Oplæg fra Henrik Kokborg på Rebild2017

1. v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg
De helt særlige udfordringer i arbejdet med småbørn fra en
anden etnisk kultur

2. • Undervisning
(ca. 5.000 fagfolk årligt)
• Udvikling af metoder
• Rådgivning
• Frivillig nødhjælp
• Rejser
Integrationsinfo
Integrationsinfo har en specialiseret faglig viden, om den gruppe af de ikkevestlige
borgere, vi som fagfolk har udfordringer i at arbejde med.
Derfor er undervisningens formål ikke give et generelt billede af vores
medborgere, med ikkevestlig baggrund, men en dybdegående viden om de
familier, der har svært ved at klare - og integrere sig i det danske samfund.

3. Hvorfor er det så vigtig at tale om kultur og
religionsforskelle?

4. ”For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå
mere end ham, men dog først og fremmest forstå det, han
forstår.
Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståelse ham slet
ikke”.
(Søren Kirkegaard 1859)

5. Mod dårlig ryg

6. De store kulturforskelle
• Familiekultur
• Ære og skam
• Opdragelse
• Social kontrol
• Religion

7. Den danske kerne- familiekultur:
• Kernefamilie kulturen er præget af en
stærk jeg-identitet.
• Kvinden og manden er statusmæssig ens.
• Det er den enkelte familiemedlem, der er i
centrum
• Det er den enkeltes ret til at vælge, til at
have selvstændige meninger, men det er
også den enkeltes eget problem, når noget
går galt.
• I familien, er vi selv mere eller mindre
ansvarlige i forhold til de handlinger, vi
foretager os, og søskende bliver ikke
klandret for hinandens fejl.

8. • Kollektivistisk familiekultur er kendetegnet ved en
meget stærk vi- identitet.
• Den er hierarkisk opbygget med alder og køn i
fokus, og hvor hver person har sin rolle i familien.
• Manden er højt placeret i hierarkiet og står
primært for de opgaver, der er uden for hjemmet.
• Kvinden er lavere placeret i hierarkiet og står for
opgaverne i hjemmet herunder madlavningen.
• Ydermere er den kollektivistiske storfamilie
meget forbundet, og alle betydelige beslutninger
vedrørende et familiemedlem går igennem dette
familiehierarki.
Den kollektivistiske familiekultur:
Man står sammen mod omverdenen og beskytter hinanden. Harmonien er
vigtig, og man undgår konfrontationer med folk udenfor familien.

9. Familiens ære afgør dens status.
• Status er essentiel for familiens ”overlevelse”.
• En høj status familie har mere magt og anseelse, har lettere ved at få ting
igennem, har lettere ved at tiltrække gode ægtefælder til deres børn osv.
• Ære anses for mandigt: Mænd har ære, kvinder har skam.
• Kvindernes fremtoning og opførsel er afgørende for familiens status.
• Mændenes ansvar er at forsvare familiens position.
• Bestemte uddannelser højner familiens status.
• Ærestab fører ofte til social udstødelse fra minoritetssamfundet
Det er vigtigt, hvor mange der kender til vanæren, og derfor er
oplevelsen mange steder, at familierne holder kortene meget tæt til
kroppen og er meget påpasselige med at udstille de problemer,
de må have.

10. Social kontrol blandt flygtninge og
indvandrere
Der er flere forskellige former for social kontrol blandt nydanskere.
Kulturel social kontrol
• Er noget, der ligger i luften.
• Har sit udspring i kultur, kollektivistisk familie struktur, ære og skam.
• Er kendetegnet af, at være meget kulturel forskellig og den forandres over tid i takt
med at samfundet forandrer sig.
Religiøs social kontrol:
• Er meget italesat.
• Har sit udspring i religiøse love og anvisninger, som udspringer af koranen,
hadith og sunna og er dermed statisk.
• Opererer ofte ud fra de strengeste fortolkninger.
• Mange ekstremistiske grupper presser på.
• De unge går forrest.
• Overtager langsomt den kulturelle sociale kontrol.

11. Religiøs social blandt børnene
Landet over oplever fagfolk en
stigende religiøs social kontrol
blandt børnehavebørn og
skolebørn.
• Retter hinandens adfærd ud fra
religiøse normer.
• Er meget opmærksom på hvad,
som er halal og haram.
• Vil måske ikke lege med ”urene”
børn.
• Drengene føler sig hævet over
pigerne.
• Øgede krav til halal mad.

12. Hvorfor er det så vigtig at tale om kultur og
religionsforskelle?

13. Traditionel dansk børneopdragelse
0 år.
5 år.
10 år.
15 år.
18 år og
voksen
Personlig frihed

14. Mellemøstlig børneopdragelse
• Er en meget autoritær opdragelse.
• Opdragelsens formål er at gøre barnet afhængigt af familiekollektivet.
• Piger og drenge opdrages bevidst forskelligt.
• Først fødte dreng er vigtigt for familien.
• Ofte tales der ikke med børnene, men i stedet taler man til børnene.
Derved bliver refleksion ikke en naturlig del af opdragelsen.
• Når børn bliver irettesat, vil den voksne tale formanende til barnet og den
voksne forventer at barnet sænker sit blik og samtykker.
• I den kollektivistiske opdragelse bliver børnene ikke opdraget til at
debattere, diskutere, tale i dialogform eller sætte spørgsmålstegn ved ting
det ikke forstår.
• Formålet med irettesættelse er at opnå lydighed fra barnet

15. Traditionel mellemøstlig drengeopdragelse
0 år.
5 år.
10 år.
15 år.
Voksen
Personlig frihed
• Født ind i en fast rolle som
forsørger, patriark og forsvarer af
familiens ære.
• Opdrages til at hans ”verden” ligger
uden for hjemmet.
• Bliver i de første år opdraget af sin
mor og søstre.
• Fra ca. 10 års alderen overtages en
stor del af opdragelsen af faderen
og brødre.
• Han bliver opdraget til, at familiens
interesser er vigtigere end hendes
egne.
• Han bliver opdraget til ikke at tage
beslutninger, der kan skade
familien.

16. Traditionel mellemøstlig pigeopdragelse
0 år.
5 år.
10 år.
15 år.
Voksen
Personlig frihed• Bliver opdraget til at være en dydig,
ærbar underdanig hustru og mor.
• Bliver opdraget til at værne om
sit rygte og sin mødom.
• Bliver opdraget til, at hun helst skal
opholde sig i hjemmet.
• Hun bliver opdraget til, at familiens
interesser er vigtigere end hendes
egne.
• Hun bliver opdraget til ikke at tage
beslutninger, der kan skade
familien.

17. Koranskoler som opdrager
• Mellem 1/3 og 1/4 del af muslimske børn går i koranskole.
• De fleste starter, på koranskole, mellem 4 og 7 års alderen.
• Undervisningen foregår kønsopdelt.
• Forgår i weekenden ca. 2 x 7 timer.
• Her lære de om koranen og sharialovgivningen.
• De lærer, hvordan de skal opføre sig islamiske korrekte.
• De lærer, at frygte Gud og at være angste for at blive straffet, hvis de
sætter spørgsmålstegn ved de islamiske love og regler.

18. Undersøgelser peger på, at det er
de to første år af et barns liv, som
er de vigtigste, og at det er på
dette tidspunkt, at et barn er mest
modtageligt for læring.
Modtager barnet ingen eller kun
en smule læring, bliver det
dermed sværere at lære barnet
noget senere hen i livet.
Børn som ikke får lært at lære, før de fylder to år,
kommer aldrig på niveau med deres jævnaldrende.

19. Et femårigt barn af ikke-vestlige
forældre har i gennemsnit
udviklet mindre empati, er
dårligere til at samarbejde og
har sværere ved at udtrykke
sine følelser end et treårigt
barn af danske forældre.
Børns tidlige udvikling og læring, som er udgivet af et forskerhold fra Aarhus Universitet, Syddansk
Universitet og Ramböll omhandlende 13.000 børn
Store forskelle mellem vestlige og ikke-vestlige børn
tre-femårsalderen.

20. Elever med ikke-vestlig baggrund er bagud allerede i indskolingen
Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed oktober 2016
Eleverne med ikke-vestlig baggrund i
2. klasse opnår resultater på niveau
med resultaterne for eleverne med
etnisk dansk baggrund i 1. klasse.
Der er i undersøgelsen taget højde for en lang række baggrundsfaktorer, såsom forældres
uddannelse, indkomst og civilstand, antal søskende og søskenderækkefølge samt forekomsten af
psykisk sygdom og andre risikofaktorer i familien.

21. Myten om pigerne

22. Forskellen er stor og har betydning.
0 år
5 år.
10 år.
15 år.

23. Traumer blandt flygtninge
30 – 45% af de syriske flygtninge er
traumatiserede.
63 % af torturoverleverne opfyldte
kriterierne for PTSD.
Dansk Flygtninge Hjælp 2015

24. ”For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå
mere end ham, men dog først og fremmest forstå det, han
forstår.
Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståelse ham slet
ikke”.
(Søren Kirkegaard 1859)

25. Omfattende sociale følgevirkninger
• Konstant træthed
• Hjælpeløshed / afmagt overfor daglige
problemer
• Selvdestruktiv og impulsiv adfærd
• Fjendtlighed
• Somatisering
• Social tilbagetrækning, isolation
• Et skadet forhold til omgivelser og netværk
• Følelsen af at være under konstant trussel
• Problemer med at styre, følelsesregulere
og forstå egne børn
• Problemer med at lære dansk

26. At vokse op med traumer omkring sig
Traumer i hjemmet:
• Usikkerhed og vold
• Tab af forældreroller
• Bliver bevidst inddraget i traumatiske
oplevelser via TV og fortællinger
• Drengene bliver opdraget på gaden uden
forælder indblanding
Traumer i nærområdet:
• Børnene finder sammen med andre fra
traumehjem
• Ingen ”sunde” voksne
• De ældre børn ”opdrager” de yngre
• Oplever voldeligt hierarki

27. Kollektivistisk
familiekultur
Familiens ære
Kulturel/religiøs
social kontrol
Børneopdragelse
Familier, der kan være svære at integrere.

28. Barriere ved forældrene
• Utilstrækkelige sprogkundskaber
• Manglende systemforståelse
• Manglende forståelse
• Manglende tillid
• Ringe forventningsafstemning
• Manglende overskud og ressourcer
• Sygdom
• Religiøs overbevisning
• Manglende vilje

29. To ud af fem kvinder fra ikke-vestlige lande er i
beskæftigelse
De laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2015 var at finde
hos kvindelige indvandrere fra Libanon med 22,3 pct.,
Somalia med 23,8 pct. og Irak med 27,1 pct.

30. Barriere ved fagpersonalet
• Manglende fælles interkulturelle
kompetencer på tværs af faggrupper.
• Berøringsangst.
• Offergørelse.
• Fordomme.
• Manglende fokus på mændenes rolle.
• Kommunikations metoder.
• Det faglige sprog.
•Manglende viden om psykiske lidelser og
deres indvirkning.

31. Skal i højere grad lære forældrene
vigtigheden af, at de får lært deres
børn at lære, i de to første år af barnets
liv.
Jordemoderen og sundhedsplejersken
skal klædes bedre på, så de kan
afmystificere dagtilbuddene og forklare
vigtigheden af at børnene kommer i
vuggestue og børnehave.
Jordemoder og sundhedsplejersken – en vigtig
brik i det forbyggende arbejde.

32. Lidt små fif.
• Spørg til ind til familien
• Find autoriteten frem.
• Drop berøringsangsten- stil krav!
• Drop coaching som metode.
• Brug et simpelt sprog i samtalen.
• Stil kontrol spørgsmål.
• Fortæl positivt om Danmark.
• Inddrag egne erfaringer i samtalen.
• Vær personlig, men ikke privat.
• Bliv ikke provokeret over f.eks.
manden, som taler på hans kones vegne.

33. Integrationsinfo
Henrik Kokborg
Tlf.: 42 33 09 66
henrik@integrationsinfo.dk
www.integrationsinfo.dk