Årsberetning 2002 | Vejle Amts Trafikselskab

1. ÅRSBERETNING 2002
Vejle Amts Trafikselskab

2. Årsberetning 2002
Årsregnskab 2002
Statistik & Udvikling
Bestyrelse & Repræsentantskab
V E J L E A M T S T R A F I K S E L S K A B – Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
Side 5 • Nye busser kørte ud i økonomisk uvejr
Side 6 • 5. udbud gav resultater for millioner
Side 7 • V.A.T. i ny aktiv rolle
Side 8 • Angreb på dårligt købmandskab
Side 9 • Ikke så farligt
Side 11 • 10 år med taxa-bus
Side 11 • Gratister
Side 12 • Klar til Rejseplanen
Side 13 • Kort til fremtiden
Side 14 • Målbar utilfredshed
Side 15 • Bedste kvalitet
Side 16 • V.A.T. i ny form
Side 16 • Mål og udvikling
Side 17 • Mange nok til natbus
Side 19 • Resultatopgørelse
Side 21 • Finansiel status
Side 22 • Revisionspåtegning
Side 23 • Bemærkninger og noter
Side 29 • Passagerer
Side 30 • Rejsegaranti
Side 30 • Kørselsomfang
Side 32 • Betaling
Side 33 • Handicapkørsel
Side 35 • Bestyrelsen 2002
Side 35 • Repræsentantskabet 2002

3. Der er ting, der kan gøres bedre, men
V.A.T.’s kunder er ret godt tilfredse med
den service, de får i busserne. Det viser
vores nye kundeundersøgelse.
De er derimod ikke tilfredse med, at tak-
sterne stiger, og det kan ikke overraske
nogen.
Men selv om det ikke kommer bag på os,
må vi nok overveje en ekstra gang, om
takstforhøjelser er vejen ud af det økono-
miske lavvande, vi befinder os i.
Det bliver ikke højvandet igen lige med
det samme, og kunderne har givet os et
vink om, hvad der sker, når billetterne
bliver for meget dyrere.
I 2002 forsvandt over to pct. af vores
passagerer, samtidig med at taksterne
steg næsten otte pct.
Det bør dog ikke give anledning til kri-
sestemning i V.A.T. Passagertallet var
trods alt det tredje højeste i de 25 år,
V.A.T. har eksisteret.
Fantasi
Vores undersøgelser har vist, at vi gør
bedst i at satse på de unge og fastholde
de kunder, vi har. De skal være tilfredse,
og vi må give fantasien råderum til at fin-
de nye metoder, der kan skabe forbedrin-
ger uden at koste ekstra.
Projekt Ikke-markedskørsel synes øremær-
ket til den situation, og vi har set de første
konkrete resultater. Arbejdet fortsætter
med at udvikle nye metoder til at tilgode-
se borgernes behov, samtidig med at der
tages hensyn til miljø og økonomi.
Ansvar og resultater
Et forsøg på at spare penge ved at videre-
føre en række kontrakter lykkedes kun
delvist. Den største vognmand, Connex,
der bl.a. varetager bybuskørslen i Kol-
ding, sagde nej.
Det betyder, at vi alligevel får et 6. udbud
i 2003, men det giver også V.A.T. nye
muligheder for at skabe vilkår for endnu
bedre service i vores busser.
Nye udbud giver adgang til at lave nye
incitamentskontrakter. Og resultaterne fra
de første forsøg viser, at det giver gode
resultater, når vognmanden får større ind-
flydelse og mere ansvar.
På egne ben
Efter 25 år blev V.A.T. selvstændigt i den
forstand, at amtet og kommunerne blev
enige om at udskille sekretariatet fra Vejle
Amt fra 1. januar 2003.
Ændringen skal give trafikselskabets
bestyrelse og daglige ledelse større
bevægelsesfrihed og mulighed for at dri-
ve forretning på moderne betingelser.
En række kommuner ønskede at bevare
myndigheden til takstfastsættelse på
repræsentantskabets og dermed egne
hænder. Og derved blev det.
Otto Herskind Jørgensen
Formand for bestyrelsen
Grænser for prisvækst

4. Årsberetning 2002
KOLDINGHUS
• NYE BUSSER KØRTE UD I ØKONOMISK UVEJR • 5. UDBUD GAV RESULTATER FOR MILLIONER AF KRONER • V.A.T. I NY AKTIV ROLLE • ANGREB PÅ DÅRLIGT KØBMANDSKAB • DET VAR IKKE SÅ FARLIGT
• 10 ÅR MED TAXA-BUS • GRATISTER • KLAR TIL REJSEPLANEN • KORT TIL FREMTIDEN • MÅLBAR UTILFREDSHED • BEDSTE KVALITET • V.A.T. I NY FORM • MÅL OG UDVIKLING • MANGE NOK TIL NATBUS

5. Nye busser kørte ud i
økonomisk uvejr
I 2002 kørte kolonner af nye, moderne
busser ud til passagererne i Vejle, Horsens
og Fredericia. Ved rattet sad chauffører,
der havde fået bedre arbejdsvilkår.
Det var et fremskridt, der gav godt
humør, men det betød også nye bus-
takster.
I årevis har busfolket i Vejle Amt kunnet
fryde sig over, at bustaksterne blev ved
med at holde sig til pristallet, mens alt
andet steg mere. Men udvikling koster,
og taksterne måtte i 2002 sættes op med
syv til otte pct. som følge af de nye kon-
trakter, der blev indgået efter 5. udbud.
2002 begyndte altså med ret kraftige
takststigninger. De følgende måneder
kom der ubehagelige overraskelser fra
flere sider, og da året gik på hæld, måtte
repræsentantskabet se i øjnene, at tak-
sterne var nødt til at stige lige så meget
igen i 2003.
Skuffede forventninger
Det startede, da V.A.T.’s 61 repræsentanter
mødtes i foråret 2002. De måtte konstate-
re, at passager-udviklingen ikke var gået,
som de havde ventet. I 2001 skulle tre pct.
flere passagerer være steget på busserne,
men det blev kun til 0,6 pct. flere.
I forhold til at der på landsplan ikke var
nogen vækst i trafikken overhovedet, var
det et godt resultat. Men det betød færre
indtægter end forventet.
I den situation blev V.A.T. nødt til dæmpe
sine forventninger til 2002, og budgettet
for 2003 måtte også skrues ned i en ny
størrelse med færre nye passagerer end
først tænkt.
Indtægterne måtte altså hentes andre
steder, og repræsentantskabet besluttede
at forhøje prisen på månedskort i 2003.
Ny oplevelse
Efter forårsmødet var der ro i adskillige
måneder, og kommunerne var indstillet
på at øge deres tilskud til V.A.T. Men
sammen med efteråret kom de sorte sky-
er, der endte med et regulært økonomisk
tordenskrald.
Regeringens politik betød krav om store
besparelser i kommunerne, og mod slut-
ningen af året skete dét, som V.A.T. aldrig
har oplevet før: De tre kommuner, Frede-
ricia, Vejle og Horsens besluttede at redu-
cere deres tilskud til V.A.T. med beløb
mellem 250.000 og 900.000 kr. i 2003.
Farvel til 11 mio. kr.
Kort efter blev længere tids rumlen på
Christiansborg til klar tale. Regeringen,
støttet af Dansk Folkeparti, besluttede at
fjerne sit tilskud på 350 mio. kr. til den
kollektive buskørsel. Det betyder, at V.A.T.
fra 2004 mister 11,4 mio. kr. om året.
Tilskuddet har i en årrække givet passa-
gererne billigere bus. Når det nu forsvin-
der, er det også dem, der kommer til at
betale. Men i stedet for at lægge hele
stigningen på prisen i ét hug, vedtog
V.A.T.’s repræsentantskab på et ekstra-
ordinært møde i oktober at fordele
smerten.
Allerede i 2003 bliver der således lagt
yderligere på taksterne, men indtægten
herfra gemmes til 2004, så prisstigninger-
ne ikke bliver alt for overvældende til
den tid.
Ond cirkel
Slutresultatet er blevet, at såvel måneds-
kort som klippekort og kontantbilletter
stiger i pris igen i 2003. Samlet set stiger
taksterne endnu engang med syv til otte
pct., og samtidig får nogle passagerer en
dårligere service, fordi besparelser ind-
skrænker buskørslen.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 5

6. Alt i alt en situation, der på det ekstra-
ordinære repræsentantskabsmøde i efter-
året 2002 fik bestyrelsesformanden til at
mane til eftertanke:
– Vi skal passe på, at vi ikke ender i en
“ond cirkel”, hvor vi både hæver priser
og sænker serviceniveau, sagde Otto Her-
skind Jørgensen.
Ny udvej
2002 viste, at taktsstigninger nok giver
øgede indtægter – på budgettet. Men
virkeligheden så anderledes ud. Over to
pct. af passagererne forsvandt, og med
dem indtægterne.
Derfor besluttede V.A.T. at gå nye veje for
at spare penge.
Vognmænd med kontrakter til udløb i
2004 blev hørt, om de kunne tænke sig
at videreføre samarbejdet uændret to år
mere. Nye kontrakter giver uundgåeligt
større udgifter, og V.A.T. regnede med at
kunne spare omkring 4,7 mio. kr. om året
de næste to år ved at fortsætte med de
gamle.
Men Connex sagde nej tak, og dermed
svandt den forventede besparelse drastisk
ind til 700.000 kr.
Når bl.a. hele bybuskørslen i Kolding der-
med alligevel skal i udbud, får V.A.T. til
gengæld større mulighed for at fortsætte
med at udvikle buskørslen, så den bliver
så attraktiv som muligt.
5. udbud gav resulta-
ter for millioner
Omkring 200 chauffører og andre medar-
bejdere ved busselskaberne under V.A.T.
skiftede arbejdsgiver i 2002, da 5. udbud
blev sat på hjul.
De nye kontrakter kostede næsten 85
mio. kr. eller knap 14 mio. kr. mere end
de gamle. Til gengæld var resultaterne til
at få øje på.
Bedre busser og humør
I Fredericia blev en meget nedslidt vogn-
park erstattet med en helt ny, og
humøret steg hos både chauffører og
buspassagerer. Også Vejle og Horsens fik
nye busser, så alle bybusser nu har lav
indstigning.
I december satte Wulff Bus A/S fire nye
ledbusser på gaden. Busserne skal efter
behov køre i Vejle og Horsens. I første
omgang blev de sat ind på de hårdest
6 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
DIREKTØR FINN MIKKELSEN I EN AF DE NYE WULFF-BUSSER MED OVERVÅGNING OG OVERFALDSALARM
(FOTO: MADS HANSEN)

7. Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 7
belastede ruter i Vejle, hvor det ellers var
nødvendigt at køre med dubleringsbusser.
Bedre miljø inde og ude
Millionerne til de nye kontraktvognmænd
har forbedret miljøet, både inde i busser-
ne og udenfor.
Chaufførerne har fået en længere fro-
kostpause, og alle busser er blevet udsty-
ret med partikelfiltre.
Der er videnskabeligt belæg for, at parti-
kelforurening koster liv, og EU har vedta-
get et direktiv, der kræver, at nye tunge
køretøjer fra 1. oktober 2006 udstyres
med partikelfiltre for at begrænse forure-
ningen.
I Horsens og Vejle fik arbejdsmiljøet end-
nu et skub opad, da alle Wulff’s busser
blev udstyret med videoovervågning og
overfaldsalarm. Nu kan chaufførerne – og
for så vidt også passagererne – føle sig
mere trygge. Alt, hvad der foregår i bus-
sen, bliver optaget på video, så eventuelle
volds- og hærværksmænd kan spores.
Hurtig hjælp
Hvis chaufføren føler sig truet, kan han
hurtigt skaffe hjælp. Kun han véd, hvor
overfaldsknappen sidder, og når han tryk-
ker på den, aktiverer han en alarm hos
Falck og hos Wulff.
Fra alarmstationen i Vejle kan Falck med
det samme lokalisere bussen og komme
chaufføren til undsætning. Falck kan se,
om der er andre busser i nærheden, og
følge bussen, hvis den begynder at køre.
Pengene til det nye udstyr blev bl.a.
skaffet til veje ved hjælp af reklamer, der
nu pryder to busser – én i Vejle og én i
Horsens.
De kom og gik
5. udbud blev til store skiftedag
hos vognmændene.
I Fredericia måtte Arriva køre
sine busser i garage og overlade
kørslen til City Trafik.
Samme skæbne overgik Arriva i
Vejle, hvor Wulff Bus overtog
kørsel og medarbejdere.
Wulff Bus fik også kontrakten i
Horsens og sendte dermed Con-
nex hjem.
V.A.T. i ny aktiv rolle
Hvor tit og hvornår skal bussen køre i
tyndt befolkede områder. Det mest sikre
svar får man ved at spørge dem, der bor
der, og det begyndte V.A.T. på i marts
2002. Da blev Projekt Ikke-markedskørsel
i Vejle Amt sat i søen.
Et af de første resultater af V.A.T.’s nye
aktive rolle i forhold til brugerne kom
ungdommen i Egebjerg/Lund til gode.
Eleverne i 8. og 9. klasse gik talstærkt ind
i projektet med en svarprocent på næsten
100. Dermed fik V.A.T. et gedigent
grundlag for at give de unge to ekstra
afgange med teletaxa.
Jagten på metoden
Projekt Ikke-markedskørsel finansieres af
Færdselsstyrelsen i forventning om, at
resultaterne kan bruges på landsplan.
Målet er at finde den mest effektive
CITY TRAFIK TOG
OVER I FREDERICIA

8. 8 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
metode til at afdække borgernes reelle
behov, så man hurtigt kan lave ændringer
i den kollektive trafik. Et mål, der falder
godt sammen med V.A.T.’s ønske om at
sikre alle borgere i Vejle Amt tilfreds-
stillende transportmuligheder uanset sted
og tid.
Allerede i 2002 har projektets resultater
fået V.A.T. til at ændre og forbedre kørs-
len flere steder i amtet. Andre forbedrin-
ger kommer med de nye køreplaner i juni
2003 og 2004.
Seks kommuner undersøges
Seks kommuner er valgt ud til projektet.
De to projektmedarbejdere har undersøgt
Horsens og Børkop kommuner og frem-
lagt løsningsforslag, der indgår i den
almindelige planlægning.
Juelsminde kommune er også blevet
undersøgt, og et temmelig omfattende
løsningsforslag er under videre bearbejd-
ning sammen med kommunen. Arbejdet
fortsætter derefter i Gedved, Lunderskov
og Nørre-Snede kommuner.
Hver kommune undersøges på sin egen
måde, fordi projektet netop går ud på
at finde den bedste metode til at afdække
behovene for kollektiv trafik. Der er tale
om en konstant læreproces, hvor det bed-
ste bringes med i det videre forløb.
Undersøgelsen har afsløret, at brugerne
gennemgående er tilfredse med buskørs-
len. Den har også bekræftet formodnin-
gen om, at koordinering er væsentlig. For
lang ventetid ved busskift kan være årsag
til, at folk fravælger bussen, hvis de har
mulighed for det.
Projekt Ikke-markedskørsel bliver forlæn-
get med et år til udgangen af 2004, fordi
den ene af de to medarbejdere er gået
over i et andet job.
Angreb på dårligt
købmandsskab
For V.A.T. er det alfa og omega, at der er
folk i busserne. Vognmanden kan i prin-
cippet være ligeglad. Når først der er
skrevet kontrakt, får han sine penge,
uanset hvor mange passagerer, der kører
med busserne.
Gennem halvandet år har V.A.T. gjort for-
søg med incitamentskontrakter for at sky-
de hul i det dårlige købmandsskab, og
resultaterne af de første spæde forsøg
har vist, at det er muligt at ændre situati-
onen.
To regionale ruter – 204 og 406 – har
fungeret som forsøgsruter. Rute 204 mel-
lem Vejle og Fredericia nåede at vise
fremgang undervejs, men da flygtninge-
centret i Brejning blev lukket, forsvandt
en væsentlig del af kundeunderlaget, og
passagertallet faldt.
Fremgang og bedre miljø
Rute 406, Kolding-Egtved-Billund, fik der-
imod tre pct. flere passagerer i 2002 i for-
hold til 2001. Og stigningen på tre pct.
skal ses i forhold til, at passagertallet
generelt faldt med to til tre pct. på de
regionale ruter.
Som tredje led i forsøget blev der opret-
tet en helt ny rute i Vejle by. Her har det
selvsagt ikke været muligt at sammenlig-
ne med tidligere år, men ruten gav ikke
den ønskede indtjening og bliver nedlagt
i 2003. En undersøgelse lavet af en elev
hos V.A.T. afslørede blandt andet, at inci-
tamentskontrakterne også gav chauf-
førerne et bedre arbejdsmiljø, og at de
har haft det godt med at lægge mere
vægt på kundebetjening.
Partnerskab med vognmænd
Alt i alt viser forsøgene, at V.A.T. må vide-
re ad den vej for at skabe udvikling. V.A.T.

9. ønsker forholdet til vognmændene æn-
dret, så de to parter får en fælles interesse
i at skaffe flere kunder i butikken.
– Vognmændene opfatter ofte V.A.T. som
deres eneste kunde. Vi vil gerne have, at
de i stedet opfatter passagererne som
kunder og os som en partner med fælles
interesse. Det er ikke nok med gode
køreplaner. Den totale service skal være i
orden, hvis vi skal holde på passagererne,
og her er vognmændene og chaufførerne
i forreste række, siger trafikchef Lone
Iversen.
Det er V.A.T.’s hensigt at udvikle metoden
med incitamentskontrakter, men der skal
ikke laves flere forsøg af samme slags.
Nye modeller skal afprøves, og V.A.T. har
opfordret vognmændene til at komme
med forslag.
Ved nye udbud vil V.A.T. lægge vægt på
leveret kvalitet, altså vognmændenes
gøren og laden under de gamle kontrak-
ter – ikke mindst i forhold til at skaffe
passagerer i busserne.
Ikke så farligt
“Trafikselskabet påtager sig intet ansvar
for eventuel manglende plads i busserne,
svigtende tilslutning til en anden rute, for-
sinkelser eller anden forstyrrelse i driften.”
Forestil dig et skilt i en radioforretning:
“vi påtager os intet ansvar for, at der
kommer lyd ud af apparatet, at der kan
skrues op og ned for lyden, at...”
Tanken er umulig, men det kursiverede
citat kan stadig læses i nogle køreplaner.
Så sent som i 2000 stod det også i
V.A.T.’s, men det kom ikke med ret langt
ind i det nye årtusinde. I dag smiles der
overbærende, når talen falder på den
gamle ansvarsforflygtigelse. Nu hedder
det rejsegaranti, og det var ikke så farligt
at indføre, som nogen troede.
Taxa for 56.576 kr.
I 2002 fik 314 passagerer i alt 56.576 kr.
af V.A.T. i taxapenge, fordi de ikke
havde fået den service, de kunne for-
vente. De kørte i gennemsnit taxa for
180 kr.
Rejsegarantien træder i kraft, hvis bussen
er årsag til, at passageren kan forvente at
komme mere end 20 minutter for sent
frem.
Kundeundersøgelserne viser, at det aller-
vigtigste for kunderne er bus til tiden.
Derfor har V.A.T. i kontrakterne efter 5.
udbud gjort det dyrere for vognmændene
at køre med forsinkelse eller glemme at
køre. Vognmændene har pligt til at mel-
de ind om uregelmæssigheder, og V.A.T.
sammenholder disse meldinger med
oplysningerne fra passagerer, der søger
rejsegaranti.
Ideen med rejsegaranti er tyvstjålet fra
Oslo. V.A.T. var den første tyv, andre var
mere forsigtige. For hvordan kunne det
ikke gå?
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 9
PARTNERSKAB KAN GIVE ENDNU BEDRE KVALITET

10. Nu har Bornholm, Århus og Sønderjyl-
lands amter og X-bus også taget ansvaret
på sig, og andre er på vej.
Ærlige kunder
V.A.T. har haft sin rejsegaranti i halvandet
år, og der er ikke udsigt til ruin. Der er
langt til de 200.000 kr., som V.A.T. fra
starten var indstillet på at bruge årligt.
– Folk misbruger ikke systemet, siger vice-
kontorchef Roland Christiansen. I de aller-
fleste tilfælde er der overensstemmelse
mellem det, passageren anmelder, og dét
vi får at vide fra vognmanden, og så bli-
ver der uden tøven sat penge ind på den
skadelidtes bankkonto.
– Når der ikke er overensstemmelse,
lægger vi vognmandens ord til grund. Vi
er nødt til at tro på det, han fortæller.
Ellers er vi på herrens mark, og rejsega-
rantien bliver et tag selv bord, siger Ro-
land Christiansen.
Det hører til sjældenhederne, at V.A.T.
afviser at betale. Af 335 anmeldelser i
2002 blev kun 21 afvist.
God drivkraft
– Jeg tror, systemet meget styrer sig selv.
Folk, der tager en taxa, skal selv lægge
ud, og der er trods alt ikke 100 pct. sik-
kerhed for, at de får udgiften refunderet.
De skal også have fat i en blanket, som
skal udfyldes og sendes ind til V.A.T. Selv
om det ikke er voldsomme anstrengelser,
skal de altså gøre noget for eventuelt at
få deres taxa-udgifter refunderet, siger
Roland Christiansen.
Han er godt tilfreds med, at garantien
hjælper folk, der ellers er ladt i stikken.
Som sidegevinst får V.A.T. meget hurtigt
værdifulde oplysninger, når der er proble-
mer med kørslen.
– Når manglende korrespondance mellem
busser er årsag til, at vi flere gange i rap
må udbetale større beløb til en kunde, så
får vi uden videre dikkedarer den korre-
spondance bragt i orden. Også selv om
det betyder, at vi er nødt til at ændre en
køreplan i utide.
– Rejsegarantien er i høj grad med til at
motivere os for at levere den bedst
mulige vare, siger Roland Christiansen.
10 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
REJSEGARANTI BETALER SIG

11. Gratister
Det er en stor økonomisk fordel at køre
med bus. Især når man ikke betaler.
I 2002 mistede V.A.T. skønsmæssigt en lil-
le million kr. på gratister.
V.A.T.’s servicemedarbejdere mødte under
deres kontrolbesøg så mange passagerer
uden gyldig billet, at det på årsplan svarer
til over 900.000 kr.
– Vi møder dem både i regional- og
bybusserne. Det kan godt være, at snyd
er et større problem, end vi har regnet
med. Måske skal det være et kommende
indsatsområde for V.A.T., siger vicekon-
torchef Roland Christiansen.
Det er vognmandens opgave at sikre, at
billetten er betalt. Men der er situationer,
hvor det er umuligt for chaufføren at
checke alle passagerer, og V.A.T. har
ingen sanktionsmuligheder i forhold til
vognmændene.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 11
10 år med taxa-bus
Tirsdag den 1. oktober 2002 fik 450
borgere i Vejle Amt en gratis tur med
taxa. Anledningen var 10 års jubilæet
for V.A.T.’s handicapkørsel, og turen
var en gave fra V.A.T. til mennesker,
der er så svært gangbesværede, at de
ikke kan bruge de almindelige kollek-
tive transportmidler. I stedet har de
abonnement på V.A.T.’s handicap-
kørsel.
På en almindelig gennemsnitsdag
kører omkring 230 med taxa som kol-
lektiv transportmiddel.
Handicapkørslen har fået godt fat
siden starten i 1992. Det første år var
kun 523 borgere meldt til. 10 år sene-
re havde 3.124 tegnet abonnement,
og tallet stiger.
Det er der en simpel forklaring på. Der
skal ikke så meget til som tidligere for
at få adgang til ordningen.
Hjælpemiddel afgør sagen
Ifølge loven skal alle, der har fået et
gang-hjælpemiddel af deres kommu-
ne, kunne tegne abonnement. Kom-
munerne er imidlertid blevet mindre
restriktive. De udleverer ikke længere
kun hjælpemidler til mennesker, der er
svært gangsbesværede af fysiske årsa-
ger. I dag får ældre mennesker med
tendens til svimmelhed og lignende
også udleveret gangstativ, og dermed
har de mulighed for at bruge handi-
capkørslen.
Samtidig med at der bliver flere bruge-
re, falder antallet af gange, som den
enkelte kører med taxa. Måske fordi
der er kommet flere ældre mennesker
med i ordningen kombineret med, at
der føres mere kontrol med, at handi-
capkørslen ikke misbruges.
Til gengæld tager flere på lange ture
med taxa, eller hvor taxa kombineres
med tog. I 2001 tog 690 brugere på
en længere tur, men i 2002 nåede tal-
let op på 930 brugere.
STADIGT FLERE STÆRKT
GANGBESVÆREDE ABONNERER PÅ
V.A.T.’S HANDICAPKØRSEL

12. – Det skulle heller ikke være nødvendigt.
Både V.A.T. og vognmændene er jo
afhængige af billetindtægterne. Det er
dem, der holder kørslen i gang og giver
mulighed for udvikling, siger vicekontor-
chef Roland Cristiansen.
Billet til 1.150 kr.
Af de 32.926 passagerer, V.A.T.’s service-
medarbejdere talte med i 2002, havde
217 ikke billetten i orden. Set i forhold til
de cirka 20 millioner, der på årsplan kører
med busserne, svarer det til, at knap
132.000 årligt rejser uden korrekt rejse-
hjemmel. Det svarer til et indtægtstab på
over 900.000 kr.
128 af de 217 passagerer uden gyldig bil-
let slap med en advarsel, mens 89 passa-
gerer blev pålagt 500 kr. i afgift. På 16 af
de formastelige gjorde det ikke noget
indtryk. De gik derfor videre til inkasso,
og så var prisen på billetten pludselig
oppe på 1.150 kr. Det gjorde til gengæld
indtryk.
V.A.T.’s servicemedarbejdere kom på
besøg i busserne 2.388 gange i 2002. De
skal ikke kun tjekke, at passagererne har
gyldig rejsehjemmel, som det formelt
hedder. De skal også sikre, at kvaliteten
er i orden i bussen med rigtige rutenum-
re, hængeskilte, foldere, rigtigt indstillede
billetmaskiner m.v.
Klar til Rejseplanen
Hvor ligger det nærmeste busstop, når
jeg skal med bussen til Nørregade 10?
Og hvad skal jeg gøre, når jeg skal med
bus og tog til Søndergade 7 i en anden
by?
Hvis det stod til V.A.T. kunne buskunder-
ne allerede nu sidde hjemme ved pc’en
og planlægge deres rejse i alle detaljer.
Køreplanafdelingen har i løbet af 2002
samlet de nødvendige data og lagt dem
på elektroniske kort. Men brugerne kan
ikke få rigtig gavn af oplysningerne, før
Den Landsdækkende Rejseplan er klar til
at levere database-programmet for den
længe ventede Rejseplan.
V.A.T. forventer, at det sker, så Rejsepla-
nen kan bruges fuldt ud til sommer.
Bedre køreplaner
V.A.T.’s køreplanlæggere har dog allerede
12 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
HER ER IKKE NOGET AT KOMME
EFTER, MEN V.A.T. BLIVER SNYDT
FOR EN LILLE MILLION OM ÅRET

13. nu gavn af de elektroniske data og oplys-
ninger.
Det styrker overblikket, når alle ruter med
stoppesteder kan kaldes frem på et kort
og sammenholdes med, hvor mange der
bruger busserne her. Når et enkelt taste-
tryk fremkalder billedet af de daglige fol-
kevandringer mellem beboelsesområder
og erhvervs- og uddannelsesområder. Det
giver et godt grundlag for at lægge bus-
ruterne de rigtige steder, og det har givet
køreplanlæggerne langt bedre mulighe-
der for at lave effektive og brugervenlige
køreplaner til køreplanskiftet i 2003.
Bedre værktøj til mere arbejde
Hidtil har det været nødvendigt at indteg-
ne nye busstop og slette gamle på papir-
kort. Noget der ret hurtigt kunne ende
med et temmelig uoverskueligt kortmate-
riale. Nu laves ændringerne let og smidigt
på pc’en, og et nyt kort kan printes ud.
Udover at elektronikken giver bedre køre-
planer i 2003, er den også årsag til, at
der nu er plads til flere oplysninger på de
tavler, der hænger på stoppestederne.
Alt i alt har planlæggerne fået et meget
smidigere værktøj til deres arbejde. Men
samtidig har de fået langt flere oplysnin-
ger og data at jonglere rundt med. For at
udnytte mulighederne mest muligt har
V.A.T. fra 1. januar udvidet bemandingen
med to halve stillinger til henholdsvis
køreplanlægning og edb.
Kort til fremtiden
Det er ikke nogen hurtigbus, der kører til
fremtiden. Men i 2007 eller 2008, når
den endelig når frem, er Vejle Amts Tra-
fikselskab med og klar til at vise sit lands-
rejsekort.
V.A.T. besluttede i 2002 at gå ind i det
Landsdækkende Rejsekort Selskab, LRS.
Navnet er misvisende, for kortet bliver
ikke landsdækkende. En del amter har
nemlig indtil videre afvist invitationen,
blandt andre Vejle Amts naboer Århus og
Fyn.
Men V.A.T. ser alligevel flest fordele ved
at gå med.
– Der bliver en helt anden sammenhæng
i den kollektive trafik. Man kan køre,
hvorhen man vil, og hvornår man vil med
bus eller tog. Jo mere man kører, jo billi-
gere bliver det. Og man skal ikke længere
huske at forny sit månedskort og speku-
lere på, hvad der bedst kan betale sig.
Man skal bare sætte nogle penge ind på
kortet en gang imellem, og det kan fore-
gå automatisk via PBS, siger souschef i
V.A.T., Henning Nielsen.
Bedre køreplan – flere passagerer
V.A.T. regner med at få flere passagerer i
bussen, fordi rejsekortet gør det lettere at
bruge den kollektive trafik. Samtidig kan
køreplanlæggerne i langt højere grad lave
køreplaner, der tilgodeser brugernes
behov. Rejsekortet giver nemlig V.A.T.
adgang til en guldgrube af oplysninger:
Hvor mange kører på de forskellige ruter
og med hvilke busser? Hvor mange skifter,
hvor gør de det og til hvad, og er der kor-
respondance mellem busserne? Er der
ruter, der er så lidt brugte, at det ikke er
rimeligt at betjene dem med store busser?
I dag må trafikselskabet forlade sig på de
relativt få årlige passagertællinger, der
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 13

14. 14 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
gennemføres manuelt, og det er et noget
usikkert grundlag at lave køreplaner på.
Rejsekortet giver desuden større tryghed i
busserne, fordi der ikke bliver ret mange
penge at komme efter. Kun kontantbillet-
terne bliver tilbage i bybusserne, når
rejsekortet kommer. Klippekort, der nu
kan købes i busserne, forsvinder, og det
betyder samtidig, at chaufførerne kan
spare en del tid, som igen vil resultere i
hurtigere bus, som måske kan give flere
passagerer..!
Heldigt tidspunkt
Alt i alt skulle der være basis for at få et
mere effektivt bussystem og flere passa-
gerer. Men der bliver også brug for ekstra
indtægter, for rejsekortet er ikke billigt
for V.A.T.
30 mio. kr. skal der investeres i projek-
tet. Derimod er det vanskeligt at spå
om, hvor meget der er at hente på plus-
siden.
V.A.T. er i den heldige situation, at de
gamle billetmaskiner alligevel skal skiftes
ud inden for nyere tid. Det er en stor
post, som V.A.T. er i gang med at spare
op til. I 2006 står der 12 mil. kr. på kon-
toen, men det er altså 18 mio. færre, end
der er brug for.
Målbar utilfredshed
Buspassagerer vender tommelfingeren
nedad, når taksterne stiger. Det kan helt
kontant aflæses i V.A.T.’s kundeunder-
søgelse fra 2002, hvor priserne steg syv
til otte pct.
Undersøgelsen viser imidlertid også, at
kunderne ellers var stort set lige så tilfred-
se med kvaliteten i buskørslen i 2002 som
året før. På en skala fra ét til fem ligger
bedømmelsen i snit på næsten fire.
1646 passagerer har givet deres besyv
med. Det vil sige næsten 40 pct. af dem,
V.A.T. har spurgt, og det er den største
svarprocent i de fire år, V.A.T. har lavet
kundeundersøgelser.
Dermed har V.A.T. igen fået et solidt
grundlag for sit fortsatte arbejde med at
forbedre kvalitet og service i buskørslen.
CHAUFFØRERNE KAN SPARE TID MED DE NYE REJSEKORT

15. Bedste kvalitet
Ligesom i 2001 blev vognmændene også
i 2002 målt og vejet mod hinanden.
Wulff Bus i Horsens tog førsteprisen og
titlen som “Årets Kvalitetsvognmand
2002” inden for bybuskørslen. Selskabet
er nyt i bybuskørsel hos V.A.T., men ind-
tog også andenpladsen med sin kørsel i
Vejle.
På regionalruterne løb Nr. Nebel-Tarm-
Skjern Busser for andet år i træk med
førstepris og titel. På andenpladsen var
der ligeledes en genganger med Bække
Buslinier.
2002 blev også året, hvor Fredericias
bybusser efter en årrække i bunden over-
lod sidstepladsen til Connex Transport
Danmarks bybusser i Kolding. Med City-
Trafik ved rattet i Fredericia er det lykke-
des at hæve tilfredsheden med hele otte
pct.
PRISER TIL ÅRET KVALITETSVOGNMÆND. FRA VENSTRE FINN MIKKELSEN, HELLE IVERSEN OG BESTYRELSESFORMAND OTTO HERSKIND JØRGENSEN
(FOTO: MADS HANSEN)
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 15

16. 16 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
Mål og udvikling
V.A.T. har sat ekstra kræfter ind på en
række indsatsområder i 2002. Det har
givet tilfredsstillende resultater, og udvik-
lingsarbejdet fortsætter på disse områder
i 2003.
Incitamentskontrakter: Resultaterne
af de første forsøg viser, at mere ansvar
til vognmanden kan give flere passagerer
i bussen. V.A.T. fortsætter med nye for-
søg, når 6. udbud afvikles i 2003.
Ikke-markedskørsel: Projektet, der
finansieres af Færdselsstyrelsen, forløb
som planlagt i 2002. De første resultater
er sat på hjul, og flere kommer til med
køreplanskiftet i 2003 og 2004. Arbejdet
med at finde nye metoder til at afdække
behovet for kollektiv trafik fortsætter.
Forsøget er forlænget med et år, fordi en
af projektmedarbejderne har fået et
andet job i V.A.T.
V.A.T i ny form
Bliver V.A.T.’s ressourcer brugt godt
nok? Er medarbejdere og ledelse til-
fredse med tingenes tilstand? Skal
sekretariatet fortsætte som hidtil, eller
er det på tide at møblere om?
Det var spørgsmålene, som ledelse og
medarbejdere i sekretariatet stillede
hinanden og sig selv i 2002. De fandt
også svarene, og resultatet blev en
helt ny struktur og en tyndere ledelse.
Ledergruppen består nu af trafikche-
fen og to vicekontorchefer. Deres for-
nemste opgaver er at sikre økonomi
og overblik, lægge strategier og give
inspiration og opbakning til medarbej-
derne.
Mere ansvar
De 20 medarbejdere har til gengæld
fået flere opgaver, mere ansvar og nye
rammer at udfolde sig i.
Sekretariatet var tidligere opdelt i tre
afdelinger. Nu foregår det daglige
arbejde i seks selvstyrende driftsgrup-
per, der er sammensat efter arbejds-
områder. Men derudover har alle med-
arbejdere plads i en eller flere grupper,
der er sammensat på tværs af fagom-
råder. Den tværgående sammensæt-
ning skal fremme projektorienteret
samarbejde og sikre sammenhæng i
arbejdet.
Farvel til amtet
Den nye organisation var på plads i
sidste del af 2002, og dermed var
V.A.T. klar til at stå på egne ben 1.
januar 2003. Fra den dato er V.A.T.
ikke længere en del af amtets admini-
stration.
Selvstændigheden skal give trafiksel-
skabet større handlefrihed, men på et
væsentligt punkt er tingene ved det
gamle. Det er stadig politikerne i
repræsentantskabet, der bestemmer,
om taksterne skal stige, falde eller bli-
ve, hvor de er.
V.A.T.’S SEKRETARIAT PÅ
EGNE BEN FRA 1. JANUAR 2003

17. Markedsføring: En ny tværgående
arbejdsgruppe forestår markedsføringen
af V.A.T. på grundlag af en markeds-
føringsplan.
Planen blev fulgt i 2002 når undtages
projekter, der ikke var klar til realisering
og derfor ikke kunne markedsføres.
Markedsføringsplanen sikrer overblik. Den
har skabt sammenhæng, og V.A.T. er på
vej til en gennemgående layout-linje.
En ny halvtids informationsmedarbejder
tiltrådte 1. september og har bl.a. gen-
nemført en undersøgelse af behovet for
VAT-nyt med positivt resultat. Det er bl.a.
medarbejderens opgave at holde V.A.T.
synlig i debatten om kollektiv trafik og
sørge for information til tiden, så offent-
ligheden er orienteret om udviklingen i
trafikselskabet.
IT: I løbet af 2002 er alle relevante køre-
planoplysninger blevet digitaliseret. Det
betyder, at V.A.T. er parat, når Den Lands-
dækkende Rejseplan er klar til at levere
databaseprogrammet, der skal fodres
med oplysningerne. V.A.T. forventer, at
Rejseplanen kan bruges fuldt ud fra som-
meren 2003.
Ny struktur: Sekretariatet besluttede i
2002, at det var på tide at vurdere, om
arbejdet var organiseret godt nok. Det
resulterede i en ny struktur, som for alvor
skal stå sin prøve i 2003.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 17
Mange nok til natbus
Man skal være mange nok for at
holde liv i en natbus. Det er de i
Tørring-Uldum, så de får lov at
beholde deres nye natbus mellem
Vejle, Tørring, Rask Mølle og Uldum.
Rute 872 blev startet i august 2002,
efter at V.A.T. havde kigget på – især
de unges – bevægelsesmønstre, og
forventningerne blev indfriet.
Til gengæld blev tre andre natbusser
lagt tidligt i seng i 2002. Rute 872
mellem Horsens og Egebjerg, rute
882 mellem Kolding og Vamdrup og
rute 879 mellem Kolding og
Skærbæk kunne ikke mønstre nok
passagerer efter mørkets frembrud.
Hovedreglen for natbusser er fortsat,
at de skal kunne løbe rundt. Koster
de penge, bliver de kørt i garage.
Service for oplandet
De permanente weekend-natbusser
blev indført i 1998 i kølvandet på
succesen med jule-natbusser. I star-
ten havde V.A.T. seks natbusruter. I
2001 var de vokset til 11, og passa-
gertallet var steget fra 12.735 til
17.145.
I 2002 landede antallet af ruter på 9,
og passagertallet faldt til 16.608.
Natbusserne startede som et gode
især for dem, der færdedes mellem
de store byer i amtet. Men det
mønster har V.A.T. ændret, så nat-
busserne i dag i langt højere grad
betjener folk fra oplandet, som ger-
ne vil til og fra de større byer om
aftenen i weekenden.

18. Årsregnskab 2002
NØRREBROGADE, VEJLE
• RESULTATOPGØRELSE • FINANSIEL STATUS • REVISIONSPÅTEGNING • BEMÆRKNINGER OG NOTER

19. ORDINÆR DRIFT
Noter Regnskab 2001, 1.000 kr. Budget 2002, 1.000 kr. Regnskab 2002, kr.
Drift af ruter
Udgifter
Entreprenører/vognmænd
1 Kontraktkørsel 223.588 234.392 234.886.744
2 Ekstra kørsel, dublering, teletaxi, natbusser 2.550 2.575 2.229.602
Omstillingspulje 405 500 270.269
Rutebilstationer 3.157 3.370 3.273.213
3 Byrdefordeling -5.843 -3.825 -5.937.901
Andre udgifter 123 126 125.550
223.980 237.138 234.847.477
Indtægter
Billetindtægter
4 Landeveje, teletaxi, natbusser -38.895 -42.104 -39.914.159
4 Bybuskørsel -37.036 -41.228 -38.460.605
4 Kortsalgssteder -31.268 -34.003 -34.185.652
5 Uddannelseskort og SU-kort -14.610 -15.466 -14.787.274
6 Skolekort -9.040 -8.895 -8.968.655
Kompensation fra Trafikministeriet -16.262 -17.211 -17.113.011
7 Byrdefordeling 16.862 16.982 17.097.012
8 Øvrige indtægter inkl. gods og post -2.620 -2.681 -2.875.669
-132.869 -144.606 -139.208.013
Drift af ruter i alt 91.111 92.532 95.639.464
9 Driftsrelaterede ydelser
Udgifter 647 809 683.676
Indtægter 0 0 0
10 Publikumsrelaterede ydelser
Udgifter 3.150 3.147 2.787.457
Indtægter -35 -10 -10.778
Administration – næste side
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 19
Resultatopgørelse 1. jan. – 31. dec. 2002

20. 20 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
Noter Regnskab 2001, 1.000 kr. Budget 2002, 1.000 kr. Regnskab 2002, kr.
Administration
11 Udgifter 4.419 3.759 3.616.586
12 Indtægter -1.267 -1.400 -1.382.738
13 Drift i øvrigt i alt 6.914 6.305 5.694.203
14 Forbrug af hensættelser -2.145 -328 -197.128
Hensat til kommende år 2.000 2.000 1.995.018
Ordinær drift i alt 97.880 100.509 103.131.557
15 Betaling ordinær drift
Vejle Amt -48.940 -50.255 -51.566.279
Kommuner -48.940 -50.255 -51.565.279
I alt -97.879 -100.509 -103.131.557
HANDICAPKØRSEL
Udgifter
Betaling til vognmænd 16.381 17.749 17.355.021
Administration 578 625 571.949
16.959 18.374 17.926.970
Indtægter
Abonnement -725 -714 -807.360
Billetindtægter -2.669 -2.844 -2.732.168
-3.394 -3.558 -3.539.528
Hensættelser/Reserve 1.952 2.194 0
16 Handicapkørsel i alt 15.517 17.010 14.387.443
15 Betaling handicapkørsel
Vejle Amt -7.759 -8.505 -7.193.721
Kommuner -7.759 -8.505 -7.193.721
I alt -15.517 -17.010 -14.387.443
Resultatopgørelse – fortsat

21. Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 21
Noter Regnskab 2001, 1.000 kr. Regnskab 2002, kr.
Aktiver
Hovedkassen 3 3.622
Girobank 137 2.863.600
BG-bank 3.350 418.763
Girobank, Debitorkonto 2.351 904.915
Forskudskasse, Vejle Busterminal og Kolding 3 4.000
BG-Bank, Vejle Busterminal og Kolding 93 241.826
17 Investeringsbevis 3.977 6.087.659
18 BG-Bank, Afkastkonto 229 326.388
BG-Bank, Rejsegarantikonto 230 180.865
10.373 11.031.638
Kortfristede tilgodehavender
19 Kommuner i Vejle Amt 1.524 1.311.279
19 Vejle Amt 1.524 1.311.279
Kontrolafgifter 13 15.300
Køreplaner 1 0
20 Debitorsystem 26.919 26.533.017
Rekvisitioner 264 214.666
Andet 228 787.033
30.473 30.172.573
Aktiver i alt 40.846 41.204.211
Passiver
Kortfristet gæld
Entreprenører 23 50.000
19 Kommuner i Vejle Amt 1.311.279
19 Vejle Amt 1.311.279
Andre 749 0
Kursregulering -12 107.767
Hensættelser 7.532 9.328.894
20 Supplementsposteringer 32.555 29.094.994
Passiver i alt 40.847 41.204.211
Finansiel status pr. 31. december 2002

22. 22 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
Revisionspåtegning
Til bestyrelsen for V.A.T.
Vi har revideret årsregnskabet for Vejle
Amts Trafikselskab for regnskabsåret 1.
januar – 31. december 2002.
Bestyrelsen har ansvaret for årsregnska-
bet. Vort ansvar er på grundlag af vor
revision at udtrykke en konklusion om
årsregnskabet.
Den udførte revision
Vi har udført vor revision i overensstem-
melse med god offentlig revisionsskik og i
henhold til vedtægternes §24 og bestem-
melserne i Vejle Amts revisionsregulativ.
Vi har herunder tilrettelagt og udført revi-
sionen med henblik på at opnå høj grad
af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke
indeholder væsentlig fejlinformation.
Revisionen omfatter stikprøvevis under-
søgelse af information, der understøtter
de i årsregnskabet anførte beløb og
oplysninger. Revisionen omfatter endvide-
re stillingtagen til den af bestyrelsen
anvendte regnskabspraksis og til de væs-
entlige skøn, som bestyrelsen har udøvet,
samt vurdering af den samlede præsenta-
tion af årsregnskabet. Det er vor opfattel-
se, at den udførte revision giver et til-
strækkeligt grundlag for vor konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet
giver et retvisende billede af trafikselska-
bets aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2002 samt af resultatet
af trafikselskabets aktiviteter for regn-
skabsåret 1. januar – 31. december 2002
i overensstemmelse med dansk lovgivning
og vedtægternes bestemmelser og krav
til regnskabsaflæggelse.
Otto Herskind Jørgensen, formand
Kirsten Almind
Bent Bechmann
Vilhelm Aamand Hansen
Henning Jensen
Leif Mørck
Dora Rossen
Niels Middelbo
Helle Frost
Iver Schriver
Michael Due
Preben Egeholt
Flemming Christensen
For Kommunernes Revision, Vejle, den 28. april 2003
Godkendt af bestyrelsen for Vejle Amts Trafikselskab, Vejle, den 28. april 2003
Chefrevisor, Benny Villadsen Revisor, Heine Stenstrup

23. Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 23
Bemærkninger og noter
til regnskabet for 2002
Årets resultat
V.A.T.’s regnskab for 2002 viser, før
hensættelser til kommende år, et resultat
på 101.333.667 kr., hvilket er et merfor-
brug på 2.496.667 kr. Budgetforringelsen
er specificeret nedenfor i fig. 0.
Der er i regnskab 2002 forbrugt 197.128
kr. af tidligere års hensættelser samt hen-
sat 1.995.018 kr. til indkøb af billetmaski-
ner samt deltagelse i det landsdækkende
rejsekort fra 2008. Handicapkørsel viser
et mindreforbrug på 2.622.557 kr. Til
sikkerhed for vognmandens opfyldelse af
kontrakten har V.A.T. modtaget sikker-
hedsstillelse for i alt 12,6 mio. kr. pr.
31/12 2002. En sikkerhedsstillelse kan
komme til udbetaling, såfremt vogn-
manden misligholder sin kontrakt.
Noter
1
Udgifterne til kontraktkørsel blev 494.744
kr. højere end budgetteret. Se fig. 1.
Alle vognmænd er færdigafregnet.
I alt steg den sats, som vognmændene
afregnes efter, med 1,9 pct. fra 2001 til
2002, imod en budgetteret stigning på
2,1 pct.
Regionalkørslen blev næsten 1 mio. kr.
dyrere end budgetteret. Dette skyldes i
væsentlig udstrækning en uhensigtsmæs-
sighed i forbindelse med budgetlægning-
en, som medførte, at der ikke blev taget
højde for, at rute 244 fra køreplanskiftet i
juni 2002 overgik fra at være en delt rute
mellem Ribe Amts trafikselskab (Rat) og
V.A.T. til udelukkende at være en rute
under V.A.T. Den konstaterede budget-
overskridelse udlignes ved en besparelse
under byrdefordeling.
Fradrag i betaling til vognmændene
grundet manglende kørsel og manglende
kvalitet har været på 373.331 kr. Af
principielle grunde budgetteres ikke
med denne “indtægt”.
Den tilsvarende indtægt for 2001 var
241.014 kr.
2
Der er en mindreudgift på 345.399 kr. på
øvrig kørsel. Se fig. 2.
Mindreudgiften ligger hovedsageligt på
ekstra kørsel samt dublering. Ekstrakørsel
er den kørsel, som den enkelte kommune
bestiller og betaler direkte. Endvidere er
forbruget på arrangementskørsel lavere
end budgetteret, hvilket fortrinsvis kan til-
skrives, at Grøn Koncert i 2002 blev aflyst.
3
V.A.T. betaler andre amter for at køre i
Vejle Amt. Tilsvarende får V.A.T. betaling
for kørsel i andre amter. Resultatet viser
en merindtægt i forhold til det budgette-
rede på 2.112.901 kr. Dette dækker i
væsentlig udstrækning en uhensigtsmæs-
sighed i forbindelse med budgetlægnin-
gen, som medførte, at der ikke blev taget
højde for, at rute 244 fra køreplanskiftet i
juni 2002 overgik fra at være en delt rute
Fig. 0. Budgetforringelsen er sammensat således:
Betaling til vognmænd incl. Omstillingspulje -80.385 kr.
Rutebilstationer -96.787 kr.
Byrdefordeling udgifter -2.112.901 kr.
Andre udgifter -450 kr.
Billetindtægter, gods, post og øvrige indtægter 4.579.915 kr.
Uddannelseskort, SU-kort og skolekort 605.071 kr.
Kompensation fra Trafikministeriet 97.989 kr.
Byrdefordeling, indtægter 115.012 kr.
Driftsrelaterede ydelser -125.324 kr.
Publikumsrelaterede ydelser -360.321 kr.
Administration -124.152 kr.
SUM 2.496.667 kr.

24. mellem Rat og V.A.T. til udelukkende at
være en rute under V.A.T. Beløbet hid-
rører således både fra ikke budgetteret
V.A.T.-kørsel i Ribe Amt samt budgetteret
Rat-kørsel i Vejle Amt, som aldrig er ble-
vet udført.
4
I 2002 blev de samlede billetindtægter på
112.560.415 kr., hvilket er 4.774.484 kr.
mindre end budgetteret. Se fig. 4.
Den betydelige mindreindtægt skyldes en
for optimistisk fremskrivning af passager-
tallet i budgettet, hvor der var indlagt en
fremgang i indtægterne på baggrund af
passagerfremgang på 1 pct. Indtægtsud-
viklingen viser, at der reelt har været tale
om et fald i passagertallet i størrelsesor-
denen 2-2,5 pct. Det kan således konsta-
teres, at den gennemførte takststigning
på knap 8 pct. kun er slået igennem i en
vis udstrækning.
5
Indtægterne fra SU- og uddannelseskort
ligger 678.726 kr. under det budgette-
rede. Der er solgt 60 færre SU-kort i
2002 i forhold til 2001, mens der til
gengæld er solgt 338 flere uddannelses-
kort. At indtægterne alligevel ligger
under budgettet skyldes, at en betydelig
del af passagererne er gået fra at købe
årskort til nu at købe kvartalskort. Salg af
årskort er således faldet med 11,7 pct.,
mens det for kvartalskort er steget med
19,4 pct.
6
Der har været en merindtægt i forhold til
budgettet på skolekort på 73.655 kr. Det-
te skyldes, at der er solgt flere kort end
forudsat i budgettet.
7
Der er et merforbrug på byrdefordelings-
indtægterne på 115.012 kr. i forhold til
det budgetterede. Se fig. 7.
Der har netto været en mindre udgift til
andre amter på 843.496 kr. Tilsvarende
har der kunnet konstateres en mindre
indtægt fra andre amters kørsel i Vejle
Amt på 809.961 kr. Langt størstedelen af
disse budgetafvigelser er forårsaget af, at
der ikke i budgettet for 2002 var taget
højde for, at rute 244 fra sommeren 2002
overgik fra at være en delt rute mellem
Rat og V.A.T. til udelukkende at være en
rute under V.A.T.
Der er i 2002 foretaget 15.000 flere
Fig. 1. Udgifterne til kontraktkørsel er sammensat således:
Regnskab 2002 Budget 2002 Afvigelse
Regionalkørsel, A-kontrakt 109.477.923 kr. 108.485.000 kr. 992.923 kr.
Bykørsel, A-kontrakt 101.313.141 kr. 101.385.000 kr. -71.859 kr.
Lokalkørsel, B-kontrakt 24.398.241 kr. 24.476.000 kr. -77.759 kr.
Fradrag i betalingen - 373.331 kr. 0 kr. -373.331 kr.
Regulering vedr. 2001 samt øvrige udgifter 70.770 kr. 46.000 kr. 24.770 kr.
SUM 234.886.744 kr. 234.392.000 kr. 494.744 kr.
Fig. 2. Udgifterne til øvrig kørsel er sammensat således:
Regnskab 2002 Budget 2002 Afvigelse
Ekstra kørsel 49.154 kr. 200.000 kr. -150.846 kr.
Teletaxi 1.225.794 kr. 1.270.000 kr. -44.206 kr.
Dublering 854.523 kr. 980.000 kr. -125.477 kr.
Natbus 20.196 kr. 0 kr. 20.196 kr.
Arrangementskørsel 79.934 kr. 125.000 kr. -45.066 kr.
SUM 2.229.601 kr. 2.575.000 kr. -345.399 kr.
24 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
Fig. 4. Mindreindtægten er fordelt således:
Regnskab 2002 Budget 2002 Afvigelse
Landevej -39.484.643 kr. -41.693.000 kr. 2.208.357 kr.
Bybuskørsel -38.460.605 kr. -41.228.000 kr. 2.767.395 kr.
Teletaxi og natbusser -429.515 kr. -411.000 kr. -18.515 kr.
Kortsalgssteder -34.185.652 kr. -34.003.000 kr. -182.652 kr.
SUM -112.560.415 KR. -117.335.000 KR. 4.774.585 KR.

25. Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 25
indenamtsrejser med tog i forhold til
2001, hvilket til dels modsvares af en
større afregning til V.A.T. for fleramts-
rejser. Endvidere er prisen for indenamts-
rejser steget. Samlet betyder det, at
nettoudgiften til DSB i 2002 er på
193.325 kr. mere end budgetteret.
8
Der har været en merindtægt på øvrige
indtægter på 194.669 kr. Se fig. 8.
9
Der er en mindreudgift på driftsrelaterede
ydelser på 125.324 kr. Se fig. 9.
Mindreudgiften på stoppesteder skyldes
færre indkøb og færre reparationer end
forventet, mens mindreudgiften på
billetmaskiner skyldes en besparelse på
eksterne reparationer af billetmaskiner,
som følge af en fortsat øget egenrepa-
ration.
10
Der er en besparelse på publikumsrelate-
rede ydelser på 360.321 kr. Se fig. 10.
Der har været et mindreforbrug på
277.549 kr. til fremstilling af køreplaner.
Dette skyldes en besparelse til markeds-
føring i forbindelse med køresplanskift
samt Grøn Koncert. Endvidere er en revi-
sion af rutekort udskudt.
Der har været en mindreudgift på 80.592
kr. til annoncering, information og mar-
kedsføring. En del af denne besparelse er
anvendt til finansiering af merforbrug på
konsulenthjælp (se note 11).
11
Der har været en besparelse på administra-
tionsudgifterne på 132.414 kr. Se fig. 11.
Besparelsen har hovedsageligt ligget på
udgiften til Rejsegaranti, hvor der er et
mindreforbrug på 136.981 kr. Besparel-
sen skyldes et færre antal taxarefusioner
Fig. 7. Fordelingen af forbruget ser således ud:
Merforbrug, byrdefordelingsindtægter Forskel i forhold til budgettet Regulering vedrørende 2001
Indtægter fra andre amters kørsel i Vejle Amt, mindre indtægt 809.961 kr. -96.661 kr.
Indtægter V.A.T. kørsel i andre amter, mindre udgift -843.496 kr. -245.956 kr.
Afregning fra DSB, buskørsel på togbillet, merindtægt -407.300 kr. -39.135 kr.
Afregning til DSB, indenamts togrejser, merforbrug 600.625 kr. 336.974 kr.
SUM 159.790 KR. -44.778 KR.
Fig. 8. Fordelingen af merindtægten i forhold til budgettet ser således ud:
Regnskab 2002 Budget 2002 Afvigelse
Stævnekørsel -41.709 kr. -109.000 kr. 67.291 kr.
Kommunernes betaling for ekstrakørsel -114.971 kr. -111.000 kr. -3.971 kr.
Tilskud til værnepligtige og blinde -691.142 kr. -325.000 kr. -366.142 kr.
Refusion af rabat til efterlønskort -184.531 kr. -153.000 kr. -31.531 kr.
Rekvisitioner og kontrolafgifter -786.275 kr. -739.000 kr. -47.275 kr.
Institutionskort -751.680 kr. -943.000 kr. 191.320 kr.
Gods og post -216.156 kr. -242.000 kr. 25.844 kr.
Vognmandens betaling af chaufførfaciliteter -60.900 kr. -59.000 kr. -1.900 kr.
Regulering vedr. tidligere år m.m. -28.305 kr. 0 kr. -28.305 kr.
SUM -2.875.669 kr. -2.681.000 kr. -194.669 kr.
Fig. 9. Mindreudgiften er fordelt således:
Driftrelaterede ydelser, udg. Regnskab 2002 Budget 2002 Afvigelse
Stoppesteder 269.293 kr. 354.000 kr. -84.707 kr.
Billetmaskiner 414.383 kr. 455.000 kr. -40.617 kr.
SUM 683.676 KR. 809.000 KR. -125.324 KR.
Fig. 10. Mindreudgiften er fordelt således:
Publikumsrelaterede ydelser, udgifter Regnskab 2002 Budget 2002 Afvigelse
Fremstilling af køreplaner 1.477.451 kr. 1.755.000 kr. -277.549 kr.
Fremstilling af kort og billetter 458.598 kr. 460.000 kr. -1.402 kr.
Annoncering, information og markedsføring 851.408 kr. 932.000 kr. -80.592 kr.
Salg af køreplaner samt øvrige indtægter -10.778 kr. -10.000 kr. -778 kr.
SUM 2.776.679 KR. 3.137.000 KR. -360.321 KR.

26. 26 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
end forventet samt et mindreforbrug af
tryksager til brug i busserne.
Merudgiften til Konsulenthjælp skyldes
større udgifter til bus-togsamarbejdet,
som følge af beslutning om iværksættelse
af flere tællinger end oprindeligt forud-
sat. Merforbruget finansieres af en bespa-
relse på kontoen for “Annoncering, infor-
mation og markedsføring”.
12
Der har været en mindreindtægt på
administrationsindtægterne på 17.262 kr.
Se fig. 12.
13
Resultatet for de drifts- og publikumsrela-
terede ydelser og af administrationsudgif-
terne viser i overvejende grad et mindre-
forbrug i forhold til budgettet. Dette er
en konsekvens af, at indtægtsudviklingen
allerede i sensommeren skabte forvent-
ninger om et årsresultat for indtægterne
betydeligt under det budgetterede. Disse
forventninger medførte, at der fra sen-
sommeren og året ud er søgt sparet og
udvist tilbageholdenhed, hvor det har
været forsvarligt.
14
Se fig. 14.
V.A.T.’s hensættelser ved udgangen af
2002 udgør 9,33 mio. kr., hvoraf 6 mio.
kr. er øremærket til indkøb af billetmaski-
ner samt deltagelse i det landsdækkende
rejsekort fra 2008.
15
I henhold til V.A.T.’s vedtægter fordeles
udgifterne til drift med 50 pct. til Vejle Amt
og 50 pct. til kommunerne. Det samlede
kommunale bidrag til ordinær drift forde-
les efter antal kørte timer i den enkelte
kommune. Bidraget til handicapkørsel for-
deles efter antal kørte ture i kommunen.
Samlet svarer Vejle Amts og kommunernes
bidrag til det budgetterede. Se fig. 15.
16
Handicapkørsel viser et mindreforbrug på
2.622.557 kr. Dette skyldes hovedsage-
ligt, at det beløb på 2.194.000 kr., som i
forbindelse med 1. revision af budgettet
blev hensat til at imødegå et forventet
antal nye brugere som følge af ændrede
visitationskriterier, har vist sig ikke at blive
brugt. Endvidere har der kun været kørt
87.830 ture mod budgetteret 93.248
ture, svarende til en mindrekørsel på 5,81
Fig. 11. Besparelsen er fordelt således:
Administration, udgifter Regnskab 2002 Budget 2002 Afvigelse
Konsulenthjælp 1.025.851 kr. 976.000 kr. 49.851 kr.
Edb 1.662.945 kr. 1.663.000 kr. -55 kr.
Kvalitetsstyring 169.911 kr. 247.000 kr. -77.089 kr.
Rejsegaranti 148.020 kr. 285.000 kr. -136.981 kr.
Passagertælling 245.363 kr. 250.000 kr. -4.637 kr.
Kontorhold, repræsentation m.m. 364.496 kr. 328.000 kr. 36.496 kr.
SUM 3.616.586 KR. 3.749.000 KR. -132.414 KR.
Fig. 12. Merindtægten er fordelt således:
Regnskab 2002 Budget 2002 Afvigelse
Afkast fra investering -326.420 0 -326.420 kr.
Renteindtægter, bank, giro, afkast -1.056.318 -1.400.000 343.682 kr.
SUM -1.382.738 -1.400.000 17.262 KR.
Fig. 14.
Projekt/mio.kr. Hensat år. Primosaldo Budgetteret Forbrug og hen- Ultimosaldo
2002 forbrug 2002 sættelser 2002 2002
Opsamlet hensættelser 1996-2001 -3,01 -3,01
Tilskud til læskærme + store stoppesteder 1999 -0,53 0,04 0,04 -0,49
Billetmaskiner 2000-2002 -4,00 -2,00 -2,00 -5,99
Finansiering af merforbrug 2002 0,29 0,16 0,16
SUM -7,53 -1,67 -1,80 -9,33

27. pct. Antallet af brugere var 3.024
ved udgangen af 2001, mens der ved
udgangen af 2002 var 3.188.
17
Kursværdien af investeringerne til kom-
mende billetmaskiner var pr. 31/12 2002
på 6.087.659 kr. Der er investeret i BG-
banks “Afdeling Kommune 4”.
18
Der har været et samlet afkast på investe-
ringerne på 326.420 kr. De 318.059 kr.
er direkte afkast på investeringerne, de
resterende er renteindtægter fra afkastet.
19
V.A.T. har 2.622.558 kr. tilgode fra kom-
munerne i Vejle Amt samt Vejle Amt i
relation til den ordinære drift. Dette
beløb modsvares af en tilsvarende gæld i
relation til handicapkørsel.
20
Disse poster indeholder amt og kommu-
ners betaling til V.A.T.’s drift for 1. kvartal
2003. Der er udsendt opkrævninger på
betalingen i december 2002.
Fig. 15. Fordelingsnøgle 2002: Ordinær drift Handicap kørsel V.A.T. total
Kørselsomfang i 2002 timer Andel i pct. Regnskab i alt, kr. Antal ture Andel i pct. Regnskab i alt, kr. Regnskab i alt, kr.
Vejle Amt 51.566.279 7.193.722 58.760.000
Brædstrup 17.304 2,83% 1.460.457 2.151 2,45% 176.178 1.636.635
Børkop 12.984 2,13% 1.095.808 3.064 3,49% 250.957 1.346.765
Egtved 26.131 4,28% 2.205.370 2.926 3,33% 239.654 2.445.024
Fredericia 65.426 10,71% 5.521.825 8.143 9,27% 666.953 6.188.778
Gedved 13.674 2,24% 1.154.069 2.842 3,24% 232.774 1.386.844
Give 26.592 4,35% 2.244.278 2.482 2,83% 203.288 2.447.566
Hedensted 14.376 2,35% 1.213.337 4.439 5,05% 363.577 1.576.913
Horsens 101.519 16,62% 8.567.972 16.616 18,92% 1.360.934 9.928.906
Jelling 8.283 1,36% 699.081 1.588 1,81% 130.065 829.146
Juelsminde 24.967 4,09% 2.107.183 4.263 4,85% 349.161 2.456.344
Kolding 120.321 19,69% 10.154.838 17.571 20,01% 1.439.154 11.593.992
Lunderskov 9.302 1,52% 785.087 1.483 1,69% 121.465 906.552
Nørre-Snede 14.339 2,35% 1.210.208 1.842 2,10% 150.869 1.361.077
Tørring-Uldum 25.180 4,12% 2.125.179 2.326 2,65% 190.511 2.315.690
Vamdrup 10.386 1,70% 876.598 2.035 2,32% 166.677 1.043.275
Vejle 120.192 19,67% 10.143.990 14.059 16,01% 1.151.503 11.295.493
I alt kommuner 610.977 100,00% 51.565.279 87.830 100,00% 7.193.722 58.759.000
I alt amt og kommuner 103.131.557 14.387.443 117.519.000
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 27

28. Statistik og udvikling 2002
HORSENS BANEGÅRD
• PASSAGERER • REJSEGARANTI • KØRSELSOMFANG • BETALING • HANDICAPKØRSEL

29. PASSAGERER PR. ÅR I BYBUSSER (1.000)
1999 2000 2001 2002
■ KOLDING 4.214 4.267 4.250 4.152
■ VEJLE 4.086 4.289 4.332 4.263
■ FREDERICIA 2.611 2.640 2.545 2.514
■ HORSENS 3.014 3.036 3.036 2.997
TOTAL 13.925 14.232 14.163 13.926
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
Passagerer
I 2002 kørte 21.389.000 passagerer med
V.A.T.’s busser. Det var et fald på over 2
pct. i forhold til året før, men passagertal-
let var alligevel det tredjehøjeste i V.A.T.’s
25 år og lå på linje med tallet for 1999.
Faldet fandt sted både i byerne og på
regionalruterne og tilskrives dels takstfor-
højelsen på næsten otte pct. og i mindre
grad den lange, varme sommer.
Passagernedgangens sammenfald med
takstforhøjelsen betyder, at V.A.T. vil
bestræbe sig på at finde andre metoder
til at spare penge. Men med ophøret af
statens tilskud på 10,7 mio. kr. undgår
trafikselskabet ikke takstforhøjelser i
2003.
Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 29
PASSAGERTALLET FALDER,
NÅR TAKSTERNE STIGER
PASSAGERER PR. ÅR (1.000)
1999 2000 2001 2002
■ REGIONALRUTER INKL. X-BUS 6.099 6.329 6.386 6.137
■ BYBUSSER 13.925 14.232 14.163 13.926
■ LOKALRUTER 1.224 1.211 1.287 1.287
■ TELETAXIER (IKKE GRAFISK AFBILLEDET) 10 10 10 11
■ NATBUSSER (IKKE GRAFISK AFBILLEDET) 22 26 28 28
TOTAL PR. ÅR 21.280 21.808 21.874 21.389
0
3000
6000
9000
12000
15000
0
3.000
6.000
9.000
12.000
15.000

30. Rejsegaranti
Samlet har V.A.T. modtaget og behandlet
335 ansøgninger.
Af disse har 314 modtaget en refusion
af deres taxiudgifter. 21 er blevet afvist.
Der er i alt i 2002 udbetalt 56.576 kr.
svarende til en gennemsnitlig udbetaling
på 180 kr.
Kørselsomfang
V.A.T. kørte med samme antal bybusser i
2002 som året før, hvilket vil sige 80 bus-
ser.
Lige så stabilt så det ud med lokalbusser-
ne, mens de regionale inklusiv X-bus blev
reduceret med én bus.
Bybusserne kørte godt 2000 flere timer
end i 2001, og de allerfleste kunne tilskri-
ves køreplanændringerne i Vejle. De slog
for alvor igennem i 2002 med de nye
ruter 14 og 15.
Det stigende antal køreplantimer for
bybusserne blev opvejet af et næsten lige
så stort fald i regional- og X-bussernes
kørsel, så nettostigningen endte på 50
timer.
30 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
TAXI-REFUSIONER FORDELT PÅ ÅRSAGER
ÅRSAG ANTAL
Bussen stærkt forsinket 37
Bussen udeblev 165
Forbikørsel på grund af fyldt bus 24
Fejloplysning fra Busoplysningsservice 5
Bussen kørte for tidligt 17
Forkert køreplan ved stoppested 1
Fejl i køreplan 4
Mistet korrespondance mellem 2 busser 21
Fejlinformation fra vognmand 1
Arbejdsnedlæggelser 2
Fejl af chauffør 34
Diverse 3
Antal afvist 21
I ALT 335
ANTAL BYBUSSER
1999 2000 2001 2002
■ HORSENS 18 17 17 17
■ KOLDING 22 22 22 22
■ VEJLE 28 25 27 27
■ FREDERICIA 14 14 14 14
TOTAL 82 78 80 80
0
5
10
15
20
25
30
ANTAL BUSSER
1999 2000 2001 2002
■ BYBUSSER 82 78 80 80
■ REGIONALBUSSER 96 108 108 107
■ LOKALBUSSER 64 62 62 62
TOTAL PR. ÅR 242 248 250 249
0
20
40
60
80
100
120

31. Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 31
KØREPLANTIMER I BYBUSSER
1999 2000 2001 2002
■ HORSENS 63.027 63.355 62.824 62.743
■ VEJLE 80.753 78.776 78.413 80.166
■ KOLDING 76.184 76.077 75.647 76.006
■ FREDERICIA 52.590 52.347 51.653 51.786
TOTAL 272.554 270.555 268.537 270.701
0
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
KØREPLANTIMER FORDELT PÅ RUTETYPER
1999 2000 2001 2002
■ BYBUSSER 272.554 270.555 268.537 270.701
■ REGIONALBUSSER INKL. X-BUS 292.418 296.761 295.407 293.659
■ LOKALBUSSER 66.745 63.604 60.940 60.574
TOTAL TIMER PR. ÅR 631.717 630.920 624.884 624.934
BUSSER PR. 31.12 242 248 250 249
GENNEMSNITLIG TIMER PR. BUS 2.610 2.544 2.500 2.510
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
AFREGNINGSGRUNDLAG 2002
KONTRAKTTYPE ENTREPRENØR KØREPLANTIMER KONTRAKTBUSSER PR. 31.12
BYBUSSER
2. Udbud ARRIVA, Vejle by 40.599 -
2. Udbud ARRIVA, Fredericia by 25.449 -
2. Udbud Connex, Horsens by 31.272 -
3. Udbud Connex, Kolding by 76.006 22
5. Udbud Wulff, Vejle by 39.567 27
5. Udbud Wulff, Horsens by 31.471 17
5. Udbud City-Trafik, Fredericia by 26.337 14
I ALT BYBUSSER 270.701 80
REGIONALRUTER
2. Udbud Arriva Scandinavia 3565 0
3. Udbud Bent Thykjær 17.371 7
3. Udbud Connex 56.906 19
4. Udbud Arriva Scandinavia 79.469 29
4. Udbud Bent Thykjær 91.455 36
4. Udbud Bække Buslinier 4.698 2
4. Udbud Nr. Nebel-Tarm-Skjern 6.081 2
4. Udbud Vejle Busservice 25.997 8
5. Udbud Wulff bus 8.117 4
I ALT REGIONALBUSSER 293.659 107
LOKALRUTER
3. Udbud Ove’s Taxi, Vonge 3.051 3
3. Udbud Sdr. Bjert 2.403 3
3. Udbud Bent Thykjær 4.168 5
3. Udbud Connex 3.439 3
3. Udbud Wulff Bus A/S 8.977 8
4. Udbud Arriva Scandinavia 3.528 3
4. Udbud Bent Thykjær 17.254 17
4. Udbud Rårup Taxi 17.754 20
I ALT LOKALRUTER 60.574 62
I ALT 624.934 249
Gennemsnit pr. bus 2.510

32. 32 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2
BETALING (1.000 KR.)
1999 2000 2001 2002
■ AMT OG KOMMUNER 88.846 92.157 97.879 103.132
■ PASSAGERER 119.251 124.245 132.869 139.855
ANDEL AMT OG KOMMUNER 43% 43% 42% 42%
0
30.000
60.000
90.000
120.000
150.000
INDTÆGTER I BYBUSSER (1.000 KR.)
1999 2000 2001 2002
■ VEJLE 9.943 10.329 11.160 11.429
■ KOLDING 10.651 10.830 11.429 11.752
■ HORSENS 7.816 7.739 8.254 8.501
■ FREDERICIA 5.820 5.811 6.193 6.778
TOTAL 34.230 34.709 37.036 38.460
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
TAKSTER 2002
ZONER KONTANTBILLET/KR. KLIPPEKORT/KR. PERIODEKORT/KR.
BARN VOKSEN BARN VOKSEN BARN VOKSEN
1 12
2 8 15 38 76 125 250
3 12 23 57 114 182 365
4 15 30 76 152 245 490
5 19 38 95 190 297 595
6 23 45 114 228 350 700
7 26 53 133 266 405 810
8 30 60 152 304 457 915
9 34 68 171 342 510 1.020
10 38 75 190 380 567 1.135
11 eller flere 41 83 209 418 620 1.240
Indtil 2 børn under 12 år kan rejse gratis, når de følges med en betalende voksen.
Børn op til 12 år, der rejser alene, og børn i øvrigt mellem 12 og 15 år rejser på børnetakst.
Et betalende barn kan gratis medtage 1 barn under 12 år. Børn, der er fyldt 16 år, betaler voksentakst.
Betaling
Taksterne og betalingen fra kommuner
og amter er steget de seneste fire år, og
stigningen har været en del højere end
stigningen på forbrugsvarer generelt.
Forbruger-prisindekset steg fra 1999 til
2002 med 7,8 pct. Taksterne steg med cir-
ka 20 pct., og amt og kommuner betalte
13,1 pct. mere til den kollektive bustrafik.
Stigningerne skyldes, at den generelle
sats for betaling til vognmændene steg
næsten det dobbelt af indekset, nemlig
med godt 15 pct. Samtidig medførte fjer-
de og femte udbud, at de nye kontrakter
blev væsentligt dyrere.
Hvis man ser på udviklingen over 10 år, er
det gået stik modsat med hensyn til amt
og kommuners betaling. Den er faldet fra
107 mio. i 1992 til 103 mio. kr. i 2002.
Faldet skyldes de store besparelser, der
fulgte, da V.A.T. begyndte at sende kørs-
len i udbud i begyndelsen af 90’erne.

33. Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 33
DELTAGERE I HANDICAPKØRSELSORDNING FORDELT PÅ KOMMUNER PR. 31.12.02
KOMMUNE DELT. PRIMO 2002 TILMELDT 2002 UDMELDT 2002 DELT. 31.12.02 %FORDELING
Brædstrup 73 16 15 74 2,32%
Børkop 115 28 6 137 4,30%
Egtved 104 21 11 114 3,58%
Fredericia 263 82 28 317 9,94%
Gedved 102 23 10 115 3,60%
Give 82 14 11 85 2,67%
Hedensted 148 29 22 155 4,86%
Horsens 478 142 72 548 17,19%
Jelling 46 18 5 59 1,85%
Juelsminde 163 46 19 190 5,96%
Kolding 487 171 67 591 18,54%
Lunderskov 48 14 7 55 1,73%
Nørre-Snede 69 14 7 76 2,38%
Tørring-Uldum 70 29 10 89 2,79%
Vamdrup 62 16 4 74 2,32%
Vejle 460 134 85 509 15,97%
I ALT 2770 797 379 3188 100,00%
I ALT 2001 2658 712 346 3024
GENNEMSNITLIG ANTAL TURE PR. DELTAGER
1999 2000 2001 2002
33,00 32,39 31,96 29,45
GENNEMSNITLIG PRIS PR. TUR 173,97 173,76 186,43 197,6
DELTAGERBETALING 24,42 24,20 30,38 31,11
NETTOPRIS PR. TUR 149,55 149,56 156,05 166,49
0
5
10
15
20
25
30
35
BETALING (1.000 KR.)
1999 2000 2001 2002
■ AMT OG KOMMUNER 10.764 12.925 *15.517 14.387
■ BRUGERE 2.451 2.874 3.394 3.540
%-VIS TILSKUD 81 82 82 80
0
5.000
10.000
15.000
20.000 * INCL. UFORBRUGTE HENSÆTTELSER KR. 1.952
Handicapkørsel
Traditionen tro steg antallet af brugere
ved V.A.T.’s handicapkørsel igen i 2002.
379 brugere blev afmeldt, men 797 nye
meldte sig til ordningen, så i alt 3.188
valgte at “tage bussen” i taxa. For fire år
siden var 2.560 tilmeldt handicapkørslen.
Til gengæld dalede rejselysten i 2002, og
der blev knap nok kørt det samme antal
ture som året før. I gennemsnit kørte hver
bruger godt 30 ture. Tilbage i 1999 hed
det tal 33.
Udgifterne til handicapkørslen løb op i
næsten 18 millioner kr. Brugerne betalte
selv 20 pct., mens Vejle Amt og kommu-
nerne tog sig af resten. I 1999 betalte
brugerne 19 pct. af prisen.

34. Bestyrelse og Repræsentantskab 2002
LILLEBÆLTSBROEN
• BESTYRELSEN 2002 • REPRÆSENTANTSKABET 2002

35. Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 2 35
Otto Herskind
Jørgensen, formand
Arne Sigtenbjerggaard
Henning Jensen
Jørgen Petersen
Lisbet Bennike
Ole Flemming Lyse
Ove Nørtoft Olesen
Pierre Topaz
Svend Brohus
Svenning Ravn
Dora Rossen
Hans Bang-Hansen
A.-M. Bønløkke Larsen
Bent Bechmann
Bente Gertz Hansen
Bjarne Albæk Jensen
Dorte Rørbye
Eva Ehmsen
Jens Andersen
Kaare G. Graversen
Kirsten Almind
Kristian Bundgaard
Lars Wissing Aarup
Leif Mørck
Lisbeth B. Poulsen
Morten Kristensen
Niels Wind-Friis
Per A. Laursen
Preben S. Andersen
Solveig Outzen
Vilhelm Åmand Hansen
BRÆDSTRUP:
Frants Arboe
BØRKOP:
Michael Due
EGTVED:
Marius Jespersen
FREDERICIA:
Bente Ankersen
Niels Middelbo
Børge Larsen
Jens Aage Ravn
GEDVED:
Preben Egeholt
GIVE:
Mads Madsen
HEDENSTED:
Kim Hagsten Sørensen
HORSENS:
Tommy L. Christensen
Helle Frost
Palle Koch
Bjarne Sørensen
Helle Jahn
JELLING:
Erik Jeppesen
JUELSMINDE:
Susanne Jordt
KOLDING:
Iver Schriver
Iver Pedersen
Jørgen Jessen
Christen Kragh
Margit Vestbjerg
LUNDERSKOV:
Ole Kristensen
NØRRE SNEDE:
Ingo Sørensen
TØRRING-ULDUM:
John Refsgaard
VAMDRUP:
Hardy Thorup
VEJLE:
Flemming Christensen
Erik Rasmussen
Aage Bach Nielsen
Jørgen Bastholm
Kommunalbestyrelsernes medlemmer pr. 1. januar 2002
Otto Herskind
Jørgensen, formand
Bent Bechmann
Dora Rossen
Vilhelm Åmand Hansen
Leif Mørck
Henning Jensen
Kirsten Almind
Stedfortrædere
Ove Nørtoft Olesen
Eva Ehmsen
Kaare G. Graversen
Kristian Bundgaard
Lisbeth Poulsen
Morten Kristensen
Solveig Outzen
Bestyrelsen 2002
Amtsrådets medlemmer pr. 1. januar 2002
Repræsentantskabet 2002
Amtsrådets medlemmer pr. 1. januar 2002
Flemming Christensen
Niels Middelbo
Helle Frost, næstfmd.
Iver Schriver
Michael Due
Preben Egeholt
Stedfortrædere
Erik Rasmussen
Jens Aage Ravn
Helle Jahn
Iver Pedersen
Erik Jeppesen
Susanne Jordt
Bestyrelsessekretær,
trafikchef
Lone P. Iversen
Kommunernes medlemmer pr. 1. januar 2002

36. Der kan meget passende stå fornyelse
som overskrift for V.A.T. i 2002.
Nyt udbud. Nye busser. Nye vognmænd.
Nye løsninger. Nye priser. Nye fremtids-
udsigter.
Sidstnævnte er et langt stykke ad vejen
en konsekvens af de øvrige nyheder.
Kolonner af nye busser har glædet chauf-
fører og passagerer, og bedre og mere
trygge arbejdsvilkår har virket i samme
retning.
Men fornyelsen har haft sin pris, som
passagererne har kunne aflæse på billet-
ten. Og nogle har taget konsekvensen.
De er steget af bussen.
Det er stik imod V.A.T.’s politik om at
satse på at fastholde eksisterende kunder.
Derfor må vi finde udveje, hvor vi kan
spare, så vi undgår voldsomme takst-
stigninger.
Samtidig fortsætter vi bestræbelserne på
at skaffe nye kunder – blandt andet ved
hjælp af nye forsøg med incitaments-
kontrakter.
Ved udgangen af 2002 ophørte V.A.T.’s
sekretariatsamarbejde med Vejle Amt.
V.A.T. står nu på egne ben, og 2002 blev
også brugt til at omstrukturere, så sekre-
tariatet står bedre rustet til at klare de
nye opgaver.
2002 – et år med fornyelser
Foldegade 25, 3 · 7100 Vejle · Tlf. 75 84 02 22 · Fax 75 72 00 97 · post@vat.dk · www.vat.dk
N
O
R
D
I
S
K
M
I
L
J
Ø
M
Æ
R
KNING
541
096