PS nummer 3 - december 2008 | Sydtrafik

1. Udgiver: Sydtrafiks sekretariat · tlf: 7660 8600 · www.sydtrafik.dk · Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde ·
Tekst: Informationsmedarbejder Karen Stoustrup · Grafisk produktion: Aakjærs A/S, Vejle · forsidefoto: Conny Lorenzen, svend nr. 100
Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk

2. Alt for kunderne · side 9
skriften på væggen · side 7
roser og lidt tidsler · side 8
Hun er
en svend
side 4
PS
post sydtrafik · Nummer 3 · december 2008

3. Stigende priser
i 2. udbud
Det bliver dyrere for Sydtrafik at køre i Esbjerg,
Sønderborg og Rødekro fra den 28. juni 2009.
Trafikselskabet og dermed regionen og kommu-
nerne må regne med en prisstigning på omkring
otte procent.
Det var den umiddelbare konklusion, efter at
tilbuddene på 2. udbud blev åbnet den 10.
december.
Stigningen skyldes givetvis blandt andet, at
vognmændene fra januar 2010 ikke længere har
mulighed for at lease deres busser i udlandet til en
lavere moms end den danske.
Men der er også serviceforbedringer. Alle bybusser
i Esbjerg og Sønderborg udstyres med automatisk
stoppestedsannoncering, og i Esbjerg får de fem
ekstra lange busser. Der kommer desuden en ny
rute mellem Sønderborg, Gråsten og Nordborg
via Herdishøjfærgen, ligesom der er tre ekstra små
busser i Sønderborg i udbudsmaterialet.
Fem bydere
Fem vognmænd ventede spændt på at høre
hinandens bud. De fem bydere var Arriva, City
Trafik, Pan Bus, Tide-Bus (norsk) og Rutebilselska-
bet Haderslev.
To af dem har noget af kørslen nu og vil altså
gerne køre videre. En tredje af de nuværende
vognmænd, Ottesen Rutetrafik, var med som un-
derleverandør, og andre interesserede deltog på
sidelinjen for at følge slagets gang og udviklingen
i buskørslen.
Kontrakter på 2 og 8 år
Der var otte pakker i udbud med cirka 222.000
køreplantimer, og vognmændene kom med i alt
57 tilbud.
Mindst interesse var der for de 4200 køreplan-
timer i Rødekro. Her bød kun Rutebilselskabet
Haderslev.
Derimod var der tilbud fra fire af de fem på kørs-
len i Sønderborg og Esbjerg. Sønderborg havde
den ekstra udfordring, at vognmændene skulle
give bud på såvel toårige som otteårige kontrak-
ter, men det afskrækkede altså ikke. Totalt set
varierede priserne meget kraftigt mellem 22 pct.
under de nuværende priser og 137 pct. over.
Rutebilstationer
Vogmændene kunne også byde på driften af rute-
bilstationerne i Sønderborg og Esbjerg.
Fire af de fem vognmænd kom med tilbud, og
priserne varierede fra 779.000 kr. til 1 million kr. i
Sønderborg og fra 530.000 kr. til 1,015 millioner
i Esbjerg. Sidste år fik Iversen Busser driften af
Aabenraa Rutebilstation for 720.000 kr.
I slutningen af januar 2009 beslutter Sydtrafiks
bestyrelse, hvem der skal have kørslen. De nye
kontrakter træder i kraft den 28. juni 2009.
3.b på Sønderrisskolen i Esbjerg slap for skolen og
fik fed julehygge i stedet. Arriva hentede børnene
på skolen om morgenen og slap dem løs i bussen.
Og så gik det op og ned og rundt med hjerter,
kurve og guirlander, indtil bussen var bragt i
julestemning. Efter julehygge med kage og kakao
blev børnene kørt tilbage til lærdommens hule.
Kravlenisser
2 P S

4. PS
Voldsom trængsel og alarm
Der har været en voldsom trængsel i debatten om
rutenedlæggelser i Sydtrafiks område de seneste
måneder. Det er forståeligt, hvis I chauffører er
blevet bekymrede og forvirrede. Hvor mange
ruter skal nedlægges? Hvem har ansvaret? Hvem
skal betale? Hvad er meningen?
Spørgsmålene suser rundt i medierne, men der
kommer sjældent et klart svar. For jer har historien
en helt anden vinkel, som ikke har været med i
debatten. Det er jeres arbejdspladser, det (også)
handler om.
Derfor er det på tide at få alle spørgsmålene hen-
tet ned på jorden til besvarelse.
1.
Der er tale om 18 ruter, og de er hidtil blevet
bestilt og betalt af Region Syddanmark, fordi
de er defineret som regionalruter.
2.
Region Syddanmark og kommunerne bestem-
mer selv, hvilke ruter de vil have Sydtrafik til at
drive. Regionen besluttede den 24. november,
at de ikke længere vil betale for de 18 ruter.
(Der har tidligere i forløbet være tale om 23
ruter.)
3.
Region Syddanmark begrunder sin beslutning
med, at de nævnte ruter bør omdøbes til kom-
munale ruter, da de primært har lokal interes-
se, og at regionen ikke har råd til at drive dem.
Regionen sparer 11,5 mio. kr. i 2009 og ca. 25
mio. kr. i 2010 ved at nedlægge ruterne.
4.
Kommunerne protesterer. Hvis ruterne skal
bevares, skal de overtage dem fra sommeren
2009. Men de har for længst lavet deres
budgetter for 2009. De har altså besluttet,
hvordan kommunens penge skal fordeles.
Hvordan skal de nu også kunne betale for nye
busruter? Derudover er der simpel uenighed
om, hvorvidt ruterne bør betales af regionen
eller kommunerne.
5.
Mellem de kæmpende parter sidder Sydtrafik.
Vi sidder ikke på hænderne. Vi har ingen pen-
ge selv, så vi kan ikke af egen lomme betale for
driften af disse ruter. Men vi analyserer, hvad
det ene og det anden vil betyde, og hvilke
konsekvenser det vil få, hvis man gør sådan
og sådan. Blandt andet derfor er antallet af
ruter i farezonen blevet ændret fra 23 til 18.
Regionen har altså besluttet at beholde fem af
de ruter, de ville af med.
6.
I skrivende stund ligger det fast, at 18 ruter er
i fare for at blive nedlagt i sommeren 2009.
Resten hører fremtiden til, men der er positive
tendenser. Nogle af ruterne er så afgørende
for kommunernes borgere – ikke mindst de
unge uddannelsessøgende – at kommunerne
føler sig forpligtet til at overtage dem. Der
er også tale om, at nogle kommuner vil gå
sammen om at betale for ruter, som de pågæl-
dende kommuner har gavn af.
Diskussionen om rutenedlæggelser er derfor nær-
mere en diskussion om, hvem der ud over passa-
gererne skal betale for de ruter, som regionen ikke
vil betale fremover. Selvfølgelig kan det medføre
rutenedlæggelser.
Vi kan ikke afslutte historien her, men én ting er
vigtig at slå fast: Sydtrafik hverken kan eller vil
nedlægge ruter. Vi kan for den sags skyld heller
ikke oprette nye. Det vil sige, vi kan gøre det, men
først når vores ejere – regionen og kommunerne –
har sagt, at vi skal.
Sydtrafiks opgave er at planlægge og koordinere
den kollektive trafik ud fra vores ejeres bestillinger
og krav til service.
Juleønsket herfra skal være, at det lykkes at gen-
nemføre forhandlingerne med regionen og kom-
munerne, så vi fortsat kan tilbyde passagererne et
godt kollektivt trafiksystem.
God jul og godt nytår
H.C. Bonde, direktør
P S 3

5. Conny er en svend. Og hun er buschauffør nr.
100, der forlader EUC Syd i Aabenraa med et
bevis på sin duelighed.
– Det er en rigtig god idé med svendebrev til buschauf-
fører, siger hun. Det er vigtigt, at vi som faggruppe får
noget ekspertise. Vi står stærkere med et svendebrev, hvis
der bliver kamp om jobbene. Desuden tror jeg, at svende-
brevet bliver et krav en dag, siger Conny Lorenzen.
Lidt ensporet
Helt personligt har det også været en stor tilfredsstillelse
for hende at tage kurserne, der udløste svendebrevet.
– Det er et meget selvstændigt, men også ensomt job at
være buschauffør. Jeg kører den samme rute næsten hver
dag og uden at tale med kolleger. Man kan dårligt undgå
at blive lidt ensporet af det, siger Conny med et smil.
– Når man så møder kolleger på kurset, hører man,
hvordan de oplever hverdagen, og opdager, at vi er lidt
i samme båd. Man finder ud af, at man ikke er alene, og
det hjælper, siger Conny Lorenzen.
En anden synsvinkel
Uddannelsen til svend indeholder forskellige projekter,
hvor chaufførerne skal samarbejde om at løse problemer.
– Man lærer at samarbejde og finder ud af, om man er
god eller dårlig til det. Det er jo altid godt at kunne se
tingene fra en anden
synsvinkel, siger Conny.
Hun har også prøvet at
være passager.
– Det er en god erfaring.
Man bliver mindet om,
at man som chauffør
skal have indfølingsevne
og forståelse for, at der
er andre end en selv i
bussen. Det er ikke lige
meget, hvordan bussen
bliver kørt, når man sid-
der nede bagi.
Lidt drøjt,
men …
Alt i alt mener
Conny, at man
står stærkere,
når man har
været igennem
uddannelsen.
– Man bliver
prøvet af, og
det er lidt drøjt, men man lærer sig selv bedre at
kende, siger hun.
Vi skal også røre os
Conny Lorenzen kunne godt tænke sig, at der blev
tilbudt 1-2 kurser årligt med fokus på kroppen.
– Jeg vil gerne have, der kommer noget ind, der kræver
fysisk udfoldelse. Vi kunne lære meget om os selv og
om at samarbejde på en overlevelsestur, og vi ville have
godt af at røre os. Vi er jo levende væsner, og man kan
godt gå lidt i stå som buschauffør. Det ville være rigtig
sundt at blive rusket godt igennem både fysisk, psykisk og
mentalt, og det ville give både fleksible, gladere og mere
kundevenlige chauffører, siger Conny. Og hun har endnu
et ønske:
– Der skal mere fokus på rutechauffører. Som det er nu,
henvender uddannelsen sig også til chauffører, der kører
turistbus, og de har nogle andre behov. Vi rutechauffører
har mere brug for at høre om sådan noget som billetsyste-
mer og maskiner og nye tiltag.
Vælger selv stemningen
Mens man i det ganske land snakker om aggressive
passagerer og dårlig stemning i busserne, siger Conny
Lorenzen frejdigt: – Chaufføren bestemmer selv, hvordan
passagererne skal være.
Hun kører mest med skolebørn, og nogle af dem har
DAMP, med de konfliktmuligheder det giver.
– Det gælder om at snakke med de børn, så snart de kom-
mer ind i bussen. Og det er med at møde dem positivt,
for så har vi en god kontakt, hvis der senere opstår situa-
tioner, hvor jeg må ind og sætte dem på plads. Jeg starter
altid positivt ud – det bestemmer dagen, siger Conny.
Hun er en svend
4 P S

6. En meget utilfreds kunde ringede til Sydtrafiks
handicap-afdeling. Han havde rigtig meget på
hjerte, for han var blevet uhørt dårligt behandlet
af en chauffør.
– Nu har jeg i årevis kørt på det her kort, og så er denne
her chauffør så fræk at kræve en billet af mig, glammede
den opbragte passager i telefonen.
To sætninger længere fremme i samtalen fik piben en
anden lyd.
– Du har kørt uden rejsehjemmel i alle de år. Du skylder os
faktisk en masse penge! – oplyste Sydtrafiks medarbejder i
den anden ende af den varme linje.
Passageren trak sig skyndsomst tilbage med en bemærk-
ning om, at det skulle han så nok ikke have snakket om.
Dur ikke i bussen
Men her i Sydtrafik er vi glade for episoden og for den
chauffør, der stoppede mandens gratiskørsel.
Det kort, han i årevis har vist chaufførerne, er et handi-
capkort. Det står højt og tydeligt både udenpå og inden
i kortet.
Kortet kan ikke bruges til noget i en bus eller et tog. Det
er udelukkende til brug i Sydtrafiks handicapkørsel. Det vil
sige for mennesker, der er nødt til at blive kørt med taxi
på grund af alvorligt gangbesvær.
– Det værste var, når folk skulle have billet
eller spurgte om noget. Så kunne jeg ikke
overskue samtlige tre sæt døre, og så gik der
”ged” i min tælling.
Efter små otte år som chauffør skal der en del til for at
stresse ham, skriver Jakob Cristensen til Sydtrafik. Men
han kan ikke yde den service, han foretrækker at give
sine kunder, når han har et skema ved siden af. Han
kommer også bagud i køreplanen, og han kan ikke
undgå at lave fejl.
– Jeg har renskrevet vores tælleark de sidste par gange
i Vejle, og 97 pct. af alle fejl lå i myldretiden, skriver
Jakob.
Alt i alt kunne han godt tænke sig noget hjælp til pas-
sagertællingen, når der er spidsbelastning.
Han har tre forslag til at løse problemet.
1) Medarbejdere fra Sydtrafik hjælper med tællingen
i myldretiden. Eller …
2) Der tælles ikke mellem kl. 07 og 8:30 og mellem
kl. 14 og 17.30, ”da vi jo udmærket ved, at der er
mange folk med”. Eller …
3) Sydtrafik stiller krav om tællebusser i kommende
udbud.
Lys forude
Sydtrafiks afdeling for køreplaner og kontrakter har
svaret Jakob Christensen, at vognmanden er forpligtet
til at tælle, og at det derfor er vognmandens valg, om
han vil sætte ekstra bemanding på i forbindelse med
tællingen.
Sydtrafik er klar over, det kan være en belastning
at tælle i byerne, og derfor tælles der færre dage i
byerne end på landevejene.
Med hensyn til ”tællebusser”, er der ingen aktuelle
planer om at anskaffe sådanne.
Men måske er der alligevel lys forude. Den nye elek-
troniske billet, rejsekortet, der er ved at blive afprøvet
på Sjælland, kan løse problemet. Når det indføres, skal
chaufførerne slet ikke tælle mere. Det klarer rejsekor-
tet. Hvis alt går, som det skal, kommer rejsekortet til
Sydtrafiks område i 2010/2011.
Trafiktælling giver dårlig service
Skal vi grine eller græde
P S 5

7. Billetprisen går op og ned
Takstområde ØST
11. JANUAR 2009
Varde
Billund Vejle
Fredericia
Kolding
Vejen
Esbjerg
Fanø
Tønder
Sønderborg
Haderslev
Aabenraa
W W W. S Y D T R A F I K . D K
VEJLE, FREDERICIA OG KOLDING KOMMUNER
Kontantbilletter Klippekort Periodekort (30 dage)
Zoner Gyldighed Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist
1 1 time 17,- 12,- 12,- 100,- 70,- 100,- 300,- 200,- 200,-
2 1 time 17,- 12,- 12,- 100,- 70,- 100,- 300,- 200,- 200,-
3 1 time 28,- 19,- 19,- 155,- 105,- 155,- 465,- 310,- 310,-
4 11
/2 time 38,- 26,- 26,- 210,- 140,- 210,- 630,- 420,- 420,-
5 11
/2 time 48,- 32,- 32,- 265,- 180,- 265,- 795,- 530,- 530,-
6 11
/2 time 58,- 39,- 39,- 320,- 215,- 320,- 960,- 640,- 640,-
7 2 timer 68,- 46,- 46,- 375,- 250,- 375,- 1.125,- 750,- 750,-
8 2 timer 78,- 52,- 52,- 430,- 290,- 430,- 1.290,- 860,- 860,-
9 2 timer 88,- 59,- 59,- 485,- 325,- 485,- 1.455,- 970,- 970,-
10 2 1
/2 timer 98,- 66,- 66,- 540,- 360,- 540,- 1.620,- 1.080,- 1.080,-
11 2 1
/2 timer 108,- 72,- 72,- 595,- 400,- 595,- 1.785,- 1.190,- 1.190,-
Tilkøb til 1 zone kan gøres i form af billet:
Voksen: 11,00 kr.
Barn 7,00 kr.
Pensionist 7,00 kr.
Børn fra 0 til og med 15 år rejser til børnetakst.
Et barn kan tage ét andet barn under 12 år med gratis –
gælder dog ikke børn, der rejser på skolekort.
Voksne og pensionister kan tage to børn under 12 år med gratis.
Cykler 20 kr.
Takstområde SYD
11. JANUAR 2009
Varde
Billund Vejle
Fredericia
Kolding
Vejen
Esbjerg
Fanø
Tønder
Sønderborg
Haderslev
Aabenraa
W W W. S Y D T R A F I K . D K
TØNDER, HADERSLEV, AABENRAA OG SØNDERBORG KOMMUNER
Kontantbilletter Klippekort Periodekort (1 måned)
Zoner Gyldighed Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist
1 1 time 17,- 12,- 12,- 100,- 70,- 70,- 300,- 200,- 200,-
2 11
/2 time 32,- 22,- 22,- 180,- 120,- 120,- 540,- 360,- 360,-
3 11
/2 time 48,- 32,- 32,- 265,- 180,- 180,- 795,- 530,- 530,-
4 2 timer 60,- 40,- 40,- 330,- 220,- 220,- 990,- 660,- 660,-
5 2 timer 75,- 50,- 50,- 415,- 280,- 280,- 1.245,- 830,- 830,-
6 2 1
/2 timer 90,- 60,- 60,- 495,- 330,- 330,- 1.485,- 990,- 990,-
7 3 timer 105,- 70,- 70,- 580,- 390,- 390,- 1.740,- 1.160,- 1.160,-
8 3 timer 120,- 80,- 80,- 660,- 440,- 440,- 1.980,- 1.320,- 1.320,-
Børn fra 0 til og med 15 år rejser til børnetakst.
Et barn kan tage ét andet barn under 12 år med gratis –
gælder dog ikke børn, der rejser på skolekort.
Voksne og pensionister kan tage to børn under 12 år med gratis.
Cykler 20 kr.
Takstområde VEST
11. JANUAR 2009
Varde
Billund Vejle
Fredericia
Kolding
Vejen
Esbjerg
Fanø
Tønder
Sønderborg
Haderslev
Aabenraa
W W W. S Y D T R A F I K . D K
VARDE, ESBJERG, FANØ, VEJEN OG BILLUND KOMMUNER
Kontantbilletter Klippekort Periodekort (1 måned)
Zoner Gyldighed Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist Voksen Barn Pensionist
1 1 time 17,- 12,- 12,- 100,- 70,- 90,- 300,- 200,- 200,-
2 1 time 24,- 16,- 16,- 135,- 90,- 125,- 405,- 270,- 270,-
3 1 time 36,- 24,- 24,- 200,- 135,- 180,- 600,- 400,- 400,-
4 11
/2 time 48,- 32,- 32,- 265,- 180,- 240,- 795,- 530,- 530,-
5 11
/2 time 60,- 40,- 40,- 330,- 220,- 300,- 990,- 660,- 660,-
6 11
/2 time 72,- 48,- 48,- 400,- 270,- 360,- 1.200,- 800,- 800,-
7 2 timer 84,- 56,- 56,- 465,- 310,- 420,- 1.395,- 930,- 930,-
8 2 timer 96,- 64,- 64,- 530,- 355,- 480,- 1.590,- 1.060,- 1.060,-
9 2 timer 108,- 72,- 72,- 595,- 400,- 540,- 1.785,- 1.190,- 1.190,-
10 2 1
/2 timer 120,- 80,- 80,- 660,- 440,- 595,- 1.980,- 1.320,- 1.320,-
11 2 1
/2 timer 132,- 88,- 88,- 730,- 490,- 660,- 2.190,- 1.460,- 1.460,-
Tilkøb til 1 zone kan gøres i form af billet:
Voksen: 12,00 kr.
Barn 8,00 kr.
Pensionist 8,00 kr.
Børn fra 0 til og med 15 år rejser til børnetakst.
Et barn kan tage ét andet barn under 12 år med gratis –
gælder dog ikke børn, der rejser på skolekort.
Voksne og pensionister kan tage to børn under 12 år med gratis.
Cykler 20 kr.
6 P S

8. – Fru Hansen, du skal da have et periodekort!
– Nej tak, det er alt for mange penge!
– Nej, for du får rabat nu, så det er meget billi-
gere end at købe billet hver gang. Med alt det du
kører, får du i hvert fald turen til halv pris, hvis
du har et periodekort.
Den fornøjelige besked, kan chaufførerne i takstområde
ØST fra 11. januar give til pensionisterne.
Fru Hansen kan derefter køre i byen lige så tosset hun vil
i 30 dage for 200 kr. På enkeltbilletter kan hun kun
komme af sted otte gange til den pris, eller 16 hvis hun
kan nå frem og tilbage inden for en time.
Der sker en hel del i ØST, når de nye takster træder i kraft.
Det skyldes, at Sydtrafik fortsætter processen med at
skabe ens priser overalt i trafikselskabets område.
Pensionisterne har længe fået rabat på deres periodekort
i SYD og VEST, og nu kommer ØST så også med.
Slut med 1 zone
Harmoniseringen betyder også, at der ikke længere er
noget, der hedder 1 zones billetter i ØST. Fra 11. januar
dækker billigste kontantbillet, klippekort eller periodekort
1-2 zoner.
Mens man nu kan købe en billet til 14 kr., kommer den
billigste fremover til at dække 1-2 zoner og koste 17 kr.
(12 for pensionister). Det er til gengæld én kr. billigere
end nu for 2 zoner.
Samme pris i alle byer
Sydtrafik stræber efter at give alle passagerer samme
vare til samme pris overalt i Syd- og Sønderjylland. Første
trin sker på de ruter, hvor der køres mest. Det vil sige i
byerne og mellem nogle af byerne.
En typisk bustur i byen kommer alle steder til at koste
17 kr. på en kontantbillet.
Ligeledes bliver prisen den samme for at køre mellem
Aabenraa og Haderslev, mellem Kolding og Vejle og mel-
lem Esbjerg og Agerbæk. Der er cirka 25 km på alle disse
strækninger, og kontantbilletten kommer til at koste 48 kr.
Klippekort og periodekort til strækningerne kommer også
til at koste det samme.
Overalt gennemføres samme rabatniveau. Det vil sige, at
et klippekort alle steder bliver cirka 45 pct. billigere end
kontantbilletter. Og et periodekort til 30 dage kommer
alle steder til at koste 3 gange prisen på et 10-turs klip-
pekort.
I SYD betyder harmoniseringen desuden, at man fra den
11. januar kan købe et periodekort, der rækker ud over 30
dage, ligesom man allerede nu kan i VEST og ØST.
Kludetæppe
Udviklingen i taksterne er et sandt kludetæppe af stignin-
ger og fald, som det vil fremgå af taksttabellerne.
Det skyldes, at Sydtrafik skal håndtere flere udfordringer.
Priserne skal harmoniseres, men de meget ulige zonestør-
relser sætter grænser for, hvor langt det kan lade sig gøre.
De forskellige systemer i billetmaskinerne indskrænker
også bevægelsesfriheden. Endelig skal Sydtrafik holde sig
under det takstloft, regeringen har sat. Priserne må højst
stige 3,1 pct.
Så der må hugges en hæl og klippes en tå på turen til
målet: Ens priser.
Helt ens kan de først blive, når den nye zoneopdeling er
gennemført i januar 2010 og rejsekortet eller et andet
nyt billetsystem er på plads i 2011.
Børn over takstgrænsen
11. januar 2009 betyder også ændringer for institutions-
kort. Børnehaver og lignende har hidtil skullet holde sig
inden for deres takstområde. Nu kan de rejse på institu-
tionskort overalt i Syd- og Sønderjylland.
Alligevel kan I efter 11. januar komme til at møde institu-
tionskort med oplysning om takstområde. Kortene vil
først blive ændret, efterhånden som de skal fornyes, men
begrænsningen ophæves for alle den 11. januar.
Skriften på
væggen
– Så er skiltningen på plads
på den nye rutebilstation i
Aabenraa.
Derefter skulle ingen her
kunne være i tvivl om, at det
hedder Sydtrafik.
P S 7

9. ”Bortset fra det har vi været meget tilfredse med
kvaliteten. Busserne var rene og pæne, chauf-
førerne flinke, og de kørte pænt. Vi klarede hele
turen fra banegården til Gravlunden og tilbage til
centrum på lidt over en time. Fint! Dejligt, at man
har rejst sig igen efter RIBUS”.
Sådan skriver ægteparret Gerda og Karsten B. Nielsen fra
Viby Sjælland efter en tur til Esbjerg.
Men alligevel var de altså ikke helt tilfredse, for de mang-
lede et stort kort på busterminalen over linjeforløb. Det
har vi heldigvis kunnet fortælle dem, at vi er på vej med.
Ægteparret synes desuden, at linjebeskrivelserne på stan-
derkøreplanerne er meget sparsomme og opfordrer til at
bringe mere tekst eller et kort. Deres forslag kommer med
i Sydtrafiks arbejde med at forbedre stoppestedsinforma-
tionen.
Endelig får Skolegade i Esbjerg denne salut med: … en
pestilens!
Sydtrafik er helt på det rene med, at gaden er yderst
problematisk. I starten af januar mødes trafikselskabet,
vognmanden og kommunen for at vurdere, hvordan
kørslen er forløbet siden, Skolegade åbnede igen efter en
større ombygning.
Roser og lidt tidsler
Den rigtige side
Respekt for chaufføren, respekt for bus-
sen og respekt for hængeskiltet.
Det har to sider – ligesom vi mennesker
– og det er vigtigt, at den rigtige side
kommer ud mod verden.
Det er den side, der står mindst på. Når man
går eller kører på gaden, skal man lynhurtigt
kunne opfatte, hvad der står på skiltet.
Anderledes med passagererne inde i bussen.
De har tid til at læse, mens de bliver fragtet
trygt og godt af sted. Derfor kan dén side af
skiltet godt indeholde mere information.
Summa summarum – vi skal meget bede jer
om at sørge for, at skiltet vender rigtigt, når I
hænger det op.
Stå frem og giv
tegn, når du skal
med bussen!
Eks. på hængeskilt med siden ud mod gaden
Kaos i Skolegade torsdag d. 4. dec. 2008
Erhvervskortet ruller lige så stille derudad.
Ud over Region Syddanmark har Sydtrafik nu lavet
aftaler med fire virksomheder, der vil tilbyde deres
medarbejdere det nye erhvervskort.
Kortet gør det billigere for medarbejderne at køre
med bus og tog. Arbejdsgiveren betaler nemlig
kortet i første omgang og får en klækkelig
rabat ved at købe for mindst et halvt år ad
gangen.
Medarbejderen skal derimod kun betale må-
nedsvis. Beløbet bliver trukket af lønnen, før
medarbejderen får den udbetalt. Det betyder,
at han/hun ikke kommer til at betale skat af
beløbet. Altså billigere buskort og mindre skat.
De fire virksomheder, ud over Region Syddan-
mark, er Danfoss med 14 afdelinger i regio-
nen, Sauer Danfoss, Hundsbæk og Henriksen,
Vejle, og Hansen og Kruse, Gørding.
Gang i erhvervskortet
8 P S

10. Der er grænser for, hvor langt man kan bede folk om
at gå i Vejles bakkede byterræn. Men hvad gør man,
når der ligger så mange kabler, rør og ledninger i
jorden, at det ville være en ren gyser at begynde at
grave ud til en stoppestedsstander? Man vælger en
anden pæl – en lygtepæl for eksempel – som her på
Petersmindevej ved Merkurvej.
Alt for kunderne
Hej Sydtrafik
Jeg har den fornøjelse at sende et par børn
i skole et par gange om ugen. De skal
med Sydtrafik Jels-Østerlindet, afgang fra
Lauenborgvej kl. 08.13. Bussen er der altid
til tiden, det er en dame, der er chauffør.
Så snart døren bliver åbnet, bliver vi mødt
med et godmorgen, smil og venlighed. Det
er dejligt, og børnene er meget glade for at
køre med hende.
Så hvis I har månedens Rose er det hende,
der fortjener den.
MVH. Georg Astrup
En rose til
venligheden
Busstoppesteder
kan være hårdt
arbejde
Af praktikant Kristine Olesen, 9. klasse.
Det er rimelig vanskeligt at holde styr på bus-
stoppesteder. Det er et sværere job, end man
umiddelbart lige tror, for der skal faktisk gøres
rigtig meget for, at de bliver vedligeholdt.
Det ved jeg, for jeg har været i Sydtrafik som
praktikant. Jeg har lavet en masse forskellige
ting, og jeg har lært en masse om busser og
Sydtrafik.
Det sjoveste
Det sjoveste, jeg oplevede, var at være med Ole ude og
sætte skilte op. Det var lige noget for mig at være fysisk
aktiv. Inden det havde jeg siddet inde på kontoret og lavet
et eller andet på computeren med busser, og det var slet
ikke nær så sjovt.
Men vi kørte så derud og kom til nogle gamle busstop-
skilte, der skulle udskiftes med nye. Det skulle jeg hjælpe
ham med, men jeg var ikke så god i starten, så der viste
han mig lige først, hvordan man gjorde.
Godt samarbejde
Jeg fandt ud af det, og så kørte det bare. Jeg skruede
topbeslag på de nye skilte, og så gav jeg dem til ham, når
han skulle bruge dem. Ellers gav jeg ham skruetrækker og
hammer og gjorde, som han sagde. Jeg tror, vi nåede at
sætte i hvert fald seks skilte op, og vi havde bare et godt
samarbejde.
For tæt på
Jeg fandt ud af, at der faktisk var rigtig mange problemer
med busstoppestederne. F.eks. var der et sted, hvor de
stod helt ude ved kanten af fortovet, og man kunne al-
lerede se, at busserne havde kørt ind i dem med sidespej-
lene, for de var bøjet helt til den ene side. Ole ville gerne
have dem flyttet længere ind, så de nye skilte ikke også
skulle blive bøjet. Det kunne han jo ikke selv gøre, så han
ringede til nogle, der kunne det, og spurgte om de ville
komme og kigge på det.
En pæl er en pæl
Et andet sted skulle der sættes et nyt busstopskilt op,
men der måtte Ole have lidt hjælp til sin beslutning. Han
ringede til kommunen efter en mand, som kom og hjalp.
Der var en lygtepæl lige ved siden af, så de blev enige om,
at skiltet skulle derop og hænge. De kunne ikke lige se,
hvordan det kunne lade sig gøre, så vi kørte længere ned
ad vejen, og der var et skilt hængt op på en lygtepæl. Der
sad et slags beslag på den, og på det beslag sad der et
rør, som skiltet sad på. Det fandt de ud af, at de også ville
gøre på det nye.
P S 9

11. Først i november startede Sydtrafik en kam-
pagne om Busrespekt. Overalt i vores terrrito-
rium kører busserne med streamers, plakater
og hængeskilte, som opfordrer passagerer og
bilister til at vise god opførsel.
Pressen har vist kampagnen stor interesse, og vi har
fået et par reaktioner på mail her i Sydtrafik, som I kan
se andetsteds.
Vi har også hørt om små skoledrenge, der ihærdigt
forsøger at laver fingertegnet for Busrespekt, og det er
jo herligt.
Giv lyd
Men vi vil meget gerne høre, hvad I har oplevet i
forbindelse med kampagnen. Både de helt små og
eventuelle større ting.
Det kan give os en fornemmelse af, om folk opdager,
at vi prøver på at fortælle dem noget.
Kampagnen skal køre i november og december, men
den er formentlig tidløs (desværre), så når der er plads
i bussen, kan I roligt hænge skiltene med Busrespekt
og Giv tegn op på de ledige kroge. Sydtrafik vil
desuden løbende sende nye skilte ud, så vi kan holde
gryden i kog.
Ring til Karen Stoustrup, 7660 8693 eller skriv til ksa@
sydtrafik.dk.
Fej for egen dør
Formand for Omsorgsklubben Ok-
Sønderborg, Steen Asmussen, skriver:
– Ja, jeg kan ikke lade være med at
komme med disse par ord.
Når nu bilisterne og passagerne skal til
at udvise bedre opførsel, hvad så med
chaufførerne?
Nogle kører bare ud uden at blinke,
andre sidder med en håndholdt mobil-
telefon ved øret, mens de kører med
passagerer. Nogle kører i en bus med
flere defekte baglygter (ifølge færdsels-
loven skal du efterse din bil/bus, inden
du kører!). Der kører busser rundt i
Sønderborg, hvor du ikke kan læse den
bagerste nummerplade, fordi den sorte
maling er væk (det er ulovligt).
Hvad med at få alle chaufførerne til at
køre ordentlig. Mange starter bussen,
inden de ældre, der er dårligt gående,
får sat sig ned. Det er dødensfarligt,
hvis de falder og slår hovedet.
Ja, jeg synes lige, man burde feje lidt for
egen dør først. 
Debat
Respekt, om vi må be’
FØDDERNE
NED OG
HOVEDET OP!
gi' B
for
busrespekt!
Ren bus og
god trafikmoral
1 0 P S

12. stik et smil
til din
chauffør
Svar fra Sydtrafik:
Vi fejer
Vi fejer – men der bliver nok altid nogle
blade liggende. Det er næsten ikke til
at undgå. Vi har lavet vores kampagne
for at skabe et bedre klima i bussen.
Det kan godt komme til at se lidt mere
krigerisk ud, når budskabet bliver
skåret til i pressen. Vi tror, at venlig og
hensynsfuld opførsel smitter – ligesom
dårlig opførsel gør det.
På med ørebøfferne
Chauffør Jakob Christensen er glad for
kampagnen om busrespekt, og han har
også kigget på Sydtrafiks hjemmeside.
Han synes, man skal forlange, at folk,
der vil høre musik i bussen, skal bruge
hovedtelefoner. Folk har forskellig mu-
siksmag, og det er ikke nok at bede om
sagte musik, for det er et vidt begreb,
mener Jakob Christensen. Han skriver:
”Så sent som i dag havde jeg et par
unge i min bus, der spillede højt – vi er
jo egoister i dagens Danmark. Da jeg
bad dem slukke, fik jeg vide, at jeg var
en fucking racist. (Hvis jeg havde lagt 5
kr. til side, hver gang jeg har hørt den,
så var jeg næsten millionær i dag ...).”
Så fejer vi igen
Vi er helt enige med Jakob og har for-
længst rettet teksten på hjemmesiden,
så det klart fremgår, at man skal tage
hovedtelefoner på.
Men Jakob Christensen har også en
hilsen til sine kolleger:
”Desværre ved jeg også godt, at vi har
nogle chauffører, der har medlemskab
i døveforeningen. Ikke alle tænker over,
at radioen er til chaufførens underhold-
ning – ikke passagernes!”, skriver Jakob
Christensen i en mail til Sydtrafik.
Så vi må til at feje for egen dør igen.
Jakob er chauffør hos Arriva i Vejle.
De fleste siger go’morn
Debat Debat Debat
Busrespekt-kampagnen har virket. Det er Willy
Ammundsen sikker på. Han er vant til at køre rundt i
trængslen i Esbjerg, som chauffør og sikkerhedsrepræsen-
tant hos Arriva, og han kan mærke en forskel.
– Folk er blevet mere venlige til at holde tilbage, så vi
kan komme ud, siger Willy, og bortvejrer enhver tvivl om
effekten af bagrudestreamers. I byerne i det mindste. Her
kommer bilerne så tæt på bussen, at de kan se skriften på
ruden. På landevejen er det nok mere tvivlsomt, om de
har effekt.
Men det er ikke kun bilisterne, der har hørt budskabet i
kampagnen.
– Passagererne er begyndt at sige go’morn, og det er
længe siden, jeg har hørt mine kolleger snakke om bøvl
i bussen. Så det har altså også hjulpet der, siger Willy
Ammundsen. Og han tilføjer:
– Det er godt, at Radio Syd har haft meget spot på kam-
pagnen, for der er rigtig mange, der hører Radio Syd, og
jeg tror, det har været afgørende for kam-pagnens effekt.
Radioen har blandt andet bragt et indslag med Willy om
effekten af kampagnen.
gi' Bfor
busrespekt!
P S 1 1