Nordea faldende økonomisk selvtillid - ann lehmann erichsen
Kompendium - kontanthjælpskonferencen
1. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Kontanthjælp
Konferencen finder sted mandag d. 7. december
i Fællessalen på Christiansborg
Kontanthjælpskonferencen er arrangeret af Kontanthjælpsalliancen
- vilkår og muligheder på kanten
af arbejdsmarkedet
2. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Indledning
Kontanthjælpsalliancen er glade for at kunne byde
velkommen til konferencen “Kontanthjælp - vilkår og
muligheder på kanten af arbejdsmarkedet”.
I de seneste år har Danmark oplevet en stigning af
antallet af mennesker på kontanthjælp og uddan-
nelseshjælp. Før krisen i 2008 var der under 100.000
kontanthjælpsmodtagere i Danmark, men siden da har
det tal været stødt stigende. Over de sidste 4 år er an-
tallet steget med 20%, og i dag har vi således omkring
153.000 fuldtidspersoner, der modtager kontanthjælp.
Denne udvikling er vigtig at tage alvorligt. Vi ved fra
flere undersøgelser af vilkårene for mennesker på
kontanthjælp, at det er en tilværelse, der er forbundet
med økonomisk utryghed, basale sociale afsavn og en
følelse af skam. Derudover er langtidsledighed langt
oftere forekommende blandt kontanthjælpsmodta-
gere end andre grupper af ledige, og mange kontant-
hjælpsmodtagere risikerer således at blive permanent
afskåret fra det danske arbejdsmarked.
Der er således to udfordringer forbundet med arbejdet
og politikken omkring kontanthjælpssystemet. For det
første, hvordan hjælper vi bedst de ledige tilbage på
arbejdsmarkedet? Og for det andet, hvordan sikrer vi,
at mennesker kan have en værdig tilværelse, mens de
er i kontanthjælpssystemet?
Disse udfordringer ønsker vi at belyse med denne
konference. Kontanthjælpsalliancen er startet som en
reaktion på en offentlig debat, der ofte har forsimplet
og fordrejet udfordringerne såvel som løsningerne,
hvorfor vores formål er “at kvalificere og nuancere
debatten om kontanthjælp”. Og netop det er udgangs-
punktet for dagens konference.
Vi har forsøgt at sammensætte et program, der kom-
mer bredt omkring temaet. Fra den lediges møde med
systemet og hverdagen i socialarbejdet, over forsk-
ningsbaseret viden om gruppen af kontanthjælpsmod-
tagere og videre til en fremadrettet diskussion af de
løsningsmodeller, som ikke får nok opmærksomhed i
den offentlige debat.
Dette sidste punkt er afgørende. I Kontanthjælpsallian-
cen ønsker vi at være løsningsorienterede. Vi vil inspirere
til forandring og forbedring, og vi vil skabe rum for, at ar-
bejdet med borgere på kanten af arbejdsmarkedet bliver
meningsfuldt og opbyggende - både for de ledige og for
de mennesker, der arbejder med dem.
Med ønske om en god og inspirerende konference
Kontanthjælpsalliancen
Program for konferencen:
Indledende oplæg - kl. 9.00-9.25
Majbrit Berlau, formand for Dansk
Socialrådgiverforening
Praktiske erfaringer fra hverdagen på
kontanthjælp - kl. 9.25-10.15
• Lars Borking: Systemet og den ledige
• Winnie Alim, analysekonsulent i Børnerådet:
Børn der vokser op i fattigdom
• Anne Madsen: Socialarbejdet i praksis
• Spørgsmål
Generelt om kontanthjælp og økonomiske inci-
tamente - kl. 10.30-11.20
• Marie Louise Schultz-Nielsen,Rockwool Fon-
den: Hvem er menneskerne på
kontanthjælp egentlig?
• Vibeke Jensen,medlem af Carsten
Koch-udvalget: Carsten Koch-udvalget:
Rapporten, resultaterne og retningen
• Spørgsmål
Fremadrettede løsninger
- kl. 11.30-12.20
• Ivan Leth, formand for arbejdsmarkedsudval-
get i Hjørring Kommune: Investeringsstrate-
gien i Hjørring Kommune
• Henrik Egelund Nielsen, Dansk
Socialrådgiverforening: Fremadrettede per-
spektiver
• Spørgsmål
• Opsamling og afrunding
- kl. 12.20-12.30
3. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Kontanthjælpsmodtagers
økonomiske tryghed
Anders Hede, forskningschef i Trygfonden
Kontanthjælpsmodtagere er uden sammenligning
den gruppe i befolkningen, der har den laveste
økonomiske tryghed. Hele 62 pct. oplyser at de er
”utrygge” eller ”meget utrygge”, når de svarer på
spørgsmålet ”Hvor tryg eller utryg vil du overordnet
set betragte den nuværende økonomiske situation
i din husstand?” Til sammenligning er der 25 pct.
blandt førtidspensionister, kun 11 pct. blandt efter-
lønnere, der er økonomisk utrygge. Det er omtrent
på niveau med højere funktionærer, hvor 8 pct. er
utrygge. Den store økonomiske utryghed blandt
kontanthjælpsmodtagere er ikke noget nyt. Det
tilsvarende tal var 58 pct. i 2013.
Dette billede af utrygheden på kontanthjælp er
formentlig endda er lovligt optimistisk, fordi der
sandsynligvis er en underrepræsentation af kon-
tanthjælpsmodtagere med de tungeste problemer i
surveybaserede målinger som Tryghedsmålingerne.
Tryghedsmålingerne giver ikke direkte mulighed for
at svare på hvorfor den økonomiske utryghed er så
stor blandt kontanthjælpsmodtagere. Men målin-
gerne i 2015 og 2013 giver nogle indikationer.
Regulære afsavn er en del af forklaringen. 66 pct. af
kontanthjælpsmodtagerne har oplevet tre eller flere
blandt 11 økonomiske afsavn som f.eks. at undlade
at gå til tandlæge, ikke købe receptmedicin, gå med
slidt tøj eller sko, at undlade at invitere gæster, give
fødselsdagsgaver mv, selv om man er forpligtet, at
være uden computer eller (meget få) mobiltelefon.
Til sammenligning oplever 26 pct. af førtidspensio-
nister tre eller flere afsagn, mens det kun er 7 pct.
blandt efterlønnere, der er i samme knibe.
LEDIG
(A-dagpenge)
SYGE
LEDIG
(kontanthjælp)
44%
62%
37%
29%
18%
UFAGLÆRT
17%
UNDER
UDDANNELSE
uden løn
UNDER
UDDANNELSE
med løn
FØRTIDS-
PENTIONIST
25%
LAVERE
FUNKTIONÆR
SELVSTÆNDIG
FOLKE-
PENSIONIST
HØJERE
FUNKTIONÆR
FAGLÆRT
11%
8%
8%
EFTERLØNNER
11%
11%
15%
4. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Dernæst har kontanthjælpsmodtagerne, hvoraf
næsten 60 pct. i Tryghedsmålingrne er under 40 år,
færre økonomiske ressourcer i deres familier til at
hjælpe dem. Mange er enlige og mange har foræl-
dre, som selv er berørt af ledighed. Der er mindre
støtte at hente her og nu.
Endelig er der det desværre velkendte mønster med
meget lidt uddannelse og dårligt helbred blandt
kontanthjælpsmodtagere, som også genfindes i
Tryghedsmålingerne. Det betyder, at den økono-
miske fremtid allerede i en ung alder tegner sig
ganske usikker.
Tryghedsmålingerne viser helt forventeligt, at et lavt
rådighedsbeløb er knyttet sammen med økonomisk
utryghed. Men forudsigelighed, orden og lidt reser-
ver i privatøkonomien spiller også en meget stor
rolle for ens tryghed, Her kan problemer blive selv-
forstærkende. Stress fra rod i økonomien, herunder
især uoverskuelig gæld, gør de fleste mennesker
markant mere kortsigtede og mindre velovervejede.
Så bliver det endnu sværere at komme af med dyre
vaner som rygning og at satse langsigtet, f.eks. ved
at komme igennem en uddannelse eller komme
i form efter sygdom. Stress gør det også mere
fristende at falde for f.eks. kostbare kviklån, som i
dag markedsføres voldsomt. Sådan som en række
offentlige systemer er indrettet, så ender en meget
stor del af kontanthjælpsmodtagere med en stor
gæld til det offentlige.
Tidligere opdagelse af økonomiske vanskeligheder,
hurtigere og bedre rådgivning og begrænsning på
de værste låneformer vil også være et bidrag til
mere økonomisk tryghed blandt kontanthjælps-
modtagere. Ikke bare for den enkelte, men også for
samfundet, vil det være en kæmpegevinst, hvis flere
får kræfter til og mod på at komme ud af sygdom
og i gang med uddannelse eller arbejde.
Anders Hede er forskningschef og har ansvar
for TrygFondens forskningspolitik og uddeling
af forskningsmidler. Anders står desuden bag
TrygFondens tryghedsmålinger og er en aktiv
samfundsdebattør.
5. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Investering og implementering
Majbrit Berlau, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening
Hvis vi som samfund skal hjælpe flere kontant-
hjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet, skal
vi overordnet set have mod til to ting:
• Investere i indsatser, der faktisk kan løse sociale
problemer
• Investere i en vidtgående omstilling af den kom-
munale praksis
Vi skal investere offensivt i indsatser, der kan løse
de problemer, der spænder ben for kontanthjælps-
modtagernes vej ind på arbejdsmarkedet. Det kan
dække over flere ting: en god og velkoordineret
indsats, revalidering og god støtte til uddannelse,
nye åbninger på arbejdsmarkedet, at få borgeren fri
af en fastlåst situation mv. Det kræver en ressource-
mæssig oprustning af både personale og økonomi
samt at kommunerne får mulighed for at investere
mere langsigtet.
Samtidig kræver det en vidtgående omstilling af
den kommunale praksis. Her handler det overordnet
set om at lave en reel, sammenhængende indsats
på tværs af forvaltninger, faggrupper og sektorer.
De store lovkomplekser på området og igangsatte
reformer skal spille sammen i højere grad, så der
gives en fælles forpligtigelse til kommunens forskel-
lige forvaltninger om at arbejde ud fra samme plan
og mål for borgeren. Kort sagt handler det om at få
skabt en situation, hvor én borger har én plan og én
tværgående, koordinerende sagsbehandler.
Endeligt skal det fundament, socialrådgiverne står
på i arbejdet med denne gruppe mennesker, som
er fastlagt i lovgivningen, fungerer optimalt ude
i kommunerne. Det er altafgørende for, at denne
gruppe mennesker, får den indsats, de har krav på.
Kontanthjælpsreformen fra 2014 skal derfor imple-
menteres ordentligt ude i kommunerne, hvilket ikke
er tilfældet i dag.
Majbrit Berlau (f. 1977) er uddannet socialråd-
giver, og tiltrådte den 24. november 2012 som
formand for Dansk Socialrådgiverforening. Indtil
da var hun siden 2007 formand for Dansk So-
cialrådgiverforening i region Øst og gennem otte
år medlem af foreningens hovedbestyrelse
6. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Systemet og den ledige
Lars Borking, journalist og tilrettelægger på ‘På Røven i Nakskov’
I TV2’s dokumentarserie ‘På Røven i Nakskov’ fra
2015 har Lars Borking mødt forskellige mennesker
på kanten af arbejdsmarkedet. Disses historier vil
han berette om på konferencen for derved at give
et indblik i, hvad der nogle gang sker, når udsatte
borgere møder et system, der snarere end at være
en hjælpende hånd opleves som en modstander.
Følgende er et uddrag fra Lars Borkings kronik i
Information fra d. 24. april 2015. Den fortæller om
Ib, som også optræder i ‘På Røven i Nakskov’:
“Fordi Ibs hus var kondemneret, havde han ifølge
loven krav på at få anvist en anden bolig. Det
havde kommunen også gjort, men Ib syntes ikke,
de havde lyttet til ham. Kommunen havde foreslået
Ib, at han flyttede ind i et socialt boligbyggeri og
tilbød lån til indskuddet. Men Ib ville ikke ind i »en
stærekasse«, som han sagde. Ib havde huset fyldt
med fiskegarn og grej, han havde samlet gennem et
langt liv. Han havde altid boet i hus og kunne ikke
se sig selv i en lejlighed.
(…)
Ib finder et hus, som på alle måder passer ham
storartet. Det er oven i købet billigere i indskud end
den lejlighed, kommunen har tilbudt. Her er en stor
garage til fiskegarn og knallert. Indskuddet er på
12.600 kroner, og kommunens folk går aktivt ind i
at få huset forbedret og godkendt til genhusning.
Så langt så godt. Men så opstår den situation, der
får sagen til at kollapse. Kommunen har lovet Ib et
lån til indskud til det sociale boligbyggeri, men fordi
der er tale om en privat udlejningsejendom, kan
kommunen ikke yde lån efter boligstøtteloven, men
er forpligtet til at se på Ibs økonomiske situation.
Derfor ryger sagen til et andet kontor. Sådan er reg-
lerne, og ingen i det offentlige system kan forklare
meningen.
(…)
Ib føler sig snydt. Først lovede de at hjælpe, og nu
vil de alligevel ikke. Kommunen havde givet et løfte,
som de brød.”
Kronikken kan læses i sin helhed her:
http://www.information.dk/531114
Lars Borking (f. 1975) er journalist fra Dan-
marks Journalisthøjskole 2009. Har arbejdet
på Dagbladet Information og tilrettelagt tv- og
radiodokumentarer. I 2015 var han tilrettelæg-
ger på ‘På Røven i Nakskov’
7. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Socialarbejdet i praksis
Anne Madsen, socialrådgiver, Brøndby Kommune
Anne Madsen vil i sit oplæg sætte fokus på den
udvikling, der har været de sidste 15 år inden for
beskæftigelsesområdet samt hvilken betydning, det
har for socialrådgivere ansat i et jobcenter. Blandt
andet baseret på sine erfaringer med unge mellem
15 og 30 år, som Anne arbejder med i Ungehuset,
der er en del af Brøndbys Jobcenter, vil hun fortælle
om sine erfaringer med implementeringen af kon-
tanthjælpsreformen. Hvilke dilemmaer og udfordrin-
ger står socialrådgiverne overfor i dag? Og hvordan
har de valgt at gribe det an i Brøndby?
Børn der vokser op i fattigdom
Winnie Alim, analysekonsulent i Børnerådet
Familiens økonomiske situation har stor betydning
for både trivsel og fremtidsudsigter hos familiens
børn og unge. Afskaffelsen af fattigdomsgrænsen
gør det sværere at følge udviklingen i fattigdom
blandt både børn og voksne. Derfor er det endnu
vigtigere end tidligere at fokusere på ikke-økonomi-
ske indikatorer på fattigdom.
Nye analyser fra Børnerådets Børne- og Ungepanel
– et repræsentativt udsnit af danske børn og unge
– giver en række karakteristika på de unge, der
kommer fra økonomisk trængte familier: Hvordan
trives de sammenlignet med andre unge? Hvordan
er deres liv i hjemmet? Og hvordan er deres sociale
liv?
Winnie Alim (f. 1983) er analysekonsulent i
Børnerådet, hvor hun arbejder med Børnerådets
Børne- og Ungepanel. Hun er uddannet cand.
scient.soc. og har i en årrække arbejdet med
analyser inden for det sociale område, bl.a.
i Statens Byggeforskningsinstitut, SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd og Det
Kriminalpræventive Råd.
Anne Madsen er uddannet socialrådgiver i år 2000. Har
efter endt uddannelse arbejdet i Brøndby Kommune inden
for beskæftigelsesområdet primært i Ungehuset. Først som
socialrådgiver og de seneste 8 år som leder af stedet. Unge-
huset er en del af Brøndbys Jobcenter, hvor der arbejdes med
unge mellem 15 og 30 år, hvor hovedparten er på uddannel-
seshjælp. Ungehuset er en lille selvstændig enhed i Brøndby
Strand med 18 ansatte, som deler hus med UU-vejlederne.
8. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Hvem er menneskerne på
kontanthjælp egentlig?
Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden
I efteråret 2015 offentliggjorde Rockwool Fondens
Forskningsenhed et nyt projekt om udviklingen i
kontanthjælpen gennem 25 år. Undersøgelsens re-
sultater er samlet i bogen Kontanthjælpen gennem
25 år. Modtagere, regler, incitamenter og levevilkår
fra 1987 til 2012 af Hans Hansen og Marie Louise
Schultz-Nielsen.
Analyserne giver et bredt og nuanceret billede af
kontanthjælpens udvikling i Danmark siden intro-
duktionen af faste ydelser i 1987. For eksempel
belyser de, hvordan der blandt kontanthjælpsmod-
tagerne er blevet flere langtidsmodtagere og en
højere andel af kortuddannede blandt modtagerne
over tid. Analyserne viser også, hvorledes værdien
af kontanthjælp i forhold til arbejde har udviklet sig
over tid, og hvordan dækningsgraden er i Danmark
sammenlignet med det nære udland
Marie Louise Schultz-Nielsen er uddannet
cand.polit.,ph.d. og har siden 1994 været ansat i
Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvor hun i
dag er seniorforsker.
9. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Carsten Koch-udvalget:
Rapporten, resultaterne og retningen
Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune og medlem af Carsten Koch-udvalget
Carsten Koch-udvalget præsenterede i foråret 2015
sine anbefalinger til fornyelse af beskæftigelsespoli-
tikken for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.
Centralt for anbefalingerne er at fastholde et ar-
bejdsmarkedsperspektiv også for borgere, der har
begrænsninger i arbejdsevnen. Særlig fremhæves
vigtigheden af fokus på samarbejde med virksom-
hederne og en metodik med et styrket tværfagligt
fokus.
Udvalget pointerer, at delvis tilknytning til arbejds-
markedet er bedre end ingen tilknytning. Det
indebærer, at der i fremtiden skal udvikles tilgange
og metodikker, der adresserer borgerens problemer,
f.eks. af psykisk og social karakter, og samtidig har
en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det indebærer et meget stærkere samarbejde med
virksomhederne og kompetenceudvikling af medar-
bejderne.
Fra Carsten Koch-udvalgets rapport:
“Udgangspunktet for ekspertgruppens anbefalinger
er, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet godt
kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom
de har begrænsninger i arbejdsevnen, og at en
virksomhedsrettet indsats har positive effekter for
borgerne i målgruppen. Indsatsen bør derfor foregå
ude på virksomhederne og inde på uddannelseinsti-
tutionerne frem for i lange afklaringsforløb i lukkede
”projektmiljøer”.“
Vibeke Jensen (født 1955) har i det sidste 12 år været chef for beskæftigel-
sesområdet i Århus Kommune. Er cand. scient. pol. fra Århus Universitet
og Ph.D. fra Handelshøjskolen i Århus. Har arbejdet som uddannelses- og
arbejdsmarkedsforsker, bl.a. med emnerne det kønsopdelte arbejdsmarked
og arbejdskraftens fleksibilitet. Vibeke Jensen har indgående teoretisk og
praktisk indsigt i arbejdsmarkedsområdet i Danmark. Har stor ledelses-
erfaring og har de seneste 10 år implementeret reformer og fornyelse af
beskæftigelsesindsatsen. Senest med etablering af Jobcentrene.
10. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Investeringsstrategien
i Hjørring Kommune
Ivan Leth, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune
I Hjørring kommune har man valgt, at opprioritere
indsatsen for personer på kanten af arbejdsmar-
kedet ved over en 4 årige periode, at investere i alt
125 mio. i en forstærket indsats, der som mål har at
skære ét år af den gennemsnitlige varighed af tiden
på offentlig forsørgelse samt sikre, at flere perso-
ner på kanten af arbejdsmarkedet bliver en del af
arbejdsstyrken. Endelig skal investeringsstrategien
ses som en konsekvens af refusionsomlægningen
fra 2016, der rummer klare incitamenter for kommu-
nerne til at nedbringe særligt de langvarige sagsfor-
løb ved en tidlig målrettet indsats.
Det overordnede mål for investeringsstrategien i
Hjørring kommune er:
• At investeringsstrategien skal nedbringe antal-
let af borgere på langvarig offentlig forsørgelse
– både ved at sikre en effektiv indsats for de
allerede langvarige forløb og ved at standse
tilgangen af langvarige forløb.
• At investeringsstrategien skal sikre at flere
borgere udenfor arbejdsmarkedet via job og
uddannelse får en større tillknytning hertil. For
personer, der har behov herfor kan tilknytningen
ske via støttet beskæftigelse som fleksjob.
• At borgerne skal mødes med tillid og åbenhed,
og de skal opleve mødet med beskæftigelsessy-
stemet som professionelt, konstruktivt og fagligt
velfunderet som afsæt til en velkoordineret og
sammenhængende indsats i tværfaglige rehabili-
teringsforløb.
På konferencen vil Ivan Leth fortælle mere om bag-
grunden for investeringen, omfanget heraf, de nye
elementer i indsatsen for borgerne samt forventnin-
ger til resultaterne.
Ivan Leth (f. 1949) er uddannet som skibsfører/styrmand og
formand for søfartslærerne i Danmark. Er tidligere underviser
på Søfartsskolen i Frederikshavn. Ivan har tidligere sid-
det i det daværende Regionale Arbejdsmarkedsråd og har
beskæftiget sig med arbejdsmarkedspolitik siden 1994, også
i en periode i Beskæftigelsesankenævnet. Han har siddet i
Hjørring Byråd siden 2010 og er nu i gang med sin anden
periode som formand for Arbejdsmarkedsudvalget.
11. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
3 spørgsmål
Kontanthjælpsalliancen vil gerne opfordre til, at konferencedeltagerne reflekterer over, hvad de kan tage med
sig fra konferencen ud i det daglige arbejde. Følgende spørgsmål er ment som inspiration:
Var der noget i dagens konference, som har været særligt inspirerende for dig?
Har konferencen givet dig nye ideer til, hvordan du skal gribe dit daglige arbejde an? I så fald, hvilke?
Har der været noget i dagens konference, som har ændret dit syn på arbejdet med borgere på kanten af
arbejdsmarkedet?
12. Du kan deltage i debatten med følgende hashtags: #kalliancen #kontanthjælpsalliancen #dksocial
Andreas Holck Høeg-Petersen
andreashhpetersen@me.com
Runa Adriane Larsen
runalarsen@gmail.com
Kontanthjælpsalliancen er et løst organiseret netværk af folk og foreninger, der
ønsker at alliere sig om at kæmpe for en nuancering og kvalificering
af debatten om kontanthjælp
www.kalliancen.dk
Kontanthjælpskonferencen er udviklet i
samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening