Præsentation af professor Marianne Simonsen, Aarhus Universitet ved ROCKWOOL Fondens konference, Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger, den 13. oktober 2016.
Se videooptagelse af præsentationen på ROCKWOOL Fondens YouTube side: https://www.youtube.com/channel/UCaF51ld8toP4cGIStoQA0DQ
1. Tidlige indsatser og forskelle
Marianne Simonsen
Aarhus Universitet
Præsentationen blev givet på ROCKWOOL Fondens konference Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og
løsninger.
Præsentationen og den efterfølgende debat kan ses på ROCKWOOL Fondens youtube kanal på følgende link:
https://www.youtube.com/watch?v=LQ-Mbosk6lk
2. Er der tidlige forskelle?
(Eller: Hvad skal vi med tidlig indsats?)
3. Er der tidlige forskelle?
(Eller: Hvad skal vi med tidlig indsats?)
Kilde: Beuchert & Nandrup, 2014
4. Er der tidlige forskelle?
(Eller: Hvad skal vi med tidlig indsats?)
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Almengymnasial uddannelse el.
mindre
Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelser
Piger
Drenge
Mors højest fuldførte uddannelse og barns psykiske problemer (SDQ) i 7-års alderen
Kilde: Datta Gupta & Simonsen, 2010
5.
6. Hvad mener vi med tidlig indsats?
A. Målrettet indsats i barndommen; psykisk eller socio-økonomisk
udsathed
- Største videnskabelige grundlag
B. Universel indsats i barndommen, ej målrettet særlige grupper
- Mindre empirisk evidens (mere om det om lidt)
- Relevant i dansk/nordisk kontekst
- Virker formodentlig anderledes end målrettede indsatser – også for
de udsatte grupper
7. Hvorfor kunne tidlig indsats, teoretisk
set, være særlig godt?
Barns alder
Tidlig investering
(fx: Far læser for barn)
Konsekvens:
1) Barn får bedre
sprogforståelse nu
2) OG barnet bevarer
(delvist) den
sprogforståelse på senere
alderstrin (”self-
productivity”)
Senere investering
(fx: Far læser for barn)
Konsekvens:
1) Barn får bedre
sprogforståelse nu
2) Hvis også tidlig
investering opnås
endnu bedre
resultater (”dynamic
complementarity”)
3) MEN: Hvis ingen
investering nu, kan
værdi af tidlig
investering helt tabes
8. Hvordan hænger tidlig indsats
sammen med ulighed i voksenlivet?
Håb med universel indsats (?):
Tidlig indsats løfter alle og reducerer tidlige
forskelle, så ulighed senere i livet mindskes
9. Skitse: Børneområdet i DK
• Fra håb til forskningsspørgsmål:
- Virker det (på udfald vi alle kerer os om)?
- Og virker det mere for gruppen med svagere
udgangspunkt?
Barnets alderFødsel
- Jordemoder
- Egen læge
- Fødselsfor-
beredelse
- …
- Sundhedspleje
- Mere egen
læge
- Barsel
- Offentligt
subsidieret
pasning
- Folkeskole
- …
11. På hospitalet
• Meget tidlig
udskrivning fra
hospital efter fødsel:
- øger ssh for
genindlæggelser,
- øger kontakter med
egen læge
- reducerer 9. klasses
karakterer
- effekter større for
socio-økonomisk
svagere grupper
Sievertsen & Wüst, 2015
12. På barsel
Rasmussen, 2010, øget
barsel fra 14 til 20 uger:
- ingen effekt på barns
karakterer
Carneiro et al, 2015, øget
barsel fra 12 uger til >12
måneder:
- reducerer frafald på
ungdomsuddannelse
- øger lønindkomst
- større gevinst for
svagere populationer
13. I sundhedsplejens hænder
• Intro af sundhedsplejerskeordning (i DK og N) i
1930erne reducerede børnedødelighed (Wüst,
2012)…
• … forbedrede helbred på længere sigt (Hjort et
al, 2014)
• … og øgede uddannelse og lønindkomst
(Bütikofer et al, 2015)
14. I universelt udbudt pasning
• Intro af pasning in 1970erne (i DK og N) forbedrede en
række væsentlige udfald for børnene (lønindkomst,
beskæftigelse, uddannelse osv)
- Havnes & Mogstad, 2011
- Bingley & Westergaard-Nielsen, 2012
- Rossin-Slater & Wüst, 2016
• Socio-økonomisk svagere stillede børn havde størst
gavn
• I Norge dog tegn på at børn fra højindkomstfamilier
blev ringere stillede af deltagelse
15. I universelt udbudt pasning II
• Centerbaseret pasning synes at
være at foretrække fremfor
dagpleje (i midt 90erne)
• Målt på psykiske problemer og
karakterer
• Større effekter for socio-
økonomisk ringere stillede børn
- Datta Gupta & Simonsen, 2010
- Esping-Andersen et al, 2011
- Datta Gupta & Simonsen, 2015
16. Inde i institutionen
• Universelle sprogindsatser med systematiske
og eksplicitte tilgange (SPELL og Fart På
Sproget)
• Virker på før-skriftlige og talesprogs-
kompetencer
• Lodtrækningsforsøg
17. Ergo
• Meget af det, vi gør, ser ud til at virke
• Og virker mere for socio-økonomisk svage
grupper
• Alligevel stor ulighed i karakterer og mht.
psykiske problemer!
18. Der stadig masser af huller og forhold,
der kan diskuteres…
• Mange indsatser udrulles uden kendt effekt
“There is no shortage of policy proposals. There
is, however, a shortage of empirical evidence on
the efficacy of these policies…”
(James Heckman, Nobelprisvinder i økonomi)
19.
20. Der stadig masser af huller og forhold,
der kan diskuteres… II
• Vi tilbyder ofte pakker af indsatser (Rossin-Slater & Wüst, 2016) –
hvad betyder det?
• Kvalitet/intensitet af indsatser (fx normering i institutioner)?
• Cost-benefit betragtninger
• Med blik for ulighed: Skal man udbyde alting (meget) universelt?
- Fordeling af ressourcer
- Kan vi ramme rigtigt med målrettede indsatser?
- Er der en stigma-effekt, vi skal tage hensyn til?
21. En ting er, hvad vi kan flytte med
politik – men hvad med familien?
”The most valuable of all capital is that
invested in human beings; and of that
capital the most precious part is the result
of the care and influence of the mother”
Marshall (1890)
Editor's Notes
Tale om tidlige indsatser op imod det overordnede ulighedstema.
Intuitivt tiltalende ide at hvis vi bare giver til små børn, så bliver alt godt. Og hvem vil ikke det?
Kommer ikke til at anfægte til den grundlæggende ide, men måske er det lige præcis her, hvor vi har så forholdvis let adgang til beslutningstageres hjerter, at vi skal husk, at alt ikke er lige godt. At vi skal vide og vi skal prioritere på baggrund af den viden.
Starte med at etablere at der ER tidlige forskelle af en karakter som vi bør bekymre os om. Måske ikke den mest overraskende del af oplægget
Starter fra det tidligste liv, her ved fødslen.
Størrelsesorden her: tager black et al for pålydende, hvis kunne lukke gab i fødselsvægt ml børn af højtuddannede og børn af kvinder der ikke færdiggør ungdomsudd, ville øge løn som 30-årig med 2 procent. Bestemt ikke ubetydeligt
1 point på skalaen svarer til 20 % af en standardafvigelse
Hvis man holder ørerne stive vil man også vide, at det er A. Heckman taler om
B virker anderledes and A, også for