Årsberetning 1999 - Beretning | Vejle Amts Trafikselskab

1. Nyt Trafikcenter
blev indviet
Vejles nye Trafikcenter blev indviet 1. marts 1999
efter en til tider brydningsfuld byggeperiode.
En helt ny banegårdsbygning og en nyanlagt
banegårdsplads har totalt forvandlet hele dette
hjørne af byen. Centrets imponerende vartegn er
professor Bjørn Nørgaards granitskulptur
“Himmelstigen”. Den 8 meter høje søjle er dækket
af figurer, der leder tanken hen på oldtidens
helleristninger, og ved dens fod dækkes et ovalt
bassin af en ganske tynd hinde af vand.
Vejle Trafikcenter har betydet et stort kvalitetsløft
for passagererne, og selv om det avancerede
elektroniske styrings- og skiltesystem har gjort
knuder, er centret blevet en stor succes.
FORÅR: VEJLE TRAFIKCENTER

2. Å r s b e r e t n i n g 1 9 9 9
• Nye udfordringer
• Opfølgning på mål
• Mål for år 2000

3. For V.A.T. var 1999 et godt år med
stigende passagertal, god
økonomi og generel tilfredshed
blandt kunderne. Men det er ikke
lykkedes for selskabet at øge sin
andel af den samlede trafik i Vejle
Amt, og det kommende år vil
derfor blive præget af arbejdet
med at udvikle en ny vision
og strategi.
Vejle Amts Trafikselskab kan på en række
centrale områder se tilbage på 1999 som
et godt år: Passagertallet steg, regnskabet
viser et særdeles tilfredsstillende økono-
misk resultat, og den seneste kundeun-
dersøgelse fra efteråret 1999 viser, at selv
om der er områder, vi skal arbejde videre
med, så er kunderne generelt tilfredse
med kvaliteten af den ydelse, vi leverer.
Det væsentligste nøgletal for en vurde-
ring af det forløbne år er passagertallet,
der steg med 2%, svarende til den gene-
relle trafikudvikling i Danmark. V.A.T. har
med andre ord fastholdt sin andel af den
totale trafik i amtet.
Det er et bedre resultat end flere andre
regionale trafikselskaber, og det er der
umiddelbart grund til at være tilfreds
med. Omvendt betyder det også, at det
på trods af lavere takster, forbedret takst-
samarbejde med DSB og udvidet kørsel,
og på trods af et erklæret ønske fra både
regeringen og V.A.T.s egen ledelse,
ikke er lykkedes for selskabet at tage
markedsandele fra privatbilismen.
Der er således grund til at slå fast, at der
venter V.A.T. en stor opgave med at øge
sin markedsandel i de kommende år. Det
kan i sagens natur kun ske ved at overbe-
vise nye kundegrupper om, at bussen er
et fornuftigt og godt alternativ til bilen.
Og det kan igen kun ske ved at øge kvali-
tet og service i busdriften på baggrund af
de ønsker og behov, som systematisk bli-
ver opsamlet hos kunderne.
1999 har da også været præget af en
række nye initiativer og forsøg, som i de
kommende år vil danne grundlag for en
fortsat udvikling og fornyelse af bus-
driften.
Samtidig har bestyrelsen besluttet at
igangsætte en proces, der skal føre frem
til en ny, langsigtet vision for V.A.T. Den-
ne opgave vil i høj grad sætte præg på
det kommende års arbejde i såvel besty-
relse som sekretariat. Den vil basere sig
på de erfaringer, der er opsamlet i de
foregående år, og den vil resultere i en
langsigtet strategi og handlingsplan, som
vil være retningsgivende for arbejdet i de
kommende år.
Tidspunktet er rigtigt: V.A.T. har en stærk
økonomi, et velfungerende trafiksystem
og et generelt positivt image hos kunder-
ne. Det er derfor nu, der skal tænkes
langsigtet og investeres i fremtiden. I hele
denne proces er det afgørende, at kun-
derne og kundernes behov står ubestridt
i centrum.
Kunderne er generelt
tilfredse, men...
Kundernes tilfredshed med service og
kvalitet i det daglige er som sagt helt
afgørende for den kollektive trafiks gen-
nemslagskraft i forhold til privatbilismen.
Nye udfordringer efter et godt år
6 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

4. Den seneste kundeundersøgelse fra efter-
året 1999 viser da heldigvis også, at et
stort flertal af V.A.T.s passagerer generelt
er tilfredse med selskabets service.
V.A.T.s egen kvalitetsafdeling har gen-
nemført systematiske kundeundersøgelser
siden 1997 baseret på spørgeskemaer,
der deles ud i busserne. Undersøgelserne
er lavet efter en lidt forskellig metodik og
kan derfor kun sammenlignes med visse
forbehold, som det vil fremgå af det
følgende.
I den seneste undersøgelse blev 2.585
skemaer delt ud, hvoraf 1.019 kom igen i
besvaret stand.
Spørgeskemaet består af 15 spørgsmål
om bl.a. bussens overholdelse af køre-
planen, billetprisen, chaufførens service
og komforten i bussen. Hvert spørgsmål
kan besvares på en skala fra “meget
utilfreds” til “meget tilfreds”.
Desuden angiver kunderne på en tilsva-
rende skala hvor vigtig de synes, de sam-
me kvalitetsparametre er for dem person-
ligt. Her går skalaen fra “ikke vigtig” til
“meget vigtig”.
Tilsammen giver de to sæt af besvarelser
et billede af, hvilke forventninger passa-
gererne har til V.A.T. – og hvordan disse
forventninger bliver opfyldt.
Fig. 1 og 2 viser udviklingen fra 1998 til
1999 i henholdsvis kundernes tilfredshed
og deres vurdering af de enkelte måle-
punkters betydning.
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 7
Parameterbeskrivelse til fig. 1 og 2
1. Prisen for at rejse med bus
2. Mulighed for siddeplads i bussen
3. Indeklimaet i bussen
4. Bussernes indvendige rengøring
5. Støj og rystelser i bussen
6. Skiltningen på bussen af rutenr. og destination
7. Chaufførens kundeservice
8. Chaufførens kørsel
9. Bussens overholdelse af køreplanen
10. Den samlede rejses varighed inkl. ventetid
11. Antallet af stop for af- eller påstigning
12. Antallet af busafgange på denne linie
13. Afgangs- og ankomsttidernes egnethed for kundens
behov
14. Skiltningen af rutenr. og køreplan ved stoppestedet
15. Venteforholdene ved stoppestedet
0
1
2
3
4
5
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Fig. 1. Kundernes tilfredshed på 15 parametre
Baseret på svar blandt V.A.T.s passagerer i 1998 og 1999
1998
1999
0
1
2
3
4
5
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Fig. 2. Kundernes vurdering af de 15 parametres vigtighed
Baseret på svar blandt V.A.T.s passagerer i 1998 og 1999
1998
1999

5. I forhold til 1998-målingen viser tallene
fra november 1999 generelt en faldende
tilfredshed, især på spørgsmålene om
chaufførens service og kørsel, antallet af
busafgange og køreplanens tilrette-
læggelse.
Dette kan umiddelbart virke som en alar-
merende udvikling, men en nærmere
analyse af tallene giver et mere nuanceret
billede: I modsætning til tidligere er spør-
geskemaerne i 1999-undersøgelsen nem-
lig uddelt på ruter og tidspunkter, der så
tæt som muligt afspejler den samlede
passagerstrøm.
Det betyder, at antallet af svar fra de
yngre aldersgrupper, der pendler til og fra
uddannelse og arbejde, er steget mar-
kant. Samtidig viser tallene, at de yngre
passagergrupper er markant mere kritiske
end f.eks. de 40-49-årige. Det kan skyl-
des, at de unge overvejende bruger bus-
serne i myldretiden, hvor komfort og ser-
vice er lavere end f.eks. midt på formid-
dagen. Måske er de unge også generelt
mere kritiske.
Uanset årsagen giver det anledning til
betydelig eftertanke, at de unge er de
mindst tilfredse brugere af den kollektive
trafik. Det er jo netop de unge, som
udgør de kommende “stamkunder” i
busserne – i det omfang det lykkes at
fastholde dem, når de med tiden får
mulighed for at vælge privatbilen som
alternativ.
En anden forklaring på den lavere tilfreds-
hed kan være, at 1998-undersøgelsen
blev gennemført i april, mens 1999-talle-
ne er fra november, hvor vejret er mere
surt, passagertallet i busserne højere og
risikoen for forsinkelser større end i for-
året. Alt sammen med til at give passa-
gerne en dårligere oplevelse.
Trods disse statistiske forklaringer kan det
dog ikke afvises, at der er tale om et reelt
8 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

6. fald i tilfredsheden. Det vil imidlertid vise
sig, når resultatet af den næste kundeun-
dersøgelse foreligger sidst på året. I mel-
lemtiden vil V.A.T. være ekstra opmærk-
som på at opfange kritik og utilfredshed
blandt kunderne.
Hovedresultaterne i den seneste kunde-
undersøgelse er i øvrigt følgende:
• Den højeste tilfredshed opnås i spørgs-
målene om skiltning på busser og ved
stoppesteder, chaufførens kundeservice,
bussens rengøring, muligheden for at
få en siddeplads og antallet af stop-
pesteder på ruten.
• Den laveste tilfredshed opnår spørgs-
målene om venteforholdene ved stop-
pestederne, støj og rystelser i bussen og
antallet af afgange på linien.
• Kundernes opfattelse af, hvilke forhold
der er vigtige for kvalitet og service, har
ændret sig meget lidt – med to undta-
gelser: Spørgsmålet om skiltning på
bussen af rutenummer og destination
og skiltning af rutenummer og køreplan
ved stoppestedet, som begge vurderes
markant højere i 1999. Forklaringen
kan dog være, at formuleringen af net-
op disse to spørgsmål er blevet tydelig-
gjort i den nyeste undersøgelse. Under
alle omstændigheder er skiltningen af
stor vigtighed for passagererne.
Uens kvalitet i de enkelte
områder
Tallene fra de seneste kundeundersøgel-
ser kan bruges til at udarbejde et “kvali-
tetsindeks” for de enkelte busdriftsområ-
der. For bybussernes vedkommende kan
tallene sammenlignes fra de tre under-
søgelser i foråret 1998, efteråret
1998/foråret 1999 og efteråret 1999.
Resultatet, der kan ses i fig. 3, viser, at
der er betydelig forskel i kundernes til-
fredshed i de fire bybusområder i købstæ-
derne – og den indbyrdes rangorden mel-
lem de fire områder er ændret. Tallene er
udtryk for et gennemsnit af kundernes
besvarelser, hvor de målepunkter, som
kunderne lægger mest vægt på, også
vejer tungest i den samlede bedømmelse.
De tilsvarende tal for regionalruterne fin-
des kun i de to undersøgelser fra efter-
året 1998/foråret 1999 og efteråret 1999
og ses i fig. 4. Både forskellen mellem de
to sæt af resultater og forskellen mellem
de enkelte selskaber er hér mindre end
for bybussernes vedkommende.
V.A.T.s ledelse vil løbende følge udviklin-
gen i kvalitetsindekset for de enkelte
driftsområder og vil medvirke til at sikre
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 9
0
20
40
60
80
100
Forår 1998 Efterår 1998/
Forår 1999
Efterår 1999
Fig. 3. Kvalitetsindex for bybusserne
Kundernes tilfredshed med bybusserne fordelt på de enkelte
købstæder. Tallene er indekseret og vægtet.
Højeste score = index 100.
Horsens
Vejle
Fredericia
Kolding
0
20
40
60
80
100
Efterår 1998/
Forår 1999
Efterår 1999
Fig. 4. Kvalitetsindex for regionalruterne
Kundernes tilfredshed med busdriften på de enkelte regionale
kontraktområder. Højeste score = index 100.
Wullf 2. udbud er baseret på meget få besvarelser og er derfor
behæftet med stor statistisk usikkerhed.
Combus Vejle 2. udbud Combus Kolding 3. udbud
Combus Horsens 2. udbud Thykjær 3. udbud
Thykjær 2. udbud Wullf 2. udbud
Combus Vejle 3. udbud

7. en ensartet høj kvalitet på alle ruter og
områder.
Passagertallet stiger fortsat
V.A.T.s samlede passagertal er som nævnt
i indledningen steget med 2% i 1999,
svarende til en uændret andel af den
samlede trafikmængde i amtet.
Den vigtigste forklaring på fremgangen er
formentlig det udbyggede billetsamarbej-
de mellem V.A.T. og DSB, der er en mar-
kant fordel for pendlere, der benytter
både tog og bus i deres daglige trans-
port. Netop denne passagergruppe vejer
tungt i Vejle Amt, hvor pendlingen mel-
lem de fire købstæder er meget stor.
Andre årsager til det stigende passagertal
er oprettelsen af flere bybusruter til og
fra industriområder, den stigende beskæf-
tigelse, der i sig selv medfører øget pend-
ling, samt i mindre grad de gennemførte
takstnedsættelser som følge af regerin-
gens beslutninger om styrkelse af den
kollektive trafik.
Selv om en stigning i passagertallet på
2% umiddelbart er tilfredsstillende, er
det som sagt udtryk for en uændret
markedsandel. Det vil være et vigtigt
element i den kommende diskussion om
en ny langsigtet vision for V.A.T, om man
politisk vil være tilfreds med at fastholde
den nuværende markedsandel, eller om
man skal stile mod at øge den til gavn
for bl.a. miljøet og trafikbelastningen på
vejnettet.
Overraskelser i 4. udbud
V.A.T. gennemførte i efteråret 1999 sit
fjerde offentlige udbud af kørsel. Udbud-
det omfattede 35 pakker med i alt 115
driftsbusser og 240.000 køreplanstimer
svarende til godt en tredjedel af selska-
bets samlede kørsel. Vognmændene hav-
de mulighed for at kombinere flere pak-
ker til et samlet tilbud, hvilket gjorde
buddene til et kompliceret puslespil.
22 busselskaber deltog i udbuddet, og af
dem har 10 vundet kontrakter, som træ-
der i kraft ved køreplansskiftet 28. maj
2000. Antallet af vognmænd stiger der-
med fra 8 til 10, idet Taulov Turistfart
mister sin kørsel for V.A.T., mens tre nye
selskaber har vundet kontrakter: Bække
Buslinier, Nr. Nebel-Skjern-Tarm Bus og
Papuga Bus. Sidstnævnte har tidligere
haft betydelig kørsel for V.A.T., men gled
ud efter 2. udbud i 1996.
Den gennemsnitlige timepris er steget
3,1% i forhold til de eksisterende kon-
trakter. Det er væsentligt under de 10%,
der var forudsat i V.A.T.s budgetter.
Resultatet af udbuddet var overordentligt
tilfredsstillende. Buddene afspejler, at
konkurrencen på busområdet er meget
hård i Vejle Amt. De mange konkurreren-
de selskaber er med til at holde prisen i
10 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
“Der er ikke grund til at være usikker”, mener
chauffør Søren Juhl. Han skifter nu arbejdsgiver for
anden gang efter 4. udbudsrunde.

8. ro, og samtidig har flere nye selskaber
kunnet komme til. Der er således ingen
tendenser til, at et eller to selskaber kan
dominere hele markedet, sådan som
nogen har frygtet.
For chaufførerne kan det være både ube-
hageligt og frustrerende at kunne blive
nødt til at skifte arbejdsgiver. Men det er
desværre uundgåeligt, når kørslen skal ud
i offentligt udbud. Til gengæld er alle
chauffører sikret fortsat ansættelse, uan-
set hvem der vinder kørslen i overens-
stemmelse med loven om virksomheds-
overdragelse.
Som nævnt står V.A.T. over for et strate-
gisk udviklingsarbejde, som kun kan lyk-
kes gennem et fortsat godt og konstruk-
tivt samarbejde med vognmændene og
chaufførerne. I den forbindelse er det en
fordel, at det netop overståede udbud
betyder stor stabilitet i kredsen af kon-
trakthavere: Alle vognmænd med undta-
gelse af Arriva er sikret kørsel i endnu seks
år og vil således udgøre en stabil kerne af
samarbejdspartnere uanset resultatet af
de kommende udbud i 2001 og 2003.
Stabil, fin økonomi
Som det fremgår af det officielle regn-
skab har V.A.T. opnået et absolut tilfreds-
stillende resultat i 1999 med et mindre-
forbrug på helt nøjagtig 4.254.417 kr.,
der er overført til driftsbudgettet for
2000.
Resultatet er sammensat af flere faktorer,
som er nøjere gennemgået i regnskabet.
Helt afgørende for vurderingen af økono-
mien er det imidlertid, at billetindtægten
er steget, samtidig med at udgiften til sel-
ve kørslen er faldet.
At dette ikke blot er et forbigående for-
hold fremgår af, at vognmændenes time-
pris er faldet med ca. 25% målt i faste
priser siden 1993, da de offentlige udbud
af buskørslen blev indført. I samme perio-
de er de årlige offentlige tilskud til V.A.T.
faldet med næsten 35 mio. kr. – samtidig
med, at V.A.T. har udvidet kørslen, op-
graderet stoppesteder og fastholdt billet-
priserne på et af de laveste niveauer i
landet.
Udgiften til kørslen vil dog næppe falde
yderligere. Timeprisen er efter alt at døm-
me ved at nå smertegrænsen, hvor vogn-
mændenes indtjening er så lav, at de ikke
kan effektivisere yderligere. Det kan bety-
de, at vi ved kommende udbud vil se
noget højere priser.
Samtidig er V.A.T.s budgetter presset af,
at kommunerne sparer store beløb på
skolekort og pensionistkort. Dels fordi
aldersgrænsen for børnebilletter er hævet
til 15 år, dels fordi de fleste kommuner
har udnyttet de nye muligheder for at
sænke eller fjerne tilskuddet til pensio-
nistkort. Men det, kommunerne sparer,
mangler V.A.T. i indtægter. Et underskud
vil i givet fald skulle dækkes ind efter den
samme nøgle som de tidligere besparel-
ser: To tredjedele via øgede tilskud og
resten via rationaliseringer i selskabet.
Udviklingen i handicapkørslen afviger fra
det generelle billede, idet V.A.T.s netto
udgifter hertil steg fra 8,138 mio. kr. i
1998 til 10,764 mio. kr. i 1999. Stignin-
gen skyldes en øget brug af ordningen,
idet antallet af rejser i 1999 steg med
30% til i alt 74.155. V.A.T. er alene admi-
nistrator af handicapkørslen, mens udvik-
lingen i kørselsmægden er styret dels af
kommunernes visitation til ordningen, dels
af den enkelte brugers kørselsmønster.
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 11
Fig. 5. Betaling og tilskud 1993-1999. (Mio. kroner)
1993 1996 1999
Betaling til vognmænd 219 205 200
Pris uden udbud 219 233 251
Forskel pr. år i mio. kr. 0 28 51
Samlet off. tilskud pr. år 109 94 89
Off. tilskud uden udbud 109 115 124
Offentlig besparelse pr. år 0 21 35

9. Opfølgning på
mål for 1999
I årsberetningen for 1998 opstillede
V.A.T.s bestyrelse en række nye indsats-
områder og mål for 1999 under overskrif-
terne kvalitetssikring, nye kontraktformer,
kørselsplanlægning, fremkommelighed,
information, stoppesteder og terminaler
samt miljø. Langt de fleste af målene er
blevet nået i det forløbne år, og for de
øvriges vedkommende kan man generelt
konstatere, at arbejdet er sat i gang.
Kvalitetssikring
For at øge dialogen om kvalitet og service
er der i 1999 indført kvartalsvise møder
mellem V.A.T.s sekretariat og vognmænd-
ene, hvor bestyrelsen deltager i et enkelt
møde årligt. Der er samtidig nedsat
arbejdsgrupper med vognmænd og
chauffører om driftsinformation og
uddannelse af chauffører.
V.A.T. lægger vægt på, at forholdene for
chaufførerne sikrer den motivation og
trivsel, der er af afgørende betydning for,
at den enkelte chauffør kan levere en
god service til kunderne.
V.A.T. vil derfor også i kommende udbud
lade chaufførernes arbejdsmiljø indgå i
vurderingen. Dog ikke på områder, der i
forvejen reguleres af overenskomster eller
arbejdsmiljøregler i øvrigt, da det er
V.A.T.s opfattelse, at den type af spørgs-
mål skal klares direkte mellem arbejdsgi-
ver og -tager.
Nye kontraktformer
Når de regionale trafikselskaber udlicite-
rer busdriften på faste kontrakter, opstår
der det principielle problem, at den
enkelte vognmand ikke har noget incita-
ment til at gøre en ekstra indsats ud
over det, der er aftalt i kontrakten. Der-
for ønsker V.A.T. at udvikle et system,
der skal gøre det muligt for vognmænd-
ene at opnå en bonus for ekstra god
kvalitet. Udgangspunktet for tildelingen
af bonus skal være målinger af kunder-
nes tilfredshed og andre kvalitetsfakto-
rer. Et bonussystem vil i højere grad end
nu gøre det til en fælles opgave for
V.A.T., vognmændene og den enkelte
chauffør at yde den optimale service og
kvalitet til kunderne.
Sekretariatet er i 1999 gået i gang med
et arbejde, der skal munde ud i et forslag
til bonusaftale, som kan bruges ved kom-
mende udbud. Det er bestyrelsens mål, at
en model for incitamentsaftaler kan være
en del af udbudsvilkårene til 5. udbud i
2001.
Arbejdet med at udvikle sådanne nye
incitamenter er et vigtigt aspekt af det
arbejde omkring en ny vision for V.A.T,
der gennemføres i løbet af første halvår
2000.
Køreplanlægning
V.A.T. arbejder løbende på at optimere
kørslen, så der bliver et højere serviceni-
veau, hvor behovet er størst, mens bus-
serne kører mindre, hvor der er få kunder.
Det sker dels af hensyn til selskabets
driftsøkonomi, dels af hensyn til miljøet.
Som led i dette arbejde blev forholdet
mellem udbud og efterspørgsel i Frederi-
cia-området analyseret grundigt i 1999.
De enkelte busruter blev beskrevet, og
deres passagergrundlag blev vurderet. De
indsamlede data blev brugt til at vurdere,
om ressourcerne bliver anvendt rigtigt,
eller om køreplanernes udseende er
“historisk bestemt”.
Det viste sig, at der generelt er god over-
ensstemmelse mellem kørsel og kundebe-
hov. Selv om analysen derfor kun fører til
få ændringer af køreplanerne ved køre-
planskiftet i 2000, har arbejdet i Frederi-
cia dog langtfra været spildt. Det har stor
12 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

10. værdi for V.A.T., at vi kan dokumentere,
at kørslen er gennemtænkt og fornuftig,
og at den er tilrettelagt, så den i bedst
muligt omfang afspejler passagerernes
ønsker.
Tilsvarende analyser vil blive lavet i resten
af Vejle Amt. Efter ønske fra Vejle Kom-
mune vil Vejle-omådet være det næste
område, der tages op til vurdering. Arbej-
det er sat i gang i efteråret 1999, og tids-
planen sigter mod, at eventuelle nye
køreplaner kan træde i kraft i 2001.
Fremkommelighed
Kommunerne i amtet etablerer i disse år
stadig flere bump og chikaner på vejnet-
tet. Det sker for at tvinge trafikanternes
hastighed ned og dermed øge trafiksik-
kerheden. Der er ingen tvivl om, at bump
og chikaner øger sikkerheden i trafikken
– men desværre har især bumpene nega-
tive følger for både chaufførernes
arbejdsmiljø og for buspassagerernes
komfort.
V.A.T. forsøger derfor at påvirke kommu-
nerne til at gøre bump og chikaner så
lempelige som muligt på de strækninger,
der betjenes af den kollektive trafik – og
så vidt muligt helt lade være med at
anlægge bump på busruterne. I 1999 har
vi gjort en særlig indsats for at få tekni-
kerne i amt og kommuner til at inddrage
V.A.T., vognmændene og chaufførerne på
et tidligt tidspunkt i processen, når de
planlægger nye trafikanlæg.
Sekretariatet har i 1999 på de jævnlige
møder med specielt de 4 store kommu-
ner haft emnet om bump og chikaner på
dagsordenen. Det er V.A.T.s vurdering, at
kommunerne og amtet generelt har for-
ståelse for de problemer, som bump og
chikaner kan betyde for bustrafikken.
Det har bl.a. ført til, at Vejle Kommune i
forbindelse med de store vejprojekter, der
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 13

11. skal gennemføres i de kommende år, fle-
re steder har ændret planerne, så der
tages større hensyn til busserne.
Information
V.A.T har i 1999 sat gang i en lang række
projekter, der skal gøre informationen til
passagererne bedre, og som skal gøre det
lettere at vælge de kollektive transport-
former.
I årets løb er alle V.A.T.s regionale bus-
ruter kommet med i den nationale rejse-
planlægger på www.rejseplanen.dk.
Dermed bliver det lettere for kunderne
at sammensætte deres rejse med bus og
tog både i og uden for Vejle Amt. I 1999
begyndte V.A.T. på et større arbejde med
at udvikle bedre kort og køreplaner.
Der er således lavet nye og tydeligere
oversigtskort til brug i køreplaner, på ter-
minaler og på internettet, ligesom der nu
er bedre kundeoplysninger på især store
stoppesteder. De nye kort tages i brug
ved køreplanskiftet i 2000.
Samtidig arbejder sekretariatet på et bed-
re og mere forståeligt layout på de trykte
publikumskøreplaner. Arbejdet var oprin-
delig forventet afsluttet i 1999, men
opgaven har vist sig så vanskelig, at nyt
layout først vil være klar i 2000, sådan at
det kan bruges fra 2001.
V.A.T. har siden 1997 haft sin egen hjem-
meside på internettet på adressen
www.vat.dk, og i løbet af 1999 er arbej-
det med at udvikle og udbygge hjemme-
siden blevet intensiveret. Det kan konsta-
teres, at V.A.T.s hjemmeside er blevet en
klar succes. Antallet af “hits” var i 1999
ca. 530.000 mod 225.000 i 1998, det vil
sige mere end en fordobling. V.A.T. mod-
tager i stigende grad henvendelser fra
kunderne via e-mail.
Informationen til kunderne er også blevet
forbedret ved, at Vejle Busterminal i 1999
14 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

12. er kommet til at virke som informations-
central for hele Vejle Amt. Her kan kun-
derne telefonisk få oplysninger om små
og store driftsforstyrrelser.
Samtidig har V.A.T. indført nye procedu-
rer, der skal forbedre den information,
som kunderne får om planlagte køre-
planændringer – bl.a. ved information på
stoppesteder og på V.A.T.s egen hjemme-
side.
Stoppesteder og terminaler
Alle kundeanalyser viser, at forholdene
ved stoppesteder og på terminaler har
meget stor betydning for passagerernes
oplevelse af kvalitet. Derfor har V.A.T. i
1999 fortsat arbejdet med at forbedre
forholdene, specielt hvor passagererne
skal skifte mellem bus og tog eller mel-
lem bus og bus.
Informationssystemerne på den nye ter-
minal i Vejle er i årets løb blevet gjort
færdige, og trods en række problemer
med de udendørs informationstavler er
systemet i dag kørt ind og fungerer til-
fredsstillende.
Der er imidlertid stadig behov for forbed-
ringer andre steder i Vejle Amt, hvor der
sker skift mellem forskellige kollektive tra-
fikmidler. Det drejer sig både om informa-
tion og om de fysiske vente- og skiftefor-
hold. Forbedringerne vil skulle laves i
samarbejde med DSB og de berørte kom-
muner.
I Kolding overtog V.A.T. 30. maj driften af
rutebilstationen fra det vognmandsejede
selskab, der har stået for driften hidtil. I
løbet af efteråret blev ventesal og ekspe-
ditionslokaler malet og skiltningen for-
bedret. En samlet renovering af termina-
len afventer dog en endelig beslutning
om dens fremtidige placering.
Der var i 1999 afsat ca. 500.000 kr. til
medfinansiering af kommunernes indkøb
af læskærme og større projekter ved
f.eks. rutebilstationer. Samtidig var der i
den særlige “udviklingspulje” afsat
200.000 kr. til nyudvikling af information
ved større stoppesteder.
I årets løb blev der ydet tilskud til 16 læ-
skure – hvilket svarer til en udgift for
V.A.T. på ca. 85.000 kr. De ikke forbrugte
midler overføres til tilskud i kommende
år. Det forventes, at der i 2000 skal ydes
tilskud til ca. 25 læskure. Arbejdet med
udvikling af særlig information ved større
stoppesteder er igangsat, men ikke fuld-
ført. De 200.000 kr. er derfor overført til
2000.
Miljø
Hensynet til miljøet er et af argumenter-
ne for at styrke den kollektive trafik.
Derfor er netop miljøområdet et af de
centrale punkter i selskabets udviklings-
strategi.
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 15

13. 16 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
I forbindelse med V.A.T.s 4. udbud i efter-
året 1999 blev det overvejet, om der
skulle stilles krav om, at busserne ud-
styres med partikelfiltre, de såkaldte CRT-
filtre.
En række uafklarede spørgsmål omkring
bl.a. faste standarder for partikelfiltre
betød, at kravet ikke kom med i det 4.
udbud. I stedet besluttede bestyrelsen på
sit møde d. 13. december 1999 at anven-
de en del af de ikke forbrugte midler fra
1999 til at montere partikelfiltre på
bybusserne i Kolding i løbet af marts/april
2000.
Ved V.A.T.s 5. udbud i 2001 udbydes ale-
ne bybustrafik. Bestyrelsen har besluttet,
at det vil være et krav i 5. udbud, at alle
bybusser har CRT-filtre.
Det er sekretariatets opfattelse, at man
på landevejsruter opnår en større miljøge-
vinst ved at indsætte mindre busser på
tyndt belagte ruter og tidspunkter frem
for at montere de temmelig dyre partikel-
filtre. Derfor vil V.A.T. også i forbindelse
med kommende udbud gøre en stor ind-
sats for at tilpasse busstørrelsen til det
faktiske behov.
I 4. udbud var det forudsat, at V.A.T. på
udvalgte ruter vil betale en merpris for
den miljøvenlige løsning med mindre
busser. Merprisen er i størrelsesordenen
10-11 kr. pr. time, svarende til en årlig
udgift pr. “minibus” på 11.500 kr. Resul-
tatet blev, at der er indsat mindre busser
på “tynde” tidspunker, sådan som mål-
sætningen var.
V.A.T. vil også fortsat anvende teletaxi
de steder, hvor belægningen er meget
lav og udnyttelsen af de enkelte ture
begrænset.
Der er etableret nye teletaxiruter i 1999
til erstatning for tyndt belagte afgange,
og der er etableret en teletaxirute til et
nybygget område i Fredericia.
Mål for år 2000
Den overordnede opgave for V.A.T.s be-
styrelse og sekretariat i år 2000 vil være at
videreføre de senere års målrettede arbej-
de med at gøre V.A.T. til en stadig mere
effektiv og serviceorienteret virksomhed.
Samtidig vil vi fortsætte arbejdet inden for
en række af de indsatsområder, hvor vi
allerede har sat udviklingsprojekter i gang:
• Den samlede belastning, som påføres
miljøet, skal gøres mindre.
• Det samlede passagertal skal fastholdes
og meget gerne øges.
• Der skal udvikles nye kontraktformer,
der giver mulighed for at sætte tal på
“bløde værdier” som arbejdsmiljø, ser-
vice og kundetilfredshed, og i endnu
højere grad lade disse faktorer indgå i
forbindelse med valg af tilbud.
• Præcisionen i busdriften og bussernes
mulighed for at komme frem i bytrafik-
ken skal gøres bedre.

14. Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 17
Men den måske vigtigste opgave i det
kommende år bliver at formulere en ny,
langsigtet vision og strategi for V.A.T.
Konsulentfirmaet Mercuri Urval skal lede
en proces, hvor både bestyrelsen, sekreta-
riatet, vognmændene og chaufførerne
inddrages i en fælles proces, der skal føre
frem til følgende resultater:
• En overordnet vision for den kollektive
trafiks udvikling i Vejle Amt.
• Overordnede mål for de kommende års
udvikling.
• Udpegning af konkrete indsatsområder.
• Revurdering af selskabets organisation
og kontraktformer i forhold til vogn-
mændene.
Det er bestyrelsens opfattelse, at der er to
betingelser for, at V.A.T. kan opnå det
afgørende gennembrud i forhold til nye
kundegrupper, som kan sikre fortsat frem-
gang i passagertal og markedsandele:
For det første skal selskabet og vogn-
mændene opstille fælles mål for, hvad
man vil opnå, og hvordan man vil gribe
opgaven an.
For det andet skal disse fælles mål være
klare for alle chauffører og øvrige med-
arbejdere, så man i den daglige praksis
kan bidrage til, at målene nås.
Hvis disse to betingelser kan opfyldes, vil
det sikre V.A.T. en fortsat stærk position
som et effektivt og kundeorienteret sel-
skab, der er i løbende udvikling og som
kan levere et attraktivt og konkurrence-
dygtigt alternativ til privatbilismen, både i
forhold til eksisterende og helt nye kun-
degrupper.
Alle parter inddrages i V.A.T.s kommende strategi-
diskussion. Fra venstre: Trafikchef Lone P. Iversen,
vognmand Bent Thykjær, borgmester Flemming
Christensen og amtsrådsmedlem Curt Nielsen.