V. cand.mag. Rikke Gottfredsen, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet

1. StuDIY - IÆK
2. Lynoplæg - Problemformulering
1. Hvad er en god problemformulering?
2. Problemformuleringstyper
3. Pentagonmodellen
Dagens slides kan downloades fra:
http://bit.ly/StuDIY2
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

2. StuDIY - akademisk argumentation handler bl.a. om:
• Toulmins argumentmodel
• Argumentet som den røde tråd i hele opgaven
• Argumentet i det enkelte afsnit
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - akademisk sprog handler bl.a. om:
• Genrekrav til akademiske opgaver
• At skelne mellem teksttyper
• Krav til teksten
• Metakommunikation
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - problemformulering handler bl.a. om:
• Hele opgaven i én problemformulering
• Kom tættere på din problemformulering
• Din helt færdige problemformulering
• Opgavens konklusion
Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - analyse handler bl.a. om:
• Anaysens enkeltdele
• Fortolkning i analysen
• Diskussion
• Analysestrategi
• Underviser: Rikke Gottfredsen
StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling handler bl.a. om:
• Applformer
• Forskelle på mundtligt og skriftligt sprog
• Fremførelse og manuskripthåndtering
Underviser: Helle Hvass
StuDIY - synopsis handler bl.a. om:
• Pentagon-modellen
• Mundtlig eksamen med synopsis
• Synopsens disposition
Underviser: Rikke Gottfredsen
Datoer, lokaler, til- og framelding:
Studerende.au.dk/arts/studiy
StuDIY
Study + Do It Yourself

3. - Hvad mangler?
En problemformulering kan være en/et
• Handleforskrift
• Forslag til…
• Kvalificering af …
• Dokumentation for …
• Vurdering af …
• Fortolkning af …
• Kategorisering af …
• Forklaring på …
• Beskrivelse af …
• Opdatering af …
• ...

4. - En god problemformulering (1/2)
• har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
• er fagligt relevant
• bygger på:
- noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i
virkeligheden ...”
- relationen mellem x og y
- undren
• er interessant for skriveren
• angiver det centrale indhold i teksten
• giver mulighed for argumentation
• er til at konkludere på

5. - En god problemformulering (2/2)
• er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder og inden
for den tid skriveren har til rådighed
• er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til
en hypotese)
• har et åbent spørgsmål
• spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor”
• er sprogligt præcis
• er ofte klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi
• er kort, helst under 10 linjer! (!!!)

6. - Eksempel - Konfliktmægling
• ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et forsikringsselskab og
dets kunder i et mediationsforløb kan opnå en processuel, en
psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’
(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder
og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

7. - Eksempel – Statskundskab (BSS)
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil
anvende det ny-institutionelle perspektive som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:
1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

8. - Eksempel – Religionsvidenskab,
indlejret i indledningen
’I det 20. og 21. århundrede har kristendommen mødt en række
udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de
elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og
patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom
efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark,
hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har være relativt
uberørt af denne strømning indenfor kristendommen.
Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her
vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i
det danske religiøse landskab.’
(Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013)
(http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-_Niels_Nyegaard.pdf))

9. - 5 grundlæggende spørgsmål
I Pentagonmodellen er problemformuleringen selve
undersøgelsens spørgsmål, som du besvarer i din opgaves
konklusion.
(problemformulering): Hvad
2. Undersøgelsens faglige
formål: Hvorfor spørger
du?
3. Undersøgelsens
genstand: empiri, stof,
data, fænomen: Hvad
spørger du til?
1. Undersøgelsens
spørgsmål
spørger du om?
(Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 30 og 105-140)
5. Undersøgelsens
fremgangsmåde:
Hvordan spørger du?
4. Undersøgelsens
redskaber: teori, faglige
metoder, begreber: Hvad
spørger du med?
Mangel
Bidrag
Analyse
Videnskabelighed
Gennemførlighed

10. 1. Problemformulering
’Hvordan kan man formidle problemstillingen
madspild gennem skriftlig kommunikation i
Samvirkes trykte samt elektroniske medier, med
formålet at mindske 5. Fremgangsmåde forbrugernes madspil?’
’... målgruppeanalyse af Samvirkes læsere. Herunder vil jeg undersøge
målgruppens forhold til madspild og hvordan de definerer spild i
husholdningen. Jeg vil anvende humanistiske teorier omkring
handlekompetence og forandringsprocesser samt anvende modellen
’Stages of Change’ (Dalum et al. 2000, 47) til at placere Samvirkes læsere
i det stadie de befinder sig i med hensyn til at handle og reducere
madspild. [...] jeg [tager] afsæt i Samvirkes arketyper, samt de kilder jeg
har interviewet under mit praktikforløb. [...] Til sidst vil jeg anvende teorier
om skriftlig formidling samt journalistisk skrivning til henholdsvis trykte og
elektroniske medier som grundlag for min strategiske kommunikation...’
(12-tals BA-opgave i Ernæring og sundhed. Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s.
235)
2. Formål
’Som sundhedsprofessionel vil jeg analysere
baggrunden for forbrugernes madspild samt stille
spørgsmålstegn ved, hvordan jeg kan formidle
problemstillingen omkring madspild til Samvirkes læsere,
og samtidigt få dem til at handle ud fra de givne
oplysninger. Derudover vil jeg gennem projektet forsøge
at identificere forskellige muligheder for at mindske
madspild. Jeg håber at bachelorprojektet kan anvendes
som arbejdsmodel og/eller inspiration for andre
fagkyndige, der arbejder med relevans til feltet’
3. Empiri
• Egne data fra praktik på Samvirke
• Analyse fra FDB-rapport om madspild: ’Vi smider
ikke mad ud’
• Data om Samvirkes læsere og læsning af
Samvirke
• Egne interviewdata fra udvalgte Samvirke-medarbejdere
• Egne voxpop-data fra forbrugere med forskellige
madspilds-mønstre
• Egne formidlingsprodukter produceret i praktik
4. Begreber, teorier, metoder
Teori og begreber:
• Gallups kompasmodel: Samvirkes 5 arketypiske læsere
• Teori om holdningsforandringsprocesser og handlekompetence: Model
’Stages of Change’ (Dalum)
Metoder (dataindsamling):
• Systematisk logbogsføring under praktik
• Interviews med Samvirke-folk
• Voxpop med 4 forbrugere
Metoder (analysemetoder):
• Målgruppeanalyse
Metoder (handlemetoder):
• Strategisk kommunikation
• Ingemanns Bollemodel til populær formidling
• Skrive webartikler ud fra kommunikationsstrategiske modeller og teori
om formidlingsartikler

11. 1. Problemformulering
’Hvordan kan man formidle problemstillingen
madspild gennem skriftlig kommunikation i
Samvirkes trykte samt elektroniske medier, med
formålet at mindske 5. Fremgangsmåde forbrugernes madspil?’
’... målgruppeanalyse af Samvirkes læsere. Herunder vil jeg undersøge
målgruppens forhold til madspild og hvordan de definerer spild i
husholdningen. Jeg vil anvende humanistiske teorier omkring
handlekompetence og forandringsprocesser samt anvende modellen
’Stages of Change’ (Dalum et al. 2000, 47) til at placere Samvirkes læsere
i det stadie de befinder sig i med hensyn til at handle og reducere
madspild. [...] jeg [tager] afsæt i Samvirkes arketyper, samt de kilder jeg
har interviewet under mit praktikforløb. [...] Til sidst vil jeg anvende teorier
om skriftlig formidling samt journalistisk skrivning til henholdsvis trykte og
elektroniske medier som grundlag for min strategiske kommunikation...’
(12-tals BA-opgave i Ernæring og sundhed. Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s.
235)
2. Formål
’Som sundhedsprofessionel vil jeg analysere
baggrunden for forbrugernes madspild samt stille
spørgsmålstegn ved, hvordan jeg kan formidle
problemstillingen omkring madspild til Samvirkes læsere,
og samtidigt få dem til at handle ud fra de givne
oplysninger. Derudover vil jeg gennem projektet forsøge
at identificere forskellige muligheder for at mindske
madspild. Jeg håber at bachelorprojektet kan anvendes
som arbejdsmodel og/eller inspiration for andre
fagkyndige, der arbejder med relevans til feltet’
3. Empiri
• Egne data fra praktik på Samvirke
• Analyse fra FDB-rapport om madspild: ’Vi smider
ikke mad ud’
• Data om Samvirkes læsere og læsning af
Samvirke
• Egne interviewdata fra udvalgte Samvirke-medarbejdere
• Egne voxpop-data fra forbrugere med forskellige
madspilds-mønstre
• Egne formidlingsprodukter produceret i praktik
4. Begreber, teorier, metoder
Teori og begreber:
• Gallups kompasmodel: Samvirkes 5 arketypiske læsere
• Teori om holdningsforandringsprocesser og handlekompetence: Model
’Stages of Change’ (Dalum)
Metoder (dataindsamling):
• Systematisk logbogsføring under praktik
• Interviews med Samvirke-folk
• Voxpop med 4 forbrugere
Metoder (analysemetoder):
• Målgruppeanalyse
Metoder (handlemetoder):
• Strategisk kommunikation
• Ingemanns Bollemodel til populær formidling
• Skrive webartikler ud fra kommunikationsstrategiske modeller og teori
om formidlingsartikler

13. - Her fortsætter I på jeres
instruktorhold...

14. - Problemformulering på 9 minutter!
• Læs skemaet på næste slide hurtigt igennem
• Overvej hvilket punkt du har lettest ved at skrive noget. Begynd her.
• Udfyld hver rubrik, og altså ikke nødvendigvis i nummerisk
rækkefølge
• Du får nu 1 minut til at udfylde hver rubrik, kort og i punktform. Skriv
hele tiden, og skriv også gerne hvad du er i tvivl om.
• Saml op i plenum – hvilke var de sværeste punkter, hvor og hvordan
vil du undersøge dem. Er de relevante for din opgave?
• Husk – en problemformulering kan justeres efter endt
opgaveskrivning.

15. 1. Hvad er dit overordnede emne – når du
kun må vælge ét?
2. Hvad regner du med at komme frem til
med din undersøgelse (hvad er
svaret/påstanden)?
3. Hvad kunne spørgsmålet til det svar være?
4. Hvilket faglige problem eller mangel
påpeger du (hvilken observation skal
forklares, analyseres, diskuteres,
argumenteres for, konstrueres)?
5. Hvad undersøger du (empiri, eks. case,
teori, litteratur)?
6. Hvad undersøger du ved hjælp af
(hvilken/hvilke metode/r)?
7. Hvilke termer i din problemformulering er
faglige nok til at kunne fungere som søgeord i
faglige elektroniske resurser?
8. Har du en ide om svar på nogle
underordnede undersøgelsesspørgsmål?
9. Kan du gentage spørgsmålet fra pkt. 3, og
inkludere de overvejelser/termer du har
beskrevet herover (muligvis som ét
hovedspørgsmål og nogle
undersøgelsesspørgsmål)? Tillykke – så har du din foreløbige problemformulering!

16. - Fortsæt på Scribo:
studiemetro.au.dk
(ved blank side efter dit WAYF-login:  lille skjold i øverste højre
hjørne af den blanke side  indlæs usikkert script...

17. - Læs, se og hør mere om
problemformulering
• Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of
Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende
amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx
gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus
og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af.
• Hansen, Thomas Holme; Lund, Marie; Nielsen, Henrik Kaare (2013): Vejledning i
akademisk opgaveskrivning ved De Æstetiske Fag Kasernen, De Æstetiske Fag
Kasernen, Aarhus Universitet. Se fx afsnit 2.2 om udvikling af problemformulering.
• Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige
uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og
grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen,
hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her
finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra
samfundsvidenskabelige uddannelser.
• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave.
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering
indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer
disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser.