Årsberetning 1999 | Vejle Amts Trafikselskab

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
Vejle Amts Trafikselskab

1999 var generelt et godt år for
V.A.T.: Passagertallet steg,
regnskabet viser et markant
mindreforbrug, og den seneste
kundeundersøgelse viser, at
passagererne generelt er tilfredse
med selskabets produkt,
selv om der er områder, hvor vi
skal gøre det bedre.
V.A.T. arbejder i hele sin virksomhed efter
to overordnede mål:
• V.A.T. skal levere en effektiv, tidssvaren-
de og miljørigtig kollektiv trafik af en så
høj kvalitet, at den er et reelt alternativ
til privatbilismen.
• V.A.T. skal tilgodese sociale og regionale
forpligtelser, så de af amtets borgere,
der ikke har andre transportmuligheder,
sikres en rimelig lokal og regional kol-
lektiv trafikdækning.
Det positive resultat for 1999 betyder, at
V.A.T. nu både har mulighederne og for-
pligtelsen til at gøre en forstærket indsats
for at sikre, at de overordnede målsæt-
ninger bliver opfyldt.
Selskabets bestyrelse og daglige ledelse
vil derfor sætte ind på to fronter:
• I tæt samarbejde med vognmænd og
chauffører skal der arbejdes systematisk
på at udvikle selskabets service og kvali-
tet med udgangspunkt i de ønsker og
kritikpunkter, der udspringer af de
løbende kundeundersøgelser.
• Samtidig vil V.A.T.s bestyrelse og ledelse
sammen med repræsentanter for vogn-
mænd og chauffører i det kommende
år udvikle en ny vision for selskabet og
en ny strategi for, hvordan visionen skal
realiseres.
I nærværende årsberetning og regnskab
vil vi gøre nærmere rede for både den
udviklingsproces, som selskabet skal igen-
nem, og for V.A.T.s udgangspunkt for at
gå ind i processen.
Otto Herskind Jørgensen,
formand for bestyrelsen
Et godt udgangspunkt for udvikling
Otto Herskind Jørgensen

Årsberetning
1999 Side 4
• Nye udfordringer Side 6
• Opfølgning på mål Side 12
• Mål for år 2000 Side 16
Årsregnskab
1999 Side 18
• Resultatopgørelse Side 20
• Finasiel status Side 22
• Revisionspåtegning Side 23
• Bemærkninger og noter Side 24
Statistik
& Udvikling Side 30
• Kørselsomfang og
• passagerer Side 32
• Indtægter og tilskud Side 33
• Vognmænd Side 34
• Handicapkørsel Side 35
Repræsentantskab
& Bestyrelse Side 36
• Bestyrelsen 1999 Side 38
• Repræsentantskabet 1999 Side 39
V E J L E A M T S T R A F I K S E L S K A B – Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

Nyt Trafikcenter
blev indviet
Vejles nye Trafikcenter blev indviet 1. marts 1999
efter en til tider brydningsfuld byggeperiode.
En helt ny banegårdsbygning og en nyanlagt
banegårdsplads har totalt forvandlet hele dette
hjørne af byen. Centrets imponerende vartegn er
professor Bjørn Nørgaards granitskulptur
“Himmelstigen”. Den 8 meter høje søjle er dækket
af figurer, der leder tanken hen på oldtidens
helleristninger, og ved dens fod dækkes et ovalt
bassin af en ganske tynd hinde af vand.
Vejle Trafikcenter har betydet et stort kvalitetsløft
for passagererne, og selv om det avancerede
elektroniske styrings- og skiltesystem har gjort
knuder, er centret blevet en stor succes.
FORÅR: VEJLE TRAFIKCENTER
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Å r s b e r e t n i n g 1 9 9 9
• Nye udfordringer
• Opfølgning på mål
• Mål for år 2000

For V.A.T. var 1999 et godt år med
stigende passagertal, god
økonomi og generel tilfredshed
blandt kunderne. Men det er ikke
lykkedes for selskabet at øge sin
andel af den samlede trafik i Vejle
Amt, og det kommende år vil
derfor blive præget af arbejdet
med at udvikle en ny vision
og strategi.
Vejle Amts Trafikselskab kan på en række
centrale områder se tilbage på 1999 som
et godt år: Passagertallet steg, regnskabet
viser et særdeles tilfredsstillende økono-
misk resultat, og den seneste kundeun-
dersøgelse fra efteråret 1999 viser, at selv
om der er områder, vi skal arbejde videre
med, så er kunderne generelt tilfredse
med kvaliteten af den ydelse, vi leverer.
Det væsentligste nøgletal for en vurde-
ring af det forløbne år er passagertallet,
der steg med 2%, svarende til den gene-
relle trafikudvikling i Danmark. V.A.T. har
med andre ord fastholdt sin andel af den
totale trafik i amtet.
Det er et bedre resultat end flere andre
regionale trafikselskaber, og det er der
umiddelbart grund til at være tilfreds
med. Omvendt betyder det også, at det
på trods af lavere takster, forbedret takst-
samarbejde med DSB og udvidet kørsel,
og på trods af et erklæret ønske fra både
regeringen og V.A.T.s egen ledelse,
ikke er lykkedes for selskabet at tage
markedsandele fra privatbilismen.
Der er således grund til at slå fast, at der
venter V.A.T. en stor opgave med at øge
sin markedsandel i de kommende år. Det
kan i sagens natur kun ske ved at overbe-
vise nye kundegrupper om, at bussen er
et fornuftigt og godt alternativ til bilen.
Og det kan igen kun ske ved at øge kvali-
tet og service i busdriften på baggrund af
de ønsker og behov, som systematisk bli-
ver opsamlet hos kunderne.
1999 har da også været præget af en
række nye initiativer og forsøg, som i de
kommende år vil danne grundlag for en
fortsat udvikling og fornyelse af bus-
driften.
Samtidig har bestyrelsen besluttet at
igangsætte en proces, der skal føre frem
til en ny, langsigtet vision for V.A.T. Den-
ne opgave vil i høj grad sætte præg på
det kommende års arbejde i såvel besty-
relse som sekretariat. Den vil basere sig
på de erfaringer, der er opsamlet i de
foregående år, og den vil resultere i en
langsigtet strategi og handlingsplan, som
vil være retningsgivende for arbejdet i de
kommende år.
Tidspunktet er rigtigt: V.A.T. har en stærk
økonomi, et velfungerende trafiksystem
og et generelt positivt image hos kunder-
ne. Det er derfor nu, der skal tænkes
langsigtet og investeres i fremtiden. I hele
denne proces er det afgørende, at kun-
derne og kundernes behov står ubestridt
i centrum.
Kunderne er generelt
tilfredse, men...
Kundernes tilfredshed med service og
kvalitet i det daglige er som sagt helt
afgørende for den kollektive trafiks gen-
nemslagskraft i forhold til privatbilismen.
Nye udfordringer efter et godt år
6 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

Den seneste kundeundersøgelse fra efter-
året 1999 viser da heldigvis også, at et
stort flertal af V.A.T.s passagerer generelt
er tilfredse med selskabets service.
V.A.T.s egen kvalitetsafdeling har gen-
nemført systematiske kundeundersøgelser
siden 1997 baseret på spørgeskemaer,
der deles ud i busserne. Undersøgelserne
er lavet efter en lidt forskellig metodik og
kan derfor kun sammenlignes med visse
forbehold, som det vil fremgå af det
følgende.
I den seneste undersøgelse blev 2.585
skemaer delt ud, hvoraf 1.019 kom igen i
besvaret stand.
Spørgeskemaet består af 15 spørgsmål
om bl.a. bussens overholdelse af køre-
planen, billetprisen, chaufførens service
og komforten i bussen. Hvert spørgsmål
kan besvares på en skala fra “meget
utilfreds” til “meget tilfreds”.
Desuden angiver kunderne på en tilsva-
rende skala hvor vigtig de synes, de sam-
me kvalitetsparametre er for dem person-
ligt. Her går skalaen fra “ikke vigtig” til
“meget vigtig”.
Tilsammen giver de to sæt af besvarelser
et billede af, hvilke forventninger passa-
gererne har til V.A.T. – og hvordan disse
forventninger bliver opfyldt.
Fig. 1 og 2 viser udviklingen fra 1998 til
1999 i henholdsvis kundernes tilfredshed
og deres vurdering af de enkelte måle-
punkters betydning.
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 7
Parameterbeskrivelse til fig. 1 og 2
1. Prisen for at rejse med bus
2. Mulighed for siddeplads i bussen
3. Indeklimaet i bussen
4. Bussernes indvendige rengøring
5. Støj og rystelser i bussen
6. Skiltningen på bussen af rutenr. og destination
7. Chaufførens kundeservice
8. Chaufførens kørsel
9. Bussens overholdelse af køreplanen
10. Den samlede rejses varighed inkl. ventetid
11. Antallet af stop for af- eller påstigning
12. Antallet af busafgange på denne linie
13. Afgangs- og ankomsttidernes egnethed for kundens
behov
14. Skiltningen af rutenr. og køreplan ved stoppestedet
15. Venteforholdene ved stoppestedet
0
1
2
3
4
5
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Fig. 1. Kundernes tilfredshed på 15 parametre
Baseret på svar blandt V.A.T.s passagerer i 1998 og 1999
1998
1999
0
1
2
3
4
5
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
Fig. 2. Kundernes vurdering af de 15 parametres vigtighed
Baseret på svar blandt V.A.T.s passagerer i 1998 og 1999
1998
1999

I forhold til 1998-målingen viser tallene
fra november 1999 generelt en faldende
tilfredshed, især på spørgsmålene om
chaufførens service og kørsel, antallet af
busafgange og køreplanens tilrette-
læggelse.
Dette kan umiddelbart virke som en alar-
merende udvikling, men en nærmere
analyse af tallene giver et mere nuanceret
billede: I modsætning til tidligere er spør-
geskemaerne i 1999-undersøgelsen nem-
lig uddelt på ruter og tidspunkter, der så
tæt som muligt afspejler den samlede
passagerstrøm.
Det betyder, at antallet af svar fra de
yngre aldersgrupper, der pendler til og fra
uddannelse og arbejde, er steget mar-
kant. Samtidig viser tallene, at de yngre
passagergrupper er markant mere kritiske
end f.eks. de 40-49-årige. Det kan skyl-
des, at de unge overvejende bruger bus-
serne i myldretiden, hvor komfort og ser-
vice er lavere end f.eks. midt på formid-
dagen. Måske er de unge også generelt
mere kritiske.
Uanset årsagen giver det anledning til
betydelig eftertanke, at de unge er de
mindst tilfredse brugere af den kollektive
trafik. Det er jo netop de unge, som
udgør de kommende “stamkunder” i
busserne – i det omfang det lykkes at
fastholde dem, når de med tiden får
mulighed for at vælge privatbilen som
alternativ.
En anden forklaring på den lavere tilfreds-
hed kan være, at 1998-undersøgelsen
blev gennemført i april, mens 1999-talle-
ne er fra november, hvor vejret er mere
surt, passagertallet i busserne højere og
risikoen for forsinkelser større end i for-
året. Alt sammen med til at give passa-
gerne en dårligere oplevelse.
Trods disse statistiske forklaringer kan det
dog ikke afvises, at der er tale om et reelt
8 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

fald i tilfredsheden. Det vil imidlertid vise
sig, når resultatet af den næste kundeun-
dersøgelse foreligger sidst på året. I mel-
lemtiden vil V.A.T. være ekstra opmærk-
som på at opfange kritik og utilfredshed
blandt kunderne.
Hovedresultaterne i den seneste kunde-
undersøgelse er i øvrigt følgende:
• Den højeste tilfredshed opnås i spørgs-
målene om skiltning på busser og ved
stoppesteder, chaufførens kundeservice,
bussens rengøring, muligheden for at
få en siddeplads og antallet af stop-
pesteder på ruten.
• Den laveste tilfredshed opnår spørgs-
målene om venteforholdene ved stop-
pestederne, støj og rystelser i bussen og
antallet af afgange på linien.
• Kundernes opfattelse af, hvilke forhold
der er vigtige for kvalitet og service, har
ændret sig meget lidt – med to undta-
gelser: Spørgsmålet om skiltning på
bussen af rutenummer og destination
og skiltning af rutenummer og køreplan
ved stoppestedet, som begge vurderes
markant højere i 1999. Forklaringen
kan dog være, at formuleringen af net-
op disse to spørgsmål er blevet tydelig-
gjort i den nyeste undersøgelse. Under
alle omstændigheder er skiltningen af
stor vigtighed for passagererne.
Uens kvalitet i de enkelte
områder
Tallene fra de seneste kundeundersøgel-
ser kan bruges til at udarbejde et “kvali-
tetsindeks” for de enkelte busdriftsområ-
der. For bybussernes vedkommende kan
tallene sammenlignes fra de tre under-
søgelser i foråret 1998, efteråret
1998/foråret 1999 og efteråret 1999.
Resultatet, der kan ses i fig. 3, viser, at
der er betydelig forskel i kundernes til-
fredshed i de fire bybusområder i købstæ-
derne – og den indbyrdes rangorden mel-
lem de fire områder er ændret. Tallene er
udtryk for et gennemsnit af kundernes
besvarelser, hvor de målepunkter, som
kunderne lægger mest vægt på, også
vejer tungest i den samlede bedømmelse.
De tilsvarende tal for regionalruterne fin-
des kun i de to undersøgelser fra efter-
året 1998/foråret 1999 og efteråret 1999
og ses i fig. 4. Både forskellen mellem de
to sæt af resultater og forskellen mellem
de enkelte selskaber er hér mindre end
for bybussernes vedkommende.
V.A.T.s ledelse vil løbende følge udviklin-
gen i kvalitetsindekset for de enkelte
driftsområder og vil medvirke til at sikre
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 9
0
20
40
60
80
100
Forår 1998 Efterår 1998/
Forår 1999
Efterår 1999
Fig. 3. Kvalitetsindex for bybusserne
Kundernes tilfredshed med bybusserne fordelt på de enkelte
købstæder. Tallene er indekseret og vægtet.
Højeste score = index 100.
Horsens
Vejle
Fredericia
Kolding
0
20
40
60
80
100
Efterår 1998/
Forår 1999
Efterår 1999
Fig. 4. Kvalitetsindex for regionalruterne
Kundernes tilfredshed med busdriften på de enkelte regionale
kontraktområder. Højeste score = index 100.
Wullf 2. udbud er baseret på meget få besvarelser og er derfor
behæftet med stor statistisk usikkerhed.
Combus Vejle 2. udbud Combus Kolding 3. udbud
Combus Horsens 2. udbud Thykjær 3. udbud
Thykjær 2. udbud Wullf 2. udbud
Combus Vejle 3. udbud

en ensartet høj kvalitet på alle ruter og
områder.
Passagertallet stiger fortsat
V.A.T.s samlede passagertal er som nævnt
i indledningen steget med 2% i 1999,
svarende til en uændret andel af den
samlede trafikmængde i amtet.
Den vigtigste forklaring på fremgangen er
formentlig det udbyggede billetsamarbej-
de mellem V.A.T. og DSB, der er en mar-
kant fordel for pendlere, der benytter
både tog og bus i deres daglige trans-
port. Netop denne passagergruppe vejer
tungt i Vejle Amt, hvor pendlingen mel-
lem de fire købstæder er meget stor.
Andre årsager til det stigende passagertal
er oprettelsen af flere bybusruter til og
fra industriområder, den stigende beskæf-
tigelse, der i sig selv medfører øget pend-
ling, samt i mindre grad de gennemførte
takstnedsættelser som følge af regerin-
gens beslutninger om styrkelse af den
kollektive trafik.
Selv om en stigning i passagertallet på
2% umiddelbart er tilfredsstillende, er
det som sagt udtryk for en uændret
markedsandel. Det vil være et vigtigt
element i den kommende diskussion om
en ny langsigtet vision for V.A.T, om man
politisk vil være tilfreds med at fastholde
den nuværende markedsandel, eller om
man skal stile mod at øge den til gavn
for bl.a. miljøet og trafikbelastningen på
vejnettet.
Overraskelser i 4. udbud
V.A.T. gennemførte i efteråret 1999 sit
fjerde offentlige udbud af kørsel. Udbud-
det omfattede 35 pakker med i alt 115
driftsbusser og 240.000 køreplanstimer
svarende til godt en tredjedel af selska-
bets samlede kørsel. Vognmændene hav-
de mulighed for at kombinere flere pak-
ker til et samlet tilbud, hvilket gjorde
buddene til et kompliceret puslespil.
22 busselskaber deltog i udbuddet, og af
dem har 10 vundet kontrakter, som træ-
der i kraft ved køreplansskiftet 28. maj
2000. Antallet af vognmænd stiger der-
med fra 8 til 10, idet Taulov Turistfart
mister sin kørsel for V.A.T., mens tre nye
selskaber har vundet kontrakter: Bække
Buslinier, Nr. Nebel-Skjern-Tarm Bus og
Papuga Bus. Sidstnævnte har tidligere
haft betydelig kørsel for V.A.T., men gled
ud efter 2. udbud i 1996.
Den gennemsnitlige timepris er steget
3,1% i forhold til de eksisterende kon-
trakter. Det er væsentligt under de 10%,
der var forudsat i V.A.T.s budgetter.
Resultatet af udbuddet var overordentligt
tilfredsstillende. Buddene afspejler, at
konkurrencen på busområdet er meget
hård i Vejle Amt. De mange konkurreren-
de selskaber er med til at holde prisen i
10 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
“Der er ikke grund til at være usikker”, mener
chauffør Søren Juhl. Han skifter nu arbejdsgiver for
anden gang efter 4. udbudsrunde.

ro, og samtidig har flere nye selskaber
kunnet komme til. Der er således ingen
tendenser til, at et eller to selskaber kan
dominere hele markedet, sådan som
nogen har frygtet.
For chaufførerne kan det være både ube-
hageligt og frustrerende at kunne blive
nødt til at skifte arbejdsgiver. Men det er
desværre uundgåeligt, når kørslen skal ud
i offentligt udbud. Til gengæld er alle
chauffører sikret fortsat ansættelse, uan-
set hvem der vinder kørslen i overens-
stemmelse med loven om virksomheds-
overdragelse.
Som nævnt står V.A.T. over for et strate-
gisk udviklingsarbejde, som kun kan lyk-
kes gennem et fortsat godt og konstruk-
tivt samarbejde med vognmændene og
chaufførerne. I den forbindelse er det en
fordel, at det netop overståede udbud
betyder stor stabilitet i kredsen af kon-
trakthavere: Alle vognmænd med undta-
gelse af Arriva er sikret kørsel i endnu seks
år og vil således udgøre en stabil kerne af
samarbejdspartnere uanset resultatet af
de kommende udbud i 2001 og 2003.
Stabil, fin økonomi
Som det fremgår af det officielle regn-
skab har V.A.T. opnået et absolut tilfreds-
stillende resultat i 1999 med et mindre-
forbrug på helt nøjagtig 4.254.417 kr.,
der er overført til driftsbudgettet for
2000.
Resultatet er sammensat af flere faktorer,
som er nøjere gennemgået i regnskabet.
Helt afgørende for vurderingen af økono-
mien er det imidlertid, at billetindtægten
er steget, samtidig med at udgiften til sel-
ve kørslen er faldet.
At dette ikke blot er et forbigående for-
hold fremgår af, at vognmændenes time-
pris er faldet med ca. 25% målt i faste
priser siden 1993, da de offentlige udbud
af buskørslen blev indført. I samme perio-
de er de årlige offentlige tilskud til V.A.T.
faldet med næsten 35 mio. kr. – samtidig
med, at V.A.T. har udvidet kørslen, op-
graderet stoppesteder og fastholdt billet-
priserne på et af de laveste niveauer i
landet.
Udgiften til kørslen vil dog næppe falde
yderligere. Timeprisen er efter alt at døm-
me ved at nå smertegrænsen, hvor vogn-
mændenes indtjening er så lav, at de ikke
kan effektivisere yderligere. Det kan bety-
de, at vi ved kommende udbud vil se
noget højere priser.
Samtidig er V.A.T.s budgetter presset af,
at kommunerne sparer store beløb på
skolekort og pensionistkort. Dels fordi
aldersgrænsen for børnebilletter er hævet
til 15 år, dels fordi de fleste kommuner
har udnyttet de nye muligheder for at
sænke eller fjerne tilskuddet til pensio-
nistkort. Men det, kommunerne sparer,
mangler V.A.T. i indtægter. Et underskud
vil i givet fald skulle dækkes ind efter den
samme nøgle som de tidligere besparel-
ser: To tredjedele via øgede tilskud og
resten via rationaliseringer i selskabet.
Udviklingen i handicapkørslen afviger fra
det generelle billede, idet V.A.T.s netto
udgifter hertil steg fra 8,138 mio. kr. i
1998 til 10,764 mio. kr. i 1999. Stignin-
gen skyldes en øget brug af ordningen,
idet antallet af rejser i 1999 steg med
30% til i alt 74.155. V.A.T. er alene admi-
nistrator af handicapkørslen, mens udvik-
lingen i kørselsmægden er styret dels af
kommunernes visitation til ordningen, dels
af den enkelte brugers kørselsmønster.
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 11
Fig. 5. Betaling og tilskud 1993-1999. (Mio. kroner)
1993 1996 1999
Betaling til vognmænd 219 205 200
Pris uden udbud 219 233 251
Forskel pr. år i mio. kr. 0 28 51
Samlet off. tilskud pr. år 109 94 89
Off. tilskud uden udbud 109 115 124
Offentlig besparelse pr. år 0 21 35

Opfølgning på
mål for 1999
I årsberetningen for 1998 opstillede
V.A.T.s bestyrelse en række nye indsats-
områder og mål for 1999 under overskrif-
terne kvalitetssikring, nye kontraktformer,
kørselsplanlægning, fremkommelighed,
information, stoppesteder og terminaler
samt miljø. Langt de fleste af målene er
blevet nået i det forløbne år, og for de
øvriges vedkommende kan man generelt
konstatere, at arbejdet er sat i gang.
Kvalitetssikring
For at øge dialogen om kvalitet og service
er der i 1999 indført kvartalsvise møder
mellem V.A.T.s sekretariat og vognmænd-
ene, hvor bestyrelsen deltager i et enkelt
møde årligt. Der er samtidig nedsat
arbejdsgrupper med vognmænd og
chauffører om driftsinformation og
uddannelse af chauffører.
V.A.T. lægger vægt på, at forholdene for
chaufførerne sikrer den motivation og
trivsel, der er af afgørende betydning for,
at den enkelte chauffør kan levere en
god service til kunderne.
V.A.T. vil derfor også i kommende udbud
lade chaufførernes arbejdsmiljø indgå i
vurderingen. Dog ikke på områder, der i
forvejen reguleres af overenskomster eller
arbejdsmiljøregler i øvrigt, da det er
V.A.T.s opfattelse, at den type af spørgs-
mål skal klares direkte mellem arbejdsgi-
ver og -tager.
Nye kontraktformer
Når de regionale trafikselskaber udlicite-
rer busdriften på faste kontrakter, opstår
der det principielle problem, at den
enkelte vognmand ikke har noget incita-
ment til at gøre en ekstra indsats ud
over det, der er aftalt i kontrakten. Der-
for ønsker V.A.T. at udvikle et system,
der skal gøre det muligt for vognmænd-
ene at opnå en bonus for ekstra god
kvalitet. Udgangspunktet for tildelingen
af bonus skal være målinger af kunder-
nes tilfredshed og andre kvalitetsfakto-
rer. Et bonussystem vil i højere grad end
nu gøre det til en fælles opgave for
V.A.T., vognmændene og den enkelte
chauffør at yde den optimale service og
kvalitet til kunderne.
Sekretariatet er i 1999 gået i gang med
et arbejde, der skal munde ud i et forslag
til bonusaftale, som kan bruges ved kom-
mende udbud. Det er bestyrelsens mål, at
en model for incitamentsaftaler kan være
en del af udbudsvilkårene til 5. udbud i
2001.
Arbejdet med at udvikle sådanne nye
incitamenter er et vigtigt aspekt af det
arbejde omkring en ny vision for V.A.T,
der gennemføres i løbet af første halvår
2000.
Køreplanlægning
V.A.T. arbejder løbende på at optimere
kørslen, så der bliver et højere serviceni-
veau, hvor behovet er størst, mens bus-
serne kører mindre, hvor der er få kunder.
Det sker dels af hensyn til selskabets
driftsøkonomi, dels af hensyn til miljøet.
Som led i dette arbejde blev forholdet
mellem udbud og efterspørgsel i Frederi-
cia-området analyseret grundigt i 1999.
De enkelte busruter blev beskrevet, og
deres passagergrundlag blev vurderet. De
indsamlede data blev brugt til at vurdere,
om ressourcerne bliver anvendt rigtigt,
eller om køreplanernes udseende er
“historisk bestemt”.
Det viste sig, at der generelt er god over-
ensstemmelse mellem kørsel og kundebe-
hov. Selv om analysen derfor kun fører til
få ændringer af køreplanerne ved køre-
planskiftet i 2000, har arbejdet i Frederi-
cia dog langtfra været spildt. Det har stor
12 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

værdi for V.A.T., at vi kan dokumentere,
at kørslen er gennemtænkt og fornuftig,
og at den er tilrettelagt, så den i bedst
muligt omfang afspejler passagerernes
ønsker.
Tilsvarende analyser vil blive lavet i resten
af Vejle Amt. Efter ønske fra Vejle Kom-
mune vil Vejle-omådet være det næste
område, der tages op til vurdering. Arbej-
det er sat i gang i efteråret 1999, og tids-
planen sigter mod, at eventuelle nye
køreplaner kan træde i kraft i 2001.
Fremkommelighed
Kommunerne i amtet etablerer i disse år
stadig flere bump og chikaner på vejnet-
tet. Det sker for at tvinge trafikanternes
hastighed ned og dermed øge trafiksik-
kerheden. Der er ingen tvivl om, at bump
og chikaner øger sikkerheden i trafikken
– men desværre har især bumpene nega-
tive følger for både chaufførernes
arbejdsmiljø og for buspassagerernes
komfort.
V.A.T. forsøger derfor at påvirke kommu-
nerne til at gøre bump og chikaner så
lempelige som muligt på de strækninger,
der betjenes af den kollektive trafik – og
så vidt muligt helt lade være med at
anlægge bump på busruterne. I 1999 har
vi gjort en særlig indsats for at få tekni-
kerne i amt og kommuner til at inddrage
V.A.T., vognmændene og chaufførerne på
et tidligt tidspunkt i processen, når de
planlægger nye trafikanlæg.
Sekretariatet har i 1999 på de jævnlige
møder med specielt de 4 store kommu-
ner haft emnet om bump og chikaner på
dagsordenen. Det er V.A.T.s vurdering, at
kommunerne og amtet generelt har for-
ståelse for de problemer, som bump og
chikaner kan betyde for bustrafikken.
Det har bl.a. ført til, at Vejle Kommune i
forbindelse med de store vejprojekter, der
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 13

skal gennemføres i de kommende år, fle-
re steder har ændret planerne, så der
tages større hensyn til busserne.
Information
V.A.T har i 1999 sat gang i en lang række
projekter, der skal gøre informationen til
passagererne bedre, og som skal gøre det
lettere at vælge de kollektive transport-
former.
I årets løb er alle V.A.T.s regionale bus-
ruter kommet med i den nationale rejse-
planlægger på www.rejseplanen.dk.
Dermed bliver det lettere for kunderne
at sammensætte deres rejse med bus og
tog både i og uden for Vejle Amt. I 1999
begyndte V.A.T. på et større arbejde med
at udvikle bedre kort og køreplaner.
Der er således lavet nye og tydeligere
oversigtskort til brug i køreplaner, på ter-
minaler og på internettet, ligesom der nu
er bedre kundeoplysninger på især store
stoppesteder. De nye kort tages i brug
ved køreplanskiftet i 2000.
Samtidig arbejder sekretariatet på et bed-
re og mere forståeligt layout på de trykte
publikumskøreplaner. Arbejdet var oprin-
delig forventet afsluttet i 1999, men
opgaven har vist sig så vanskelig, at nyt
layout først vil være klar i 2000, sådan at
det kan bruges fra 2001.
V.A.T. har siden 1997 haft sin egen hjem-
meside på internettet på adressen
www.vat.dk, og i løbet af 1999 er arbej-
det med at udvikle og udbygge hjemme-
siden blevet intensiveret. Det kan konsta-
teres, at V.A.T.s hjemmeside er blevet en
klar succes. Antallet af “hits” var i 1999
ca. 530.000 mod 225.000 i 1998, det vil
sige mere end en fordobling. V.A.T. mod-
tager i stigende grad henvendelser fra
kunderne via e-mail.
Informationen til kunderne er også blevet
forbedret ved, at Vejle Busterminal i 1999
14 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

er kommet til at virke som informations-
central for hele Vejle Amt. Her kan kun-
derne telefonisk få oplysninger om små
og store driftsforstyrrelser.
Samtidig har V.A.T. indført nye procedu-
rer, der skal forbedre den information,
som kunderne får om planlagte køre-
planændringer – bl.a. ved information på
stoppesteder og på V.A.T.s egen hjemme-
side.
Stoppesteder og terminaler
Alle kundeanalyser viser, at forholdene
ved stoppesteder og på terminaler har
meget stor betydning for passagerernes
oplevelse af kvalitet. Derfor har V.A.T. i
1999 fortsat arbejdet med at forbedre
forholdene, specielt hvor passagererne
skal skifte mellem bus og tog eller mel-
lem bus og bus.
Informationssystemerne på den nye ter-
minal i Vejle er i årets løb blevet gjort
færdige, og trods en række problemer
med de udendørs informationstavler er
systemet i dag kørt ind og fungerer til-
fredsstillende.
Der er imidlertid stadig behov for forbed-
ringer andre steder i Vejle Amt, hvor der
sker skift mellem forskellige kollektive tra-
fikmidler. Det drejer sig både om informa-
tion og om de fysiske vente- og skiftefor-
hold. Forbedringerne vil skulle laves i
samarbejde med DSB og de berørte kom-
muner.
I Kolding overtog V.A.T. 30. maj driften af
rutebilstationen fra det vognmandsejede
selskab, der har stået for driften hidtil. I
løbet af efteråret blev ventesal og ekspe-
ditionslokaler malet og skiltningen for-
bedret. En samlet renovering af termina-
len afventer dog en endelig beslutning
om dens fremtidige placering.
Der var i 1999 afsat ca. 500.000 kr. til
medfinansiering af kommunernes indkøb
af læskærme og større projekter ved
f.eks. rutebilstationer. Samtidig var der i
den særlige “udviklingspulje” afsat
200.000 kr. til nyudvikling af information
ved større stoppesteder.
I årets løb blev der ydet tilskud til 16 læ-
skure – hvilket svarer til en udgift for
V.A.T. på ca. 85.000 kr. De ikke forbrugte
midler overføres til tilskud i kommende
år. Det forventes, at der i 2000 skal ydes
tilskud til ca. 25 læskure. Arbejdet med
udvikling af særlig information ved større
stoppesteder er igangsat, men ikke fuld-
ført. De 200.000 kr. er derfor overført til
2000.
Miljø
Hensynet til miljøet er et af argumenter-
ne for at styrke den kollektive trafik.
Derfor er netop miljøområdet et af de
centrale punkter i selskabets udviklings-
strategi.
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 15

16 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
I forbindelse med V.A.T.s 4. udbud i efter-
året 1999 blev det overvejet, om der
skulle stilles krav om, at busserne ud-
styres med partikelfiltre, de såkaldte CRT-
filtre.
En række uafklarede spørgsmål omkring
bl.a. faste standarder for partikelfiltre
betød, at kravet ikke kom med i det 4.
udbud. I stedet besluttede bestyrelsen på
sit møde d. 13. december 1999 at anven-
de en del af de ikke forbrugte midler fra
1999 til at montere partikelfiltre på
bybusserne i Kolding i løbet af marts/april
2000.
Ved V.A.T.s 5. udbud i 2001 udbydes ale-
ne bybustrafik. Bestyrelsen har besluttet,
at det vil være et krav i 5. udbud, at alle
bybusser har CRT-filtre.
Det er sekretariatets opfattelse, at man
på landevejsruter opnår en større miljøge-
vinst ved at indsætte mindre busser på
tyndt belagte ruter og tidspunkter frem
for at montere de temmelig dyre partikel-
filtre. Derfor vil V.A.T. også i forbindelse
med kommende udbud gøre en stor ind-
sats for at tilpasse busstørrelsen til det
faktiske behov.
I 4. udbud var det forudsat, at V.A.T. på
udvalgte ruter vil betale en merpris for
den miljøvenlige løsning med mindre
busser. Merprisen er i størrelsesordenen
10-11 kr. pr. time, svarende til en årlig
udgift pr. “minibus” på 11.500 kr. Resul-
tatet blev, at der er indsat mindre busser
på “tynde” tidspunker, sådan som mål-
sætningen var.
V.A.T. vil også fortsat anvende teletaxi
de steder, hvor belægningen er meget
lav og udnyttelsen af de enkelte ture
begrænset.
Der er etableret nye teletaxiruter i 1999
til erstatning for tyndt belagte afgange,
og der er etableret en teletaxirute til et
nybygget område i Fredericia.
Mål for år 2000
Den overordnede opgave for V.A.T.s be-
styrelse og sekretariat i år 2000 vil være at
videreføre de senere års målrettede arbej-
de med at gøre V.A.T. til en stadig mere
effektiv og serviceorienteret virksomhed.
Samtidig vil vi fortsætte arbejdet inden for
en række af de indsatsområder, hvor vi
allerede har sat udviklingsprojekter i gang:
• Den samlede belastning, som påføres
miljøet, skal gøres mindre.
• Det samlede passagertal skal fastholdes
og meget gerne øges.
• Der skal udvikles nye kontraktformer,
der giver mulighed for at sætte tal på
“bløde værdier” som arbejdsmiljø, ser-
vice og kundetilfredshed, og i endnu
højere grad lade disse faktorer indgå i
forbindelse med valg af tilbud.
• Præcisionen i busdriften og bussernes
mulighed for at komme frem i bytrafik-
ken skal gøres bedre.

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 17
Men den måske vigtigste opgave i det
kommende år bliver at formulere en ny,
langsigtet vision og strategi for V.A.T.
Konsulentfirmaet Mercuri Urval skal lede
en proces, hvor både bestyrelsen, sekreta-
riatet, vognmændene og chaufførerne
inddrages i en fælles proces, der skal føre
frem til følgende resultater:
• En overordnet vision for den kollektive
trafiks udvikling i Vejle Amt.
• Overordnede mål for de kommende års
udvikling.
• Udpegning af konkrete indsatsområder.
• Revurdering af selskabets organisation
og kontraktformer i forhold til vogn-
mændene.
Det er bestyrelsens opfattelse, at der er to
betingelser for, at V.A.T. kan opnå det
afgørende gennembrud i forhold til nye
kundegrupper, som kan sikre fortsat frem-
gang i passagertal og markedsandele:
For det første skal selskabet og vogn-
mændene opstille fælles mål for, hvad
man vil opnå, og hvordan man vil gribe
opgaven an.
For det andet skal disse fælles mål være
klare for alle chauffører og øvrige med-
arbejdere, så man i den daglige praksis
kan bidrage til, at målene nås.
Hvis disse to betingelser kan opfyldes, vil
det sikre V.A.T. en fortsat stærk position
som et effektivt og kundeorienteret sel-
skab, der er i løbende udvikling og som
kan levere et attraktivt og konkurrence-
dygtigt alternativ til privatbilismen, både i
forhold til eksisterende og helt nye kun-
degrupper.
Alle parter inddrages i V.A.T.s kommende strategi-
diskussion. Fra venstre: Trafikchef Lone P. Iversen,
vognmand Bent Thykjær, borgmester Flemming
Christensen og amtsrådsmedlem Curt Nielsen.

Erfaren med-
arbejder rejste
V.A.T.s mest erfarne medarbejder rejste.
Det var overassistent Grethe Thomsen, som efter
ca. 20 år i sekretariatet gik på efterløn med
udgangen af maj 1999. Grethe havde været med
helt fra starten, dengang V.A.T. ikke var ret stor
– kun 2-3 medarbejdere. Grethe havde i de 20 år
flere forskellige funktioner i sekretariatet og
var ved sin fratrædelse tilknyttet økonomi-
afdelingen, hvor hun havde ansvar for
afregningsgrundlag, ferieplaner, udbetalinger
til vognmænd, ekstra rutekørsel m.m.
SOMMER: HORSENS BANEGÅRD

Å r s r e g n s k a b 19 9 9
• Resultatopgørelse
• Finasiel status
• Revisionspåtegning
• Bemærkninger og noter

Resultatopgørelse
For perioden 1. januar-31. december 1999
20 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
ORDINÆR DRIFT
Noter Regnskab 1998, 1.000 kr. Budget 1999, 1.000 kr. Regnskab 1999, kr.
Drift af ruter
Udgifter
Entreprenører/vognmænd
1 - Alm. kontraktkørsel 190.482 197.542 196.663.184
2 - Ekstra kørsel, dublering, teletaxi, natbusser mv. 3.469 3.489 3.409.489
3 Rutebilstationer 3.892 4.142 3.995.854
4 Byrdefordeling -6.903 -7.848 -7.847.891
Andre udgifter 111 111 114.053
191.051 197.436 196.334.690
Indtægter
5 Billetindtægter
- Landeveje, teletaxi, natbusser -33.937 -32.727 -34.040.895
- Bybuskørsel -32.003 -34.382 -34.230.414
- Kortsalgssteder -28.683 -26.872 -27.507.143
Uddannelseskort og SU-kort -12.382 -12.946 -13.083.453
6 Skolekort -8.296 -9.154 -7.602.393
7 Kompensation fra Trafikministeriet -12.684 -13.900 -14.260.994
8 Byrdefordeling 16.148 16.175 14.402.362
9 Øvrige indtægter inkl. gods og post -3.268 -3.190 -2.928.261
-115.105 -116.996 -119.251.192
Drift af ruter i alt 75.946 80.440 77.083.498
10 Driftsrelaterede ydelser
Udgifter 1.148 2.384 1.494.716
Indtægter -1 0 0
11 Publikumsrelaterede ydelser
Udgifter 3.061 3.012 2.935.897
Indtægter -7 -8 -11.422
12 Administration
Udgifter 2.470 2.971 3.119.444
Indtægter 0 0 -30.550
Drift i øvrigt i alt 6.671 8.359 7.508.086

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 21
Noter Regnskab 1998, 1.000 kr. Budget 1999, 1.000 kr. Regnskab 1999, kr.
Forbrug af hensættelser -1.588 0 0
13 Budgetregulering 0 47 0
14 Hensat til kommende år 2.225 0 4.254.417
Ordinær drift i alt 83.254 88.846 88.846.000
Tilskud ordinær drift
15 Vejle Amt -41.627 -44.423 -44.423.000
15 Kommuner -41.627 -44.423 -44.423.000
I alt -83.254 -88.846 -88.846.000
HANDICAPKØRSEL
Udgifter
Betaling til vognmænd 9.817 11.104 12.901.108
Administration 180 286 313.623
9.997 11.390 13.214.731
Indtægter
Abonnement -451 -539 -639.942
Billetindtægter -1.408 -1.559 -1.810.777
-1.859 -2.098 -2.450.719
Handicapkørsel i alt 8.138 9.292 10.764.012
Tilskud handicapkørsel
15 Vejle Amt -4.069 -4.646 -5.382.006
15 Kommuner -4.069 -4.646 -5.382.006
16 I alt -8.138 -9.292 -10.764.012

22 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
Finansiel status
Pr. 31. december 1999
Noter Regnskab 1998, 1.000 kr. Regnskab 1999, kr.
Aktiver
Hovedkassen 3 4.564
Girokonto 54 204.979
BG-Bank 10.079 4.648.970
Girokonto 8 2.503.071
17 Forskudskasse, Vejle Busterminal 2 3.000
BG-Bank, Vejle Busterminal 196 137.574
10.343 7.502.158
Kortfristede tilgodehavender
Staten 110 0
Kommuner 125 736.006
Amtskommuner 125 736.006
18 Debitorsystem 21.296 11.134.292
Rekvisitioner 197 162.555
Andet 13 13.359
21.866 12.782.218
Aktiver i alt 32.209 20.284.376
Passiver
Kortfristet gæld
Mellemregning med Vejle Amt 0 -51
14 Hensættelser 2.375 6.563.545
18 Supplementsposteringer 29.834 13.720.882
Passiver i alt 32.209 20.284.376

Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen
for Vejle Amts Trafikselskab
aflagte årsregnskab for 1999
bestående af resultatopgørelse,
balance, bemærkninger og noter.
Revisionen er udført i overensstemmelse
med god offentlig revisionsskik samt – jfr.
vedtægternes §24 – bestemmelserne i
Vejle Amts revisionsregulativ.
Revisionen er tilrettelagt efter almindeligt
anerkendte revisionsprincipper og de
særlige regler, som gælder for amtskom-
munal virksomhed med henblik på at
opnå en begrundet overbevisning om, at
årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller
mangler. Under revisionen har vi ud fra
en vurdering af væsentlighed og risiko
efterprøvet grundlaget og dokumentatio-
nen for de i årsregnskabet anførte beløb
og øvrige oplysninger.
Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold. Der henvises i øvrigt til revisi-
onsberetningen.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet
er aflagt i overensstemmelse med ved-
tægternes krav til regnskabsaflæggelse,
og at det giver et retvisende billede af
Vejle Amts Trafikselskabs samlede økono-
miske forvaltning.
Godkendt af bestyrelsen for
Vejle Amts Trafikselskab
Vejle, den 16. marts 2000
Otto Herskind Jørgensen, formand
Kirsten Almind
Bent Bechmann
Vilhelm Aamand Hansen
Henning Jensen
Erik Rasmussen
Curt Nielsen
Gunnar Christiansen
Hans Jakob Larsen
Iver Schriver
Eigil Schytt
Frants Arboe
Flemming Christensen
For Kommunernes Revisionsafdeling
Vejle, den 16. marts 2000 Revisor, Benny Villadsen Revisor, Kim Nielsen
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 23

Bemærkninger og noter til regnskabet for 1999
Årets resultat
V.A.T.s regnskab for 1999 viser før
hensættelser et mindreforbrug på den
ordinære drift på 4.254.417 kr.
Budgetforbedringen er specificeret
nedenfor. Budgetforbedringen er hensat
dels til betaling for montering af partikel-
filtre på bybusserne i Kolding i 2000, dels
til projekter fra 1999, der videreføres i
2000, jævnfør note 14. Den resterende
budgetforbedring overføres til delvis
finansiering af en uventet satsstigning i
2000, der betyder en forventet merudgift
i V.A.T.s betaling til vognmændene på
godt 5 mio. kr. På grund af fortsat stig-
ning i brugen af handicapkørslen i 1999
har V.A.T. behov for et ekstra tilskud til
handicapkørslen på 1.472.012 kr.
I henhold til paragraf 1, stk. 9 i A-kon-
trakterne har V.A.T. i perioden 1996-2002
modtaget sikkerhedsstillelser for i alt 6,3
mio. kr. En sikkerhedsstillelse kan komme
til udbetaling, såfremt vognmanden mis-
ligholder sin kontrakt.
Noter
1
Udgifterne i 1999 til almindelig kontrakt-
kørsel blev 196.663.184 kr., hvilket er
878.816 kr. mindre end budgetteret.
Udgifterne er sammensat således:
Alle vognmænd er fuldt afregnet.
Besparelsen fremkommer således:
2
Der er en mindreudgift på øvrig kørsel på
79.511 kr. Mindreudgiften er sammensat
således:
Det meste af udgiften til ekstra rutekørsel
betalt af kommunerne modsvares af en
indtægt under “Øvrige indtægter” jævn-
før note 8. Cirka 35.000 kr. af merudgif-
ten skyldes V.A.T.s varetagelse af særlig
kørsel nytårsaften i Vejle. Udgiften er
modsvaret af tilsvarende indtægter ved
ordinært salg. Merudgiften til dublering
skyldes, at der er afholdt udgifter på
176.000 kr. til ekstra kørsel om morge-
nen på Vejle bybusser. Beløbet var bud-
getteret under “Ordinær drift”. Besparel-
sen på natbusser skyldes, at kørslen ikke
blev udført den 3. december på grund af
orkanen. Besparelsen vedrørende kørsel
til særlige arrangementer skyldes, at
V.A.T. efter indførelse af den nye trafiklov
ikke længere kan udføre kørsel til
Fig. 0. Budgetforbedringen på den ordinære drift er sammensat således:
Betaling til vognmænd -958.327 kr.
Rutebilstationer -146.146 kr.
Byrdefordeling udgifter 109 kr.
Andre udgifter 3.053 kr.
Billetindtægter, gods, post og øvrige indtægter -1.535.713 kr.
Uddannelseskort, SU-kort og skolekort 1.414.154 kr.
Kompensation fra Trafikministeriet -360.994 kr.
Byrdefordeling indtægter -1.772.638 kr.
Driftrelaterede ydelser -889.284 kr.
Publikumsrelaterede ydelser -79.525 kr.
Administrationsudgifter 117.894 kr.
Udmøntning af budgetregulering -47.000 kr.
SUM -4.254.417 kr.
Regional kørsel, A-kontrakt 91.108.656 kr.
Bybuskørsel, A-kontrakt 83.209.182 kr.
Lokal kørsel, B-kontrakt 22.965.698 kr.
Regulering vedrørende tidligere år 201.578 kr.
Øvrige udgifter 72.246 kr.
Udgåede ture, strejker og andre kvalitetsbrist -894.176 kr.
Fradrag for arbejdsnedlæggelser,
udgåede ture og kvalitetsbrist 894.176 kr.
Merudgift ordinær drift -15.360 kr.
Ekstra rutekørsel betalt af kommunerne -76.624 kr.
Teletaxa 105.091 kr.
Dublering -182.259 kr.
Natbusser 75.646 kr.
Kørsel til særlige arrangementer 157.657 kr.
24 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 25
endagsarrangementer. Den mindre udgift
modsvares af en mindreindtægt under
“Øvrige indtægter”.
3
Besparelsen på kontoen vedrørende rute-
bilstationer stammer fra, at der var bud-
getteret med en udgift til DSB på 90.000
kr. i provision for salg af V.A.T.s kort på
stationerne. Der er i stedet tale om en
indtægt for V.A.T. på 75.000 kr., hvilket
betyder, at DSB har solgt for mindre på
stationerne end den betaling, DSB har
modtaget fra V.A.T. Det resterende beløb
udover salg på stationerne, som DSB
modtager fra V.A.T., kan henføres til
DSB’s andel af uddannelses- og SU-kort
udstedt i V.A.T.s sekretariat.
4
V.A.T. betaler andre amter for at køre i
Vejle Amt. Tilsvarende udfører V.A.T. kør-
sel i andre amter mod betaling.
5
I 1999 blev de samlede billetindtægter
95,8 mio. kr., hvilket er ca. 1,8 mio. kr.
mere end budgetteret og 1,2 mio. kr
mere end i 1998. Det skal i den forbin-
delse bemærkes, at kommunerne fra 1.
januar 1999 selv kunne bestemme
størrelsen af den rabat, de ville give til
pensionisternes månedskort, og hvem der
kunne få rabat. Dette førte til, at 3 kom-
muner helt afskaffede tilskud til pensioni-
sters månedskort, og andre kommuner
ændrede på reglerne. På baggrund heraf
skete der et drastisk fald i salget af
månedskort til pensionister, specielt i
årets første måneder. Kommunernes sam-
lede besparelse ved ændringen er skøns-
mæssigt opgjort til mellem 1,3 og 1,5
mio. kr., hvilket svarer til et mindre salg af
kort for det dobbelte (ca. 2,6 til 3 mio.
kr.). Det kan konstateres, at indtægterne
på trods af denne ændring ligger over
det budgetterede – enten fordi pensioni-
sterne har valgt selv at betale hele prisen,
eller fordi nye kunder er kommet til.
Der blev i 1999 indført en ny grænse for,
hvornår børn kan rejse gratis med bus
ifølge med voksne. Aldersgrænsen blev
ændret fra 4 til 9 år. Dette betød et
skønsmæssigt tab for V.A.T. på 360.000
kr., der blev kompenseret af staten, jævn-
før note 7.
Indregnes denne ændrede forudsætning
samt resultatet af byrdefordelingen med
andre amter og DSB, jævnfør note 8, og
salg af SU- og uddannelseskort, er der
tale om indtægtsfremgang udover takst-
stigningen på ca. 2 mio. kr. i forhold til
1998 svarende til en passagerfremgang
på ca. 2%.
6
Indtægterne fra salg af skolekort blev
1,55 mio. kr. lavere end budgetteret
(17%) og 0,7 mio. kr. under indtægten i
1998. Faldet skyldes blandt andet takst-
nedsættelsen og ændringen af alders-
grænsen fra 12 til 15 år, der trådte i kraft
i september 1997 og som gjaldt for
skolekort fra skoleåret 1998/99.

Skolekortpriserne steg med 7% fra skole-
året 1999/2000, og indtægterne var for-
ventet at stige tilsvarende. Det var endvi-
dere ventet, at der, som følge af et stigen-
de børnetal, ville ske en stigning i antallet
af udstedte kort med 2%. Det må konsta-
teres, at ved skoleårets start i 1999 koste-
de et skolekort i gennemsnit 1.153 kr.,
hvilket var 49 kr. (4%) mindre end året
før, og der blev i 1999 udstedt 196 færre
kort til skoleåret end i 1998. Såvel kom-
munerne som de private skoler har bestilt
færre og billigere kort end forventet. Med
hensyn til antallet af kort må det formo-
des, at kommunerne og de private skoler
efter en konkret vurdering i nogle tilfælde
i stedet udstyrer eleverne med klippekort.
Desuden er kommunerne og skolerne
blevet mere tilbageholdende med at
opfylde mere end lovens krav, hvilket har
medført, at der bestilles flere kort til en
begrænset vinterperiode i stedet for til
hele skoleåret, og at der kun ønskes kort
til præcis det antal zoner, der er mellem
hjem og skole.
Det skal bemærkes, at tabet ved takst-
nedsættelsen og ændringen af alders-
grænsen ikke kompenseres af staten for
så vidt angår den kommunale besparelse.
De manglende indtægter hos V.A.T. mod-
svares af en besparelse i kommunerne på
0,375 mio. kr. i forhold til 1998, mens de
private skoler har sparet 0,333 mio. kr.
I forhold til indtægten før ændringen i
1997 er der tale om et fald på 2,3 mio.
kr., hvoraf ca. 1,5 mio. kr. er en kommu-
nal besparelse, mens 0,8 mio. kr. vedrører
salg til private skoler.
7
Kompensationen fra Trafikministeriet er
0,36 mio. kr. større end budgetteret som
følge af ændringen af aldersgrænsen for
gratiskørsel fra den 26. september 1999,
jævnfør note 5. Beløbet dækker V.A.T.s
anslåede tab ved denne ændring.
8
Den totale afvigelse på byrdefordelings-
kontoen er 1,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes
dels en større afregning fra DSB end bud-
getteret, herunder reguleringer fra 1997
og 1998, og dels at der ikke har skullet
afregnes så mange indtægter til de andre
amter for V.A.T.s kørsel som budgetteret,
mens der til gengæld er indkørt mere på
de andre amters ruter i Vejle Amt end
budgetteret. Det sidste vedrører alene
Ribe amts trafikselskabs kørsel i Vejle
Amt, hvor afregningen til V.A.T. blev
425.000 kr. større end forventet.
Mindreforbruget er sammensat således:
9
Der har i 1999 været mindreindtægter,
der primært kan henføres til manglende
indtægter i forbindelse med kørsel til
særarrangementer. Kommunernes større
betaling for ekstra kørsel modsvares del-
vist af den tilsvarende udgift under beta-
ling til vognmænd, jævnfør note 2. V.A.T.
overtog ultimo maj 1999 driften af Kol-
ding Rutebilstation, herunder chaufførlo-
kaler, og stigningen i vognmændenes
betaling til chaufførfaciliteter er vogn-
mændenes bidrag til V.A.T. til drift af
chaufførlokaler på Kolding Rutebilstation.
Se fig. 9.
10
V.A.T.s udgifter til stoppesteder er 0,770
mio. kr. lavere end budgetteret.
Der er overført ca. 0,445 mio. kr. fra
1999 til år 2000 i forbindelse med V.A.T.s
tilskud til læskærme. Årsagen hertil er et
Indtægter fra andre amters kørsel i Vejle Amt 355.482 kr.
Indtægter fra V.A.T.s kørsel i andre amter -460.189 kr.
Indtægter fra DSB for togkørsel på busbilletter
(fjernrejser) 369.448 kr.
Betaling til DSB for togrejser i Vejle amt 164.151 kr.
Regulering vedr. 1997 og 1998 fra DSB 751.671 kr.
26 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9

27
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
mindreforbrug i forhold til de afsatte
midler i 1999, der var 500.000 kr. Af de
0,445 mio. kr., der overføres, vedrører ca.
25.000 kr. tilskud til indkøbte læskærme i
1999, hvor regning ikke er indgået hos
V.A.T. inden regnskabets afslutning.
Der er overført 0,2 mio. kr. til særligt
udstyr på store stoppesteder i 2000. Pro-
jektet omkring bedre stoppestedsinfor-
mation pågår i V.A.T.s sekretariat, men
der er ikke afholdt udgifter hertil i 1999.
Det skyldes, at der endnu ikke er taget
endelig stilling til, hvilke former for
udstyr, der skal opsættes. Dette vil ske i
2000 på baggrund af drøftelser, der p.t.
foregår med blandt andre de større kom-
muner.
Det resterende mindreforbrug modsvares
af en merudgift på kontoen “Kontorhold
m.m”, jævnfør note 12. Der er i 1999
indkøbt en ny servicevogn. Udgiften hertil
er bogført under “Kontorhold m.m.”,
men finansieret gennem en besparelse på
stoppestedskontoen.
Mindreforbruget til billetmaskiner er på
0,109 mio. kr. Baggrunden herfor er, at
et nyt edb-system til udarbejdelse af taks-
ter til V.A.T.s takstcomputere og efterbe-
handling af data først delvist leveres i år
2000, hvor det ved budgetlægningen var
forventet, at hele systemet ville blive leve-
ret i 1999. Se fig. 10.
11
Besparelsen vedrørende fremstilling af
køreplaner skyldes, at der var afsat
100.000 kr. til udvikling af nyt køreplan-
layout i 1999. Projektet er udskudt til
2000, og det ubrugte beløb overføres til
2000. Se fig. 11.
Fig. 9. Øvrige indtægter:
Regnskab 1998 Budget 1999 Regnskab 1999
1.000 kr. 1.000 kr. kr.
Særkørsler og kombibilletter 349 253 -65.706
Refusion af rabat til efterlønsmodtagere 147 140 143.530
Kommunernes betaling for ekstrakørsel 64 60 100.433
Rekvisitioner og kontrolafgifter 681 678 706.862
Tilskud til militærkort og rabat til blinde 564 566 553.705
Institutionskort 819 813 820.380
Gods og post 629 654 629.724
Vognmændenes betaling til chaufførfaciliteter på rutebilstationer 14 26 39.077
I alt 3.268 3.190 2.928.005
Fig. 10. Driftsrelaterede ydelser, udgifter:
1.000 kr. 1.000 kr. kr.
Stoppesteder 449 1.274 503.633
Billetmaskiner 646 1.110 991.084
Fig. 11. Publikumsrelaterede ydelser, udgifter:
1.000 kr. 1.000 kr. kr.
Fremstilling af køreplaner 1.841 1.731 1.621.234
Fremstilling af kort og billetter 434 447 491.051
Annoncering, information og markedsføring 782 834 823.613

12
Merudgiften til kvalitetsstyring skyldes, at
V.A.T.s kundeundersøgelse i 1999 blev
efterbehandlet af et analyseinstitut i ste-
det for i V.A.T.s sekretariat. Analyseinsti-
tuttet deltog desuden i planlægningen af
analysen med henblik på at sikre, at ana-
lysen blev så repræsentativ som mulig.
Udgiften til analyseinstituttet udgjorde
83.000 kr.
Overskridelsen på “Kontorhold m.m.”
skyldes indkøb af en ny servicevogn –
jævnfør note 10. Se fig. 12.
13
Der var i det reviderede budget optaget
en reserve på 47.000 kr. Denne er ikke
brugt og er overført til kommende år.
28 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
Fig. 12. Administration:
1.000 kr. 1.000 kr. kr.
Konsulenthjælp 1.058 1.015 998.104
Edb 1.134 1.352 1.363.994
Kvalitetsstyring 7 92 159.416
Passagertælling 15 200 198.018
Kontorhold m.m. 253 312 399.484
Fig. 14. Hensættelser:
Projekt/mio. kr. Hensat år Primosaldo 1999 Forbrug 1999 Hensat 1999 Ultimosaldo 1999
Borgvoldprojektet 1996 0,15 0,07 0,08
Prisstigninger udbud 1998 2,23 2,23
Partikelfiltre, indkøbes i 2000 1999 1,00 1,00
Information på store stoppesteder 1999 0,20 0,20
Tilskud til læskærme 1999 0,45 0,46
Billetmaskiner 1999 0,11 0,11
Nyt køreplanlayout 1999 0,10 0,10
Hensat mindreforbrug 1999 2,39 2,38
I alt 2,38 0,07 4,25 6,56

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 29
14
Mindreforbruget i 1999 er overført til
kommende år, hvoraf 1,86 mio. kr. øre-
mærkes til særlige formål jf. noter herom.
V.A.T.s hensættelser i 1999 til efterfølgen-
de år fremgår af figur 14.
15
I henhold til V.A.T.s vedtægter fordeles
udgifterne til drift med 50% til Vejle Amt
og 50% til kommunerne. Det samlede
kommunale bidrag til ordinær drift for-
deles efter antal kørte timer i kommunen
og bidraget til handicapkørsel efter antal
udførte ture for kommunens deltagere.
Se fig. 15.
16
V.A.T. fik i 1999 et større tilskudsbehov til
handicapkørsel på 1.472.012 kr., svaren-
de til knap 16%. Det øgede tilskudsbe-
hov skyldes en større tilgang til ordningen
end ventet. Der var således ved udgan-
gen af 1999 i alt 2560 brugere mod bud-
getteret 2172.
Antallet af udførte ture blev i 1999 i alt
74.155. Merudgiften er sammensat af en
øget betaling til vognmændene på 1,8
mio. kr. og øgede indtægter på godt
0,35 mio. kr.
Der skabes balance i V.A.T.s regnskab ved
ekstra tilskud fra kommunerne og amtet.
17
V.A.T. overtog den 24. maj 1998 driften
af Vejle Busterminal. I den forbindelse er
der oprettet en forskudskasse på Vejle
Busterminal samt en særlig konto til ind-
sættelse af den daglige omsætning.
18
Denne post indeholder tilskud til V.A.T.s
drift for 1. kvartal i 2000. Der er sendt
opkrævninger ud på tilskuddene i decem-
ber 1999.
Fig. 15. Fordelingsnøgle 1999: Ordinær drift Handicapkørsel
Kørselsomfang, 1999, timer Andel i pct. Regnskab i alt, kr Antal ture Andel i pct. Regnskab i alt, kr V.A.T. regnskab total, kr
Vejle Amt 44.423.000 5.382.006 49.805.006
Brædstrup 19.893 3,2% 1.428.923 2.030 2,7% 147.333 1.576.256
Børkop 13.050 2,1% 937.404 2.402 3,2% 174.332 1.111.736
Egtved 28.060 4,5% 2.015.626 2.124 2,9% 154.155 2.169.781
Fredericia 66.185 10,7% 4.754.206 6.113 8,2% 443.668 5.197.874
Gedved 13.770 2,2% 989.093 2.726 3,7% 197.847 1.186.940
Give 26.852 4,3% 1.928.854 2.651 3,6% 192.404 2.121.258
Hedensted 15.145 2,5% 1.087.930 3.642 4,9% 264.328 1.352.258
Horsens 100.872 16,3% 7.245.825 12.801 17,3% 929.068 8.174.893
Jelling 8.214 1,3% 590.010 774 1,1% 56.175 646.186
Juelsminde 25.803 4,2% 1.853.448 4.308 5,8% 312.665 2.166.113
Kolding 119.101 19,3% 8.555.304 14.050 18,9% 1.019.718 9.575.022
Lunderskov 9.277 1,5% 666.372 1.376 1,9% 99.867 766.239
Nr. Snede 15.105 2,4% 1.085.010 2.690 3,6% 195.234 1.280.244
Tørring-Uldum 25.523 4,1% 1.833.336 2.147 2,9% 155.825 1.989.161
Vamdrup 10.507 1,7% 754.714 1.207 1,6% 87.601 842.315
Vejle 121.073 19,6% 8.696.944 13.114 17,7% 951.785 9.648.729
I alt kommuner 618.429 100% 44.423.000 74.155 100% 5.382.006 49.805.006
I alt amt og kommuner 88.846.000 10.764.012 99.610.012
Ekstra tilskudsbehov handicapkørsel
Kommuner -736.006 kr.
Amt -736.006 kr.
I alt -1.472.012 kr.

V.A.T.s 4. udbud gav
overraskelser
Det lille mødelokale i V.A.T.s administrations-
bygning i Vejle var fyldt til sidste plads, da V.A.T.
den 6. september åbnede de mange bud, der var
kommet ind i forbindelse med selskabets
4. udbud. Luften sitrede af tilbageholdt
spænding, da trafikchef Lone Iversen bevæbnet
med postevand og halspastiller begyndte
oplæsningen, mens de godt 50 repræsentanter for
de 22 bydende selskaber noterede flittigt ned.
Resultatet af udbuddet blev, at priserne var
lavere, end man havde budgetteret, og at tre nye
busselskaber har vundet kontrakter. Det viser, at
konkurrencen er benhård – men at det ikke
forhindrer de mindre selskaber i at være med.
EFTERÅR: LILLEBÆLTSBROEN

• Kørselsomfang og passagerer
• Indtægter og tilskud
• Vognmænd
• Handicapkørsel
S t a t i s t i k & U d v i k l i n g

32 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
Kort om statistikken og udviklingen for 1999
Køreplantimer og busser 1996-1999
1996 1997 1998 1999
Timer/år 624.843 621.173 625.458 631.593
Busser pr. 31.12 239 241 241 242
Timer/bus 2.614 2.577 2.595 2.610
Faldet i køreplantimetallet fra 1996 til 1997 skyldes overgangen til udbud, hvorefter køreplantimetallet opgøres på en ændret
måde. Fra 1997 til 1998 er den kontraktlagte kørsel steget med ca. 4.000 timer. Fra 1998 til 1999 er den steget med ca. 6.000
timer.
Fordeling af køreplantimer på rutetyper 1996-1999
(Tusind timer)
Bybusser, A-kontrakter
Regionalbusser, A-kontrakter
Lokalbusser, B-kontrakter
0
100
200
300
400
500
600
700
800
1996 1997 1998 1999
Udviklingen i køreplantimer i bybusser 1996-1999
(Timer)
Vejle
Kolding
Horsens
Fredericia
40000
60000
80000
100000
1996 1997 1998 1999
Passagerer 1996-1999 (Mio. passagerer)
1996 1997 1998 1999
Regionale ruter 5,834 5,686 5,761 5,943
Bybusser 11,976 11,830 12,199 12,459
X-busser 0,150 0,141 0,127 0,156
Lokale ruter 1,249 1,191 1,243 1,224
Natbusser 0,025 0,025 0,014 0,023
Teletaxier 0,001 0,001 0,001 0,001
I alt 19,235 18,874 19,345 19,806
0
3
6
9
12
15
1996 1997 1998 1999
Passagerer i bybusser 1996-1999
(Mio. passagerer)
Kolding
Vejle
Fredericia
Horsens
Kørselsomfang og passagerer
Det samlede antal passagerer, der benyt-
tede V.A.T.s busser, steg med 2% fra
1998 til 1999. Det svarer til den generelle
trafikudvikling i Danmark. V.A.T. har med
andre ord fastholdt sin andel af den tota-
le trafik i amtet.
Det betyder omvendt, at det ikke er lyk-
kedes for selskabet at tage markedsande-
le fra privatbilismen.
Alligevel opfatter V.A.T. resultatet som
tilfredsstillende, idet det ligger over en
række andre regionale trafikselskaber.
Den største stigning skete inden for
bybusdriften, som omfatter knap to
tredjedele af det samlede passagertal.
Procentvis var stigningen størst på X-bus-
serne og natbusserne. Det samlede antal
køreplantimer steg i 1999 med 6.145
eller ca. 1%.

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 33
V.A.T.s indtægter i 1999. (1.000 kroner)
Måned Bybusser Landevej Natbus Kortsalg Stationer Byrdefordeling Gods og post Skole-/udd.kort Øvrige Total
Januar 3.193 2.895 16 1.134 1.331 200 20 566 3.520 12.873
Februar 2.892 2.663 11 1.089 1.277 -1.028 12 116 377 7.410
Marts 3.256 2.893 7 1.083 1.304 -734 125 271 298 8.503
April 2.851 2.713 12 942 1.328 -3.370 20 814 3.510 8.819
Maj 2.699 2.769 12 845 1.385 -1.409 23 331 7 6.661
Juni 2.801 2.823 5 738 1.233 -1.200 57 -50 207 6.613
Juli 2.131 2.565 0 670 1.111 -1.389 84 1.151 3.677 10.001
August 2.498 2.958 10 1.068 1.566 -1.191 23 3.492 -268 10.155
September 2.868 2.835 13 962 1.433 -91 111 382 -4 8.510
Oktober 2.786 2.891 22 997 1.490 -3.593 20 12.159 4.240 21.012
November 3.004 2.882 59 1.030 1.440 -1.426 24 162 131 7.308
December 3.252 2.850 136 849 1.202 829 111 1.292 865 11.386
I alt 34.230 33.738 303 11.407 16.100 -14.402 630 20.686 16.559 119.251
I alt 1998 32.003 33.588 349 14.471 14.212 -16.148 655 20.678 15.245 115.052
Forskel 2.227 149 46 -3.065 1.888 1.746 -25 8 1.314 4.198
% 7,0 0,4 -13,1 -21,2 13,3 -14,7 -3,8 0,0 8,8 3,6
Billetpriser 1999
Zoner Gyldighed/timer Månedskort/kr. Klippekort/kr. Kontantbillet/kr.
Voksen Barn Voksen Barn Voksen Barn/pens.
1 1,0 - - - - 10 -
2 1,0 225 112 60 30 12 6
3 1,0 330 165 90 45 18 9
4 1,5 440 220 120 60 24 12
5 1,5 535 267 150 75 30 15
6 1,5 630 315 180 90 36 18
7 2,0 730 365 210 105 42 21
8 2,0 825 412 240 120 48 24
9 2,0 920 460 270 135 54 27
10 2,5 1.020 510 300 150 60 30
11+ 2,5 1.115 557 330 165 66 33
Børnetaksten gælder for børn mellem 4 og 16 år. Børn, der er fyldt 16 år, betaler voksentakst.
Pensionister kan købe klippekort til 10 x prisen for en kontantbillet til barn.
4000
6000
8000
10000
12000
1996 1997 1998 1999
Billetsalg i bybusser 1996-1999
(Tusind kroner)
Vejle
Kolding
Horsens
Fredericia
Udviklingen i tilskud 1996-1999
(Tusind kroner)
Tilskud, ordinær drift
Gennemsnit 43,4%
Tilskud, handicapkørsel
Gennemsnit 81,0%
0
20
40
60
80
100
1996 1997 1998 1999
Indtægter og tilskud
V.A.T.s samlede indtægter steg i 1999
med ca. 4 mio. kr., mens det offentlige til-
skud steg med 5,6 mio. kr. til i alt 88,8
mio. kr. Målt i faste priser er det årlige til-
skud til V.A.T. siden 1993 faldet med 35
mio. kr. Det skyldes først og fremmest, at
den timepris, der afregnes til vognmænd-
ene, er faldet med 25% bl.a. som følge af
stigende konkurrence og offentlige udbud.

34 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
Afregningsgrundlag 1999
Kontrakttype Entreprenør Køreplantimer Kontraktbusser
A 2. udbud ARRIVA, Vejle, bybus 80.753 28
A do. ARRIVA, Fredericia, bybus 52.590 14
A do. Combus a/s, Vejle, regional 137.103 42
A do. Combus a/s, X-bus 7.399 3
A do. Combus a/s, Horsens, bybus 63.027 18
A do. Bent Thykjær, Horsens 59.436 21
A do. Wulff Bus A/S 4.485 2
A-kontrakter i alt, 2. udbud 404.793 128
A 3. udbud Combus a/s, Kolding, bybus 76.184 22
A do. Combus a/s, regional 66.154 21
A do. Bent Thykjær, Horsens 17.717 7
A-kontrakter i alt, 3. udbud 160.055 50
B 2. udbud ARRIVA 3.268 3
B do. Combus a/s, Vejle 6.816 5
B do. Wulff Bus A/S, Rårup 1.663 2
B do. Rårup Taxi 1.837 2
B do. Taulov Turistfart 1.028 1
B do. Bent Thykjær, Horsens 29.343 29
B-kontrakter i alt, 2. udbud 43.955 42
B 3. udbud Combus a/s, Vejle 3.356 3
B do. Oves Taxi, Vonge 3.106 3
B do. Sdr. Bjert 2.534 3
B do. Bent Thykjær, Horsens 4.219 5
B do. Wulff Bus A/S, Juelsminde 9.575 8
B-kontrakter i alt, 3. udbud 22.790 22
I alt 631.593 242
Gennemsnit pr. bus 2.610
Afregningsgrundlag 1998
I alt 625.459 241
Gennemsnit pr. bus 2.595
Fordeling af busser 1996-1999
Bybusser
Regionalbusser
Lokalbusser
0
50
100
150
200
250
1996 1997 1998 1999
0
20
40
60
80
100
1996 1997 1998 1999
Fordeling af regionalbusser på typer 1996-1999
Standard, 12 m
Bagperron-bus
Ledbus
Komfortbus
Andet under 12 m
0
20
40
60
80
100
1996 1997 1998 1999
Fordeling af bybusser på typer 1996-1999
Standard, 12 m
Lavgulvsbus
Ledbus
Andet under 12 m
0
10
20
30
40
50
60
70
80
1996 1997 1998 1999
Fordeling af lokalbusser på typer 1996-1999
Standard, 12 m
Andet under 12 m

Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 35
Handicapkørsel
Ved årets begyndelse var 1.946 brugere
tilsluttet V.A.T.s kørselsordning for handi-
cappede. I løbet af 1999 var der en net-
totilgang på 614. Siden starten af 1996
er antallet af deltagere steget med godt
100%, og efterspørgslen er tilsyneladen-
de ikke umiddelbart aftagende. Antallet
af ture er i perioden 1996 til 1999 steget
med 105% til 74.155 i 1999.
Handicapkørsels gennemsnitsomkostninger
pr. tur 1996-1999
(Kroner)
Brugerbetaling
V.A.T. betaling
0
50
100
150
200
1996 1997 1998 1999
Deltagere i V.A.T.s handicapkørselsordning fordelt på kommuner 1999
Kommune Deltagere/jan. Tilmeldt 1999 Udmeldt 1999 Deltagere/dec. Deltagere/pct.
Brædstrup 39 31 6 64 2,50
Børkop 93 24 13 104 4,06
Egtved 59 32 3 88 3,44
Fredericia 137 73 22 188 7,34
Gedved 86 29 7 108 4,22
Give 50 26 7 69 2,70
Hedensted 113 35 13 135 5,27
Horsens 329 169 41 457 17,85
Jelling 22 15 4 33 1,29
Juelsminde 121 58 19 160 6,25
Kolding 340 144 45 439 17,15
Lunderskov 35 11 7 39 1,52
Nørre-Snede 58 22 7 73 2,85
Tørring-Uldum 59 19 5 73 2,85
Vamdrup 34 17 3 48 1,88
Vejle 371 167 56 482 18,83
I alt 1.946 872 258 2.560 100,00

Natbusserne bliver
permanente
Natbusserne har altid været populære i
julemåneden, hvor trængslen er stor ved
stationerne i amtets fire store byer, når deltagerne
i de mange julefrokoster skal fragtes hjem.
Men passagertællingerne viser, at der er behov for
natbusser året rundt: Der er i gennemsnit 17
passagerer pr. afgang, og det er flere end de 14,
der skal til, for at ordningen løber rundt.
Samlet set giver de 13 natbusruter altså overskud,
og der er endda luft til at eksperimentere med
nye ruter. Derfor besluttede bestyrelsen på årets
sidste møde i december, at ordningen nu skal
være permanent. Kun ruten mellem Horsens og
Torsted er aldrig slået an og bliver derfor nedlagt.
VINTER: KOLDINGHUS

• Bestyrelsen 1999
• Repræsentantskabet 1999
Bestyrelse & Repræsentantskab

Bestyrelsen 1999
Pr. 1. januar 1999
Erik Rasmussen Eigil Schytt
Frants Arboe Hans Jakob Larsen
Iver Schriver
Stedfortrædere
Ove Nørtoft Olesen
Solveig Outzen
Conni Rosendahl
Dorte Rørbye
Svenning Ravn
Dora Rossen
Lisbeth Poulsen
Stedfortrædere
Jørn Steffensen
Boye Andreasen
Jens Aage Ravn
Martin Jacobsen
Hanne Herzog
Ejgil Mikkelsen
Best. sekretær,
trafikchef
Lone P. Iversen,
38 Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9
Amtsrådets medlemmer Kommunalbestyrelsernes medlemmer
Otto Herskind
Jørgensen, formand
Kirsten Almind Vilhelm Aamand Hansen
Curt Nielsen
Bent Bechmann
Henning Jensen Gunner Christiansen

Repræsentantskabet 1999
Pr. 1. januar 1999
Otto Herskind
Jørgensen, formand
Kirsten Almind
Jens Andersen
Bent Bechmann
Lisbet Bennike
Kristian Bundgaard
Eva Ehmsen
Bente Gertz Hansen
Vilhelm Aamand Hansen
Bjarne Albæk Jensen
Henning Jensen
Morten Kristensen
A. Bønløkke Larsen
Tage Kjær Lauridsen
Per A. Laursen
Dorte Rørbye
Leif Mørck
Curt Nielsen
Ove Nørtoft Olesen
Solveig Outzen
Jørgen Petersen
Vagn Vejen Petersen
Lisbeth Poulsen
Erik Rasmussen
Knud V. Rasmussen
Svenning Ravn
Conni Rosendahl
Dora Rossen
Arne Sigtenbjerggaard
Niels Wind-Friis
Lars Wissing Aarup
BRÆDSTRUP:
Frants Arboe
BØRKOP:
Ejgil Mikkelsen
EGTVED:
Marius Jespersen
FREDERICIA:
Jean Brahe
Gunner Christiansen
Niels Middelbo
Jens Aage Ravn
GEDVED:
Jørn Steffensen
GIVE:
Benny Sindt
HEDENSTED:
Jørn Juhl Nielsen
HORSENS:
Helle Frost
Martin Jacobsen
Karl Vinter Jensen
Hans Jakob Larsen
Ernst Dyekjær Madsen
JELLING:
Morten Niebuhr
JUELSMINDE:
Svend Mogensen
KOLDING:
Hanne Herzog til 1/9.99
Jørgen Jessen fra 1/9.99
Henrik Larsen
Martin Peyrath
Iver Schriver
Margit Vestbjerg
LUNDERSKOV:
Jørn Westberg Hansen
NØRRE SNEDE:
Uffe Henneberg
TØRRING-ULDUM:
Kirsten Terkilsen
VAMDRUP:
Eigil Schytt
VEJLE:
Boye Andreasen
Jørgen Bastholm
Johnny Larsen Beck
Å R S B E R E T N I N G 1 9 9 9 39
Amtsrådets medlemmer Kommunernes medlemmer

1999 var generelt et godt år for Vejle
Amts Trafikselskab: Passagertallet steg,
regnskabet viser et markant mindrefor-
brug, og den seneste kundeundersøgelse
viser, at passagererne generelt er tilfredse.
Med dette hæfte fremlægger V.A.T. regn-
skabet for 1999 sammen med forman-
dens kommentarer, statistiske oplysnin-
ger, grafiske illustrationer og synspunkter
på både selskabets arbejde i det kom-
mende år og på udviklingen i den kollek-
tive trafik.
Trafikselskabet håber, at beretningen vil
være til nytte og glæde for både selska-
bets repræsentantskab og de øvrige med-
lemmer af kommunalbestyrelserne. Samti-
dig er det bestyrelsens håb, at beretnin-
gen vil være et godt redskab for trafik-
planlæggere, trafikorganisationer og
andre med interesse i den kollektive trafik.
Sekretariatet hos Vejle Amts Trafikselskab
står til rådighed med yderligere oplysnin-
ger og kommentarer.
Ekstra eksemplarer af beretningen kan
bestilles hos sekretariatet eller på V.A.T.s
internetside.
Vejle Amts Trafikselskab i tekst og tal
Borgvold 12b, 2 · 7100 Vejle · Tlf. 75 84 02 22 · Fax 75 72 00 97 · post@vat.dk · www.vat.dk
N
O
R
D
I
S
K
M
I
L
J
Ø
M
Æ
R
KNING
541
096

Årsberetning 1999 | Vejle Amts Trafikselskab

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Årsberetning 1999 | Vejle Amts Trafikselskab

Similar to Årsberetning 1999 | Vejle Amts Trafikselskab (20)

More from Årsberetninger 1999|2000|2001|2002|2003|2004|2005 VAT

More from Årsberetninger 1999|2000|2001|2002|2003|2004|2005 VAT (7)

Årsberetning 1999 | Vejle Amts Trafikselskab