3. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 3
Denne trafikplan for FynBus’s område er den første, der
er udarbejdet i selskabets levetid.Trafikplanen dækker
perioden frem til 2012. Der vil i foråret 2011 blive igang-
sat en proces for udarbejdelse af trafikplan 2013-2016.
Forord ...
FynBus’ første leveår har været præget af, at der ikke
tidligere har været et trafikselskab på Fyn. Organisa-
tionen skulle bringes til at fungere i dagligdagen, og
relationer og samarbejde mellem de 11 ejere, FynBus
og en række entreprenørere har skullet tage sin form.
I perioden 2007 til 2008 blev der fokuseret på:
- Taksharmonisering
- Fælles elektronisk billetteringssystem
- Integration af de regionale busruter med bybus
ruterne i Odense Kommune.
I 2009 og 1. halvår af 2010 er der fokuseret på:
- Udmøntning af nye regionale principper i et
revideret regionalt rutenet.
- Trafikplanlægning i kommunerne bortset fra
Odense og Svendborg.
- Køreplanlægning for samtlige 158 ruter
- Udvikling af teleløsninger i de fleste kommuner
- Udvikling af nye billetter og kort
- Rejsegaranti
I de kommende år vil der være behov for at tilpasse
ruterne til den ændrede skolestruktur i mange kommu-
ner, bymidteomdannelsen i Odense og forberedelser
til letbane, ny trafikterminal i Svendborg, ny station for
IC-tog i Langeskov, et landsdækkende rejsekort med
mere.
Carsten Hyldborg Jensen
Direktør
4.
5. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 5
Afsnit 1: Sammenfatning ............................................................................................. s. 7
Afsnit 2: Trafik finansieret af Region Syddanmark .................................................. s. 15
Afsnit 3: Fælleskommunalt finansieret kørsel .......................................................... s. 30
Afsnit 4: Odense Kommune ...................................................................................... s. 35
Afsnit 5: Svendborg Kommune .................................................................................. s. 41
Afsnit 6: Nyborg Kommune ....................................................................................... s. 47
Afsnit 7: Middelfart Kommune ................................................................................. s. 53
Afsnit 8: Assens Kommune ........................................................................................ s. 57
Afsnit 9: Faaborg-Midtfyn Kommune ....................................................................... s. 63
Afsnit 10: Kerteminde Kommune ................................................................................s. 69
Afsnit 11: Langeland Kommune .................................................................................. s. 75
Afsnit 12: Nordfyns Kommune .................................................................................... s. 79
Afsnit 13: Ærø Kommune ............................................................................................ s. 85
Indholdsfortegnelse
6.
7. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 7
Afsnit 1: Sammenfatning
FynBus startede 1. januar 2007 som det første fælles-
kommunale trafikselskab på Fyn i konsekvens af kom-
munalreformen. De 32 kommuner, der var blevet til 10,
og et amt der var blevet en halv region, i samarbejde
med FynBus skulle finde sammen om ét fælles sammen-
hængende trafiksystem
Takstharmonisering
Før kommunalreformen havde alle 32 kommuner og
Fyns Amt hver sit takstsystem med hver sine billetter,
kort og priser.
De mange forskellige takstsystemer er nu samlet i et
fælles takstsystem for hele FynBus område, sådan
som lov om trafikselskaber foreskriver.
Harmoniseringen har medført store forandringer for
en del kunder, da variationen i det hidtidige takstni-
veau spændte fra høje takster i rutebilerne til nul-takst
i enkelte af de gamle kommuner.
Fælles elektronisk billetteringssystem
I 2004 indførte Fyns Amt og Odense Kommune et fæl-
les elektronisk billetteringssystem med chipkort.
Da systemet dækkede 80 % af den samlede kørsel
under FynBus blev det i august 2008 udbredt til de
øvrige ruter.
Integration af de regionale ruter og
Odenses bybuslinier
Før etableringen af FynBus var de to trafiksystemer i
vid udstrækning adskilt, med hver sin terminal, køre-
plan og takststruktur, men med mange fælles kunder.
Fyns Amt og Odense Kommune havde derfor i en
årrække arbejdet på en integration af de to systemer.
Fra august 2008 blev køreplanerne integreret og ”tak-
tet”, så det set fra kundens synsvinkel fremstår som et
samlet transportsystem.
Fra august 2010 blev de udtjente regionale busser
erstattet med nye laventrebusser, så busflåden nu
fremstår mere handicapvenlig og er udrustet med
moderne teknologi, der forbedrer informationen før og
under rejsen.
Statusbeskrivelse, pendling og kommu-
nernes fysiske planlægning
De enkelte ejere, COWI og FynBus har udarbejdet
status for de eksisterende systemer omkring service,
benyttelse og økonomi. En del af statusbeskrivelsen
er en detaljeret pendlingsanalyse og transportprofiler.
Herudover er den enkelte kommunernes planer for
byudviklingen kortlagt på nært og mellemlang sigt.
Opgave og vision
Trafikplanen skal understøtte FynBus opgave, vision
og overordnede.
Opgave:
FynBus´ opgave er at etablere, vedligeholde og ud-
bygge et sammenhængende kollektiv trafiksystem, og
derigennem fremme kollektiv trafik som transportform.
8. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 8
Vision:
Visionen for FynBus er, at passagertallet de kom-
mende år vil stige på baggrund af en øget andel af den
samlede pendlingstrafik.
Overordnede mål:
FynBus har følgende overordnede mål for den kom-
mende periode:
A. Kernekunderne tilbage
B. Bilpendlere skal i vid udstrækning vælge bussen
C. Passagertallet skal stige med 15%
For at nå disse mål har FynBus udpeget en række
delmål, som i prioriteret rækkefølge søges opfyldt.
Mål og delmål fremgår af figur 1.1.
Strategi
I midten af 2009 vedtog FynBus ”Strategi for flere pas-
sagerer 2010-2015”.
Handlingsplanen der blev lagt for 2010, og som stort
set er realiseret, var:
1. Bus til tiden
2. Bedre information
3. Bedre tilbud til pendlerne
4. Billetter og takster
5. Bedre sammenhæng og mobilitet
Hovedoverskrifterne i 2011 er kvalitet og kundefokus:
1. Sikker drift med fokus på kapacitet og rettidighed
2. Forbedret trafikinformation
3. Markedsføring; Udbredelse af kendskab til billet-
produkter og busruter.
4. Forbedret kundeservice
5. Styrkelse af samarbejdsrelationer
Udbud
Sideløbende med trafikplanlægningen er
der gennemført udbud på alle busruter
bortset fra 2 ruter i Odense, der admini-
streres af FynBus via Odense Bybusser.
Tabel 1.1 viser en oversigt over de entre-
prenører, der kører for FynBus.
Tilgængelighed og miljø
FynBus har som mål at bidrage til nedbringelsen af
CO2 udledningen ved at reducere antallet af rejser i
bil. En vækst i passagertallet på 15 %, svarende til ca.
2,5 mio. årlige rejser vil medføre en reduktion i CO2-
udledningen. Tabel 1.2 viser udviklingen i kravene til
emissioner.
Det er kommunerne og regionen, der i samarbejde
med FynBus fastlægger kravene til det kørende mate-
riel i forbindelse med udbud af kørslen. De fleste ejere
har ønsket høj tilgængelighed og busser som forure-
ner mindst muligt. Tabel 1.3.
FynBus følger udviklingen i anvendelsen af hybrid-
busser til bybuskørsel, blandt andet med et forsøg i
Odense.
Udvikling af nye typer rejsehjemler
Eksisterende rejsehjemler er forbedret og nye er
udviklet med det formål at gøre det enkelt, at betale for
rejsen og tiltrække nye kunder.
I maj 2009 blev det efterbetalte KVIKkort lanceret. Det
giver op til 30 % rabat i forhold til kontantbillet og 60 %
som tidsdifferentieret pensionistrabat. Assens, Svend-
borg og Odense kommuner har benyttet KVIKkortet til
at tilgodese egne borgere med yderligere rabat.
Figur 1.1, mål og delmål
9. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 9
kt-
b
2012 Adgangsforhold
2014 Indstigning Antal EEV EURO 5 EURO 4 Euro norm År CO HC Nox Pm
2014 Region Syddanmark Handicapvenlig landevejsbus 96 87 9 Euro 0 01-10-1990 11,2 2,4 14,4
2014 Odense Kommune Laventré 72 36 15 21 Euro 1 01-10-1993 4,5 1,1 8 0,36
2012 Nyborg Kommune Laventré 13 13 Euro 3 01-10-2001 2,1 0,66 5 0,1
2013 Middelfart Kommune Laventré 10 10 Euro 4 01-10-2006 1,5 0,46 3,5 0,02
Assens Kommune Laventré 16 16 Euro 5 01-10-2009 1,5 0,46 2 0,02
2016 Faaborg - Midtfyn Kommune Laventré 23 23 EEV* 1,5 0,25 2 0,02
2016 Kerteminde Kommune Laventré 8 8 * forløber for Euro 6
2016 Langeland Kommune 5
2016 Nordfyns Kommune 18
2016 Ærø Kommune 2
2016
2016
2016
Miljø
Ingen krav Ingen krav
Tabel 1.2, udviklingen i emissionsgrænser
EJER ENTREPRENØR
Kontrakt-
start
Kontrakt-
udløb
Nyborg Nyborg Rejser 01-11-2008 01-11-2012 Adgangsforhold
Middelfart Tide Bus Danmark 01-08-2009 01-08-2014 Indstigning Antal EEV EURO 5 EURO 4
Faaborg Midtfyn Tide Bus Danmark 01-08-2009 01-08-2014 Region Syddanmark Handicapvenlig landevejsbus 96 87 9
Kerteminde Bergholdt 01-08-2009 01-08-2014 Odense Kommune Laventré 72 36 15 21
Svendborg ARRIVA 01-11-2008 30-06-2012 Nyborg Kommune Laventré 13 13
Odense, pakke 1 Tide Bus Danmark 29-06-2008 29-06-2013 Middelfart Kommune Laventré 10 10
Odense, pakke 1 Odense Bybusser Assens Kommune Laventré 16 16
Region Syddanmark (RSD) ARRIVA Skandinavien A/S 01-08-2010 01-08-2016 Faaborg - Midtfyn Kommune Laventré 23 23
Svendborg - Odense, rute 810, 161-162
ARRIVA Skandinavien A/S 01-08-2010 01-08-2016 Kerteminde Kommune Laventré 8 8
Hårslev - Odense, rute 122 ARRIVA Skandinavien A/S 01-08-2010 01-08-2016 Langeland Kommune 5
Assens, RSD Tide Bus Danmark 01-08-2010 01-08-2016 Nordfyns Kommune 18
Nordfyn, pakke 1 Kæmpes Taxa 01-08-2010 01-08-2016 Ærø Kommune 2
Nordfyn, pakke 2 Morud Bustrafik 01-08-2010 01-08-2016
Ærø Ærø Turistfart A/S 01-08-2010 01-08-2016
Langeland, RSD Bergholdt 01-08-2010 01-08-2016
Miljø
Ingen krav Ingen krav
Tabel 1.3, udviklingen i emissionsgrænser
EJER ENTREPRENØR
Kontrakt-
start
Kontrakt-
udløb
Nyborg Nyborg Rejser 01-11-2008 01-11-2012 Adgangsforhold
Middelfart Tide Bus Danmark 01-08-2009 01-08-2014 Indstigning Antal EEV EURO 5 EURO 4
Faaborg Midtfyn Tide Bus Danmark 01-08-2009 01-08-2014 Region Syddanmark Handicapvenlig landevejsbus 96 87 9
Kerteminde Bergholdt 01-08-2009 01-08-2014 Odense Kommune Laventré 72 36 15 21
Svendborg ARRIVA 01-11-2008 30-06-2012 Nyborg Kommune Laventré 13 13
Odense, pakke 1 Tide Bus Danmark 29-06-2008 29-06-2013 Middelfart Kommune Laventré 10 10
Odense, pakke 1 Odense Bybusser Assens Kommune Laventré 16 16
Region Syddanmark (RSD) ARRIVA Skandinavien A/S 01-08-2010 01-08-2016 Faaborg - Midtfyn Kommune Laventré 23 23
Svendborg - Odense, rute 810, 161-162
ARRIVA Skandinavien A/S 01-08-2010 01-08-2016 Kerteminde Kommune Laventré 8 8
Hårslev - Odense, rute 122 ARRIVA Skandinavien A/S 01-08-2010 01-08-2016 Langeland Kommune 5
Assens, RSD Tide Bus Danmark 01-08-2010 01-08-2016 Nordfyns Kommune 18
Nordfyn, pakke 1 Kæmpes Taxa 01-08-2010 01-08-2016 Ærø Kommune 2
Nordfyn, pakke 2 Morud Bustrafik 01-08-2010 01-08-2016
Ærø Ærø Turistfart A/S 01-08-2010 01-08-2016
Langeland, RSD Bergholdt 01-08-2010 01-08-2016
Miljø
Ingen krav Ingen krav
Tabel 1.1, entreprenører hos FynBus
For periodekortkunder er der udviklet et 10+2 koncept,
der giver faste kunder 2 betalingsfri måneder årligt,
hvis de tegner fast abonnement på periodekortet.
Weekendbilletten er et tilbud til alle med periodekort,
der gør det muligt at rejse på hele Fyn i weekenden for
kun 20,- kr.
10. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 10
Hovedpunkter i trafikplanen
Organiseringen
Arbejdet har været ledet af en administrativ styre-
gruppe bestående af fagcheferne fra de kommunale
fagforvaltninger, Region Syddanmark med FynBus
som formand.
Planens enkeltelementer er tilvejebragt af projekt-
grupper sammensat af ejernes sagsbehandlere og
planlæggere fra FynBus. Til udarbejdelsen af status-
rapporterne har COWI ydet bistand.
Arbejdet blev påbegyndt i januar 2009 med en konfe-
rence for embedsmænd og politikere. Det har forløbet
frem til sommeren 2010, hvor de sidste kommunalbe-
styrelser vedtog deres delelementer af planen.
Rækkefølgen
Forløbet har været meget komprimeret. Den egentlige
trafikplan var tænkt til at være en visionær proces,
hvor servicemål blev fastlagt, og ruter sammensat i
regionale, bybus og lokale trafiksystemer. På grund
af det komprimerede forløb blev der, parallelt med de
overordnede temaer, brugt mest tid på at udarbejde
konkrete køreplanløsninger, ud fra den økonomi ejerne
har haft til rådighed.
Udmøntning af nye regionale principper
for kollektiv bustrafik
Region Syddanmark vedtog i 2008 at ændre princip-
perne for regional finansieret buskørsel. Det nødven-
diggjorde i vid udstrækning en revision af det tidligere
amtskommunale rutenet med udgangspunkt i pend-
lingsanalyserne.
Ændringen i principperne kombineret med kraftige
stigninger i entreprenørbetalingen og faldende pas-
sagertal medførte en reduktion i antallet af køreplanti-
mer på 35 %, hvoraf knapt halvdelen blev erstattet af
fælleskommunale ruter.
Trafik- og køreplanlægning i kommu-
nerne
Fra starten af 2009 indledtes en gennemgang og
revision af de enkelte kommuners trafiksystemer og
køreplaner. Der blev udarbejdet statusbeskrivelser for
hver enkelt kommune som grundlag for en revision
af rutenettet. Som konsekvens af nedlæggelsen af
regionale ruter blev der oprettet 4 fælleskommunale
ruter, og blandt andet for at finansiere disse blev en
del rutekørsel erstattet af telekørsel.
Indførelse af teletaxa
Nedlæggelse af nogle regionale ruter og gennem-
gangen af de kommunale ruter viste, at der på nogle
tidspunkter er et meget begrænset kundeunderlag for
rutekørsel med bus.
Flere kommuner har derfor indført teletaxa som sup-
plement til rutekørslen. Telekørslen koordineres af
FynBus´s bestillingskontor, der koordinerer kørslen for
svært bevægelseshæmmede (SBH-kørsel) og andre
kørselsopgaver, hvor det store volumen gør, at kørslen
kan tilrettelægges effektivt og dermed billigt.
Teletaxa-tilbuddet er indtil videre forskelligt i kommu-
nerne, men kan samlet beskrives således:
- Tilbuddet omfatter kørsel fra dør til dør på offentlig
vej inden for et delområde
- Teletaxa kan benyttes på bestemte tider
- Kørslen skal bestilles 2 timer før afgang hos
FynBus`s bestillingscentral
- Kundens egenbetaling er 20 kr.
- Som et forsøg frem til 1. april 2011 er visse buskort
gyldig i teletaxaen
I løbet af foråret 2011 evalueres teletaxa-ordningerne,
blandt andet med henblik på, at afklare om kom-
munerne ønsker at indgå i et fælles FynBus-koncept
for ”Flex-tur”, som det kendes fra Nordjylland og på
Sjælland.
Borgerinvolvering
Interessenterne er involveret på forskellige måder.
Kommunerne har hørt ældre- og handicapråd, som
lovgivningen foreskriver.
Et nyt element har været en digital borgerhøring, hvor
alle har haft mulighed for at kommentere på trafikpla-
nens delelementer og de konkrete køreplaner.
Interessen har været stor, alene omkring de regionale
kom der ca. 1100 input, der blev kategoriseret i 64
11. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 11
problemfelter, hvor halvdelen var konstruktive input og
ønsker, der kunne imødekommes.
Chaufførerne har også været involveret både digitalt
og på møder.
Sammenhængen til anden kollektiv
trafik
Lokalbusser og rutebiler er vigtige tilbringere til regio-
nale, nationale og internationale rejse med tog.
Terminalerne i stationsbyerne er derfor vigtige knude-
punkter som flest mulige ruter passerer. For eksempel
samarbejder Trafikstyrelsen, DSB, Svendborg Kom-
mune og FynBus om den nye trafikterminal i Svend-
borg. Et tilsvarende samarbejde forventes etableret
omkring betjening af Langeskov Station fra december
2012.
Desuden tilpasses køreplanerne bedst muligt til togaf-
gange, så det bliver let at skifte mellem bus og tog.
Køreplanerne for togene er erfaringsmæssigt for-
holdsvis svære at ændre på, da de typisk er del af
meget store netværk.
Fleksibiliteten er større i tilrettelæggelsen af busdrif-
ten, og FynBus forsøger løbende at forbedre koor-
dinationen og samarbejdet. Blandt andet forventes
køreplanskift på de ruter, der er vigtige for togpas-
sagererne, at ske i december sammen med DSB’s
køreplanskift.
FynBus har sammen med DSB taget initiativ til at for-
bedre takstsamarbejdet til kundernes fordel, frem mod
indførelsen af Rejsekortet. Det overvejes blandt andet
at indføre en SMS-billet som gælder for både bus
og tog, samt at muliggøre rejser på kontantbilletter. I
øjeblikket omfatter takstsamarbejdet kun anvendelse
af FynBus- periodekort i toget og DSBs rejsehjemler i
tilslutning til togrejsen (Bus&Tog-samarbejdet).
FynBus følger udviklingen i Rejsekortet. Det er
FynBus´s holdning at tilslutning til Rejsekortet, og ud-
rulning på Fyn, Langeland og Ærø, sker i forbindelse
med at Rejsekortet er i fejlfri drift i andre trafikselska-
ber.
Ud over togtrafikken koordineres betjeningen bedst
muligt med færgerne i Rudkøbing, Spodsbjerg,
Ærøskøbing og Bøjden. Her tilstræ-
bes også et veludbygget samarbejde
omkring den aktuelle og fremtidige
betjening.
De regionale ruter
Region Syddanmarks nye principper
tager udgangspunkt i en sammenbin-
ding af udvalgte rejsemål inden for 3
kategorier A, B og C-rejsemål. Tabel
1.1.
Sammenbindingen af de regionale rej-
semål udgør sammen med nogle krav
til afgangshyppigheden Region Syd-
danmarks bestilling af basisruterne.
Herudover ønsker regionen at finansiere kørsel, hvor
der er mange pendlere, hvis kørslen har – eller forven-
tes at kunne få – en selvfinansieringsgrad på 50 %.
Det vil sige, at indtægterne skal udgøre minimum 50
% af produktionsudgifterne. Disse ruter udgør Region
Syddanmarks bestilling af pendlerruterne.
Regionen Syddanmark finansierer desuden kørsel til
ungdomsuddannelser i tyndere befolkede områder
gennem udkantsruter.
Afslutningsvis skal nævnes, at regionen af en særlig
forsøgspulje finansierer kørsel, der måske kan blive
forretningsmæssig på sigt. De regionalt ruter er be-
skrevet mere detaljeret i afsnit 2.
Tabel 1.1, A, B og C rejsemål
13. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 13
Tabel 1.5, ruter og teleområder
Ruter 2010
Telekørsel
via FynBus
bestillings-
central Teletaxi
Telebus-
områder
FynBus i alt 158 27 3 9
Region Syddanmark 14 1 (Rudkøb.)
Odense Kommune 17
Svendborg Kommune 22 5
Øvrige kommuner 105 27 3 4
Assens Kommune 18 6
Faaborg - Midtfyn Kommune 21 11
Kerteminde Kommune 12 4
Langeland Kommune 5
Middelfart Kommune 13 3
Nordfyns Kommune 19 3
Nyborg Kommune 15 3 4
Ærø Kommune 2
Tabel 1.4, køreplantimer over tid
4) De med rødt markerede ruter har et reduceret
kørselsomfang
5) De med blåt stiplede ruter er fælles eller forsøgs-
ruter
De kommunale ruter
Trafiksystemerne i de enkelte kommuner er indpasset
i de overordnede rutenet i næsten alle kommunerne.
Planlægningen af Svendborg Kommunes nye trafiksy-
stem bliver først færdigt i 2011.
De kommunale systemer er beskrevet mere detaljeret
i afsnit 4-12.
Nogle nøgletal
Servicen på rutekørsel målt i køreplantimer viser et
fald på 16,7 % i FynBus område fra 2009 til 2011,
der er første år hvor det nye
rutesystem har helårsvirkning.
Tabellen herunder viser udvik-
lingen hos de enkelte ejere.
Region Syddanmarks andel af
kørslen er reduceret med ca.
131.000 timer, og kommunerne
finansierer ca. 6.000 timer mere.
En stor del af rutekørslen er blevet erstattet af tele-
kørsel, så der fra 2011 er telekørsel i 15 nye områder.
Det understreger, at behovstilpasset kørsel er et af de
udviklingsområder, der vil være fokus på.
Tabel 1.5 viser telekørslen for den enkelte ejer.
Køreplantimer 2009 2010 2011
FynBus i alt 751.533 695.965 625.850
Region Syddanmark 379.181 318.972 247.788
Odense Kommune* 211.752 214.946 216.994
Svendborg Kommune*** 44.200 43.766 42.594
Øvrige kommuner 116.400 118.281 118.474
Assens Kommune 19.600 17.650 15.486
Faaborg - Midtfyn Kommune** 22.400 22.839 23.011
Kerteminde Kommune***** 11.000 11.056 11.258
Langeland Kommune 5.400 6.840 9.157
Middelfart Kommune 16.400 16.462 16.091
Nordfyns Kommune****** 14.300 15.156 17.086
Nyborg Kommune**** 18.100 19.153 20.582
Ærø Kommune 9.200 9.125 5.803
** Inkl. andel af fælleskommunal rute 121 Ringe - Svendborg
*** Inkl. andel fælleskommunal rute 121 Ringe - Svendborg, rute 161-162
**** Inkl. andel af fælleskommunal rute 161-162 Odense - Svendborg
***** Inkl. andel af fælleskommunal rute 885 Odense-Kerteminde
****** Inkl. andel af fælleskommunal rute 122 Odense-Hårslev
125.683
0,167
131.393 5.710
* Inkl. andel af fælleskommunal rute 885 Odense-Kerteminde, 161-162 Odense - Svendborg,
rute 122 Odense - Hårslev
*
15. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 15
Afsnit 2: Trafik finansieret af Region Syddanmark
”Principper for kollektiv
bustrafik af regional betyd-
ning:
Hovedprincippet er, at regionale
rejsemål (nærmere definerede
A-, B- og C-rejsemål) forbindes
af hurtige og hyppige regionale
busforbindelser, som tager den
mest direkte vej mellem de ud-
pegede regionale rejsemål.
Det betyder:
- At en rute skal krydse mindst
én kommune grænse for at
være regional
- At en rute skal forbinde to
regionale rejsemål for at være
regional
Desuden skal strækninger, der
er togbetjent, som udgangspunkt
ikke have parallelle busruter.”
De regionale rejsemål på Fyn
type A, B og C rejsemål er gengi-
vet i figur 2.1
Region Syddanmark (RSD) vedtog i 2008 nye princip-
per for tilrettelæggelse af bustrafikken i regionen. Ud-
drag af vedtagelse i Regionsrådet 28. september 2008:
16. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 16
RSD definerer 3 kategorier af
ruter:
REGIONALE BASISRUTER
Med baggrund i hovedprincippet fastlægges de
Regionale Basisruter. De består af ruter mellem to
A-rejsemål indbyrdes, mellem et A- og et C-rejsemål
samt mellem et A og et B-rejsemål, hvor alle ho-
vedprincippets krav er opfyldt. Når det gælder ruter
mellem A- og B-rejsemål fordres dokumentation for, at
der er et regionalt rejsebehov på tværs af
kommunegrænsen.
REGIONALE PENDLERRUTER
En række ruter, der forbinder regionale rejsemål på
tværs af kommunegrænser, men som ikke lever op
til hovedprincipperne, hvad angår direkte linjeføring,
hurtige forbindelser eller sammenfald med togbetjente
strækninger, udgør de Regionale Pendlerruter. Det
er dog et krav, at der kan påvises et regionalt rejsebe-
hov (uddannelseskørsel og erhvervspendling) på ru-
ten, hvilket forudsættes at være tilfældet såfremt den
enkelte rutes selvfinansieringsgrad er tilstrækkelig høj.
Som udgangspunkt skal det derfor tilsigtes at have en
selvfinansieringsgrad på 50 %. Hvis der kan opnås en
selvfinansieringsgrad på 50 % ved at tilpasse antal-
let af afgange på en rute eller ved andre produktud-
viklings tiltag, vil den derved tilpassede rute kunne
etableres som en pendlerrute. Såfremt selvfinansie-
ringsgraden ikke kan opgøres præcist, må det bero på
en vurdering.
REGIONALE UDKANTSRUTER
Yderligere tilgodeses betjening i yderområderne
ved en særlig pulje inden for den samlede bevilling.
Puljen anvendes til Regionale Udkantsruter, som
finansiering af de afgange på en rute, der har uddan-
nelsesmæssig betydning. Det er ruter, som overskri-
der kommunegrænser og som anses for vigtige for at
afhjælpe skævheder, men som ikke opfylder kriteri-
erne for regionale basis- eller pendlerruter. For disse
ruter kan der søges om tilskud fra regionens pulje til
kollektiv trafik.
17.
18. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 18
Pendlingsanalyse: Pendlingen er markedsgrundlaget for den
kollektive trafiks udvikling
Til at vurdere den samlede pendling i FynBus’ om-
råde, har rådgivningsfirmaet COWI i forbindelse med
udarbejdelsen af statusrapporten, foretaget en pend-
lingsanalyse for alle transportmidler under ét, der viser
en samlet pendling mellem FynBus’ takstzoner, samt
pendling fra og til øvrige landsdele. Datagrundlaget for
statistikkerne er indhentet fra Danmarks Statistik.
Generelt viser analysen:
- Der er dagligt i alt 280.000 pendlere i FynBus’
område. 88 % rejser internt på Fyn og 41 %
indenfor samme takstzone
- 82 % er erhvervspendling, mens 18 % er uddan-
nelsespendling
- Odense er det ene endepunkt for de 15 største
pendlingsrelationer
- 33.000 pendler mellem Fyn og Jylland eller
Sjælland
- 1/3 af pendlingen involverer Sjælland og er
koncentreret om trafikknudepunkterne Odense
og Nyborg, fra Nyborg også strækningen Nyborg-
Svendborg
- 2/3 af pendlingen involverer Jylland og er koncen-
treret om Vestfyn (Middelfart) og Odense
- Pendlingen til og fra FynBus område og Als er
beskeden (mindre end 500 daglige pendlere)
- Pendlingen til og fra Lolland (nuværende rute
800) er forsvindende (mindre end 100 daglige
pendlere)
Figur 2.1. illustrerer pendlingsrelationer internt på
Fyn. Odense og Svendborg fremtræder markant, men
generelt går trafikstrømmen mod de større byer.
19. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 19
Regional kollektiv trafikplan på Fyn 3
Figur 3.1: Pendlingsrelationer på Fyn
Figur 2.1: Pendlingsanalyse på Fyn
20. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 20
Pendlingsanalyse: Odense
For Odense viser pendlingsanalysen følgende
væsentlige pendlingsstrømme:
- De største pendlingsrelationer er interne rejser
samt rejser mellem Odense og
Jylland/Sjælland med over 5.000 daglige
pendlere.
- De største relationer over kommunegrænsen med
over 2.000 daglige pendlere er mellem Odense og
A-rejsemålet Svendborg og C-rejsemålene
Munkebo, Nyborg og Kerteminde samt Langeskov
og Otterup.
- Væsentlig pendling med over 500 daglige pend-
lere mellem Odense og C-rejsemålene Middelfart,
Bogense, Assens, Faaborg og Ringe samt byerne
Årslev, Ullerslev, Søndersø, Tommerup Stations-
by, Vissenbjerg, Nørre Lyndelse, Tommerup/
Brylle, Glamsbjerg, Aarup, Haarby, Morud og
Rolfsted/Ferritslev.
- Mellem Odense og byerne Nørre Broby, Vejle/
Allested, Gelsted, Kappendrup, Verninge, Ørbæk
og Gislev er der mindre væsentlig pendling med
250-500 daglige pendlere.
- Mellem Odense og C-rejsemålet Rudkøbing er
pendlingen beskeden med under 150 pendlere
dagligt.
Pendlingsanalysen for Odense giver derfor
overvejelser om ruterne:
- Odense-Årslev-Ringe-Svendborg
- Odense-Munkebo-Kerteminde
- Odense-Langeskov (-Ullerslev-Nyborg)
- Odense-Otterup
- Odense-Søndersø (-Bogense)
- Odense-Tommerup/Brylle-Glamsbjerg-Assens
- Odense-Nørre Broby-Haarby (-Assens/Faaborg)
- Odense-Vissenbjerg (-Assens/Glamsbjerg/
Brenderup-Middelfart-Fredericia)
- Odense-Nørre Lyndelse-Faaborg
- Odense-Morud
- Odense-Tietgenbyen-Rolfsted/Ferritslev
(-Ørbæk)
Relationerne mellem Odense og byerne Middelfart,
Nyborg, Ringe, Årslev, Aarup, Gelsted, Tommerup
Stationsby og Svendborg er umiddelbart dækket af
togforbindelser.
21. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 21
197
86.085
197
147
219
279
29
29
50
200
108
Pendling er her defineret som summen af erhvervspendling + uddannelsespendling
COWI 2009
Pendling er her defineret som summen af erhvervspendling + uddannelsespendling
COWI 2009
Indpendling Odense Udpendling Odense
22. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 22
Pendlingsanalyse: Svendborg
For Svendborg viser pendlingsanalysen følgende
væsentlige pendlingsstrømme:
- De største pendlingsrelationer er kommunein-
terne rejser til Ollerup og Skårup samt rejser
mellem Svendborg og A-rejsemålet Odense med
over 1.000 daglige pendlere.
- Væsentlig pendling med over 500 daglige pend-
lere på interne rejser til Stenstrup,
Gudme/Gudbjerg, Oure/Vejstrup, Vester Sker-
ninge og Tåsinge, på rejser mellem Svendborg
og Jylland/Sjælland samt på rejser mellem Svend-
borg og C-rejsemålet Rudkøbing. På rejser mel-
lem Svendborg og det øvrige Langeland er der
dagligt ca. 700 pendlere.
- Mellem Odense og C-rejsemålene Faaborg,
Ringe og Nyborg samt byerne Ryslinge og Årslev
er der mindre væsentlig pendling med 250-500
daglige pendlere.
- Mellem Svendborg og øvrige C-rejsemål er pend-
lingen beskeden med under 100 pendlere dagligt.
Pendlingsanalysen for Svendborg giver derfor
overvejelser om ruterne:
- Svendborg-Ringe-Årslev-Odense
- Svendborg-Skårup-Oure/Vejstrup-Gudme-Nyborg
- Svendborg-Rudkøbing
- Svendborg-Faaborg
Relationerne mellem Svendborg og byerne Odense,
Ringe og Årslev, er umiddelbart dækket af Svendborg-
banen.
23. 6
5
90
186
6
90
186
Pendling er her defineret som summen af erhvervspendling + uddannelsespendling
COWI 2009
Pendling er her defineret som summen af erhvervspendling + uddannelsespendling
COWI 2009
Udpendling Svendborg
Indpendling Svendborg
24.
25. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 25
Pendlingsanalyse: Øvrige
For øvrige pendlingsrelationer kan fremhæves:
- De største pendlingsrelationer er rejser mellem
Middelfart og Jylland samt Nyborg og Sjælland,
der er togbetjent
- Væsentlig pendling med over 500 pendlere
dagligt på kommuneinterne rejser mellem Mid-
delfart og byerne Kauslunde, Nørre Aaby, kommu-
neinterne rejser mellem Nyborg og Vindinge
- Mindre væsentlig pendling med 250-500 pendlere
dagligt på rejser mellem Nyborg og Langeskov
samt kommuneinterne rejser mellem
Middelfart og Brenderup, mellem Nyborg og by-
erne Ørbæk og Ullerslev, mellem Faaborg og
byerne Millinge og Faldsled samt mellem Assens
og byerne Haarby, Ebberup og Aborg.
Øvrige relationer har mere beskeden pendling med
under 250 pendlere dagligt.
Specielt for trekantsområdet kan overvejes om et
koncept for et veludbygget pendlernet fra Vestfyn mod
Koldingområdet kan være attraktivt for de markante
pendlingsstrømme. En mulighed kunne være et frem-
tidigt samarbejdsprojekt mellem FynBus, Sydtrafik og
ejerne støttet af transportforligets puljemidler.
26. ODENSE
NYBORG
SØNDERSØ
BOGENSE
LANGESKOV
ASSENS
FAABORG
SVENDBORG
GUDME
ØRBÆK
RINGE
ÅRSLEV
MORUD
VISSENBJERG
MIDDELFART
KNARREBORG
GLAMSBJERG
AARUP
HAARBY
OTTERUP
KERTEMINDE
BØJDEN
SPODSBJERG
LOHALS
BAGENKOP
RUDKØBING
NR. BROBY
BRENDERUP
Ullerslev
Landet
Lundby
Bjerreby
Tullebølle
Lohals
Lindelse
Humble
Tryggelev
Bagenkop
Store Rise
Bregninge
Søby
Strammelse
Kædeby
Snøde
Ommel
Vindeballe
Bregninge
Skamby
Blommenslyst
Fangel
Brændekilde
Vester Hæsinge
Svanninge
Holmstrup
Diernæs
Grønnemose
Torø Huse
Millinge
Dyreborg
Horne
Faldsled
Snave
Haastrup
Jordløse
Skydebjerg
Ørsted
Sandager
Flemløse
Turup
Verninge
Skalbjerg
Skallebølle
Hårslev
Veflinge
Særslev
Uggerslev
Vantinge
Tårup
Trunderup
Hundstrup
Vester Aaby
Kirkeby
Hillerslev
Espe
Lundeborg
Åbyskov
Vejstrup
Oure
Hesselager
Svindinge
Birkende
Rynkeby
Måre
Rolfsted
Heden
Søllinge
Tarup
Ferritslev
Vejruplund
Refsvindinge
Frørup
Vindinge
Skellerup
Ellinge
Aunslev
Hjulby
Østrup
Klintebjerg
Lunde
Bårdesø
Kappendrup
Dalby
Mesinge
Nørre Søby
Lumby
Juelsberg
Kogsbølle
Davinde
Fjelsted
Båring
Kauslunde
Vejlby
Harndrup
Munkebo
Kværndrup
Korinth
Gislev
Ryslinge
Ejby
Nørre Aaby
Gelsted
Stenstrup
Tommerup
Brylle
Basisruter
Pendlerruter
Uddannelsesruter
Tog
B
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer
Drifts‐
busser
151‐152
Assens ‐ Odense ‐ Kerteminde
RSD definerer rute 152 som pendlerrute, for optimal
information er ruten medtaget i samme køreplan 38.499 20
190‐191
Bogense ‐ Søndersø ‐ Odense ‐ Langeskov ‐ Nyborg
RSD definerer Bogense ‐ Langeskov som basisrute,
for optimal information er pendlerruten Nyborg ‐ Odense
medtaget i samme køreplan 28.817 15
925 Faaborg ‐ Bøjden 3.183 1
140‐141 Faaborg ‐ Odense ‐ Otterup 27.289 10
930‐932
Nyborg‐ Faaborg ‐ Svendborg
RSD definerer dele af kørslen som pendlerrute 29.457 16
800 Svendborg ‐ Rudkøbing ‐ Spodsbjerg 9.140 2
136.385
P
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer (KPT)
Drifts‐
busser
Beregnet
selvfin‐
asiering
110‐111 Faaborg/Assens ‐ Nr. Broby ‐ Odense 26.245 6 51
130‐131 Haarby/Assens ‐ Aarup ‐ Vissenbjerg ‐ Odense 16.461 5 68
151‐152
Assens ‐ Odense ‐ Kerteminde
RSD definerer rute 152 som pendlerrute, for optimal
information er ruten medtaget i samme køreplan 10.284 20 89
190‐191
Bogense ‐ Søndersø ‐ Odense ‐ Langeskov ‐ Nyborg
RSD definerer Bogense ‐ Langeskov som basisrute,
for optimal information er pendlerruten Nyborg ‐ Odense
medtaget i samme køreplan 8.579 15 59
825‐826 Vissenbjerg ‐ Brenderup ‐ Middelfart ‐ Assens 6.500 6 43
930‐932
Nyborg‐ Faaborg ‐ Svendborg
RSD definerer dele af kørslen som pendlerrute 9.080 16 41
920 Kerteminde ‐ Nyborg ‐ Ringe ‐ Faaborg 21.914 5 33
945 Nyborg ‐ Ringe 1.397 2 62
100.461
U
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer
Drifts‐
busser
268S Søndersø ‐ Vissenbjerg ‐ Tommerup ‐ Glamsbjerg 1.157 1
825‐826 Vissenbjerg ‐ Middelfart 1.435 1
935 Faaborg ‐ Glamsbjerg 1.857 2
912‐913 Svendborg ‐ Rudkøbing ‐ Lohals/Bagenkop 4.713 5
9.162
Pendlerruter Sum
Udkantsruter Sum
Basisnet Sum
Tabel 2.1, Basisruter i tal
B
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer
Drifts‐
busser
151‐152
Assens ‐ Odense ‐ Kerteminde
RSD definerer rute 152 som pendlerrute, for optimal
information er ruten medtaget i samme køreplan 38.499 20
190‐191
Bogense ‐ Søndersø ‐ Odense ‐ Langeskov ‐ Nyborg
RSD definerer Bogense ‐ Langeskov som basisrute,
for optimal information er pendlerruten Nyborg ‐ Odense
medtaget i samme køreplan 28.817 15
925 Faaborg ‐ Bøjden 3.183 1
140‐141 Faaborg ‐ Odense ‐ Otterup 27.289 10
930‐932
Nyborg‐ Faaborg ‐ Svendborg
RSD definerer dele af kørslen som pendlerrute 29.457 16
800 Svendborg ‐ Rudkøbing ‐ Spodsbjerg 9.140 2
136.385
P
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer (KPT)
Drifts‐
busser
Beregnet
selvfin‐
asiering
110‐111 Faaborg/Assens ‐ Nr. Broby ‐ Odense 26.245 6 51%
130‐131 Haarby/Assens ‐ Aarup ‐ Vissenbjerg ‐ Odense 16.461 5 68%
151‐152
Assens ‐ Odense ‐ Kerteminde
RSD definerer rute 152 som pendlerrute, for optimal
information er ruten medtaget i samme køreplan 10.284 20 89%
190‐191
Bogense ‐ Søndersø ‐ Odense ‐ Langeskov ‐ Nyborg
RSD definerer Bogense ‐ Langeskov som basisrute,
for optimal information er pendlerruten Nyborg ‐ Odense
medtaget i samme køreplan 8.579 15 59%
825‐826 Vissenbjerg ‐ Brenderup ‐ Middelfart ‐ Assens 6.500 6 43%
930‐932
Nyborg‐ Faaborg ‐ Svendborg
RSD definerer dele af kørslen som pendlerrute 9.080 16 41%
920 Kerteminde ‐ Nyborg ‐ Ringe ‐ Faaborg 21.914 5 33%
945 Nyborg ‐ Ringe 1.397 2 62%
100.461
U
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer
Drifts‐
busser
268S Søndersø ‐ Vissenbjerg ‐ Tommerup ‐ Glamsbjerg 1.157 1
825‐826 Vissenbjerg ‐ Middelfart 1.435 1
935 Faaborg ‐ Glamsbjerg 1.857 2
Pendlerruter Sum
Basisnet Sum
Tabel 2.2, Pendlerruter i tal
Figur
2.2
27. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 27
De regionale principper og defi-
nitioner samt pendlingsanalysen
danner grundlaget for rutenet-
tet, der i figur 2.2 er gengivet i
RSD’s 3 bestillingskategorier.
Basisruterne udgør ca. 55 % af RSD’s samlede bestil-
ling. Den budgetterede produktion i 2011 fremgår af
tabel 2.1.
Pendlerruternes budgetterede produktion i 2011 frem-
går af tabel 2.2.
Pendlerruterne udgør ca. 41 % af den samlede bestil-
ling. Tabel 2.2 viser den budgetterede selvfinansie-
ringsgrad beregnet ud fra de registrerede påstigere i
billetsystemet.
Det noteres, at nogle billetter og kort ikke registreres
elektronisk af tekniske grunde, fx DSB’s rejsehjem-
ler, ledsagede børn under 12 år mv.. Disse ordninger
medfører indtægter der henføres til RSD, den faktiske
selvfinansieringsgrad er derfor noget højere, især for
ruter der betjener stationsbyer.
Uddannelses- eller udkantsruterne
fremgår af tabel 2.3 og udgør
under 4 % af RSD’s samlede
bestilling.
Alle ruterne er bygget om uddan-
nelsespendling, der overskrider
en kommunegrænse. Ruterne er
målrettet ungdomsuddannelsernes ringetider.
Desuden er en forsøgsrute, finansieret af RSD’s udvik-
lingspulje, startet med direkte betjening fra Rudkøbing
Region Syddanmark
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer
Drifts‐
busser
Bus‐
type
Miljø‐
norm Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer
Drif
buss
110‐111 Faaborg/Assens ‐ Nr. Broby ‐ Odense 26.245 6 12,7m handicapvenlig EEV 810 Rudkøbing ‐ Svendborg ‐ Odense 1.781
130‐131 Haarby/Assens ‐ Aarup ‐ Vissenbjerg ‐ Odense 16.461 5 12,7m handicapvenlig EEV 810 Odense Universitetet ‐ Odense Bymidte 750
140‐141 Faaborg ‐ Odense ‐ Otterup 27.289 10 12,7m handicapvenlig EEV 2.531
151‐152 Assens ‐ Odense ‐ Kerteminde 48.783 20 13,7m handicapvenlig EEV
190‐191 Bogense ‐ Søndersø ‐ Odense ‐ Langeskov ‐ Nyborg 37.396 15 12,7m handicapvenlig EEV
800 Svendborg ‐ Rudkøbing ‐ Spodsbjerg 9.140 2 13,7m handicapvenlig EEV
920 Kerteminde ‐ Nyborg ‐ Ringe ‐ Faaborg 21.914 5 12,7m handicapvenlig EEV
925 Faaborg ‐ Bøjden 3.183 1 12,7m handicapvenlig EEV
Forsøget Rudkøbing ‐ Svendborg ‐ SDU
Sum
Tabel 2.4, forsøgsrute i tal
Region Syddanmark
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer
Drifts‐
busser
110‐111 Faaborg/Assens ‐ Nr. Broby ‐ Odense 26.245 6 12,7m
130‐131 Haarby/Assens ‐ Aarup ‐ Vissenbjerg ‐ Odense 16.461 5 12,7m
140‐141 Faaborg ‐ Odense ‐ Otterup 27.289 10 12,7m
151‐152 Assens ‐ Odense ‐ Kerteminde 48.783 20 13,7m
190‐191 Bogense ‐ Søndersø ‐ Odense ‐ Langeskov ‐ Nyborg 37.396 15 12,7m
800 Svendborg ‐ Rudkøbing ‐ Spodsbjerg 9.140 2 13,7m
920 Kerteminde ‐ Nyborg ‐ Ringe ‐ Faaborg 21.914 5 12,7m
925 Faaborg ‐ Bøjden 3.183 1 12,7m
930‐932 Nyborg‐ Faaborg ‐ Svendborg 38.537 16 13,7m
945 Nyborg ‐ Ringe 1.397 2 12,7m
268S Søndersø ‐ Vissenbjerg ‐ Tommerup ‐ Glamsbjerg 1.157 1 12 m
825‐826 Vissenbjerg ‐ Brenderup ‐ Middelfart ‐ Assens 7.935 6 12 m
935 Faaborg ‐ Glamsbjerg 1.857 2 12 m
912‐913 Svendborg ‐ Rudkøbing ‐ Lohals/Bagenkop 4.713 5 12 m
246.007 96
Region Syddanmark Sum
Region Syddanmark
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer
Drifts‐
busser
110‐111 Faaborg/Assens ‐ Nr. Broby ‐ Odense 26.245 6 12,7m
130‐131 Haarby/Assens ‐ Aarup ‐ Vissenbjerg ‐ Odense 16.461 5 12,7m
140‐141 Faaborg ‐ Odense ‐ Otterup 27.289 10 12,7m
151‐152 Assens ‐ Odense ‐ Kerteminde 48.783 20 13,7m
190‐191 Bogense ‐ Søndersø ‐ Odense ‐ Langeskov ‐ Nyborg 37.396 15 12,7m
800 Svendborg ‐ Rudkøbing ‐ Spodsbjerg 9.140 2 13,7m
920 Kerteminde ‐ Nyborg ‐ Ringe ‐ Faaborg 21.914 5 12,7m
925 Faaborg ‐ Bøjden 3.183 1 12,7m
930‐932 Nyborg‐ Faaborg ‐ Svendborg 38.537 16 13,7m
945 Nyborg ‐ Ringe 1.397 2 12,7m
268S Søndersø ‐ Vissenbjerg ‐ Tommerup ‐ Glamsbjerg 1.157 1 12 m
825‐826 Vissenbjerg ‐ Brenderup ‐ Middelfart ‐ Assens 7.935 6 12 m
935 Faaborg ‐ Glamsbjerg 1.857 2 12 m
912‐913 Svendborg ‐ Rudkøbing ‐ Lohals/Bagenkop 4.713 5 12 m
246.007 96
Region Syddanmark Sum
Tabel 2.3, Uddannelsesruter (Udkantruter) i tal
Region Syddanmark
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer
Drifts‐
busser
Bus‐
type
Miljø‐
norm Rute
110‐111 Faaborg/Assens ‐ Nr. Broby ‐ Odense 26.245 6 12,7m handicapvenlig EEV
130‐131 Haarby/Assens ‐ Aarup ‐ Vissenbjerg ‐ Odense 16.461 5 12,7m handicapvenlig EEV
140‐141 Faaborg ‐ Odense ‐ Otterup 27.289 10 12,7m handicapvenlig EEV
151‐152 Assens ‐ Odense ‐ Kerteminde 48.783 20 13,7m handicapvenlig EEV
190‐191 Bogense ‐ Søndersø ‐ Odense ‐ Langeskov ‐ Nyborg 37.396 15 12,7m handicapvenlig EEV
800 Svendborg ‐ Rudkøbing ‐ Spodsbjerg 9.140 2 13,7m handicapvenlig EEV
920 Kerteminde ‐ Nyborg ‐ Ringe ‐ Faaborg 21.914 5 12,7m handicapvenlig EEV
925 Faaborg ‐ Bøjden 3.183 1 12,7m handicapvenlig EEV
930‐932 Nyborg‐ Faaborg ‐ Svendborg 38.537 16 13,7m handicapvenlig EEV
945 Nyborg ‐ Ringe 1.397 2 12,7m handicapvenlig EEV
268S Søndersø ‐ Vissenbjerg ‐ Tommerup ‐ Glamsbjerg 1.157 1 12 m handicapvenlig Euro 5
825‐826 Vissenbjerg ‐ Brenderup ‐ Middelfart ‐ Assens 7.935 6 12 m handicapvenlig Euro 5
935 Faaborg ‐ Glamsbjerg 1.857 2 12 m handicapvenlig Euro 5
912‐913 Svendborg ‐ Rudkøbing ‐ Lohals/Bagenkop 4.713 5 12 m handicapvenlig EEV
246.007 96
Region Syddanmark Sum
Fors
Tabel 2.5, regionalt finansieret produktion i overblik
28. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 28
og Svendborg til SDU Odense og erhvervsvirksomhe-
derne i den sydøstlige bydel. Tabel 2.4.
Forsøget er baseret på en undersøgelse af kundeun-
derlaget på SDU, og en brugerundersøgelse af møde-
og sluttider. Forsøget evalueres løbende.
Ud over rute 810 finansierer udviklingspuljen et forsøg
med telebetjening af Marstalfærgen fra Ærø, så der er
direkte forbindelse fra færgen til Svendborg.
Den regionalt finansierede kørsel har været udbudt
i 2009 med kontraktstart den 1. august 2010 og en
kontraktperiode på 6 år.
Udbuddet har resulteret i nye handicapvenlige lande-
vejsbusser med lav indstigningshøjde.
Ruter, der er rettet mod erhvervspendling, har des-
uden en IT-platform i busserne, der tilbyder fx trafikin-
formation, internet og muliggør realtidsinformation.
Som det fremgår af tabel 2.5, er der tilstræbt en
buskapacitet bedst muligt tilpasset den fremtidige
efterspørgsel og de bedste miljøegenskaber der serie-
produceres (EEV-normen).
Figur 2.3 viser det rutenet som RSD finansierer stør-
stedelen af, idet ruter der finansieres af ejere i fælles-
skab også er medtaget for at vise det samlede tilbud af
ruter der passerer kommunegrænser.
Tilrettelæggelsen af køreplanerne på de enkelte ruter
tager udgangspunkt i et sammenhængende trafiksy-
stem. Derfor er køreplanerne bedst muligt tilpasset
togene i Odense og Nyborg af hensyn til togtrafikken.
Tilsvarende er rute 800 tilpasset toget ved Svendborg
Vest, så passagerer fra Spodsbjergfærgen og Lange-
land sikres omstigning til toget mod Odense.
Hvor færgehavne betjenes er afgangene i kørepla-
nen tilpasset sejlplanen for de færger, der forbinder
landsdelene.
Hvor det er relevant er de lokale ruter tilpasset de ru-
ter, der krydser kommunegrænserne, for bedst muligt
at sikre omstigning mellem bus og rutebil.
Overgangene sikres enten ved korrespondancer,
hvor busserne skal vente på hinanden, eller en ved
overgangstid på 5-8 min., der er fuldt tilstrækkelig ved
normale driftsforhold.
Hvor det er muligt er ruterne tilpasset optimalt til
uddannelsesstedernes møde- og sluttider. Der er
efterhånden etableret et godt samarbejde mellem
skemalæggere på erhvervsskoler og gymnasier og
planlæggerne hos FynBus, og samarbejdet forsøges
løbende forbedret.
Køreplanerne søges løbende tilpasset til efterspørgs-
len. Tabel 2.6 viser, at der på de mest benyttede ruter
køres markant mere i myldretiden på hverdage end
resten af driftstiden.
Typisk er den hyppigere drift særlige pendlerafgange,
der ikke kører i de største ferieperioder.
Som et forsøg er der indlagt særlige ”lynpendleraf-
gange” i køreplanerne, hvor bussen kører non-stop
mellem de største stoppesteder.
Lørdag køres der i størstedelen af driftsdøgnet times-
drift, som det fremgår af tabel 2.7. Der kører natbus-
ser (fredag nat) på de ruter, der betjener Odense og
Svendborg.
Søn- og helligdage køres der timesdrift, og der sikres
løbende et dubleringsberedskab til betjening af efter-
skolerne. Der kører natbusser (lørdag nat) de fleste
nætter efter samme plan som lørdag. Søndag morgen
starter driften lidt senere end lørdag, som det fremgår
af tabel 2.8.
I overensstemmelse med strategien om sikker drift
og bus til tiden, følges der løbende op på udviklingen
i fremkommeligheden. Ændringer medfører krav til
justerede køretider, og der arbejdes på at udvikle infor-
mationsmetoder og kanaler, så rettelser kan imple-
menteres i takt med behovet.
For at optimere tilslutningen til togene forventes egen-
tlige køreplanskift at finde sted samtidig med DSB’s
for de ruter, der betjener de største stationsbyer. Det
medfører, at ændringer i DSB’s køreplaner, fx nyt
standsningssted i Langeskov, implementeres samtidig
i trafiksystemerne.
34. 21
22
21
29
29
31
31 32
41
40
41
51 52
51 52
52
51
61
61
71
71 72
72
82
81
81 82
80
91
91 92
92
110
111
122
130
131
141
141
152
151
151
152
161
162
191
191
190
190
885
Næsbyhoved
Snestrup
Højstrup
Ravnebjerg
Assens
Ørbæk
Svendborg
Nr. Broby / Assens
Nr. Broby / Faaborg
Vissenbjerg / Haarby
Vissenbjerg / Assens
Brændekilde
Bellinge
Holmstrup
Højme
Sanderum
Ubberud
Blommenslyst
Elmelund
Stegsted
Villestofte
Ejlstrup
Pårup
Slukefter Korup
Broby
Allesø Lumby
Volderslev
Lindved Allerup
Birkum
Torpegården
Dalum
Skt. Klemens
Dyrup
Hjallese
Holluf
Nørrebjerg
Neder
Tornbjerg
Bolbro
Hunderup
Tarup
Korsløkke
Kragsbjerg
Vollsmose
Seden Syd
Torup
Fraugde
Åsum
Bullerup
Kirkendrup
Næsby
Søhus
Seden
Skibhusene
Strandby
Seden
Stige
Agedrup
Kerteminde
Blangstedgård
Herluf Trolles Vej
Højby
Syddansk Universitet
Otterup
Søndersø
Bogense
Langeskov
Nyborg
Kerteminde
Assens Faaborg
Morud / Søndersø / Hårslev
Rugårdsvej
Rugårdsvej
S
t
a
v
a
d
g
y
d
e
n
Tyrsbjergvej
B
o
g
e
n
s
e
v
e
j
Munkerudgyden
Middelfartvej
Bømosevej
Mølle
gyde
n
Stæremosevej
Bræ
ndekildevej
B
r
o
g
å
r
d
s
v
e
j
Assensvej
L
e
tt
e
b
æ
k
v
e
j
Hvidkærvej
Højm
evej
A
s
s
e
n
s
v
e
j
F
a
a
b
o
r
g
v
e
j
S
ø
h
u
s
v
e
j
Bogensevej
På
rup
ve
j
Pårupvej
Fuglebakken
Ørnevej
Rugårdsvej
Rismarks
vej
E
lm
e
lu
n
d
s
v
e
j
Højemarksvej
Middelfartvej
Rugårdsvej
Åløkke
Allé
Vestre Stationsvej
Falen
K
lø
v
e
r
-
Falen
Falen
S
d
r.
B
o
u
le
v
a
r
d
F
a
a
b
o
r
g
v
e
j
Clausens
Allé
D
a
lu
m
v
e
j
Sanderumvej
Ejbygade
Sprogø-
Sandhusvej
Døckerslundsvej
K
o
c
h
s
g
a
d
e
Kertemindevej
Skt. Jørgens Gade
Risingsvej
S
t
æ
r
e
h
u
s
v
e
j
O
tt
e
r
u
p
v
e
j
Næsbyvej
Rism
arksvej
Jernb
aneve
j
Nyborgvej
A
l
b
a
n
i
-
Frederiks-
Nyborgvej
R
ø
d
e
-
g
å
r
d
s
v
e
j
Ø
r
b
æ
k
v
e
j
M
unkerisvej
Nyborgvej
M
u
n
k
e
b
j
e
r
g
v
e
j
L
æ
s
s
ø
e
g
a
d
e
Hjalles
evej
Munkerisvej
Åsumvej
R
ø
d
e
-
Ø
rbæ
kvej
Olfert
Niels Bohrs Allé
Skærmhatten
H
o
ll
u
fg
å
r
d
s
v
e
j
H
v
il
e
h
ø
jv
e
j
S
ve
nd
bo
rg
m
ot
or
ve
je
n
Ørbækvej
Fynske Motorvej
Fraugde
Byvej
Hestehaven
S
v
e
n
d
b
o
r
g
v
e
j
Svendborgvej
Blåbærvej
V
o
ld
e
r
s
le
v
v
e
j
Stenløsevej
Skt. Klemens Vej
Sommerfuglevej
Prins Haralds Allé
Læs
søe
gad
e
Da
lum
vej
Kertemindevej
Kertemindevej
Bullerupvej
L
u
n
d
e
n
Lun
den
Nyborgvej
Åsum
Bygad
e
S
ta
u
p
u
d
e
v
e
j
Rågelundvej
Herluf Trolles Vej
V
o
ll
s
m
o
s
e
A
ll
é
Birkeparken
Bøgeparken
Egeparken
G
ø
r
t
le
r
-
v
e
j
Åsumvej
Cam
pusv
ej
H
e
d
e
lu
n
d
v
e
j
K
ir
k
e
g
y
d
e
n
S
p
a
n
g
s
v
e
j
B
r
o
la
n
d
v
e
j
Vesterbro
Vestre Boulevard
Ø
stergårds
Allé
Tietgens Allé
Allégade
Tarupvej
Kirkendrupvej
S
le
tt
e
n
s
v
e
j
Hjallesegade
Fynske Motorvej
Dr
ag
eb
ak
ke
n
Damhusvej
E
jb
yg
ad
e
g
a
d
e
K
a
lø
rv
e
j
m
o
s
e
v
e
j
Fischers
gade
He
den
Fridas olmvej
h
L.A.Rings
vej
L
il
le
T
o
r
n
b
je
rg
Ve
j
Hybenhaven
Sneglehatten
Blåklokkevej
Vej
g
å
r
d
s
v
e
j
vej
Hu
nd
eru
pv
ej
Sk
ole
ve
j
Søgårdsvej
H
ø
jv
a
n
g
Bispeengen
Klusetvej
S
m
e
d
e
b
a
k
k
e
n
Højstrupvej
H
a
v
n
e
g
a
d
e
Landbrugsvej
Niels Bohrs Allé
Stærmosegårdsvej
Anderupvej
R
avnebje
r
g
g
y
d
en
R
av
ne
bj
e
rg
g
y
de
n
Ho
l
k
e
b
j
e
r
g
v
e
j
E
j
l
s
t
rupvej
S
t
a
d
i
o
nvej
K
a
na
l
v
e
j
Lumby
v
e
j
S
t
e
n
lø
s
e
v
e
j
Kastanievej
S
v
e
n
d
s
a
gervej
Gammel Højmevej
Østerbro
S
k
i
b
h
u
s
v
e
j
Kall
e
r
u
p
v
e
j
E
l
l
e
k
æ
r
s
v
e
j
Dalumgårds Allé
Bellingevej
C
.F
.
T
ie
tg
e
n
s
B
o
u
le
v
a
rd
Fynske
M
otorvej
Ø
st
re
R
in
gv
ej
Østre
Ringvej
E
jb
y
g
a
d
e
Golfbane
Odense
Folkebo
Teknikum
Dyrskueplads
Fyens Vædde-
løbsbane
Odense
Zoo
Den Fynske
Landsby
Glisholm
Hollufgård
Bilka
Forskerparken
OUH
Friluftsbad
Anlæg
kort
Bymidte-
Ansgar
Tarup
Skov
Næsbyhoved
Camping
Center Øst
Vandrer-
hjem
Center
Rosengård-
Fruens
Bøge
Dalum-
centret
Åløkke
Se
OCC
Arena Fyn
centret
Fredens
Kirke
Tietgenbyen
Golfbane
Golfbane
Odense
Stadion
Odense kanal
Skibhus-
skoven
Figur
4.1,
bybusser
i
Odense
35. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 35
Afsnit 4: Odense Kommune
Odense byråd vedtog i 2007 den trafikplan, der
regulerer planlægningen af ruterne i Odense. Et ho-
vedelement i trafikplanen var, at der hvor der var tæt
sammenfald mellem bybusserne og rutebilerne skulle
de to systemer smeltes sammen til et i en taktet køre-
plan. På den måde skabtes et mere attraktivt tilbud til
kunderne på grund af en meget højere afgangshyp-
pighed især i myldretidstrafikken.
Som det fremgår af figur 4.1 er konceptet videreført
i den nuværende trafikplanproces, men på grund af
den ændrede regionale del af køreplanen, har det
været nødvendigt at tilpasse produktionen i Odense
for at finansiere den kørsel, Odense har overtaget fra
regionen.
Desuden har det vist sig, at fremkommeligheden på
vejnettet i Odense gør, at det ikke er muligt at køre fx
8 gange i timen mellem Odense Banegård Center og
Universitet i blandet trafik, uden at busserne ”klumper
sammen”, så 2 afgange i køreplanen bliver til én i den
fysiske verden.
Tabel 4. 1 viser den årlige produktion fordelt på de
enkelte ruter:
Kørslen er tilpasset ”byens puls”, det vil sige at af-
gangshyppigheden er forholdsvis høj i myldretiden på
hverdage (tabel 4.2), lidt mindre på lørdage (tabel 4.3)
og mindst på søn- og helligdage (tabel 4.4).
Desuden er kørslen tilpasset sæsonvariationen, så
der i ferieperioderne med få kunder ikke køres så ofte.
Et element i trafikplanen for Odense fra 2007 var et
særligt servicebusnet, der med små handicapvenlige
busser betjener Odenses forstæder. Tanken bag
konceptet var at tilbyde kort gangafstand til bussen for
de mindst mobile og bringe dem til lokalcentrene eller
de større ruter, hvor der er mulighed for omstigning til
centrumgående ruter (se figur 4.2).
12,5 % af Odenses køreplantimer bruges til service-
busserne, og timerne er rutevis fordelt som vist i tabel
4.5.
Trafikplanen i Odense Kommune er vedtaget i 2007, og den
kommunale og regionale kørsel fuldt integreret i samme kø-
replaner på mange ruter. Odense er med i samarbejdet om
4 fælles ruter med andre fynske kommuner og Region Syd-
danmark. Byen bindes sammen ved at busserne mødes på
regionens største busterminal ved Odense Banegård Center.
Tabel 4.1, bybusserne i tal
Odense
Rute Beskrivelse
Køreplan‐
timer
Drifts‐
busser
Bus‐
type
Miljø‐
norm
21‐22 Ubberud/Slukefter ‐ Højby 24.556 8 12 m laventre Euro 4
29 Tarup ‐ Hjallese 9.923 3 12 m laventre Euro 5
30‐32 Bolbro ‐ Seden Syd 31.336 13 12 m laventre Euro 4
40‐42 Sanderum/Sygehuset/OBC ‐ Universitetet 21.102 8 13,7 m laventre EEV
50‐52 Brændekilde/Bellinge ‐ Bullerup/Agedrup 31.093 10 13,7 m laventre EEV
60‐61 Stige ‐ Tornbjerg 22.772 7 13,7 m laventre EEV
70‐79 Søhus ‐ Universitetet/Seden 10.091 4 12 m laventre Euro 5
80‐89 Skibhusene ‐ Neder Holluf/Fraugde 17.287 4 12 m laventre Euro 5
91‐92 Allesø/Lumby ‐ Herluf Tr Vej 14.532 4 12 m laventre Euro 5
2 Søhus ‐ Bolbro ‐ Kirkendrup ‐ Villestofte 7.235 3 10,5 m laventre EEV
3 Dalum ‐ Skt. Klemens ‐ Bellinge ‐ Sanderum 4.900 2 10,5 m laventre EEV
4 Bilka ‐ Dalum 2.340 1 10,5 m laventre EEV
5 Bilka ‐ Vollsmose 4.865 2 10,5 m laventre EEV
36. trafikplan 2010 -trafikplan på fyn, langeland & Ærø
Side 36
Tabel 4.3 bybusture i Odense på en lørdag
Servicebusserne kører i ”butikstiden” hverdage og
lørdage, som det fremgår af tabel 4.6.
Servicebusser kører i flere skandinaviske byer, for ek-
sempel Aalborg og Göteborg, hvor det analyseres om
det særlige koncept er tidsvarende set i lyset af den
tekniske udvikling i busserne generelt, hvor lav indstig-
ningshøjde har øget tilgængeligheden i alle busser.
I 2010 er en tilsvarende analyse gennemført i Odense.
Analysen dokumenterer, at benyttelsen af det særlige
koncept ikke er så stor.
Odense Byråd vedtog i 2008 en Trafik- og mobilitets-
plan, der for kollektiv trafik indeholder nogle meget
ambitiøse mål med hensyn til forbedret fremkommelig-
hed og passagerudvikling:
Figur 4.3, mål og virkemidler, Trafik og mobilitetspla-
nen 2008, Odense kommune
Derfor arbejdes med at forbedre fremkommeligheden
både ved aktiv signalprioritering i lyskryds og ved
egentlige anlægsprojekter, hvor der laves forprojekter
på Faaborgvej, Ørbækvej og i Frederiksgade.
Desuden arbejdes på at forbedre forholdene markant
for kunderne på regionens største trafikknudepunkt
Odense Banegård Center.
I forbindelse med åbning af kanalforbindelsen i 2014
gennemfører Odense Kommune en stor omdannelse
af bymidten. Det vil påvirke det fremtidige bussy-
stem markant hen imod en evt. indførelse af letbane
sammenfaldende med ibrugtagningen af nyt OUH,
forventeligt i 2018.
Bi
Rute 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Rute 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23
21‐22 3 4 9 8 6 6 6 6 8 8 8 8 8 4 4 2 2 2 2 21‐22 2 2 2 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 2 2 2 2
29 3 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 3 4 1 29 4 4 4 4 4 4 3 2
30‐32 4 4 11 7 6 6 6 6 10 12 12 12 10 4 4 4 2 2 2 30‐32 2 2 2 2 4 6 6 6 6 6 6 6 4 4 2 2 2 2
40‐42 2 4 8 9 12 12 12 12 12 12 12 12 11 5 4 4 2 2 2 40‐42 2 2 3 4 6 8 8 8 8 8 7 4 2 2 2 2 2 2
50‐52 6 8 7 8 8 8 9 8 8 8 4 4 2 2 2 2 2 50‐52 4 4 4 4 4 4 4 4 2 2 2 2 2 2 2
60‐61 2 4 8 4 4 4 4 4 6 6 6 6 5 2 2 2 2 2 2 60‐61 2 2 4 1 3 4 4 4 4 4 4 2 2 2 2 2 2 2
70‐79 2 4 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 3 70‐79 2 4 4 4 4 4 4 1
80‐89 4 6 5 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 80‐89 2 2 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4
91‐92 2 1 3 5 4 4 4 4 3 4 4 4 3 3 2 2 2 2 2 91‐92 2 2 4 4 4 4 4 4 4 4 3 2 2 2 2 2 2
2 5 5 5 5 5 5 5 5 4 2 5 5 5 5 5 5 3
3 4 4 4 4 4 4 4 4 4 3 4 4 4 4 4 4 4
4 3 2 2 2 2 2 2 2 1 4 3 2 2 2 2 2
5 3 2 2 2 2 2 2 2 2 5 3 2 2 2 2 2 2
6 5 5 5 5 5 5 5 5 5 1 6 5 5 5 5 5 5 4 1
Ture pr. time, hverdage Ture pr. time lørdage
Tabel 4.2 bybusture i Odense på en hverdag