SlideShare a Scribd company logo
1 of 16
Download to read offline
MEKANISMER DER
FASTHOLDER OG
UDSTØDER.
HVILKE INDSATSER VIRKER OG
HVOR GÅR GRÆNSERNE?
Helle Holt, Seniorforsker
Frederik Thuesen, Seniorforsker & Programleder
Afdeling for Beskæftigelse og Integration, SFI
Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
Disposition
1. Marginaliseringsprocesser
2. Hvem kommer i gruppen af
marginaliserede?
3. Målgrupper – hvem er særligt i risiko-
zonen
4. Indsatser
1. Marginaliseringsprocesser på
arbejdspladsniveau
En marginaliseringsproces opstår når:
”Der opstår en ubalance mellem de krav, der stilles til en
medarbejder og de ressourcer, en medarbejder er i
besiddelse af”.
Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
En model for marginalisering:
Forandringer, krav og ubalance
Forandring Nye krav
Latent
marginalise
ring
Manifest
marginalise
ring
Ubalance
Kompenserende
tiltag
Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
Ubalancer opstår, når der sker forandringer på arbejdspladsen:
• Ændringer i arbejdsorganiseringen
• Indførsel af ny teknologi
• Ændret jobindhold
• Ændrede arbejdstider
Sådanne ændringer matcher måske ikke medarbejdernes
ressourcer i form af:
• Faglige ressourcer
• Sociale ressourcer
• Familiemæssige ressourcer
• Personlige ressourcer
Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
Ved forandringer kan alle i en periode opleve at være latent
marginaliserede – oplevelsen af ubalance. For at en latent
marginalisering ikke skal ende i en manifest marginalisering
og evt. udstødelse iværksætter virksomheden kompenserende
foranstaltninger som fx:
- Faglig kompetenceudvikling (kurser, oplæring mv.)
- Social kompetenceudvikling (teambuilding, coaching mv)
- Medarbejderinddragelse i implementeringen af forandringerne
For langt de fleste medarbejdere vil der efter en tid opstå
balance igen, men risiko for at nogle medarbejdere ikke oplever
balance
Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
2. Hvem ender i gruppen af manifest
marginaliserede (og måske udstødte):
• Hvem ønsker virksomheden at fastholde (kernearbejdskraft
ift. marginalarbejdskraft)?
• Men også her kan andre forhold spille en rolle fx
• Virksomheders muligheder for og vilje til at påtage sig
et social engagement (signal indadtil og udadtil)
• Stærke stakeholder-grupper (fx medarbejderne)
• Virksomheders erfaringer med tidligere fastholdelser
• Samarbejde med jobcentre om indsatser
Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
I hvor høj grad finder virksomhederne det praktisk
eller økonomisk muligt at have personer med nedsat
arbejdsevne ansat?
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
1998 2000 2002 2004 2007 2008 2011 2013
Procent
I høj eller nogen grad muligt
Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
3. NOGLE VIGTIGE GRUPPER I RISIKO FOR
EKSKLUSION
 SYGEMELDTE
 PERSONER MED EN ARBEJDSSKADE
 HANDICAPPEDE
 ÆLDRE
 ETNISKE MINORITETER
9Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
SYGEMELDTE/ ARBEJDSSKADEDE/ PERSONER
MED HANDICAPS
• Helbredsproblemets type og alvorlighed
• Den sygemeldtes alder (jo højere, desto sværere TTA)
• Mulighederne for individuel tilpasning på arbejdspladsen
(særligt personer med handicap)
• TID: Jo længere fravær – større risiko
10Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
TID – som en risikofaktor - fx i
arbejdsskadesager med mange interessenter
11
BORGER
Læger
Kommu
nen
Forsikri
ngs-
selskab
Arbejdss
kadestyr
elsenArbejds-
medicin
sk
Klinik
Arbejds
giver
Advokat
Fagfore
ning
Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
Arbejdsmiljø i form af ledelse,
kollegialt samvær osv. - særligt
betydningsfuldt for psykisk syge
(både ift. eksklusion før og
tilbagevenden efter)
12Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
ÆLDRE
HELBREDSMÆSSIGE UDFORDRINGER
MISMATCH MELLEM KRAV OG
KOMPETENCER
ARBEJDE SOM ER (FOR) FYSISK
KRÆVENDE
KOMPETENCER, SOM ER LETTE AT
ERSTATTE
13Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
ETNISKE MINORITETER
• Manglende sproglige og
kommunikative kompetencer på dansk
• Manglende forståelse for
arbejdspladskultur
• Manglende viden om rettigheder og
muligheder på det danske
arbejdsmarked og danske
arbejdspladser
• Barrierer for deltagelse i
efteruddannelse (sproglige, men også
manglende forudgående uddannelse)
14Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
4. Interventioner fra jobcentres og/ eller
virksomhedernes side
Ældre
- At lederen fortæller dem, at man gerne vil beholde dem
- Individuelt tilpasset arbejdstid, krav og indflydelse
Sygemeldte og handicappede
- Arbejdspladsrettede indsatser
- Tidlig indsats
- Tværfaglig indsats (dog usikre effekter, jf. TTA-projekt)
- IPS – Individual placement and support til psykisk syge
15Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
Interventioner
Etniske minoriteter
(- Også en meget heterogen gruppe!)
Grundig introduktion til arbejdspladsen
og arbejdsopgaver
Usagte regler og normer: Mødetider,
pausekultur, koordinering af ferier,
omgangstone
Mentorer og personlige kontakter
(gælder også andre grupper)
16Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014

More Related Content

Viewers also liked

Lars goldschmidt vi kan desværre ikke bruge dig
Lars goldschmidt vi kan desværre ikke bruge digLars goldschmidt vi kan desværre ikke bruge dig
Lars goldschmidt vi kan desværre ikke bruge dig
SFI-slides
 
Vidensbasering i praksis
Vidensbasering i praksisVidensbasering i praksis
Vidensbasering i praksis
SFI-slides
 

Viewers also liked (16)

Lars goldschmidt vi kan desværre ikke bruge dig
Lars goldschmidt vi kan desværre ikke bruge digLars goldschmidt vi kan desværre ikke bruge dig
Lars goldschmidt vi kan desværre ikke bruge dig
 
Lotte Bøgh Andersen - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?
Lotte Bøgh Andersen - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?Lotte Bøgh Andersen - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?
Lotte Bøgh Andersen - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?
 
Urolige elever - hvad virker?
Urolige elever - hvad virker?Urolige elever - hvad virker?
Urolige elever - hvad virker?
 
Urolige elever - hvad virker
Urolige elever - hvad virkerUrolige elever - hvad virker
Urolige elever - hvad virker
 
Mikkel warming
Mikkel warmingMikkel warming
Mikkel warming
 
The London Challenge
The London Challenge The London Challenge
The London Challenge
 
Hvad betyder lærerne og skoleledelsen for elevernes læring
Hvad betyder lærerne og skoleledelsen for elevernes læringHvad betyder lærerne og skoleledelsen for elevernes læring
Hvad betyder lærerne og skoleledelsen for elevernes læring
 
Vidensbasering i praksis
Vidensbasering i praksisVidensbasering i praksis
Vidensbasering i praksis
 
Understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015
Understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015Understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015
Understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015
 
Hvilke indsatser virker?
Hvilke indsatser virker? Hvilke indsatser virker?
Hvilke indsatser virker?
 
寶藏巖藝術村
寶藏巖藝術村寶藏巖藝術村
寶藏巖藝術村
 
SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle 2
SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle 2SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle 2
SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle 2
 
Internationale erfaringer med arbejde med inklusion på arbejdspladsen
Internationale erfaringer med arbejde med inklusion på arbejdspladsenInternationale erfaringer med arbejde med inklusion på arbejdspladsen
Internationale erfaringer med arbejde med inklusion på arbejdspladsen
 
Lotte Bøgh Andersens slides
Lotte Bøgh Andersens slidesLotte Bøgh Andersens slides
Lotte Bøgh Andersens slides
 
Jan Storø - En verdig start på voksenlivet
Jan Storø - En verdig start på voksenlivetJan Storø - En verdig start på voksenlivet
Jan Storø - En verdig start på voksenlivet
 
Hvordan hjælper vi bedste udsatte unge på vej
Hvordan hjælper vi bedste udsatte unge på vejHvordan hjælper vi bedste udsatte unge på vej
Hvordan hjælper vi bedste udsatte unge på vej
 

Similar to Frederik og helle inklusion på arbejedspladsen

Opgavemængde versus potentiel fejlmængde
Opgavemængde versus potentiel fejlmængdeOpgavemængde versus potentiel fejlmængde
Opgavemængde versus potentiel fejlmængde
Tim Hyldal Sørensen
 

Similar to Frederik og helle inklusion på arbejedspladsen (8)

”Tænk hvis vi alle mødte op”!
”Tænk hvis vi alle mødte op”!”Tænk hvis vi alle mødte op”!
”Tænk hvis vi alle mødte op”!
 
PROSPER - Module 3 - Unit 1 da.pptx
PROSPER - Module 3 - Unit 1 da.pptxPROSPER - Module 3 - Unit 1 da.pptx
PROSPER - Module 3 - Unit 1 da.pptx
 
Tidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelleTidlige indsatser og forskelle
Tidlige indsatser og forskelle
 
Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i projekt Barnet i cent...
Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i  projekt Barnet i cent...Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i  projekt Barnet i cent...
Malene Munch Fabricius - Odense Kommunes deltagelse i projekt Barnet i cent...
 
Opgavemængde versus potentiel fejlmængde
Opgavemængde versus potentiel fejlmængdeOpgavemængde versus potentiel fejlmængde
Opgavemængde versus potentiel fejlmængde
 
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
 
Vibeke Jensen
Vibeke Jensen Vibeke Jensen
Vibeke Jensen
 
Nis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljø
Nis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljøNis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljø
Nis Kjær, Workshop, Godt psykisk arbejdsmiljø
 

More from SFI-slides

Spørgeskemaer, skalaer og tests
Spørgeskemaer, skalaer og testsSpørgeskemaer, skalaer og tests
Spørgeskemaer, skalaer og tests
SFI-slides
 

More from SFI-slides (20)

Psykisk sårbarhed blandt unge
Psykisk sårbarhed blandt ungePsykisk sårbarhed blandt unge
Psykisk sårbarhed blandt unge
 
Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet
Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemetBørns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet
Børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet
 
Etniske minoritetsunge - uddannelse og udsathed
Etniske minoritetsunge - uddannelse og udsathedEtniske minoritetsunge - uddannelse og udsathed
Etniske minoritetsunge - uddannelse og udsathed
 
Bente Adolphsen oplæg på SFI.konference 24. maj 2016
Bente Adolphsen oplæg på SFI.konference 24. maj 2016Bente Adolphsen oplæg på SFI.konference 24. maj 2016
Bente Adolphsen oplæg på SFI.konference 24. maj 2016
 
Familiebaggrund og social marginalisering
Familiebaggrund og social marginalisering Familiebaggrund og social marginalisering
Familiebaggrund og social marginalisering
 
Det hele, udsatte menneske
Det hele, udsatte menneskeDet hele, udsatte menneske
Det hele, udsatte menneske
 
Mere socialt mix i udsatte boligområder
Mere socialt mix i udsatte boligområderMere socialt mix i udsatte boligområder
Mere socialt mix i udsatte boligområder
 
Anne Sonnet, OECD
Anne Sonnet, OECDAnne Sonnet, OECD
Anne Sonnet, OECD
 
Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarked
Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarkedÆldres deltagelse på det danske arbejdsmarked
Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarked
 
Release of working better with age in denmark
Release of working better with age in denmarkRelease of working better with age in denmark
Release of working better with age in denmark
 
DE 60-65-ÅRIGES KOMPETENCER
DE 60-65-ÅRIGES KOMPETENCERDE 60-65-ÅRIGES KOMPETENCER
DE 60-65-ÅRIGES KOMPETENCER
 
De +60-årige på arbejdsmarkedet
De +60-årige på arbejdsmarkedet De +60-årige på arbejdsmarkedet
De +60-årige på arbejdsmarkedet
 
SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle
SFI oplæg 26. maj 2015 - ForældrerolleSFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle
SFI oplæg 26. maj 2015 - Forældrerolle
 
Den åbne skole oplæg til sfi-konference
Den åbne skole   oplæg til sfi-konferenceDen åbne skole   oplæg til sfi-konference
Den åbne skole oplæg til sfi-konference
 
Social mobilitet sfi konf maj 15
Social mobilitet  sfi konf maj 15Social mobilitet  sfi konf maj 15
Social mobilitet sfi konf maj 15
 
Sfi oplæg 26 maj 2015 københavn tværfagligt samarbejde
Sfi oplæg 26 maj 2015   københavn tværfagligt samarbejdeSfi oplæg 26 maj 2015   københavn tværfagligt samarbejde
Sfi oplæg 26 maj 2015 københavn tværfagligt samarbejde
 
Sfi konference workshop1 skolen og det sociale område
Sfi konference workshop1   skolen og det sociale områdeSfi konference workshop1   skolen og det sociale område
Sfi konference workshop1 skolen og det sociale område
 
Dorte junge understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015
Dorte junge understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015Dorte junge understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015
Dorte junge understøttende undervisning og lektiehjælp sfi konf 2015
 
Hvilke udfordringer giver social baggrund?
Hvilke udfordringer giver social baggrund?Hvilke udfordringer giver social baggrund?
Hvilke udfordringer giver social baggrund?
 
Spørgeskemaer, skalaer og tests
Spørgeskemaer, skalaer og testsSpørgeskemaer, skalaer og tests
Spørgeskemaer, skalaer og tests
 

Frederik og helle inklusion på arbejedspladsen

  • 1. MEKANISMER DER FASTHOLDER OG UDSTØDER. HVILKE INDSATSER VIRKER OG HVOR GÅR GRÆNSERNE? Helle Holt, Seniorforsker Frederik Thuesen, Seniorforsker & Programleder Afdeling for Beskæftigelse og Integration, SFI
  • 2. Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014 Disposition 1. Marginaliseringsprocesser 2. Hvem kommer i gruppen af marginaliserede? 3. Målgrupper – hvem er særligt i risiko- zonen 4. Indsatser
  • 3. 1. Marginaliseringsprocesser på arbejdspladsniveau En marginaliseringsproces opstår når: ”Der opstår en ubalance mellem de krav, der stilles til en medarbejder og de ressourcer, en medarbejder er i besiddelse af”. Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 4. En model for marginalisering: Forandringer, krav og ubalance Forandring Nye krav Latent marginalise ring Manifest marginalise ring Ubalance Kompenserende tiltag Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 5. Ubalancer opstår, når der sker forandringer på arbejdspladsen: • Ændringer i arbejdsorganiseringen • Indførsel af ny teknologi • Ændret jobindhold • Ændrede arbejdstider Sådanne ændringer matcher måske ikke medarbejdernes ressourcer i form af: • Faglige ressourcer • Sociale ressourcer • Familiemæssige ressourcer • Personlige ressourcer Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 6. Ved forandringer kan alle i en periode opleve at være latent marginaliserede – oplevelsen af ubalance. For at en latent marginalisering ikke skal ende i en manifest marginalisering og evt. udstødelse iværksætter virksomheden kompenserende foranstaltninger som fx: - Faglig kompetenceudvikling (kurser, oplæring mv.) - Social kompetenceudvikling (teambuilding, coaching mv) - Medarbejderinddragelse i implementeringen af forandringerne For langt de fleste medarbejdere vil der efter en tid opstå balance igen, men risiko for at nogle medarbejdere ikke oplever balance Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 7. 2. Hvem ender i gruppen af manifest marginaliserede (og måske udstødte): • Hvem ønsker virksomheden at fastholde (kernearbejdskraft ift. marginalarbejdskraft)? • Men også her kan andre forhold spille en rolle fx • Virksomheders muligheder for og vilje til at påtage sig et social engagement (signal indadtil og udadtil) • Stærke stakeholder-grupper (fx medarbejderne) • Virksomheders erfaringer med tidligere fastholdelser • Samarbejde med jobcentre om indsatser Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 8. I hvor høj grad finder virksomhederne det praktisk eller økonomisk muligt at have personer med nedsat arbejdsevne ansat? 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 1998 2000 2002 2004 2007 2008 2011 2013 Procent I høj eller nogen grad muligt Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 9. 3. NOGLE VIGTIGE GRUPPER I RISIKO FOR EKSKLUSION  SYGEMELDTE  PERSONER MED EN ARBEJDSSKADE  HANDICAPPEDE  ÆLDRE  ETNISKE MINORITETER 9Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 10. SYGEMELDTE/ ARBEJDSSKADEDE/ PERSONER MED HANDICAPS • Helbredsproblemets type og alvorlighed • Den sygemeldtes alder (jo højere, desto sværere TTA) • Mulighederne for individuel tilpasning på arbejdspladsen (særligt personer med handicap) • TID: Jo længere fravær – større risiko 10Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 11. TID – som en risikofaktor - fx i arbejdsskadesager med mange interessenter 11 BORGER Læger Kommu nen Forsikri ngs- selskab Arbejdss kadestyr elsenArbejds- medicin sk Klinik Arbejds giver Advokat Fagfore ning Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 12. Arbejdsmiljø i form af ledelse, kollegialt samvær osv. - særligt betydningsfuldt for psykisk syge (både ift. eksklusion før og tilbagevenden efter) 12Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 13. ÆLDRE HELBREDSMÆSSIGE UDFORDRINGER MISMATCH MELLEM KRAV OG KOMPETENCER ARBEJDE SOM ER (FOR) FYSISK KRÆVENDE KOMPETENCER, SOM ER LETTE AT ERSTATTE 13Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 14. ETNISKE MINORITETER • Manglende sproglige og kommunikative kompetencer på dansk • Manglende forståelse for arbejdspladskultur • Manglende viden om rettigheder og muligheder på det danske arbejdsmarked og danske arbejdspladser • Barrierer for deltagelse i efteruddannelse (sproglige, men også manglende forudgående uddannelse) 14Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 15. 4. Interventioner fra jobcentres og/ eller virksomhedernes side Ældre - At lederen fortæller dem, at man gerne vil beholde dem - Individuelt tilpasset arbejdstid, krav og indflydelse Sygemeldte og handicappede - Arbejdspladsrettede indsatser - Tidlig indsats - Tværfaglig indsats (dog usikre effekter, jf. TTA-projekt) - IPS – Individual placement and support til psykisk syge 15Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014
  • 16. Interventioner Etniske minoriteter (- Også en meget heterogen gruppe!) Grundig introduktion til arbejdspladsen og arbejdsopgaver Usagte regler og normer: Mødetider, pausekultur, koordinering af ferier, omgangstone Mentorer og personlige kontakter (gælder også andre grupper) 16Helle Holt og Frederik Thuesen, maj 2014