1) The dialogic principle questions traditional understandings of communication as sender-receiver and focuses instead on utterances as units of analysis.
2) From a dialogic perspective, meaning is constructed through ongoing dialogue between utterances rather than a message being transmitted from sender to receiver.
3) Any utterance exists in dialogue with previous and future utterances and responds to the ongoing communication chain rather than representing a single speaker's message.
1) The dialogic principle questions traditional understandings of communication as sender-receiver and focuses instead on utterances as units of analysis.
2) From a dialogic perspective, meaning is constructed through ongoing dialogue between utterances rather than a message being transmitted from sender to receiver.
3) Any utterance exists in dialogue with previous and future utterances and responds to the ongoing communication chain rather than representing a single speaker's message.
Slides til introgang for masterfagpakken Webkommunikation og Sociale Medier, It-vest, Au, Arts, Center for undervisningsudvikling og digitale medier v. ekstern lektor, Nicholai Friis Pedersen
Slides fra fælles symposium på Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konferencen 2016 ved Christian Dalsgaard, Rikke Toft Nørgård, Søren Bengtsen & Anders Hjortskov Larsen
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskabermeyler
Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på uformel vis. Kun 20 % af den viden der tilegnes sker gennem traditionelle og formelle
læringsprocesser(undervisning). Paradokssalt nok ser vi, at organisationer og e-learning virksomheder
fastholder fokus og satser de fleste ressourcer på den formelle læring. Vi har derfor stillet spørgsmålet:
Har organisationen råd til ikke at satse på de sidste 80 %, som omfatter medarbejdernes foretrukne
læringsform?
Præsentationen vil omfatte en gennemgang af de resultater, der i et specialeprojekt på IT-Universitetet i København er fremkommet
omkring uformelle læringsprocesser, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af socialt
software. Der vil blive præsenteret konkrete problemstillinger plukket ud fra udvalgte organisationers arbejdspraksis. Vi vil herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvordan tilegner organisationens medarbejdere sig kompleks viden?
Hvordan håndterer organisationen fastholdelse og opdatering af en stadigt voksende og konstant
foranderlig viden?
Præsentationen vil også fremlægge den nye læringsteori Connectivismen, der i modsætning til de traditionelle teorier, har fokus på læring i netværk. Vi vil komme med bud på hvordan denne teori kan omsættes til konkrete løsninger understøttet af sociale software værktøjer som wikier, blogs, tagging og RSS.
This document discusses the dialogic principle in relation to digital communication. It challenges traditional views of communication as being between a sender and receiver. Instead, it proposes that communication should be viewed as ongoing dialogues between utterances, not individuals. An utterance responds to and invites responses from other utterances, both past and future. This dialogic view does not see communication as linear or progressive, but as complex networks of dialogues. The document provides examples of how to analyze dialogues occurring in online forums and networks using this perspective.
Slides til introgang for masterfagpakken Webkommunikation og Sociale Medier, It-vest, Au, Arts, Center for undervisningsudvikling og digitale medier v. ekstern lektor, Nicholai Friis Pedersen
Slides fra fælles symposium på Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konferencen 2016 ved Christian Dalsgaard, Rikke Toft Nørgård, Søren Bengtsen & Anders Hjortskov Larsen
Læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfællesskabermeyler
Konkurrenceevne handler i dag i høj grad om at sikre den optimale anvendelse af viden i organisationen. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere i organisationer foretrækker at tilegne sig viden på uformel vis. Kun 20 % af den viden der tilegnes sker gennem traditionelle og formelle
læringsprocesser(undervisning). Paradokssalt nok ser vi, at organisationer og e-learning virksomheder
fastholder fokus og satser de fleste ressourcer på den formelle læring. Vi har derfor stillet spørgsmålet:
Har organisationen råd til ikke at satse på de sidste 80 %, som omfatter medarbejdernes foretrukne
læringsform?
Præsentationen vil omfatte en gennemgang af de resultater, der i et specialeprojekt på IT-Universitetet i København er fremkommet
omkring uformelle læringsprocesser, vidensdeling og samarbejdsprocesser understøttet af socialt
software. Der vil blive præsenteret konkrete problemstillinger plukket ud fra udvalgte organisationers arbejdspraksis. Vi vil herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvordan tilegner organisationens medarbejdere sig kompleks viden?
Hvordan håndterer organisationen fastholdelse og opdatering af en stadigt voksende og konstant
foranderlig viden?
Præsentationen vil også fremlægge den nye læringsteori Connectivismen, der i modsætning til de traditionelle teorier, har fokus på læring i netværk. Vi vil komme med bud på hvordan denne teori kan omsættes til konkrete løsninger understøttet af sociale software værktøjer som wikier, blogs, tagging og RSS.
This document discusses the dialogic principle in relation to digital communication. It challenges traditional views of communication as being between a sender and receiver. Instead, it proposes that communication should be viewed as ongoing dialogues between utterances, not individuals. An utterance responds to and invites responses from other utterances, both past and future. This dialogic view does not see communication as linear or progressive, but as complex networks of dialogues. The document provides examples of how to analyze dialogues occurring in online forums and networks using this perspective.
This document discusses sociocultural learning theory and the opportunities for learning presented by new media. It notes that sociocultural theory recognizes learning often happens informally through everyday social activities rather than formal instruction. New media allows for self-directed learning activities supported by social networks, production tools, and open learning resources. This represents an alternative to simply replicating traditional educational methods and materials digitally.
This document discusses socio-cultural learning theory and its implications for education in the digital age. It addresses how new media use is both individual and social in nature. Learning happens through participation in social contexts, not just through formal instruction. This poses challenges for traditional education systems, which tend to emphasize learning through formal instruction over informal learning. However, new media tools can support self-directed, socially situated learning if used to facilitate collaboration, personalization of learning goals, and connections between educational institutions and the outside world. The document concludes by assigning a group task analyzing experiences with blogging using concepts from the course and suggesting improvements.
This document provides links to resources about dialogic communication, traditional understandings of communication, and information on the Kony 2012 campaign. The links include a YouTube video on dialogic communication, a TED search on the Kony 2012 topic, a webpage of critiques of Invisible Children's work, the Facebook hashtag for Kony 2012, and a Twitter search of the #kony2012 hashtag.
This document discusses how new media and technology can impact learning. It covers sociocultural learning theory, characteristics of new media use such as personalization and social software. It explores informal learning opportunities enabled by "hanging out", "messing around", and "geeking out" online activities. It addresses challenges this poses to established education systems, such as a widening gap between school and students' everyday digital lives. It proposes alternatives to simply replicating formal education online, such as leveraging the unique aspects of networks, open resources and social contexts to support self-directed learning.
This document summarizes a lecture on communities. The lecture includes:
1. A recap of a previous brainstorming session
2. A discussion comparing communities and Janus
3. A group work activity where students analyze case studies of communities and write blog posts about them.
4. A mini-presentation and discussion on the differences between networks and communities, and how various social networks online are characterized.
5. An assignment for next class to write two thoughtful questions about blog posts on the topic.
7. DAGENS PROGRAM
Introduktion til kurset, gennemgang af semesteret,
10-12:
præsentation af deltagere og undervisere
12-13: Frokost Dalsgaard, Janus Aaen)
(Christian
Introduktion til Internettet (Janus Aaen & Nicholai
13-14:
Friis Pedersen)
Kommunikationsmiljøer (Christian Bech &
14-15:
Christian Dalsgaard)
15-16: Gruppearbejde
Cases + afslutning (Janus Aaen & Nicholai Friis
16-18:
Pedersen)Næste gang
8. INDEN FROKOST:
1. Præsentation af IT-vest ved Jette Lundin
2. De studerende præsenterer sig selv og deres
forventninger til faget
3. Fagets indhold, udbytte og forløb
4. Præsentation af fagets digitale platform
5. Inddeling i grupper
11. DIGITAL KOMMUNIKATION
Indhold:
Faget har fokus på, hvordan man tilrettelægger digital
kommunikation internt og eksternt i en organisation, og sætter fokus
på centrale karakteristika ved forskellige kommunikationsformer,
herunder eksempelvis communities, fora, sociale netværk og
samarbejdsmiljøer.
Målet med faget er, at deltagerne skal kunne analysere og håndtere
organisatorisk kommunikation via internettet eller via andre it-
systemer. De skal kunne tilrettelægge og udvikle
kommunikationssystemer til forskellige kommunikationssituationer.
Deltagerne skal arbejde med udgangspunkt i egen case, f.eks.
implementering af kommunikationssystemer, udformning af en
kommunikationsstrategi eller analyse af, hvordan kommunikationen
ændres ved indførelse af andre typer af it-systemer.
12. DIGITAL KOMMUNIKATION
Udbytte:
Ved bedømmelsen af deltagernes prøvepræstationen ved afslutning
af faget vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad deltagerne kan:
• identificere og beskrive relevante kommunikative problemstillinger i
en organisation og gennemføre en teoretisk analyse heraf,
• skelne mellem forskellige digitale kommunikationsformer og -
miljøer og vurdere deres anvendelighed i en organisatorisk
sammenhæng,
• analysere en organisations kommunikationsbehov og vurdere
internettets anvendelighed i forhold til konkrete organisatoriske
brugskontekster.
Eksamensform:
Skriftlig opgave udarbejdet individuelt eller i samarbejde mellem flere
deltagere. Ekstern prøve - medio juni. Individuel bedømmelse - der
gives karakter efter 7-trins-skalaen.
13. PROGRESSIONEN
Formål: at foretage kommunikative analyser af og konkret tilrettelæggelse af
forskellige former for digitale kommunikationsmiljøer.
1. Overblik over genstanden og indblik i forskellige kommunikationsmiljøer (seminar 1)
2. Dybdegående kendskab til grundlæggende kommunikationsbegreber, opstilling af
begrebs- og analyseapparat (seminar 2)
3. Indsigt i strategisk kommunikation i digitale medier, redesign af eksisterende
kommunikationskoncept på baggrund af analyseapparat (seminar 3)
4. Formulering af et paper, indeholdende det færdige begrebsapparat. Oplæg hvor
analyseapparatet bliver appliceret på en case (seminar 4)
Semesterplanen
15. INDDELING I GRUPPER:
Gruppe 1: Gruppe 3:
Claus Smedegaard Makholm Henrik Hvarregaard
Rolf Hapel Ali D. Hussein
Kristian Koch Brunmark
Gruppe 2: Gruppe 4:
Gitte Karring Christian Hein
Carsten Johansen Ufuk Sahin
Kari Mortensen Per Thykjær
