklingen af det nye
busnet har vi arbejdet på følgende måde:
• Udvælgelse af de største pendlerstrømme. De
20 største pendlerstrømme i Nordjylland er ud-
valgt som potentialer til yderlig vækst.
• Forbindelse mellem de større byer internt i
kommunerne. Forbindelserne mellem de større
byer internt i kommunerne er analyseret for mu-
lige vækstområder.
• Ønsker fra ejerne. Derudover er mulighederne
for merbetjening i en række korridorer under-
søgt på foranledning af kommuner eller region.
Det drejer sig specifikt om betjening af Aalborg
Lufthavn og en mulig X Busrute mellem Fjerrit-
slev, Løgstør, Aars og Hobro.
• Ønsker fra uddannelsesinstitutionerne. Sam-
men med analysen af korridorerne er betjenin-
gen af ungdomsuddannelserne blevet efterset
(via høringssvar/ønsker fra institutionerne i for-
bindelse med det seneste køreplanskifte som-
meren 2011).
• Betjening af udviklingsområder. Med afsæt i
regionens og kommunernes udviklingsplaner er
de vigtigste udviklingsområder i Nordjylland ud-
peget. Betjeningen af disse områder er efterset
som en del af analysen. Betjeningen af Aalborg
Lufthavn og Universitet behandles senere i pla-
nen.
• Vurdering af nuværende betjening i forhold til
kundepotentiale. Ved hjælp af data fra pend-
leranalysen er de udvalgte korridorer undersøgt
mht. rejsestrømme i gennem korridorens del-
strækningerogdennuværendebus-ogtogbetje-
ning på samme delstrækninger. Se bilag 2.
• Udvikling af forslag. Sammenligningen af pend-
lerrejser og vores nuværende betjening (i form
af tilbudte sæder for hver delstrækning) giver
et billede af, hvor vi over- eller undertrafikerer i
forhold til passagerpotentialet. Denne viden er
brugttilatforeslåforstærkningerafbetjeningen
de steder, hvor vi kan hente flere passagerer.
• Beregning af økonomi. For de foreslåede for-
stærkninger er der beregnet en fremtidig netto-
økonomi baseret på mere drift og flere passage-
rerindtægter.
• Trimning af andre korridorer for at finde be-
sparelser. Delstrækninger, hvor vi i dag tilbyder
en (for) god betjening i forhold til kundepoten-
tialet, er vurderet med henblik på at finansiere
forstærkningerne andre steder.
I kraft af den nuværende passagervolumen forventes
det, at der i Aalborg skal genereres 1 % flere passage-
rer om året, og om den resterende procent skal findes
i den øvrige kollektive trafik i Nordjylland.
43. 43
Uddannelsesnet
Det overordnede net (A+ og A-nettet) binder regio-
nen sammen og sikrer hurtige forbindelser mellem de
større byer med uddannelsesinstitutioner. De hurtige
X Bus ruter i A+ nettet er suppleret med en række lidt
kortere ruter i A nettet. I A nettet betjenes mange af
de mindre byer og andre rejsemål end i A+ nettet f.eks.
større arbejdspladser og uddannelsessteder, også
selvom det kræver en mindre ”afstikker”.
Som supplement til det overordnede net findes B net-
tet, det tværkommunale net. Dette består af over 50
ruter, som især bringer unge til deres uddannelses-
steder. Med fokus på de unges uddannelsesrejser har
B nettet generelt en høj benyttelse om morgenen og
eftermiddagen på skoledage samt en relativ lav be-
nyttelse på de øvrige tidspunkter.
Lokalnettet, også kaldet C nettet, består hovedsage-
ligt af ruter, der transporterer elever til folkeskoler
og friskoler. Det bør ligeledes være muligt for unge
på ungdomsuddannelsesinstitutioner at benytte det
lokale net.
I forbindelse med det seneste køreplanskifte er der
indkommet høringssvar fra de forskellige uddannel-
sesinstitutioner. De koncentrerer sig hovedsagligt
om, at ringetiderne ikke i alle tilfælde passer med
bussernes køretider. Det skal til stadighed koordine-
res i dialog mellem NT og den enkelte uddannelsesin-
stitution, at ringetiderne og bussernes amkomst- og
afgangstider passer sammen.
Alle ungdoms- og videregående uddannelsessteder
ligger indenfor en afstand af 800 meter af et stop-
pested.
A+ X Busnet
A Regionalnet
A Bybusnet
B Tværkommunaltnet
C Lokalnet
D Flextur
E Specialprodukter
Her forstærkes for at hente flere
passagerer + løbende justeringer
Her tilpasses løbende for primært at betjene uddan-
nelsessteder og rejser mellem bysamfund. Korrido-
rerne mellem de større byer i kommunerne forstærkes
Her tilpasses løbende for primært at betjene
skoler og rejser mellem bysamfund
Bruges fortsat som underliggende net,
hvor der ikke er anden kollektiv trafik.
Natbusser, sommeruter mv. Illu. 43.1. Princip-
perne i rutenettet
Forstærkning i Nord, Vest og Syd
De foreslåede ændringer baserer sig på de samme
principper, som i Trafikplan 2009-12: Nemlig opgrade-
ring i A-nettet (ekspres-, regional- og bybusser) for at
hente flere passagerer og tilpasning/trimning i B- og
C-nettet (tværkommunalt og lokalnettet).
I de følgende afsnit præsenteres forstærkningerne
af rutenettet i regionen (opdelt i delområderne Nord,
Vest, Syd og Aalborg). Derudover præsenteres to
særlige temaer, nemlig betjening af Aalborg Lufthavn
og turistattraktioner/events.
I Bilag 2 gennemgås de planlagte ændringer med til-
hørende rute- og kommuneøkonomi.
Mange kommuner vil løbende have ønsker om at til-
passe lokalnettet. Disse helt lokale ændringsbehov
er ikke adresseret i denne plan, men behandles i den
årlige planlægningsproces i samarbejde mellem kom-
muner og NT.
44. 44
Illu. 44.1: Overblik over ungdomsuddannelser i Nord-
jylland og busbetjening
Idéer og ønsker fra uddannelsesinstitutionerne
i forbindelse med køreplanskiftet 2011/12 er
gennemgået hvad angår ønsker fra skoler, uddan-
nelsesinstitutioner mv. Disse input har ikke givet
anledning til omlægninger af busruter.
Illu. 44.1: Overblik over ungdomsuddannelser i Nord-
jylland og busbetjening
Idéer og ønsker fra uddannelsesinstitutionerne
i forbindelse med køreplanskiftet 2011/12 er
gennemgået hvad angår ønsker fra skoler, uddan-
nelsesinstitutioner mv. Disse input har ikke givet
anledning til omlægninger af busruter.
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U U
45. 45
Det nye busnet i Nord
I den nordlige del af regionen er disse pendlerstrøm-
me særligt store:
• Hirtshals – Hjørring – Brønderslev - Aalborg
• Hjørring - Frederikshavn
• Frederikshavn - Skagen
• Frederikshavn – Sæby - Aalborg
• Asaa – Dronninglund - Aalborg
• Pandrup – Aabybro - Aalborg
Korridoren Hirtshals – Hjørring – Brønderslev – Aal-
borg betjenes primært af tog men også af busrute 72,
Hjørring – Brønderslev – Aalborg. Togbetjeningen er
behandlet i afsnittet ”Udvikling af banerne i Nordjyl-
land”. Enkelte afgange på 72 foreslås nedlagt, idet de
benyttes af få passagerer, og de sparede ressourcer
overføres til korridoren Hjørring –Tårs.
Korridorerne Hjørring – Frederikshavn og Frederiks-
havn – Skagen betjenes næsten udelukkende af tog
og behandles derfor i baneafsnittet.
Korridoren Frederikshavn – Sæby – Aalborg betjenes
hovedsageligt af 73, Aalborg – Hjallerup – Sæby – Fre-
derikshavn og 973X, Aalborg – Sæby – Frederikshavn.
Betjeningsniveauet på 73 vurderes at være passende,
og det foreslås, at 973X forstærkes en smule i myld-
retiden således, at delstrækningen Sæby - Frederiks-
havn(pendlingmodFrederikshavn)ogSæby-Aalborg
(pendling mod Aalborg) betjenes bedre. Samtidigt
indlægges et X Busstop i den sydlige del af Sæby, så
denne del af byen også X bus betjenes.
Korridoren Asaa – Dronninglund – Aalborg betjenes
hovedsageligt af 74, Aalborg – Hjallerup – Dronning-
lund – Sæby og 974X, Aalborg – Hjallerup – Dronning-
lund - Asaa. Enkelte afgange på 74 med få passagerer
nedlægges, og ressourcerne anvendes til at opgrade-
re 974X mellem Dronninglund og Aalborg til halvtime-
drift i myldretiden samt betjening aften og weekend.
Strækningen Pandrup – Aabybro – Aalborg betjenes
hovedsageligt af 71, Aalborg – Løkken – Hjørring, 200,
Aalborg – Blokhus, og 971X, Aalborg – Løkken. Betje-
ningsniveauet på 71 og 200 vurderes at være passen-
de, og det foreslås, at 971X udvides til halvtimedrift i
myldretiden på hverdage på strækningen Pandrup -
Aalborg samt betjening aften og weekend.
Ud over de nævnte korridorer foreslås at opgradere
rute 77, der betjener strækningen Brønderslev –
Østervrå – Frederikshavn, til timedrift på hverdage
samt udvide betjeningen i weekenden.
I flere år har det været et stort ønske at etablere di-
rekte forbindelser fra Saltum, Pandrup og Kaas til
Fjerritslev Gymnasium af hensyn til uddannelses-
søgende. I den forbindelse foreslås, at der etableres
en direkte uddannelsesrute fra Saltum, Pandrup og
Kaas, der kører direkte til Fjerritslev. Ruten foreslås
etableres med 1 morgentur og 3 eftermiddagsture på
skoledage.
Endvidere ønsker Hjørring Kommune at modernisere
bybusnettet i Hjørring samt lokalbetjeningen af by-
samfundene omkring Hjørring. Desuden foreslås en
opgradering på strækningen Hjørring – Tårs – Sæby
ved at overflytte ressourcer fra rute 72 til 78.
Bybusserne i Frederikshavn blev i 2010 integreret
med udvalgte oplandsruter omkring byen. I trafikpla-
nenlæggesderoptilenyderligereintegrationmellem
46. 46
bybusser og oplandsbusser i kommunen, herunder en
forstærkning af forbindelserne mellem Frederiks-
havn og Sæby, Ravnshøj, Strandby samt Elling.
I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i
Brønderslev ud fra de samme principper som i Hjør-
ring og Frederikshavn, herunder en afdækning af, om
det er relevant at etablere et nyt bybusnet bestående
af en stambuslinje, der også betjener oplandsbyerne,
samt en servicelinje. Desuden forstærkes forbindel-
serne på strækningen Brønderslev – Hjallerup – Dron-
ninglund ved at opgradere rute 212 til timedrift på
hverdage samt betjening i weekenden.
Læsø Kommune har i 2011 igangsat et projekt, der
skal forbedre den kollektive trafik på øen, og dette
projekt gennemføres i planperioden. Projektet omfat-
ter indsættelse af en mindre el-bus, der skal erstatte
de nuværende rutebusser på afgange, hvor der er få
passagerer. De ressourcer, der spares herved, kan så
anvendes til at øge serviceniveauet gennem flere af-
gange i køreplanen. For at sikre, at den mindre el-bus
ikke anvendes på ture, hvor der er mange passagerer,
er det tanken, at der skal udvikles et bookingsystem,
hvor beboerne på Læsø og rejsende med Læsø Fær-
gen, skal tilkendegive overfor vognmanden, at de skal
med bussen. Dermed kan vognmanden sikre, at den
rigtige størrelse bus anvendes.
Alt i alt foreslås følgende ændringer i den nordlige del
af Nordjylland i 2013-16:
• Forstærkning af 973X i myldretid. I myldretid
forstærkes 973X med tre dubleringsture såle-
des, at delstrækningen Sæby - Frederikshavn
(pendling mod Frederikshavn) og Sæby - Aalborg
(pendling mod Aalborg) betjenes bedre. Samti-
digt indlægges et X Busstop i den sydlige del af
Sæby, så denne del af byen også X Bus betjenes
(på alle afgange og ikke kun myldretid).
• Opgradering af 974X. Ruten udvides til halv-
timedrift i myldretid mellem Dronninglund og
Aalborg, idet strækningen betjenes mindre end
andre korridorer med tilsvarende potentiale.
Desudenoprettesaften-ogweekendbetjeningen
på strækningen Asaa – Hjallerup – Aalborg såle-
des, at kunderne tilbydes en reel drift over hele
driftsugen.
• Opgradering af 971X. Ruten udvides til halvti-
medrift i myldretid mellem Pandrup og Aalborg.
Især rejsestrømmen mellem Pandrup og Aalborg
er underbetjent i dag i forhold til andre korrido-
rer. Desuden oprettes aften- og weekendbetje-
ningen på strækningen Løkken – Aabybro – Aal-
borg således, at kunderne tilbydes en reel drift
over hele driftsugen.
• Opgradering af 970X til konsekvent timedrift
• Forbindelserne på rute 77 på strækningen Brøn-
derslev – Østervrå – Frederikshavn udbygges til
timedrift på hverdage, og weekendbetjeningen
udvides.
• Uddannelsesrute mellem Saltum/Pandrup/
Kaas og Fjerritslev. Det foreslås, at der etab-
leres en direkte uddannelsesrute fra Saltum,
Pandrup og Kaas, der kører direkte til Fjerritslev.
Ruten foreslås etableres med 1 morgentur og 3
eftermiddagsture på skoledage.
47. 47
Illu. 47.1. Det forstærkede rutenet i
Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og
Jammerbugt kommuner 2013-16
• Nyt stamnet i og omkring Hjørring. Der introdu-
ceres et nyt bybussystem i Hjørring, som består
af to stambuslinjer og en servicebuslinje, som
også betjener oplandsbyerne. Stambusnettet er-
statter en række eksisterende lokalruter.
• Opgradering af rute 78 Hjørring - Tårs og videre
mod Sæby. Ændringen skyldes særligt rejsebe-
hov mellem Tårs og Hjørring, men også ind mod
Sæby fra byerne langs linjen. De flere køreplan-
timer omprioriteres fra 72’eren mellem Hjørring,
Vrå, Brønderslev og Aalborg.
• Bybusser i Frederikshavn. Bybuslinje11,somgår
fra Frederikshavn til Ravnshøj i dag, forstærkes
med 6 dobbeltture i døgnet (morgen og efter-
middag). Desuden udbygges bybus 12 mellem
Frederikshavn og Strandby/Elling til timedrift på
hverdage og halvtimedrift i myldretiden samt af-
ten- og weekendbetjening. Bybuslinje 11 forlæn-
ges til Sæby i myldretiden.
• Bybusbetjeningen i Brønderslev analyseres/
udvikles ud fra de samme principper som i Hjør-
ring og Frederikshavn, herunder en afdækning af,
om det er relevant at etablere et nyt bybus-net
bestående af en stambuslinje, der også betjener
oplandsbyerne, samt en servicelinje.
47
Illu. 47.1. Det forstærkede rutenet i
Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og
Jammerbugt kommuner 2013-16
Hjørring - Tårs og videre
mod Sæby. Ændringen skyldes særligt rejsebe-
hov mellem Tårs og Hjørring, men også ind mod
Sæby fra byerne langs linjen. De flere køreplan-
timer omprioriteres fra 72’eren mellem Hjørring,
Vrå, Brønderslev og Aalborg.
Bybuslinje11,somgår
fra Frederikshavn til Ravnshøj i dag, forstærkes
med 6 dobbeltture i døgnet (morgen og efter-
middag). Desuden udbygges bybus 12 mellem
Frederikshavn og Strandby/Elling til timedrift på
hverdage og halvtimedrift i myldretiden samt af-
ten- og weekendbetjening. Bybuslinje 11 forlæn-
Bybusbetjeningen i Brønderslev analyseres/
ud fra de samme principper som i Hjør-
ring og Frederikshavn, herunder en afdækning af,
om det er relevant at etablere et nyt bybus-net
bestående af en stambuslinje, der også betjener
oplandsbyerne, samt en servicelinje.
971X
973X
974X
77
78
72
71
3
4
228
225
Ny
212 Elbus
970X
971X
203
• Rute 212 udbygges på strækningen Brønderslev
– Dronninglund til timedrift på hverdage.
Ændringerne er markeret på illu. 47.1.
48. 48
Det nye busnet i Vest
borg. For at forstærke pendlerforbindelserne i korri-
doren foreslås 970X udbygget en smule på hverdage,
så der bliver konsekvent timedrift på ruten. Udvidel-
sen finansieres delvist ved at enkelte ture på rute 70
nedlægges.
I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i
Thisted og Nykøbing, herunder en afdækning af, om
det er relevant at etablere nye bybusnet bestående af
stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt
servicelinjer.
De interne forbindelser i Thisted kommune foreslås
forbedret med en ny rute i korridoren Thisted-Agger
kaldet 321E med tre dobbeltture pr. skoledag. 314 op-
graderes med nye formiddagsafgange på hverdage
og på rute 322 indsættes flere ture på hverdage og
lørdage
De interne forbindelser internt i Morsø kommune
foreslås forbedret ved at supplere den nuværende
betjening på rute 701, 702, 704, 706 og 708 med betje-
ning i formiddagstimerne.
Samlet foreslås følgende ændringer i den vestlige del
af Nordjylland i 2013-16:
• Flere ekspresafgange i myldretid på rute 90
(Hanstholm-Thisted). 4 flere daglige ekspresaf-
gange i myldretid skal binde Hanstholm og Thi-
sted bedre sammen.
• Opgradering af 926X/940X til halvtimedrift.
Strækningen Thisted - Nykøbing (og videre syd-
over) opgraderes til halvtimedrift med X Bus.
I den vestlige del af regionen er disse pendlerstrøm-
me særligt store:
• Hanstholm –Thisted – Nykøbing - Skive
• Thisted - Hurup
• Thisted – Fjerritslev – Brovst - Aalborg
Korridoren Hanstholm – Thisted – Nykøbing – Skive
betjenes af 90, Hanstholm – Thisted – Nykøbing, 40,
Nykøbing – Skive – Viborg samt 940X, Thisted – Ny-
købing – Skive – Viborg, suppleret af enkelte ture på
970X mellem Thisted og Nykøbing. For at forstærke
betjeningen mellem Thisted og Hanstholm i korri-
doren, anbefales det at udbygge 90 med ekspresaf-
gange i myldretiden på hverdage. Desuden foreslås at
forstærke pendlerforbindelserne mellem Thisted og
Nykøbing ved at udbygge X Busbetjeningen til halvti-
medrift i myldretiden på hverdage.
Den sydlige X Busrute (940X) drives i samarbejde
med Midttrafik og Region Midt, og ruten er endnu ikke
opgraderet til timedrift, som de øvrige X Busruter i
Nordjylland. Betjeningen på 940X indgår i et fælles
analysearbejde mellem Region Midt, Region Nordjyl-
land, Midttrafik og NT, der gennemføres i 2012. I denne
trafikplan er det forudsat, at ruten udbygges til time-
drift tilViborg på hverdage.
Korridoren Thisted – Hurup betjenes dels af Thyba-
nen, dels af 320, Thisted – Hurup. Togbetjeningen er
behandlet i afsnittet om en fremtidig banebetjening i
Nordjylland.
Korridoren Thisted – Aalborg betjenes hovedsageligt
af 70, Thisted – Fjerritslev – Brovst – Aabybro – Aal-
borg, og 970X, Thisted – Fjerritslev – Brovst – Aal-
49. 49
Illu. 49.1. Det forstærkede rutenet i Thisted
og Morsø Kommuner 2013-16
• Konsekvent timedrift på 970X (Thisted – Fjer-
ritslev - Aalborg). I dag er der perioder i kørepla-
nen med 1½ time mellem afgangene. I fremtiden
tilbydes en konsekvent timekøreplan til kunder-
ne.
• Omlægning af drift i og omkring Thisted. Thi-
sted Kommune og NT er i øjeblikket i gang med
et eftersyn af buslinjerne i og omkring Thisted,
herunder en afdækning af, om det er relevant at
etablere nye bybusnet bestående af stambuslin-
jer, der også betjener oplandsbyerne, samt servi-
celinjer.
• Omlægning af drift i og omkring Nykøbing. I
planperioden ses desuden på bybusbetjeningen
i Nykøbing, herunder en afdækning af, om det er
relevant at etablere nye bybusnet bestående af
stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne,
samt servicelinjer.
• 314 opgraderes med nye formiddagsafgange på
hverdage
• Ny rute 321E Thisted-Agger. Rute 321E kører tre
dobbeltture pr. skoledag.
• Opgradering af 322 mellem Thisted og Klitmøl-
ler. 322’eren udvides mellem Thisted og Klitmøl-
ler med flere ture på hverdage og lørdage.
• Opgradering af 701, 702, 704, 706 og 708 på
Mors. Ruterne udvides med formiddagsture.
Ændringer er markeret i illu. 49.1.
90
322
314
970X
706
708
704
321E
702
701
50. 50
Det nye busnet i Syd
I den sydlige del af regionen er disse pendlerstrømme
særligt store:
• Aalborg – Støvring – Skørping - Hobro – Randers
- Århus
• Aalborg - Nibe
• Aalborg – Aalestrup -Viborg
• Aalborg – Aars - Farsø
• Hobro – Hadsund (både nord og syd om Mari-
agerfjord)
Korridoren Aalborg – Støvring – Skørping - Hobro
– Randers – Århus betjenes dels af tog, dels af bus.
Togbetjeningen er behandlet i afsnittet om en frem-
tidig banebetjening i Nordjylland. De væsentligste
busruter i korridoren er 60E, Aalborg – Støvring og
918X, Aalborg – Terndrup – Hadsund – Randers – År-
hus. For at forstærke betjeningen i Støvring af bolig-
og erhvervsområder i korridoren, anbefales det at
forstærke 60E i Støvring. Den kan gøres med et par
enkelte ekstraafgange og en mindre ruteomlægning
til Juelstrupparken i Støvring.
De sydlige X Busruter (918X og 960X) drives i samar-
bejde med Midttrafik og Region Midt, og disse ruter
erendnuikkeopgraderettiltimedrift,somdeøvrigeX
Busruter i Nordjylland. Betjeningen på 918X og 960X
indgår i et fælles analysearbejde mellem Region Midt,
Region Nordjylland, Midttrafik og NT, der gennemfø-
res i 2012. I denne trafikplan er det forudsat, at der
udbygges til timedrift på hverdage på de pågældende
ruter.
Korridoren Aalborg – Nibe indgår i afsnittet ”For-
stærkning af busnettet” i Aalborg kommune.
Korridoren Aalborg – Aalestrup – Viborg betjenes
hovedsageligt af 52, Aalborg – Aars – Aalestrup, 59,
Aalestrup – Viborg og 960X, Aalborg – Aalestrup –
Viborg. Betjeningsniveauet på 52 og 59 vurderes at
være passende, idet det forudsættes, at 960X udbyg-
ges til timedrift på hverdage som nævnt ovenfor.
De væsentligste busruter i korridoren Aalborg – Aars
– Farsø er 52, Aalborg – Aars – Aalestrup, 67, Aars –
Farsø – Viborg og 951X, Aalborg – Aars - Farsø – Skive
– Holstebro. Betjeningen i korridoren blev væsentligt
forstærket fra juni 2011, hvor 951X blev udbygget til
halvtimedrift i myldretiden og timedrift i den øvrige
driftstid på hverdage på strækningen, og derfor fore-
slås ikke yderligere initiativer i korridoren.
Korridoren Hobro – Hadsund betjenes dels af 58 (nord
om Mariagerfjord), dels 234 (syd om Mariagerfjord).
Rute 58 har timedrift og foreslås blot udvidet med en
morgentur, så pendlere fra Hobro kan være i Hadsund
tilkl. 7påhverdage.Rute 234foreslåsudvidettiltime-
drift på hverdage, og desuden foreslås weekendbetje-
ning.
I analysen er der desuden set på en forstærket bus-
betjening fra Fjerritslev over Løgstør, Aars, Nørager
til Hobro med en X Busrute. Det giver mulighed for
at trimme den underliggende rute 57 samt spare en
række dubleringsture. Det anbefales dog ikke at gen-
nemføre forslaget, idet omkostningerne er relative
høje i forhold til de forventede indtægter.
Endvidere foreslås, at forbindelserne internt i Vest-
himmerlands kommune på rute 111, Aars – Farsø –
Overlade – Ranum – Løgstør, udbygges til timedrift på
hverdage og at weekendbetjeningen udvides.
51. 51
Desuden foreslås, at forbindelserne internt i Rebild
kommune forbedres ved at udbygge rute 104, Støv-
ring – Rebild – Skørping – Terndrup, til timedrift på
hverdage og der indføres weekendbetjening.
I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Ho-
bro, herunder en afdækning af, om det er relevant at
etablere et nyt bybusnet bestående af stambuslinjer,
der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer.
Alt i alt foreslås følgende ændringer i den sydlige del
af Nordjylland i 2013-16:
• Opgradering af 60E. Ruten opgraderes med
enkelte ekstra afgange og omlægges til også at
betjene Juelstrupparken i Støvring.
• Opgradering af 918X til timedrift. Ruten kører i
dag ca. totimersdrift plus en række ture mellem
Aarhus-Randers og Aalborg-Randers.
• Opgradering af 960X til timedrift. På ruten kø-
res i dag 8-9 dobbeltture på hverdage.
• Opgradering af 58. Betjeningen udvides med en
morgentur,såpendlerefraHobrokanværeiHad-
sund til kl. 7 på hverdage.
• Opgradering af 234. Ruten foreslås udvidet
til timedrift på hverdage, og desuden foreslås
weekendbetjening.
• Opgradering af rute 111. Ruten foreslås udvidet
til timedrift på hverdage, og at weekendbetjenin-
gen udbygges.
• Opgradering af rute 104. Ruten foreslås udvidet
til timedrift på hverdage, og at weekendbetjenin-
gen udbygges.
• Udbygning af 951X i samarbejde med Midttrafik
Ændringer er markeret i illu. 51.1.
60E
960X
58
234
111 104
918X
Illu. 51.1. Det forstærkede rutenet i Vesthimmerland, Rebild og
Marigerfjord Kommuner 2013-16
52. 52
Aalborg Kommune
Den kollektive trafik spiller en særlig stor rolle i Aal-
borg kommune, idet busser og tog indgår som en væ-
sentlig løsning til at imødegå trafik- og miljøproble-
mer. Lidt over halvdelen af alle busrejser i Nordjylland
foregår således i Aalborgs Metro- og Bybusser.
For at sikre, at den kollektive trafik har den prioritet,
som Aalborg Kommune ønsker, har kommunen plan-
lægningskompetencen vedr. de lokale ruter, herunder
Metro og Bybusser, og til dette formål har Aalborg
Kommune sin egen planlægningsenhed.
Planlægningen af den kollektive trafik i kommunen
følger en selvstændig kollektiv trafikplan, der blev
vedtaget i 2003 og implementeret i 2004. Den over-
ordnede målsætning er, at den kollektive trafik skal
styrkes, hvor passagerpotentialet er stort, mens der
skal satses på fleksible ordninger, hvor der er mindre
behov. Derudover indeholder Aalborg Kommunes tra-
fikplan en række operationelle målsætninger om fre-
kvenser, gangafstande, komfort, rutetyper osv.
Den kollektive trafikplan for Aalborg er udarbejdet i
tæt samarbejde med NT, og blev i 2004 i forbindelse
med EU-Vivaldiprojektet hædret med EU-prisen
”New Mobility Culture Leadership Award for a CIVI-
TAS demonstration City”. På baggrund af letbaneana-
lysenpåstrækningenmellemmidtbyenogUniversite-
tet (”Letbane i Aalborg” s. 66) vil der blive taget hul på
en ny trafikplan for Aalborg kommune, idet en letbane
vil betyde større ændringer.
Trafikplanen introducerede højfrekvente Metrobus-
linjersuppleretmedBybuslinerogServicebuslinjerog
en række mindre linjer til at betjene landdistrikterne.
Ved implementeringen i 2004 blev enkelte regionale
Illu. 52.1. Aalborg Kommunes selvs-
tændige KollektiveTrafikplan. Planen
blev vedtaget i 2003 og implemen-
teret i 2004.
53. 53
ruterintegreretiMetrobussystemet.Derersidenpla-
nens gennemførelse lavet justeringer af frekvenser
og driftsomfang på Metrobusserne, men grundprin-
cippet følges stadig. Planen var fremsynet, idet grene
af Metrobusnettet blev ført udenfor den daværende
kommune til Storvorde, Gandrup/Hals, som alle i dag
er en del af Aalborg Kommune.
Styrkelse af bustrafikken i Aalborg kommune
Da den lokale kollektive trafik i Aalborg er en vigtig
del af den samlede kollektive trafik i regionen beskri-
ver denne trafikplan hvorledes den lokale kollektive
trafik i Aalborg Kommune kan styrkes i forhold til de
overordnede mål om passagerfremgang på 2% i sam-
menhæng med den regionale kollektive trafik, tog og
flytrafikken i overensstemmelse med principperne i
den lokale kollektive trafikplan.
Aalborg Kommune har udarbejdet en række forslag til
forbedring af det kollektive tilbud. Disse forslag vil i
løbet af planperioden blive analyseret nærmere og
implementeret, alt efter hvor der opnås flest passa-
gerer for pengene – De konkrete tiltag, som kan gen-
nemføres i perioden 2013 – 2016, er:
• Flere afgange på Metrobusnettet, herunder øge
kapaciteten og/eller frekvensen i myldretiden til
5 minutters drift på udvalgte strækninger (bl.a.
universitetskorridoren)
• Flere afgange på Bybusnettet, herunder øge
frekvensen til 10 min. drift i myldretiden på ud-
valgte linjer og strækninger (bl.a. linie 12 og 14)
• Udvide betjeningsområdet for Bybusnettet,
herunder forlængelse af ruter, betjening af nye
byområder mv.
Metrobus
Bybus
Illu. 53.1. By- og Metrobus systemet i Aalborg og Nørresundby
54. 54
tid på ca. 4 - 5 minutter for det flertal af kunder, som
ikke skal i lufthavnen.
Metrobussernes betjening af lufthavnen kan udvides
til kvartersdrift i alle dagtimer på hverdage. Dette vil
gøre det det kollektive transporttilbud mere attrak-
tivt for de rejsende, som skal til og fra lufthavnen.
Flextur kan også benyttes som mulighed for at skabe
forbindelse mellem tognettet og det overordnede
busnet. Det undersøges nærmere om en særlig Flex-
tursordning bør indsættes. Konkret kan der etableres
en Flextur mellem lufthavnen og knudepunkterne på
Lindholm Station (tog) og stoppestedet ved Ny Luft-
havnsvej (bus) med et højere serviceniveau (og evt. en
højere pris).
Foranalysen for letbanen i Aalborg (se afsnit s. 66)
vil behandle muligheden for letbanebetjening af luft-
havnen. Desuden har Banedanmark i december 2011
udsendt et oplæg til banebetjening af lufthavnen med
to overordnede alternativer: Én mulighed er, at banen
mellem Aalborg og Hjørring føres via lufthavnen, en
anden mulighed er, at der etableres en stikbane fra
Lindholm til lufthavnen. Aalborg Kommune, Aalborg
Lufthavn og NT anbefaler stikbaneløsningen. Bane-
danmarksoplægventesatblivedrøftetpolitiski2012.
Ud over selve driftsomfanget vil forbedringer for kun-
derne til og fra lufthavnen i samarbejde med Aalborg
Lufthavnsøgesgennemført.Konkretkanderarbejdes
med bedre skiltning til busstoppesteder og bedre in-
formation i lufthavnen vedr. busbetjeningen.
Betjening af Aalborg Lufthavn
Lufthavnen i Aalborg betjenes i dag af Metrobus 2 på
strækningen Aabybro - Lufthavnen - Lindholm - Midt-
byen - Universitetet. Der er 15 minutters drift i myld-
retiden (og tidlig morgen), 30 minutters drift mellem
myldretiderneog1timesdriftomaftenenogweekend.
X Busserne 970X og 971X samt regionalbusserne
70, 71 og 200 passerer forbi lufthavnen. Disse busser
standser på Thistedvej ved Ny Lufthavnsvej. Herfra
har kunderne ca. 1.100 meters gang til lufthavnen ad
vej med cykelsti.
Der findes en række muligheder for opgraderet betje-
ning af lufthavnen, som vil blive analyseret nærmere i
trafikplanperioden. De følgende forslag er kun mulig-
heder, hvorfor der ikke er peget på en endelig løsning:
• Omlægning af regionale ruter (70, 71 og 200), så
de betjener lufthavnen
• Udvidelse af Metro- og Bybussernes driftsom-
fang således, at lufthavnen betjenes med flere
afgange (især aften og weekend)
• Betjening af lufthavnen med et fleksibelt pro-
dukt (Flextur)
• Banebetjening af lufthavnen, herunder letbane-
betjening
Lufthavnen kan betjenes nordfra med regionalbus-
serne 70, 71 og 200 kan føres via lufthavnen. Man skal
være opmærksom på, at betjeningen af lufthavnen
øger driftsomkostningerne og giver en længere rejse-
56. 56
NT har endvidere særkørsler til en række tilbageven-
dende arrangementer (illu. 57.1) samt enkeltstående
events som koncerter, sportsbegivenheder, Melodi
Grand Prix mv.
Hovedprincipper for kørsel til attraktioner og enkelt-
stående events er:
• NT og kommuner deltager gerne. NT, regionen
og kommunerne er åbne for sådanne samarbej-
der og er derfor villig til at investere i planlæg-
ningsarbejdet.
• Samarbejde om finansiering. Attraktionen eller
event’en skal forvente at være med til at finan-
siere transporten. En mulig ofte benyttet model
er at lægge et transportgebyr ind i kundernes
samlede billetpris.
• Medprofilering af den kollektive trafik.Trans-
porten bør indgå i markedsføringen af attrak-
tionen eller event’en således, at den kollektive
trafik profileres.
Natbusser, sommerruter, koncertbusser mv.
Ved siden af den ordinære kørsel med busser, lokalba-
netog og taxaer tilbyder NT natbusser, sommerruter
og kørsler til koncerter, markeder mv.
Med sommerruterne skabes aktivitet i en ellers død
periode for den kollektive trafik, og med ruterne er NT
med til at styrke turismen i området. Ruterne skaber
endvidere indtægter i det samlede bussystem i Nord-
jylland, og opgørelsen i bilag 8 viser, at der er noget
nær balance i regnskabet. Sommerruterne kører bla.
til Skagen langs vestkysten, til Fårup sommerland og
”Trekantsruten” med bus, tog og skib ved Mariager
Fjord.
NTs natbusser kører hele året i Aalborgområdet nat-
tenefterfredageoglørdage.Inovemberogdecember
kører særlige julenatbusser i henholdsvis Aalborg-
området og på Thy og Mors. I weekenderne op mod
jul køres endvidere julenattog på Hirtshalsbanen og
Skagensbanen, hvor kørslen udføres af Nordjyske
Jernbaner.
