Liv for liv en analyse af en virksomhedsbogklub

Elitemodul – Forskning i Virksomhedskommunikation, Kandidatuddannelsen i International
Virksomhedskommunikation v. Syddansk Universitet i Odense

LIV FOR LIV
-en analyse af en virksomhedsbogklub

Antal typeenheder: 105.375

Dato for aflevering: 19/12/2011

Projektet er udarbejdet af Nicklas Lind Hansen – under vejledning af Flemming Smedegaard

Syddansk Universitet. December 2011

1

Nicklas Lind Hansen LIV FOR LIV –en analyse af en virksomhedsbogklub
 

Forord
Først og fremmest ønsker jeg at takke medarbejderne på Easyfood. Upåvirket og med gåpåmod gik
de ind i processen omkring mine videooptagelser og interviews og bidrog herigennem med den
empiri, som udgør en signifikant del af hele afhandlingens fundament. I den forbindelse skal
Direktøren i Easyfood, Flemming Paasch have en særlig tak for at være med på ideen fra starten af.

En tak skal også lyde til de alle de eksterne kilder som fandt tid til at bidrage med yderligere empiri
til denne afhandling: Kulturordfører for Socialdemokratiet, MF Flemming Møller Mortensen, &
Kulturordfører for Venstre, MF Michael Aastrup Jensen & Direktør for Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab, Lasse Horne Kjældgaard.

For løbende sparring vil jeg også gerne takke medlemmerne af elitegruppen under IVK samt
Centralbiblioteket i Odense. En stor tak skal også lyde til Jeanette Lemmergaard og Per Servais,
begge Lektorer v. Institut for Marketing & Management på SDU, som kom på ideen med at
undersøge virksomhedsbogklubber.

Sidst men ikke mindst en stor tak til Studieleder på IVK, Flemming Smedegaard for uundværlig
sparring, vejledning og input undervejs gennem hele processen.

December 2011

Nicklas Lind Hansen
 
 

 
 
 

 
 
 
 

 
 

2

 

Indholdsfortegnelse

Abstract ___________________________________________________________________ 6

Del 1: Introduktion __________________________________________________________ 9

1.1 Indledning ________________________________________________________________9

1.2 Forskningsspørgsmål & Problemformulering ____________________________________ 9

1.3 Overordnet valg af teori _____________________________________________________ 10

1.4 Videre opbygning __________________________________________________________ 10

Del 2: Teori _________________________________________________________________ 11

2.1 Introduktion ______________________________________________________________ 11

2.2 Morgans metaforer _________________________________________________________ 11

2.2.1 Kulturmetaforen ______________________________________________ 12

2.2.2 Organismemetaforen ___________________________________________ 13

2.2.3 Metaforen om politiske systemer _________________________________ 13

2.2.4 Hjernemetaforen ______________________________________________ 13

2.3 Schultz’ symbolisme _______________________________________________________ 14

2.4 Organizational Socialization _________________________________________________ 14

2.4.1Relationships _________________________________________________ 14

2.5 Positive Organizational Behavior & Psychological Capacities _______________________ 15

2.6 Hvordan teorierne forbindes _________________________________________________ 15

Del 3: Metode _______________________________________________________________ 16

3.1 Videnskabsteoretisk standpunkt _______________________________________________ 16

3

 

3.2 Det analyserende subjekts selektionspræferencer _________________________________ 17

3.3 Casestudiet _______________________________________________________________ 17

3.4 Dataindsamling ___________________________________________________________ 18

3.5 Dataanalyse _______________________________________________________________19

3.6 Metodetriangulering ________________________________________________________ 19

3.7 Objektivitet _______________________________________________________________20

Del 4: Analyse ______________________________________________________________ 20

4.1 Virksomhedsbogklubben som kultur gennem et symbolistisk kulturperspektiv __________ 20

4.2 Virksomhedsbogklubben som organisme gennem relationships ______________________ 33

4.3 Virksomhedsbogklubben som politisk system ____________________________________ 36

4.4 Virksomhedsbogklubben som hjerne gennem POB & PsyCap _______________________ 39

Del 5: Udvikling _____________________________________________________________ 42

5.1 Virksomhedsbogklubben som hjerne & den videre læring __________________________ 42

5.1.1 Implementering af hele organisationen i enkeltdelene _________________ 42

5.1.2 Redundans ___________________________________________________ 44

5.1.3 Variation ____________________________________________________ 45

5.1.4 Minimalisme _________________________________________________ 45

5.1.5 Lær at lære ___________________________________________________ 45

5.2 Diskussion _______________________________________________________________ 46

5.2.1 Konteksten omkring virksomhedsbogklubber ________________________46

5.2.2 En virksomhedsbogklubs forudsætninger ___________________________ 49

5.2.3 Mulige samarbejdspartnere omkring virksomhedsbogklubben __________ 50

5.2.4 Videre spørgsmål til virksomhedsbogklubber generelt _________________ 51

4

 

Del 6: Konklusion ____________________________________________________________ 51

6.1 Konklusion _______________________________________________________________ 51

Litteraturliste ________________________________________________________________ 54

Figur- og tabeloversigt:

Figur 2.1: Storyline ___________________________________________________________ 12

Figur 4.1 – Medarbejdernes placering til mødet _____________________________________ 21

Figur 4.2 – Dialogflow i virksomhedsbogklubben ____________________________________23

Tabel 4.1 – Tid brugt på tale under møde i virksomhedsbogklubben _____________________ 24
Figur 4.3 – Brospiralen ________________________________________________________ 26

Figur 4.4 – Kikkertspiralen _____________________________________________________ 28

Figur 4.5 – LEGO-klodsspiralen _________________________________________________ 30

Figur 4.6 – Kaffeklubspiralen ___________________________________________________ 32

Figur 5.1 – Individets aktiviteter _________________________________________________ 47

Bilagsoversigt:

Bilag 1: Interview med Flemming Paasch __________________________________________ 1-13

Bilag 2: Interview med kvindelig medlem af virksomhedsbogklubben (produktion) _________ 1-3

Bilag 3: Interview med mandlig ikke medlem af virksomhedsbogklubben _________________1-2

Bilag 4: Interview med kvindelig medlem af virksomhedsbogklubben (administration) ______ 1-4

Bilag 5: Interview med Flemming Møller Mortensen _________________________________ 1-3

Bilag 6: Interview med Lasse Horne Kjældgaard ____________________________________ 1-7

Bilag 7: Interview med Michael Aastrup Jensen _____________________________________ 1-6

Bilag 8: Interview med Jeanette Lemmergaard & Per Servais __________________________ 1-14

Bilag 9: Videooptagelse af møde i virksomhedsbogklubben (Vedlagte DVD)

5

 

Abstract
Introduction

This thesis seeks out to investigate a new phenomenon where companies pay their employees for
participating in a book club, which is running and being administrated on the initiative of the
company in an organisational setting, but where the literature entirely consists of fiction. This
phenomenon is yet unaddressed in the research literature, which has only contributed to the
relevance of addressing the issue here. This research status calls for an explorative analysis in order
to raise the attention on the subject and to investigate whether or not this phenomenon holds some
potential.

From this, the following problem statement has been created:

How does the company book club at Easyfood operate, what function does it have to its members
and what are the potentials to a company book club in general?

Theory

For this thesis the main theory will consist of Morgan’s (2006) metaphoric perspective on
organizations. For this thesis four of his metaphors have been chosen. Organizations as culture will
be the main metaphor, whereas the supporting metaphors will be consisting of: Organizations as
Organisms, Organizations as Political Systems and Organizations as Brains.

During the analysis some of Morgan’s theories will be assisted or replaced by different theory in
order to further adjust the analysis to fit the company book club. These theories are: seeing culture
through symbols (Schultz 2010), Organizational Socialization (Kramer 2010) and Positive
Organizational Behavior & Psychological Capacities (Luthans & Youssef 2007).

Methodology

The methodology, which is being used for this thesis, is based upon the hermeneutical
understanding of the dialectic nature between the individual part and the whole. To this thesis the
focus will be on the dynamics between the culture and the socialization processes within the
company book club. In addition to the hermeneutic understanding, this thesis also includes a
phenomenological dimension. This dimension has to a wide extent been the methodological starting
point for collecting the different empirical data, where the focus has been on the subjects’
experience with the company book club.

The empirical data consists of interviews gathered at Easyfood (Encl. no. 1-4), various expert
interviews (Encl. no. 5-8) and a DVD recording of a meeting in the company book club (Encl. no.
9).

6

 

Analysis

In the first section of the analysis the company book club is analysed through a symbolic analysis
with reference to Majken Schultz (2010). The symbols addressed result in four different spirals.
Three of the four spirals are characterized by a positive experience with the company book club,
where one spiral remains more critical in its perspective.

The company book club is then analyzed through the next metaphor being organizations as
organisms where the focus is on the different relations, which are created by the company book
club. This part of the analysis indicates that not only does the company book club strengthen the
ties between the members, but also how it contributes to break down the division between the
different departments in the organization, as the company book club becomes a common frame of
reference.

The next metaphor, which follows, is the metaphor of seeing organizations as political systems.
Here the company book club is in general characterized by a democratic type of governance,
compromises and co-operation, but also with a slight indication of a more technocratic system
where individual members use their knowledge on literature to position themselves within the
group.

The fourth part of the analysis is looking at how the company book club stimulates the four
psychological capacities. The company book club actually manages to stimulate all four of the
psychological capacities of its members, which points to a positive potential to the initiative.

Further development

In the further development the company book club is seen through Morgan’s brain metaphor and
how holographic the company book club is in itself and as an extension of the organization.
Through five different variables the company book club is regarded as being as holographic as
possible within its individual frame, but it can also be considered as a strong contributor to the
organization’s quest towards becoming holographic.

A discussion is then set up regarding how the company book club should be placed in a context
alongside other activities. The company book club is placed in a coordinate system of different
activities as an initiative with a high degree of organizational involvement alongside a high
collective appeal.

The following discussion is then centred on under what circumstances a company book club should
be based. Another issue is centred on which partnerships can be made in relation to the further
development of the book club, which points to the attention of libraries and writers. The final aspect
of the discussion looks at the further questions, which are to follow from this thesis.

7

 

Conclusion

The conclusion on how the company book operates is that in general, the company book club at
Easyfood is performing quite well within its environment. It is in harmony with the organization as
a whole and the employees seem very contempt with the status quo of the book club. Naturally,
there are issues, which call for attention, but the overall impression of the book club is that it has
established itself as an element in the company culture at the organization.

To its members, the company book club has the function of acting as a catalyst on the relations
between the different departments within the organization. It provides personal results, where the
members are encouraged to read more and to be open towards new genres. Furthermore, the
company book club provides a platform for a common frame of reference, where the members can
engage in an equal dialogue based on the literature.

The company book clubs holds a substantial amount of potential, as the analysis of Easyfood’s
example proves that the benefits of having such an initiative can be plenty. However, there are also
potentials, which are not yet being addressed. Addressing these issues could improve not only the
results of the company book club at Easyfood, but the chances of seeing this phenomenon spreading
even further out to Danish organizations.

8

 

Del 1: Introduktion
Da jeg første gang stødte på fænomenet omkring virksomhedsbogklubber, skal jeg gerne indrømme,
at det var med en vis skepsis. Var det her nu endnu et domæne, som virksomheder skulle ”blande
sig i”, var min første tanke? Gennem de seneste år har vi været vidne til, hvordan virksomheder har
påtaget sig mere og mere ansvar over for medarbejderne (Sims 2007: 292), hvilket umiddelbart kan
lyde positivt, men hvor går grænsen, og kan man som medarbejder tillade sig at sige nej til de her
”tilbud”, uden at det får faglige og sociale konsekvenser?

Kan man tillade sig at sige: ”Nej tak, jeg vil ikke på rygestopkursus eller med på et fælles
morgenløb, inden arbejdsdagen starter”? Eller hvad med ”nej tak, skønlitteratur siger mig ingenting,
og hvis det gjorde, så ville jeg selv have opsøgt en bogklub”. Kan man det?

Omvendt så virkede fænomenet også så aparte på mig og på hvad jeg forstår som en virksomheds
formål, at det alligevel vakte min interesse. Jeg var derfor nødt til at undersøge fænomenet
nærmere. At det så yderligere var et hidtil uudforsket område gjorde heller ikke interessen mindre.

1.1 Indledning
Hvorfor er virksomhedsbogklubber så forskningsmæssigt relevant?

Det er forskningsmæssigt relevant, at belyse fænomenet omkring virksomhedsbogklubber af flere
årsager: 1) Det griber ind i en tid, hvor virksomheder påtager sig flere og flere roller i vores liv. 2)
En virksomhedsbogklub griber i sin selvstændige funktion ind i et felt omkring mental sundhed på
arbejdspladsen, som indtil videre i litteraturen har været overset især sammenlignet med det fokus,
der gennem de seneste år har været på fysisk sundhed. 3) En virksomhedsbogklub assisterer i den
tilbagevendende interesse i skønlitteratur, som man kan opleve i samfundet og som er kommet
særligt til udtryk i mediebilledet. Så måske er det her i virkeligheden en kommende tendens eller
om muligt en fremtidig trend.

1.2 Forskningsspørgsmål & Problemformulering
Dette nye tilbud til medarbejderne på Easyfood A/S om at de kan melde sig til virksomhedens
bogklub og derigennem få betalt tiden, der bruges på at diskutere skønlitteratur leder denne
afhandling hen på følgende forskningsspørgsmål: Hvad er virksomhedsbogklubber for et fænomen?
Hvordan bruges virksomhedsbogklubber? Hvilket potentiale er der i fænomenet fremadrettet?

Til at søge et svar på disse spørgsmål vil der i afhandlingen blive brugt et konkret eksempel i form
af virksomhedsbogklubben hos Easyfood. Sammenholdt med forskningsspørgsmålene leder det
afhandlingen frem til følgende problemformulering:

9

 

Hvordan fungerer virksomhedsbogklubben hos Easyfood, hvilken funktion har den hos
medlemmerne og hvilke potentialer har virksomhedsbogklubber generelt?

Det vil derfor ligge centralt i denne afhandling, at Easyfood vil agere som et konkret eksempel og
en videre indgang til fænomenet omkring virksomhedsbogklubber generelt. Ydermere er det særligt
de resultater som virksomhedsbogklubben kan siges at producere, der vil være af særlig interesse
for denne afhandling. Dette vil også pege virksomhedsbogklubben i retning af, inden for hvilken
kontekst fænomenet kan placeres. Samtidig vil det også give et indblik i, hvorvidt det er et
fænomen, som har potentiale for videre udbredelse, eller om det blot er en såkaldt ”døgnflue”.

Af hensyn til at afdække fænomenet så kvalitativt og grundigt som muligt er der til afhandlingen
her valgt kun at gøre brug af én casevirksomhed. Man kunne have valgt yderligere caseeksempler
for en komparativ analyse. Dette er blevet fravalgt eftersom, at den forskningsmæssige tilstand
omkring fænomenet kaldte mere på en eksplorativ undersøgelse med fokus på at finde ud af, hvad
en virksomhedsbogklub egentlig er og ikke hvor udbredt det er som fænomen. Udbredelsen og den
komparative analyse vil dog kunne være relevant at få belyst i en videre forskning.

En anden afgrænsning som følger af problemformuleringen er, at det som denne afhandling vil
fokusere på er de interne resultater, som virksomhedsbogklubben skaber. Den eksterne
kommunikation vil ikke være et fokusområde, men vil ligeledes kunne blive taget op i en eventuel
videre forskning.

1.3 Overordnet valg af teori
Til at besvare ovenstående problemformulering vil den overordnet teoretiske ramme for denne
afhandling være baseret på Morgans metaforer (Morgan 2006). Ud fra denne teori vil der blive
skabt en ramme for afhandlingen gennem fire udvalgte metaforer. De enkelte metaforer vil blive
suppleret/erstattet med/af yderligere teori, hvor dette findes relevant. Dette sker af hensyn til, at det
er et socialt og frivilligt tilbud i en organisationel kontekst som undersøges. Derfor vil den originale
teori ikke alle steder kunne tilgodese det fænomen som søges afdækket gennem denne afhandling.

De enkelte teorier og den videre sammenhæng vil blive behandlet nærmere i Del 2.

1.4 Videre opbygning
Den videre opbygning over afhandlingen vil være følgende:

Del 2 er centreret omkring den teori, som er brugt i forbindelse med afhandlingen. De teorier som
vil blive gennemgået er Morgans metaforer (Morgan 2006), Schultz’ symbolisme (Schultz 2010),
Organizational Socialization (Kramer 2010), samt Positive Organizational Behavior (Saks &
Gruman) og Psychological Capacities (Luthans & Youssef 2007). Teorikapitlet afsluttes med et

10

 

afsnit, som vil indikere sammenhængen mellem teorierne og hvordan disse komplimenterer
hinanden.

Del 3 omhandler den metodiske tilgang, som er valgt til denne afhandling. Som indledning på
kapitlet vil der blive gjort rede for det videnskabsteoretiske standpunkt, hvorpå denne afhandling er
baseret. Derefter følger de videre metodiske valg, som danner grundlaget for afhandlingen og
behandlingen af den indsamlet empiri.

Del 4 er selve afhandlingens analyse. Her vil virksomhedsbogklubben blive analyseret gennem den
teori, som gennemgås i Del 2.

Del 5 omhandler udviklingsperspektivet, hvor fokus vil være på virksomhedsbogklubbens rolle
Easyfood. Samtidig vil kapitlet indeholde en diskussion både på virksomhedsbogklubben hos
Easyfood og af virksomhedsbogklubber generelt.

Del 6 er afslutningen på afhandlingen og indeholder således konklusionen på afhandlingens
problemformulering.

Del 2: Teori
2.1 Introduktion
Der er på nuværende tidspunkt ingen forskningsmæssig baggrund, som denne afhandling vil kunne
støtte sig op af, hvilket bekræftes af Lektor for Marketing og Management, Jeanette Lemmergaard,
som heller ikke tidligere er stødt på forskning inden for dette område (Bilag 8: 19-22). Koblingen
mellem skønlitteratur og en organisationel kontekst mangler, hvilket resulterer i, at der ikke er
direkte fortilfælde inden for forskningen, som vil kunne assistere i forhold til denne afhandling.

Eftersom at denne afhandling har fokus på den skønlitterære diskussion i virksomheden og på i
hvilken kontekst fænomenet kan forstås, vil det være den indsamlet empiri, som i høj grad vil præge
valget af teori.

En CSR-tilgang til fænomenet omkring virksomhedsbogklubben kunne have været valgt. Dette er
dog blevet valgt fra for at holde fokus på den oplevelse, som medlemmerne måtte have med
virksomhedsbogklubben og ikke hvor i virksomhedens politik fænomenet omkring virksomheds-
bogklubben passer ind. Dette valg og fravalg af teori hænger desuden sammen med det
videnskabsteoretiske ståsted, som gennemgås under pkt. 3.1.

2.2 Morgans metaforer
I denne afhandling vil den overordnede teoretiske ramme udgøres af Morgans teori om, at analysere
organisationer gennem metaforer (Morgan 2006). Der er i afhandlingen opsat en storyline, som

11

 

Morgan foreskriver det (Morgan 2006: 351). Den storyline som er valgt til denne afhandling er
baseret på fire metaforer, hvorigennem virksomhedsbogklubben hos Easyfood vil blive analyseret
(Se nedenstående figur 2.1).

Hovedmetaforen udgøres af kulturmetaforen, hvorefter støttemetaforene vil følge efter i form af
organismemetaforen (Morgan 2006: 33), metaforen om politiske systemer (Morgan 2006: 149) og
hjernemetaforen (Morgan 2006: 71). Hjernemetaforen vil blive behandlet sammen med de øvrige
støttemetaforer i analysen, men den vil også indgå i forbindelse med udviklingsperspektivet, som
følger umiddelbart efter analysedelen.

Selvom det typisk er hele organisationer, som bliver analyseret gennem Morgans metaforer, så er
teorien her overført på virksomhedsbogklubben alene, da den betragtes som en selvstændig enhed i
organisationen og vil derfor kunne indeholde de samme karakteristika, som man normalt vil kunne
finde i en afdeling eller lignende.

Fordelen ved at bruge Morgan som indgang til analysen er, at teorien åbner op for en bred analyse
af flere forskellige aspekter omkring virksomhedsbogklubben. Samtidig giver Morgans metaforer
mulighed for at inddrage supplerende litteratur inden for de enkelte metaforer, da disse kan bruges
som referencerammer, hvorigennem organisationen kan forstås. Dette er yderligere med til at sikre,
at analysen er baseret på et mere reflekteret grundlag og passer til den situation der undersøges.

Ulempen ligger i selve metaforene, hvor man som analyserende subjekt indtager et særligt
perspektiv på virksomhedsbogklubben. Der er også en udfordring forbundet omkring den selektion,
som foretages inden for Morgans metaforer. Alle metaforer har deres perspektiv på organisationen,
dog vil der stadig være metaforer, som er mere nærliggende end andre. Her er det blot vigtigt, at
være sig bevist om den selektionsproces der foretages.

Figur 2.1 - Storyline

2.2.1 Kulturmetaforen
Under kulturmetaforen sættes kulturen i organisationen under lup. Kultur skal her forstås, som en

12

 

tilstand der udvikles i relationen mellem mennesker og som ikke kan styres udefra (Morgan 2006).
Under denne metafor udgøres teorien af Schultz’ symbolistiske kulturanalyse (Afsnit 2.3). Dette
valg er foretaget, da en symbolistisk kulturanalyse vil kunne bringe flere nuancer i spil i forbindelse
med virksomhedsbogklubben, hvilket også vil have en særlig relevans i forbindelse med den
eksplorative natur, hvorpå denne afhandling er baseret.

2.2.2 Organismemetaforen
Morgan bruger organismemetaforen til at forstå organisationer som levende systemer, hvor der
ligesom med organismer i naturen er en større afhængighed inden for de forskellige delsystemer, for
at organisationen kan fungere optimalt (Morgan 2006). Teorien i Morgans organismemetafor vil her
blive erstattet af teorien inden for organisational socialization omkring relationships af Michael W.
Kramer (Kramer 2010). Dette valg er foretaget, da denne teori behandler de relationer, som opstår
mellem mennesker i organisationer og ikke fokuserer på organisationen som Morgan. Det er vigtigt
for afhandlingen, at analysen også indeholder et fokus på virksomhedsbogklubbens medlemmer, da
dette også vil være naturligt set i det lys, at virksomhedsbogklubben er et tilbud til medlemmerne,
som ligger udover det rent arbejdsmæssige.

2.2.3 Metaforen om politiske systemer
Her forstås organisationer som politiske arenaer, hvor forståelsen opnås gennem en anerkendelse af
interesse, magt og konflikt. I metaforen kan man bl.a. se, hvordan det ikke kun nødvendigvis er
ledelsens politik, som har indflydelse på organisationens kultur. Gennem metaforen kigger man på
de styreformer, som er repræsenteret i organisationen, hvilke magtstrukturer der eksisterer inden for
organisationen, samt konflikt og konflikthåndtering.

2.2.4 Hjernemetaforen
Hjernemetaforen fokuserer på, hvordan organisationen fungerer som et lærende system.
Udgangspunktet for metaforen ligger i den holografiske tankegang, hvor helheden fra
organisationen skal være kanaliseret ud i samtlige enkeltdele for på den måde at opnå en
holografisk sammenhængskraft, ligesom man finder det i DNA (Morgan 2006). I analysen vil
Morgans teori blive erstattet af teorien omkring psykologiske kapaciteter (afsnit 2.5). Dette valg
bidrager til en øget forståelse af medlemmernes oplevelse med virksomhedsbogklubben.

Morgans læringsperspektiv gemmes således til udviklingsperspektivet, som vil være centreret
omkring virksomhedsbogklubbens rolle i forhold til Easyfoods holografiske status.

13

 

2.3 Schultz’ symbolisme
Schultz’ symbolisme bliver brugt i forbindelse med kulturmetaforen, hvor man gennem fysiske
symboler, verbale symboler og handlingssymboler sammensætter spiraler for forståelse af
organisationen. Disse spiraler har til formål at vise og forklare sammenhænge mellem de enkelte
symboler, som bidrager til en samlet forståelse gennem en metafor. Spiralen slutter af med et
verdensbillede, der kan betragtes som organisationens oplevelse og et etos, som er det ideal der
eksisterer i organisationen (Schultz 2010).

En af de klare styrker ved at benytte Schultz’ symbolistiske kulturanalyse er, at man ud fra centrale
symboler kan arbejde sig frem til en helhed omkring organisationskulturen. Denne teori er også i
forlængelse med det videnskabsteoretiske standpunkt omkring hermeneutikken, hvor forståelsen
søges gennem relationen mellem del og helhed (Se pkt. 3.1).

En ulempe ved at bruge Schultz er omvendt, at analysen i et betragteligt omfang vil basere sig på
det analyserende subjekt. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på dette og ikke trækker
analysen i én bestemt retning, men at den foretages på et reflekteret grundlag.

2.4 Organizational Socialization
Tilgangen til feltet Organizational Socialization vil være ud fra Michael W. Kramer’s fortolkning
(2010). I hans teori benytter Kramer sig af en periode, som han kalder Metamorphosis. I denne
periode betragtes individet som en integreret del af organisationen. En stor del af den øvrige
socialiseringslitteratur har i stedet et særligt fokus på socialiseringsprocessen for nye medarbejdere
(Kramer 2010). Af netop denne årsag er Kramers teori omkring Organizational Socialization blevet
valgt, da virksomhedsbogklubben ikke har et særligt fokus på nye medarbejdere.

I perioden under metamorphosis betragter Kramer tre elementer som særligt styrende for denne
periode af socialiceringen: Culture, Relationships og Transitions (Kramer 2010). I denne afhandling
er det dog kun relationships, som vil blive behandlet. Culture er valgt fra, da analysen i forvejen
indeholder en kulturmetafor, hvor kulturen vil blive behandlet gennem en symbolistisk analyse.
Transitions er ifølge Kramer mere relateret til de arbejdsmæssige udviklingsfaser hos individet og
organisationen og er af den grund også valgt fra i denne afhandling.

2.4.1 Relationships
Eftersom at afhandlingen har fokus på den sociale interaktion i forbindelse med virksomheds-
bogklubben hos Easyfood, er der foretaget en selektion i forhold til Kramers afsnit omkring
relationships. Da fokus i afhandlingen er på en social aktivitet, er der valgt at se bort fra de
elementer i Kramers analyse, som relaterer sig til det rent professionelle og til selve produktionen i
virksomheden. I stedet vil fokus være på de relationer, som eksisterer inden for virksomheds-

14

 

bogklubbens ramme og som en konsekvens heraf vil der kun blive brugt to af Kramers
relationsteorier; Peer relationships og Network relationships.

Peer relationships henviser til en mere kollegial og ligestillet sammenhørighed mellem individer på
arbejdspladsen sammenlignet med eksempelvis forholdet mellem en chef og en ansat, hvor
forholdet mere er præget af at en opgave skal udføres (Kramer 2010: 129-130).

Network relationships opstår ud af den formelle organisationsstruktur eller sporadisk på tværs af et
organisationelt hierarki (Kramer 2010). Ifølge Kramer er der gennem tiden blevet observeret flere
typer af netværksbaseret relationer, hvor fokus her vil være på det sociale netværk. Kramers
definition på dette netværk er: ”a social network which provide friendship relationship” (Kramer
2010: 134).

2.5 Positive Organizational Behaviour & Psychological Capacities
Positive organizational behaviour (POB) kommer fra teorien omkring Socialization Ressource
Theory (Saks & Gruman) men beskrives selvstændigt på følgende måde:

“The study and application of positively oriented human resource strengths and
psychological capacities that can be measured, developed, and effectively managed
for performance improvement in today's workplace” (Avey et al. 2008: 223).

Hvor PsyCap ifølge Luthans og Youssef defineres som:

“an individual's positive psychological state of development that is characterized by:
(1) having confidence (self-efficacy) to take on and put in the necessary effort to
succeed at challenging tasks; (2) making a positive attribution (optimism) about
succeeding now and in the future; (3) persevering toward goals and, when necessary,
redirecting paths to goals (hope) in order to succeed; and (4) when beset by problems
and adversity, sustaining and bouncing back and even beyond (resiliency) to attain
success” (Luthans & Youssef 2007: 334).

PsyCap kan altså ses som en konkretisering af teorien omkring POB, hvor man med PsyCap har fire
elementer, hvorigennem man kan motivere medarbejderne for at opnå en samlet POB.

2.6 Hvordan teorierne forbindes
Under kulturmetaforen vil det være den symbolistiske kulturanalyse af Schultz (2010) som vil åbne
analysen. Efter kulturmetaforen vil virksomhedsbogklubben blive analyseret gennem organisme-
metaforen, hvor teorien udgøres af Organizational Socialization (Kramer 2010). Under metaforen
for politiske systemer vil teorien være baseret på Morgan og virksomhedsbogklubben vil her blive
analyseret gennem styreform, typer af magt, organisationel ideologi og måder at håndtere konflikt.

15

 

Gennem Morgans hjernemetafor vil fokus være på den udvikling, som virksomhedsbogklubben
skaber hos medlemmerne. Denne udvikling vil blive analyseret gennem de fire psykologiske
kapaciteter: Self-eficacy, optimism, hope, og resiliency (Luthans & Youssef 2007). Morgans teori
inden for hjernemetaforen vil blive benyttet i udviklingsperspektivet.

Del 3: Metode
3.1 Videnskabsteoretisk standpunkt
Med udgangspunkt i afhandlingens eksplorative natur vil det videnskabsteoretiske standpunkt være
funderet i hermeneutikken og i dens søgen efter forståelse. Den eksplorative analyse har i sin
egenskab af at ville undersøge et hidtil uudforsket fænomen, som virksomhedsbogklubber må
betragtes som, behov for at finde frem til en forståelse omkring det fænomen, som undersøges.
Derfor fremstår hermeneutikken som det oplagte valg.

Inden for hermeneutikken vil afhandlingen basere sig på det dialektiske spil mellem del og helhed,
med inspiration fra Friedrich Ast og hans teori omkring den hermeneutiske cirkel (Kjørup 2008:
67). Asts version af den hermeneutiske cirkel og om at enkeltdele skal forstås ud fra en helhed, samt
at helheden også vil være at finde i enkeltdelene er imidlertid ikke kun begrænset til at omhandle
tekstforståelse, men den har også et fokus, der er mere rettet mod forståelsen af ”kulturelle og
personlige egenskaber (Kjørup 2008: 68).

Denne dialektiske forståelse vil være fokuseret på sammenspillet mellem kulturen hos Easyfood og
de socialiseringsprocesser, som virksomhedsbogklubben kan forstås igennem. Der vil samtidigt
gennem analysen søges en forståelse for, hvordan bogklubben opleves af subjekterne, hvordan den
opererer, samt hvilken del af socialiseringsprocessen hos Easyfood den kan forstås igennem.

En assisterende teoretisk tilgang som også befinder sig inden for hermeneutikken er
fænomenologien. Denne teoretiske tilgang er særligt blevet brugt i forbindelse med indsamlingen af
den empiri, som afhandlingen bygger på.

Med brugen af fænomenologi refereres til definitionen af Steinar Kvale og Svend Brinkmann:

“Generally, in qualitative inquiry, phenomenology is a term that points to an interest
in understanding social phenomena from the actors’ own perspectives and describing
the world as experienced by the subjects, with the assumption that the important
reality is what people perceive it to be” (Kvale og Brinkmann 2009: 26).

Fænomenologien er i afhandlingen blevet brugt til at indsamle data ud fra den forståelse, at det er
det enkelte subjektets oplevelse med virksomhedsbogklubben, som bør være i centrum. Omkring
videoindsamlingen blev den fænomenologiske tilgang også benyttet, da jeg som forsker placerede
mig væk fra gruppen og samtidig søgte at placere kameraet, så situationen ikke ville virke opsat.

16

 

3.2 Det analyserende subjekts selektionspræferencer
Som afsender i denne afhandling er der nogle personlige opfattelser af verden, som det vil være
relevant at redegøre for. For med en generel kritisk tilgang til litteraturen inden for visse dele af
HR-feltet og med en næsten ikke-eksisterende interesse i skønlitteratur betragter jeg ikke mig selv
som forudindtaget over for virksomhedsbogklubber som fænomen, hverken i en nævneværdig
negativ eller positiv retning. Dog har projektet vakt min opmærksomhed og interesse, hvor min
personlige nysgerrighed efter nye verdensanskuelser og dybere forståelse inden for den
organisationelle kontekst er gået forrest.

Jeg mener ikke, at den kritiske refleksion omkring litteraturen og fænomenet over for den induktive
og nysgerrige tilgang til dataindsamlingen nødvendigvis skulle komme i konflikt med hinanden
undervejs i afhandlingen. Tværtimod, så betragter jeg de to elementer som komplimenterende i
processen med at skildre et nyt og hidtil ubeskrevet tiltag i danske organisationer i form af
virksomhedsbogklubben.

En udpræget induktion vil derfor være et hovedelement i afhandlingen, hvor det konkrete eksempel
med virksomhedsbogklubben hos Easyfood vil være indgangen til at kunne forstå konteksten
omkring virksomhedsbogklubber i en større helhed, hvilket igen refererer tilbage til det
videnskabsteoretiske standpunkt omkring sammenspillet mellem del og helhed.

3.3 Casestudiet
Til denne afhandling er der valgt at gøre brug af et casestudie i form af virksomhedsbogklubben hos
Easyfood og deres diskussion omkring novellesamlingen, LIV FOR LIV. Omkring brugen af et
sådant casestudie refereres der her til Colin Robsons definition:

”A case study is a strategy for doing research which involves an empirical
investigation of a particular contemporary phenomenon within its real life context
using multiple sources of evidence” (Robson 2011: 136).

Der er flere grunde til hvorfor netop Easyfood blev valgt som caseeksemplet. Først og fremmest var
Easyfood en virksomhed, som havde opnået en betragtelig mængde omtale for deres initiativ
omkring virksomhedsbogklubben. Ifølge direktøren har Easyfoods virksomhedsbogklub været
omtalt i både tv og radio (Bilag 1: 405-407). Derudover var Easyfood sammen med forfatteren
Carsten Borch1 pionererne på ideen om at lave en virksomhedsbogklub. Ydermere havde
virksomhedsbogklubben på det tidspunkt, hvor empirien blev indsamlet allerede afholdt omkring
fem møder (Bilag 1: 39-41) og havde derfor en vis erfaring.

I tråd med afhandlingens kvalitative fokus hvor der er fokus på en dybdegående analyse og ikke
omkring udbredelsen af fænomenet, så var det en prioritering kun at inddrage ét caseeksempel. Det
                                                        
1
http://carstenborch.dk/læseklubber/ 27/11/2011

17

 

kunne have bragt et større analytisk grundlag, at inkludere flere eksempler for hvordan en
virksomhedsbogklub fungerer, dog vurderes dette at blive vejet op af den betragtelige mængde data,
som er blevet indsamlet fra afhandlingens ene eksempel.

3.4 Dataindsamling
Indsamlingen af den primære data, som indgår i denne afhandling har i høj grad været kendetegnet
af en semistruktureret og fænomenologisk tilgang. Dette er sket ud fra et hensyn til den eksplorative
natur omkring afhandlingen som helhed. Den semistruktureret tilgang er kommet til udtryk gennem
et antal forberedte spørgsmål, men hvor der samtidig er gjort plads til, at samtalerne har kunnet
udvikle sig ud fra den situation, som har udspillet sig i interaktionen med det enkelte interviews
subjekt(er).

Som beskrevet tidligere så er virksomhedsbogklubber et nyt fænomen, der ikke tidligere har været
nævnt eksplicit i forskningslitteraturen inden for HR. Af netop denne årsag tillægges de primære
data i afhandlingen særlig stor betydning, da det er disse nye data som kan betragtes som selve
indgangen til den eksplorative analyse.

For at få fænomenet omkring virksomhedsbogklubben frem i lyset og for at kunne forstå hele
konteksten omkring den: hvorfor den blev oprettet, hvordan den passer ind i en organisationel
kontekst, hvilke forventninger der har været til initiativet, hvilke oplevelser medarbejderne har,
hvilket muligt potentiale der ligger i fænomenet etc., så har det været nødvendigt med en åben og
lyttende tilgang for at kunne møde fænomenet i dets renhed. Til det formål har fænomenologien
været en oplagt ramme for at kunne møde virksomhedsbogklubben hos Easyfood og forstå den i
dens kontekst med de forudsætninger, resultater og videre forventninger der har været og er i
forbindelse med dens eksistens.

I tro ånd til den induktive tilgang og i forlængelse af teorien omkring fænomenologi så er selve
dataindsamlingen i form af bilagene 1-4 & 9, sket forud for indsamlingen af teori. Denne metode
ligger yderligere i naturlig forlængelse af den eksplorative natur, hvor der ikke fra start af er
udtænkt en teoretisk ramme, hvori virksomhedsbogklubben skulle placeres. Bilagene 5-8 har været
indsamlet sideløbende med teorien. Dette har kunnet lade sig gøre, eftersom bilagene 5-8 alle
relaterer sig til en kontekst, som ligger ud over virksomhedsbogklubben hos Easyfood. Disse bilag
er indsamlet med det formål at brede perspektivet på virksomhedsbogklubberne udover det valgte
caseeksempel.

Det har derfor ikke komprimeret afhandlingens eksplorative natur at enkelte bilag er blevet
indsamlet sideløbende med teorien, eftersom at formålet med disse bilag har været, at brede
perspektivet omkring virksomhedsbogklubber ud fra udelukkende at relatere sig til den enkelte
virksomhedsbogklub til også at inkludere et makroperspektiv på fænomenet generelt. Samtidig
komprimerer det ikke den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang i afhandlingen, da de senere
bilag er indsamlet ud fra de samme præmisser som de første og at de er blevet analyseret på samme

18

 

teoretiske grundlag. Al empiri har derfor været indsamlet under de samme forudsætninger, hvilket
er med til at sikre afhandlingen en høj reliabilitet og validitet.

I forbindelse med de forudgående aftaler og rammer for de forskellige interviews, som indgår i
afhandlingen kan disse opdeles i to forskellige kategorier;

Subjekterne i bilag 2 - 4 optræder anonymt.

Subjekterne i bilag 1 og 5-8 har alle indvilliget i at stå frem med navn.

Derudover har samtlige subjekter været velvidende om, at deres interview blev optaget for senere
transskription. Omkring de politiske interviews skal det noteres, at kulturordførerne fra samtlige
partier i folketinget, inklusiv Kulturministeren, fik tilbud om at medvirke i et interview. Med
repræsentation fra partierne Venstre og Socialdemokratiet vil afhandlingens reliabilitet stadig være
høj, eftersom at det er folketingets to største partier målt på mandater2 og lagt sammen udgør de
over halvdelen af folketingets mandater, samt at de hver for sig repræsenterer henholdsvis en
opposition og en regering.

3.5 Dataanalyse
Selve transskriptionsprocessen er kendetegnet af et fokus på det indholdsmæssige i de indsamlet
interviews. Detaljeringsgraden er derfor blevet sat i overensstemmelse hermed. Den tekst som er sat
i parentes undervejs i bilagene er den studerendes kommentarer. Samtidigt er kommatering blev
brugt som tegnsætning for at indikere tempoet i samtalen.

I analysen er de indsamlet data blevet sat sammen med den teori, som er beskrevet i Del 2. Den
induktive tilgang har igen været dominerende i denne proces, da indsamlingen og efterfølgende
behandling af den indsamlet empiri er sket forud for valg af teori.

3.6 Metodetriangulering
I afhandlingen er der gjort brug af teorien omkring metodetriangulering efter Ib Andersens
definition:

”Metodetriangulering betyder, at man som undersøger anvender mere end én metode
eller mere end én type data i studiet af et socialt fænomen” (Andersen 2006: 42).

Helt konkret er dette sket ved, at der er indhentet individuelle interviews med forskellige aktører i
virksomhedsbogklubben på linje med, at der også er foretaget en videooptagelse af et konkret
møde i virksomhedsbogklubben. Disse metoder går ind og supplerer hinanden, hvor video-

                                                        
2
http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/Mandatfordelingen.aspx 27/11/2011

19

 

materialet giver et indblik i mødet i virksomhedsbogklubben, så giver de indsamlet interviews et
indblik i, hvordan de enkelte subjekter agerer i forbindelse med virksomhedsbogklubben.

Til denne afhandling er der endvidere blevet udarbejdet en mængde kvantitative data i form af en
tabel for mødedeltagernes taletid på mødet i virksomhedsbogklubben. Denne kvantitative
opgørelse er med til at supplere den store mængde kvalitative data, der er indhentet til afhandlingen
i form af interviews og videooptagelse. Baggrunden for at inkludere denne kvantitative metode har
været med henblik på, at den skulle agere som et supplement til den rent kvalitative data.

3.7 Objektivitet
I kraft af at den dominerende videnskabsteoretiske tilgang i afhandlingen er funderet omkring
hermeneutikken og dens tolkninger for at opnå en forståelse med det undersøgte fænomen, så er
objektivitet ikke et selvstændigt mål i denne afhandling. Det ville være urealistisk og
selvmodsigende at tro på, at man med en baggrund i hermeneutikken kan udføre en symbolistisk
kulturanalyse og stadig bevare en høj grad af objektivitet.

Der hvor objektiviteten dog sikres er gennem indsamlingen af empiri. Her har fænomenologien
været det centrale element, hvor fokus har været på, hvilken oplevelse medlemmerne af
virksomhedsbogklubben har i deres ageren med denne. Denne objektivitet er til stede gennem de
foretaget interviews, hvor fokus har været på den enkeltes oplevelse med virksomhedsbogklubben,
men også under videooptagelsen hvor jeg som undersøger fysisk har placeret mig væk fra gruppen,
for at sikre at jeg ikke påvirkede processen i videst muligt omfang.

Del 4: Analyse
4.1 Virksomhedsbogklubben som kultur gennem et symbolistisk kulturperspektiv
Nedenstående symboler er dels baseret på videooptagelsen fra mødet i virksomhedsbogklubben
(Bilag 9) samt de indsamlet interviews.

Fysiske symboler

Schultz definerer de fysiske symboler som:

”ting, der står for noget andet end sig selv. Organisationens arkitektur og indretning,
organisationsmedlemmernes fysiske placering, påklædning, organigrammer og
stillingsannoncer er eksempler på fysiske ting, der fortolkes” (Schultz 2010: 74).

Omkring de fysiske symboler vil det være naturligt at tage udgangspunkt i medlemmernes fysiske
placering. Under optagelsen deltager 11 personer i mødet i virksomhedsbogklubben, som det er
illustreret i figur 4.1.

20

 

Figur 4.1 - Medarbejdernes placering til mødet

Det er ved opstillingen værd at bemærke, at på begge langsider er der en blandet fordeling af
ansatte fra produktionen og administrationen. Samtidig sidder de ansatte fra administrationen
tættere på direktøren end de ansatte fra produktionen. Direktøren sidder halvt ud for den ene
bordende og halvt ud fra den ene langside af bordet. På den måde cementerer han ikke sin
magtstatus direkte, som hvis han havde sat sig præcist for den ene bordende.

Omkring personerne i lokalet så er der også en forskel i relation til påklædningen. Det er for mig
tydeligt at se, hvem der kommer fra produktionen og hvem der arbejder i administrationen.
Kvinderne fra administrationen skiller sig ud via deres påklædning, da denne ikke direkte
signalerer, at det er arbejdstøj sammenlignet med de ansatte fra produktionen. Der er derfor en
synlig forskel på medlemmerne i virksomhedsbogklubben. Dog virker direktørens påklædning
neutral med den hvide T-shirt.

Mødet finder sted i et lokale, hvor der er tilpas plads til medlemmerne af bogklubben. På bordet er

21

 

der dækket op med kaffekopper, kagetallerkener, kager og bagværk. Disse kager og bagværk indgår
i virksomhedens produktportefølje, hvilket er med til yderligere at forstærke virksomhedens
tilstedeværelse på mødet.

Handlingssymboler

Handlingssymboler er ifølge Schultz ”de handlinger i organisationen, som tillægges en betydning
ud over deres instrumentelle indhold” (Schultz 2010: 74). Et af de ritualer som Schultz nævner i
forbindelse med handlingssymboler er møderitualer (Schultz 2010: 75), hvilket er særlig relevant
set i forhold til denne afhandling.

Der er under gennemgangen af novellerne ikke nogen fast struktur på, hvilke elementer der skal
diskuteres under den enkelte novelle. Man går i virksomhedsbogklubben ikke præcist og
konsekvent ind og bearbejder centrale temaer som eksempelvis: forfatter, personer, handling, miljø,
tid etc. I stedet er samtalen mere kendetegnet af en løs snak omkring litteraturen.

Undervejs i diskussionen af novellerne bygger medlemmerne ovenpå hinandens input, og det sker
på kryds og på tværs af organisationen (Bilag 9). Først kommer et input fra et medlem, som et andet
medlem så bygger videre på og referer til, hvordan personens oplevelse er omkring samme emne.
Sådan fortsætter det, indtil et af medlemmerne drejer samtalen over på et nyt emne, eller at emnet er
uddebatteret og man går videre til den næste novelle.

Det er også gennem disse diskussioner, at der skabes relationer, som går på tværs af det
organisationelle hierarki og hvor subjekterne fremstår som ligeværdige i deres funktion i
bogklubben. Denne proces hvor relationerne skabes kan med fordel illustreres gennem en figur:

22

 

Figur 4.2 - Dialogflow i virksomhedsbogklubben

Figur 4.2 symboliserer hvordan de input (de sorte pile) som kommer fra det enkelte medlem af
bogklubben bliver sat ind i plenum til videre drøftelse (de hvide pile) for til sidst at komme tilbage
til de enkelte medlemmer igen (de blå pile).

Essensen i figuren er, at det som det enkelte medlem bringer ind til drøftelse i plenum bliver løftet
af gruppens diskussion og giver det et højere indhold, når det kommer tilbage til de enkelte
medlemmer. Altså bliver værdien af disse input styrket i diskussionen, da de øvrige medlemmer
forholder sig til dem, tolker på dem og drager nye og fælles konklusioner ud fra dem.

Et eksempel på hvordan dialogflowet er tilstede i virksomhedsbogklubben, og hvordan dette er med
til at hæve den enkeltes forståelse af skønlitteraturen kan ses under videooptagelsen (Bilag 9:
45:16). Her tager medlem nr. 10 fat i en bestemt sekvens i novellen, som hun har lagt særlig mærke
til. Medlem nr. 5 supplerer med en detalje, som hun har lagt mærke til i samme sekvens, der er
beskrevet særligt detaljeret. Medlem nr. 3 refererer så videre til en anden sekvens, som også er
beskrevet meget detaljeret, inden medlem nr. 11 trækker diskussionen tilbage på den sekvens, som
medlem nr. 10 introducerede. Herfra begynder medlemmerne af virksomhedsbogklubben at

23

 

reflektere over om, hvorvidt den sekvens i novellen egentlig har fundet sted, eller om det blot var
hovedpersonens egen fantasi.

Dette eksempel passer fint på processen omkring dialogflowet i figur 4.2, da der kommer et input
ind i gruppen omkring beskrivelsen af sekvensen fra medlem 10. Dette input bliver så bearbejdet i
plenum, hvor man diskuterer om, hvorvidt det i virkeligheden er foregået. Denne diskussion
resulterer så i et output i form af den fælles erkendelse, som for nogle medlemmer er ny. Disse
medlemmer for hvem erkendelsen er ny har altså fået en øget erkendelse af novellen gennem

Hvis man kigger på det mere kvantitative og på, hvem af virksomhedsbogklubbens medlemmer der
kommer input fra, så ser det ikke ud til at være ulige fordelt. I forbindelse med mødet i
virksomhedsbogklubben er der til analysen her lavet en tabeloversigt over den tid, som hvert
medlem taler undervejs på mødet:

Tabel 4.1 - Tid brugt på tale under møde i virksomhedsbogklubben
Placering i Ca. tid brugt på
Medlem: organisationen: tale:
Medlem 1 Administration 1:49
Medlem 3 Produktion 12:47
Medlem 6* Produktion 0:25
Medlem 11 Direktion 10:40

*Subjektet forlod mødet 3:48 og vendte først tilbage 25:30.

Forudsat at direktøren ikke regnes med blandt administrationen, så ender optællingen i en fordeling,
der hedder fem ansatte fra produktionen, der samlet taler i 23min. 48sek. over for administrationen
som også tæller fem ansatte og som taler i 23min. 3sek. Direktøren for sig selv taler i 10min. 40sek.

Tabellen viser derfor, at hvis man stiller administrationen overfor produktionen, så er den tid, som
hver gruppe bruger på at tale under mødet næsten identisk. Dog er der udsving mellem de enkelte
medlemmer, hvor Medlem 3 taler i 12min. 47sek., sammenlignet med Medlem 6 som taler i 25sek.

24

 

Verbale symboler

Verbale symboler er den tredje og sidste type af symboler, som Schultz bruger inden for det
symbolske perspektiv på kulturen. De verbale symboler definerer hun på følgende måde:

”Verbale symboler er her ikke sproget i sig selv, men sprogformer med et symbolsk
indhold: Myter, historier, metaforer og talemåder er eksempler på verbale symboler i
organisationer” (Schultz 2010: 75).

Man kan med fordel betragte virksomhedsbogklubben som én myte, i det den udgør en enhed i
organisationen, samt at den i sin selvstændige funktion har været igennem en proces fra idé til
udførelse.

En myte som kan have haft indvirkning på, hvorfor virksomhedsbogklubben i det hele taget blev
oprettet findes i den tid, hvor Easyfood blev grundlagt. Her var det essentielt for Direktør,
Flemming Paasch, at organiseringen af virksomheden var en helt anden, end den som hans tidligere
arbejdsplads havde praktiseret. Et af de bærende elementer i oprettelsen af virksomheden lå i den
flade organisationsstruktur, som Flemming ønskede for sin virksomhed fra starten af, hvor den
enkelte medarbejder skulle have et stort ansvar (Bilag 1: 10-13).

Virksomhedsbogklubben kan også betragtes som en saga, som ifølge Schultz er mere konkret i
forbindelse med organisationens historie og som er med i først en skabelse og en senere udvikling
af en fælles identitet (Schultz 2010: 77).

Virksomhedsbogklubben har ført nogle resultater med sig som har bidraget til, at der allerede er
blevet skabt og fortsat skabes en identitet omkring virksomhedsbogklubben som en fast bestanddel i
Easyfoods organisationskultur. Virksomhedsbogklubben har således fået medarbejdere, som ikke
tidligere har haft en interesse i skønlitteratur til at læse bøger og ydermere at ville diskutere
litteraturen på møderne i bogklubben (Bilag 1).

Ikke nok med at virksomhedsbogklubben fandt et publikum blandt virksomhedens medarbejdere, så
var indholdet i diskussionerne også af en høj kvalitet. Højere end man fra direktørens side
oprindeligt havde forventet, samt at processen med at få etableret virksomhedsbogklubben var gået
hurtigere end forventet (Bilag 1: 276-282). Dette har været med til at fastsætte virksomheds-
bogklubben som en succes.

Også hos de enkelte medarbejdere i organisationen har virksomhedsbogklubben fået etableret sig
som en saga. Af de tre interviewede subjekter, hvis man ser bort fra direktøren, som havde
tilknytning til Easyfood blev der fortalt om, hvordan virksomhedsbogklubben har forbedret
dialogen på tværs af produktions- og administrationsafdelingen i virksomheden (Bilag: 2, 3 & 4).
Samtidig har virksomhedsbogklubbens eksistens også bidraget i forhold til det enkelte medlem i
form af en øget interesse inden for skønlitteratur (Bilag 2: 3-7 & Bilag 4: 9-10).

25

 

Metaforer, Verdensbillede og Etos

I den videre analyse sættes virksomhedsbogklubbens forskellige symboler sammen, så de danner en
spiral der leder hen til en metafor, som er kendetegnende for spiralen (Schultz 2010). Metaforen er
en overordnet forståelsesramme for den proces, som sker under kulturanalysen. Efter metaforen
ender spiralen i et verdensbillede og etos, som samlet opsummerer værdierne fra de enkelte
symboler.

Den første spiral som er blevet designet for virksomhedsbogklubben hos Easyfood kan ses gennem
en metaforisk forståelse omkring en bro.

Figur 4.3 – Brospiralen

Det første symbol i spiralen (Samling) udgøres af det fysiske symbol om, at der er fem
produktionsansatte og fem administrationsansatte tilstede i virksomhedsbogklubben. Det at der er
lige mange medlemmer fra de to afdelinger er et symbol på balance i virksomhedsbogklubben og
man kan derfor ikke ved fordelingen af medlemmerne til mødet tale om en uligevægt.

Dette fysiske symbol leder videre til et handlingssymbol (Balance) som er omkring den mængde
taletid, som blev brugt under mødet i virksomhedsbogklubben. Ud fra tabel 4.1 blev det
tydeliggjort, at de to afdelinger i virksomhedsbogklubben kunne krediteres for begge at have brugt
omkring 23 min. på tale under mødet. Handlingssymbolet her er derfor yderligere et symbol på, at

26

 

de to afdelinger kan betragtes som ligeværdige.

Denne ligevægt i både medlemsantal og i tid brugt på tale leder hen til et verbalt symbol (Tættere
naboer), som blev gjort eksplicit gennem de indsamlet interviews. Her redegjorde begge
medlemmer, at virksomhedsbogklubben har bidraget til, at man snakker mere sammen i
virksomheden (Bilag 2: 39-44 & 4: 35-39) og er derfor et symbol på, at virksomhedsbogklubben
bringer medlemmerne tættere sammen til trods for et eventuelt organisationelt skel medlemmerne
imellem.

Spiralen fortsætter i et nyt handlingssymbol (Forbindelsen) som er omkring kombinationen af det
faglige og sociale. Disse relationer som bliver skabt i virksomhedsbogklubben vil givetvis også
kunne tænkes at påvirke ikke blot de sociale relationer som opstår inden for virksomheds-
bogklubben, men også at disse relationer kan sprede sig til faglige områder, når medlemmerne
interagerer med hinanden i hverdagen. Forbindelsen mellem det faglige og sociale bliver derfor et
symbol på, hvordan virksomhedsbogklubben ikke bare skaber noget i sit eget vakuum, men at det
også kan rumme et potentiale for at skabe resultater i organisationen Easyfood.

Det sidste symbol er det verbale symbol (Linket) som nævnes flere steder i løbet af interviewet med
direktøren for Easyfood. Her taler han om, hvordan det er vigtigt, at organisationen tænker på det
hele menneske i organisationen (Bilag 1). Virksomhedsbogklubben har i den forbindelse en rolle i,
at den er blevet oprettet for at tage sig særligt af den psykiske sundhed i organisationen. Derudover
så er den en del af en helhed i form af det samlet tilbud medarbejderne har til rådighed i
organisationen. Kombinationen af den fysiske og psykiske sundhed er derfor et symbol baseret på
tankegangen om at tænke på det hele menneske i organisationen.

Disse forskellige symboler kan forstås gennem en metafor som er baseret på en bro. Broen er valgt
som metafor, fordi det er et gennemgående element i spiralens forskellige symboler, at
virksomhedsbogklubben skaber forbindelser. Det sker eksempelvis mellem administrationen og
produktionen, det faglige og det sociale og mellem det fysiske og det psykiske.

Spiralen afsluttes ved at lede frem til verdensbilledet som ifølge Schultz (2010) er den måde, som
organisationen opfatter sig selv og deres situation på. I denne metafor er verdensbilledet, at
virksomhedsbogklubben opfattes som en fælles referenceramme. Medlemmerne af virksomheds-
bogklubben (bilag 2 & 4) havde begge oplevet, hvordan virksomhedsbogklubben havde givet dem
noget fælles på tværs af organisationen. Man havde med virksomhedsbogklubben nu et fælles
udgangspunkt for en samtale.

Hvor verdensbilledet var med udgangspunkt i hvordan virkeligheden bliver opfattet, så er Etos mere
fokuseret på det ideal, som tilstræbes i organisationen (Schultz 2010). Et ideal som findes i
virksomheden er om, hvordan man i organisationen tilstræber en medarbejderdreven innovation.
Dette ideal er også gjort direkte eksplicit af direktøren og kan derfor tillægges en vis værdi hos
Easyfood (Bilag 1).

27

 

Figur 4.4 - Kikkertspiralen

Det første symbol i den næste spiral er det verbale symbol (Nye øjne) om, at nye læsere kommer til.
Virksomhedsbogklubben har ifølge direktøren fået medlemmer, som ikke tidligere har læst til at
læse og til at diskutere deres oplevelser med læsningen i virksomhedsbogklubben. Dette verbale
symbol understøttes videre af de to medlemmer af virksomhedsbogklubben, som selv har haft den
oplevelse, at få læst mere efter virksomhedsbogklubben er kommet til (Bilag 2 & 4).

Disse nye læsere kommer så efterfølgende ind i virksomhedsbogklubben og bidrager med deres
oplevelser og tolkninger af det læste, hvilket leder frem til det næste symbol (Dialogflowet). Som
det blev illustreret gennem figur 4.2, så skabes der et dialogflow i virksomhedsbogklubben, hvor
hvert medlem kommer med sit input som bliver diskuteret i plenum for til sidst at komme ud til de
enkelte medlemmer igen i form af et øget output sammenlignet med værdien af det input, som blev
præsenteret oprindeligt.

Det næste symbol i virksomhedsbogklubben er det verbale symbol (Nye opdagelser) om at nye
genrer bliver læst. Virksomhedsbogklubben skifter mellem forskellige genrer inden for skøn-
litteraturen. Til mødet hvor optagelserne blev foretaget var det første gang at medlemmerne skulle
stifte bekendtskab med en novellesamling i virksomhedsbogklubbens forum (Bilag 9). Disse nye
genrer kan forstås som et symbol på, hvordan virksomhedsbogklubben kan være med til at skubbe
den enkeltes litterære interesse til også at omfatte nye genrer, da virksomhedsbogklubben
fastlægger den videre litteratur.

28

 

Denne opdagelse af nye genrer leder frem til det næste symbol i spiralen (Nye perspektiver) som er
om, at der skabes nye perspektiver for forståelse og fortolkning. Hvert medlem i virksomheds-
bogklubben bidrager med sin viden inden for den litterære genre og for sin egen oplevelse med den
enkelte historie. Denne viden er forskellig fra medlem til medlem og diskussionen åbner derfor op
for en ny forståelse af skønlitteraturen. Dette er et symbol på, hvordan oplevelsen af den litterære
tekst styrkes i virksomhedsbogklubben, da de forskellige tolkninger og forståelser bidrager til en
øget indsigt for det enkelte medlem.

Denne spiral kan overordnet forstås gennem en kikkertmetafor. Kikkerten er valgt som metafor, da
virksomhedsbogklubben kan bidrage til opdagelsen af nye nuancer for det enkelte medlem.

Metaforen leder naturligt videre til det verdensbillede, som organisationen har på virksomheds-
bogklubben i denne spiral. Her er opfattelsen, at virksomhedsbogklubben er med til at udvide den
litterære horisont hos det enkelte medlem. Denne udvidelse skal forstås både i form opdagelsen af
nye genrer inden for skønlitteraturen såvel som selve indholdet i den litteratur, der bliver diskuteret
i virksomhedsbogklubben.

Det ideal som virksomhedsbogklubben stræber efter i form af etos er her medarbejdernes over-
ordnet psykiske sundhed. I forsøget på at nå dette ideal er virksomhedsbogklubben et vigtigt
element, da de tidligere tilbud til medarbejderne hos Easyfood i store træk var fokuseret på den
fysiske sundhed (Bilag 1).

29

 

Figur 4.5 - LEGO-klodsspiralen

Det første symbol (Den første klods) i denne spiral går tilbage til, da Easyfood blev grundlagt. Her
var målet, at man ville bygge en ny og anderledes organisation op. Flemming Paasch havde erfaring
fra andre organisationer inden for produktionsbranchen omkring fødevarer og havde med Easyfood
en idé om, at der eksisterede en anden måde, hvorpå en virksomhed kunne bygges op (Bilag 1).
Dette er blevet et symbol på hele kulturen i Easyfood, hvor man gerne går nye veje for at opnå et
øget resultat.

Dette verbale symbol om at bygge en ny og anderledes organisation førte videre til et nyt verbalt
symbol (Klods på klods). For at videreudvikle mentaliteten om at man i Easyfood ville noget
anderledes, kom man på ideen om at starte virksomhedsbogklubben. Men da der ikke var nogle
fortilfælde, som man kunne læne sig op af, så var man nødt til at bygge konceptet op fra bunden af
(Bilag 1).

Efter at have startet konceptet op kommer et nyt verbalt symbol til syne (Højere og større). Dette
symbol er centreret omkring, hvordan virksomhedsbogklubben gradvist opbygger momentum. I dag
er virksomhedsbogklubben en integreret del af Easyfood, tilslutningen har været stigende og man er
nu nået til et punkt i virksomhedsbogklubben, hvor der er behov for nye justeringer (Bilag 1).

30

 

Det verbale symbol om at opbygge momentum leder videre til næste handlingssymbol
(Dialogflowet) omkring dialogflowet fra figur 4.2. Hvert medlem byder ind med deres respektive
input, så følger gruppen op på det input gennem en diskussion, inden det til sidst bliver kanaliseret
ud til de enkelte medlemmer igennem et output og en konklusion på diskussionen.

Næste symbol i spiralen er et verbalt symbol omkring sammenhold. Virksomhedsbogklubben
skaber et sammenhold medlemmerne imellem, da virksomhedsbogklubben bliver en fælles
referenceramme, hvor man har mulighed for at snakke om en fælles oplevelse. Dette sammenhold
går samtidig på tværs af organisationen, da administrationsansatte, produktionsansatte og direktøren
alle har læst det samme.

Spiralen leder efterfølgende frem til metaforen, som her er LEGO-klodsen. Denne metafor er valgt
til denne spiral, da den giver en forståelse af, hvordan processen har været for virksomheds-
bogklubben siden starten. Man har efterhånden bygget yderligere på i form af nye genrer og
stigende medlemstal. Samtidigt har det også vist sig at bringe resultater med sig på tværs af de
forskellige afdelinger i virksomheden.

Verdensbilledet som kan tegnes ud fra spiralen er derfor, at alle medlemmer bidrager med deres
individuelle input. Dette er udgangspunktet for selve bogklubben, da der ved starten af mødet kan
være mange forskellig tilgange til litteraturen, som skal diskuteres, men at man kollektivt gennem
en diskussion kan nå frem til en fælles forståelse af det læste.

Ligesom med legoklodser så er spiralens etos centreret omkring, at det ikke kræver nogle videre
forudsætninger at deltage i virksomhedsbogklubben. Man starter alle med samme udgangspunkt i
den fysiske bog og alle har efterfølgende mulighed for at bringe deres individuelle forståelse og
tolkning ind i en diskussion.

31

 

Figur 4.6 - Kaffeklubspiralen

Den sidste spiral i den symbolistiske kulturanalysen tager udgangspunkt i et mere kritisk perspektiv
på virksomhedsbogklubben.

Spiralen starter med et fysisk symbol (Hjemmebag) som kommer til syne i forbindelse med
videooptagelsen fra mødet i virksomhedsbogklubben (Bilag 9). Da optagelserne starter kan man se,
at der til mødet er blevet arrangeret med kaffe, kager og bagværk. Det virker umiddelbart meget
hyggeligt og tilforladeligt og den symbolske tolkning kan pege i flere retninger her. En kritisk
fortolkning vil se det som et unødvendigt incitament for at deltage i virksomhedsbogklubben, hvor
et argument kunne tænkes at være, at fokus burde være på litteraturen alene. En anden tolkning af
de samme symboler kunne forstås gennem en mere inddragende tilgang til mødet, hvor man fra
virksomhedens side er interesseret i at sætte nogle hyggelige rammer op for mødet. Min personlige
tolkning af symbolet er mere hen imod det sidste, hvorfor jeg heller ikke tror, at kaffe, kager og
bagværk skal ses som et symbol i et negativt perspektiv. Ikke desto mindre så er det stadig et fysisk
symbol, der starter en anden spiral end de tre foregående.

Det næste symbol (Løs snak) er omkring den ustrukturerede proces eller dagsorden, som er under
mødet og i selve diskussionen af skønlitteraturen. Der er ud fra videomaterialet at dømme (Bilag 9)
ikke nogle procedurer, som skal følges i forbindelse med virksomhedsbogklubbens virke.
Diskussionen af de enkelte noveller er kendetegnet af, at man i gruppen i et vist omfang skimmer
overfladen af novellerne og ikke går dybere ind i en analyse af den enkelte novelle. Der er
eksempelvis ikke nogen eksplicit analysedel, der er centreret omkring personer, tid, forfatter, genre,

32

 

handling etc. der konsekvent går igen igennem samtlige noveller. Dette efterlader en med et over-
ordnet indtryk af en ustruktureret proces.

Den ustruktureret proces i virksomhedsbogklubben leder videre til det næste handlingssymbol
(Afslapning) som er omkring den store forskel i taletid mellem medlemmerne i virksomheds-
bogklubben (Tabel 4.1). Mens mængden af taletid mellem de to afdelinger i produktionen og
administrationen var tæt på hinanden, så var der store udsving de enkelte medlemmer imellem. Det
medlem som talte mest talte omkring 12min. 47sek., mens det medlem som talte mindst talte i
omkring 25sek. Det må karakteriseres som et stort udsving, til trods for at det medlem som talte
mindst var væk fra mødet i ca. 20 minutter. Hvis man kigger ned over resten af tabel 4.1 kommer
der også store udsving til syne. Disse store udsving kan derfor være et symbol på, at ikke alle
medlemmer får lige meget ud af virksomhedsbogklubben. Det er i hvert fald ikke alle som bidrager
lige meget, hvilket igen kan være et symbol på, at alle gruppens medlemmer måske ikke har de
samme motiver for at deltage i virksomhedsbogklubben.

Det næste symbol er det verbale symbol (Vi giver os tid) om at ville bygge en ny og anderledes
organisation op. I en sådan opbygning er det måske ikke alle medlemmerne, som endnu har fundet
sig til rette med virksomhedsbogklubben, hvilket muligvis kan forklare de store udsving omkring,
hvor meget det enkelte medlem bidrog under mødet. Samtidigt kan virksomhedsbogklubben ses
som et tilbud og derfor er det mere op til den enkelte medarbejder, hvor meget hun/han ønsker at
skulle få ud af at være med.

Denne mere kritiske spiral over for virksomhedsbogklubben kan forstås gennem en metafor, som
jeg har valgt at kalde kaffeklubben. Denne metafor er valgt, da der i spiralen er symboler, som kan
stille en undersøger kritisk over for fænomenet, sådan som det også tager sig ud på videooptagelsen
(Bilag 9). Der er elementer i denne spiral omkring virksomhedsbogklubben, som kan sætte
spørgsmålstegn ved, hvilke resultater der egentlig genereres i forbindelse med virksomheds-
bogklubbens virke.

Verdensbilledet i denne spiral er derfor, at virksomhedsbogklubben betragtes som et tilbud til
medarbejderne, hvori der ikke nødvendigvis ligger et løfte om, at man som medlem bliver markant
beriget i sin forståelse af litteraturen.

Etos er at virksomhedsbogklubben skal betragtes som en investering i medarbejderne. En
investering som ikke nødvendigvis behøver at stræbe efter at nå en øget forståelse i litteraturen,
men som også kan ses som et socialiseringstilbud til medarbejderne.

4.2 Virksomhedsbogklubben som organisme gennem relationships
Relationships er den anden dimension i Kramers periode omkring metamorphosis (Kramer 2010:
23). Disse relationer mellem medarbejderne er ifølge Kramer ikke kun betydningsfulde i sig selv,
men de er også af afgørende betydning for, at medarbejderne kan forstå den kultur som er i

33

 

virksomheden (Kramer 2010: 125).

Kramer anerkender vigtigheden af disse relationer i deres funktion for at forstå organisationens
kultur og for at få medarbejderne til at føle et tilhørsforhold til organisationen. I forbindelse med
virksomhedsbogklubben er der to former for relationer, som er særligt relevante. Det drejer sig om
peer relationships og network relationships.

Peer relationships

Med ordet peer refereres der her til følgende definition: ”a person who is the same age or who has
the same social status as you”3. I dette projekt er det dog særligt med fokus på de relationer, som
går på tværs af virksomheden og som ikke er domineret af et arbejdsrelateret indhold.

”…peer relationships are actually the most common and most available information
sources (Louis, Posner, & Powell, 1983)” (Kramer 2010: 129).

Disse relationer kan virksomhedsbogklubben i sin funktion være med til at løfte. Et medlem af
bogklubben har dog observeret, at der eksisterer en uligevægt omkring ammensætningen:

”Når man tænker på, at 1/3 af virksomhedens ansatte er administration og 2/3 er
produktion og så sidder vi her, hvad var vi, (der tælles), fire af dem der var her var i
produktion (ok). Og hvor mange var der så (der tælles igen), seks fra administrationen
(ja). Så det er meget ulige (ja) fordelt” (Bilag 2: 21-24).

Det er dog ikke et element, som uddybes yderligere. Observationen er i sig selv heller ikke korrekt i
forbindelse med den kvantitative fordeling på medlemmerne i virksomhedsbogklubben, hvilket
fremgår af figur 4.1 og af videomaterialet (Bilag 9). I virksomhedsbogklubben er der 5 ansatte fra
administrationen, 5 fra produktion og direktøren. Observationen kan muligvis forklares ved, at et
medlem ikke var til stede i omkring 20 min. (Tabel 4.1)

Videooptagelsen (Bilag 9) og tallene fra tabel 4.1 viste derimod, at graden af peer relationship er
særlig høj, da der bliver interageret på kryds og tværs af bordet under mødet, samt at de to grupper
er meget jævnbyrdige under mødet i virksomhedsbogklubben, når det kommer til den mængde tid,
som hver gruppe taler.

Peer relationships er dog ikke kun en status quo men kan også betragtes gennem et udviklings-
perspektiv, hvor selve udviklingen inden for peer relationship kan strække sig over forskellige faser
og resultere i et egentligt venskab af forskellig grad (Kramer 2010: 129). Dette kommer eksplicit til
udtryk gennem et interview med et af medlemmerne af virksomhedsbogklubben:

                                                        
3
Oxford 2005, side 1117

34

 

”Altså, ja man snakker jo anderledes med dem ikk’ fordi at det er mere, ja nogle helt
andre ting som man lige pludselig får tilfælles, man har selvfølgelig arbejdet tilfælles
men det er jo én ting, det lever vi i til hverdag, men nu har man lige pludselig nogle
andre ting tilfælles (ja). Så det synes jeg det er, ja det er, det er virkelig, det er
positivt” (Bilag 4: 57-60).

Dette medlem har en opfattelse af at have oplevet en styrket relation til sine kolleger og at dette er
sket netop gennem virksomhedsbogklubben. Virksomhedsbogklubben kan derfor i sin funktion ikke
blot være med til at øge antallet af relationer på tværs af virksomheden, den kan også bidrage til at
styrke relationerne i en kvalitativ forstand, hvor de forhold som er i virksomhedsbogklubben kan
udvikle sig fra en ren kollegial natur over imod et mere traditionelt venskab.

Resultatet af en styrkelse af disse relationer lægger Kramer imidlertid heller ikke skjul på, i det han
formulerer at:

”… individuals who develop more close friends and collegial peers likely receive
more feedback and social support from their peers for work and family issues”
(Kramer 2010: 130).

Det må derfor betragtes som en væsentlig styrke, at virksomhedsbogklubben på denne måde kan
være med til at skabe relationer på tværs af organisationen ikke blot for virksomheden men også for
tilfredsheden hos den enkelte medarbejder, hvilket understøttes videre i afsnittet omkring
Psychological Capacities.

Network relationships

En anden måde at betragte de relationer som opbygges gennem virksomhedsbogklubben er gennem
network relationships. Med inspiration fra O’Reilly & Roberts og Tushman definerer Kramer fire
former for netværk; task network, social network, authority network og political network (Kramer
2010: 134).

Her vil virksomhedsbogklubben skulle forstås gennem det sociale netværk, eftersom at
virksomhedsbogklubben ikke er bygget op over et produktionsorienteret indhold eller formål.

Et medlem af virksomhedsbogklubben påpeger, at netop virksomhedsbogklubben er blevet et
supplement set i forhold til de netværk der i forvejen eksisterede, men som var af en mere
arbejdsmæssig karakter (Bilag 4: 41-45).

Man kan her tale om en overgang i relationen mellem medarbejderne på tværs af task network over
for social network. Dette opstår i det virksomhedens medarbejdere forlader deres arbejdspost for at
deltage i mødet i virksomhedsbogklubben. I selve mødet tager medlemmerne deres task network
med ind i form af, at de stadig har arbejdsmæssige relationer til hinanden, men de tager også deres
social network med sig, når de forlader mødet og vender tilbage til deres arbejdsplads. På den måde

35

 

blandes de to former for netværk og den enkeltes relationer styrkes, i det relationen fra et medlem af
virksomhedsbogklubben til et andet nu indeholder både en professionel og en social dimension.

Virksomhedsbogklubben skaber også relationer på tværs af organisationen til ikke-medlemmer. En
mellemleder som ikke er medlem i bogklubben af forskellige årsager læser gerne bøgerne
efterfølgende og deltager herefter i en snak med sine kollegaer om den bog, som har været
diskuteret i virksomhedsbogklubben (Bilag 3: 14-16).

På længere sigt kan virksomhedsbogklubben også være indgangen til at skabe resultater for den
enkelte medarbejder og for virksomheden. Monge & Contractor udleder ifølge Kramer en række
ressourcer, som network relationships kan bringe den enkelte medarbejder bl.a. employee
effectiveness og work attitudes og for organisationen bl.a. innovation og coordination (Kramer
2010: 135). Ifølge Giddens kan det at tilhøre et netværk også medvirke til en øget motivation over
for selve arbejdet i hverdagen (Giddens 2006: 674). Derfor vil et medlemskab af virksomheds-
bogklubben potentielt også kunne komme virksomheden til gode.

Et netværk som virksomhedsbogklubben kan endvidere være med til at reducere de udfordringer,
der måtte ligge i forbindelse med arbejdet hos Easyfood. Ifølge Bakker og Demerouti (2007) kan de
ressourcer, som virksomheden stiller til rådighed eksempelvis i form af en virksomhedsbogklub
være med til at reducere det pres, som medlemmerne måtte opleve gennem deres arbejde.

4.3 Virksomhedsbogklubben som politisk system
En måde at komme dybere ned i analysen af virksomhedsbogklubben er ved at betragte gruppen
gennem Morgans metafor om politiske systemer. Gennem denne metafor kommer man ind bag
motiverne hos enkeltmedlemmerne, samtidig med at man også ser på, hvordan gruppen fungerer
som helhed og under hvilke rammer dette foregår.

Styreform

Ifølge Morgan vil organisationer oftest benytte sig af flere forskellige styreformer og det er heller
ikke atypisk at se kombinationer af de forskellige styreformer i praksis (Morgan 2006: 153). En
analyse gennem metaforen om politiske systemer bør derfor også spørge hvor, hvorfor og hvordan
de forskellige styreformer bruges i organisationen. Et element som Morgan ikke nævner, men som
også kan have relevans er omkring hvem der benytter sig af styreformen. Derfor vil dette aspekt
også blive inddraget her.

Når man betragter virksomhedsbogklubben hos Easyfood er der især en styringsform, som synes at
være den dominerende nemlig styringsformen omkring direkte demokrati. Denne styreform er
særligt kendetegnet ved, at alle har en lige stor andel i og mulighed for deltagelse i beslutnings-
processen (Morgan 2006:153).

36

 

At det er denne styreform, som er den dominerende i virksomhedsbogklubben er der flere dele af
empirien der indikerer. Ifølge Flemming Paasch har f.eks. alle medarbejdere hos Easyfood
mulighed for at melde sig ind i virksomhedsbogklubben og deltage i møderne (Bilag 1: 476-478).
Videomaterialet understøtter også den direkte demokratiske styreform i forbindelse med
diskussionen af de enkelte noveller. Her har alle mulighed for at byde ind med deres respektive
fortolkninger og meninger (Bilag 9).

Man kan dog også se eksempler på, at der praktiseres en vis form for teknokrati (Morgan 2006:
153). Ud fra tabel 4.1 blev det gjort synligt, at der imellem de enkelte medlemmer kunne være stor
forskel på, hvor meget indflydelse de søgte på mødet. Samtidig afslører videomaterialet, at der er en
forskel på, hvor stor erfaring de enkelte medlemmer har med skønlitteratur. Denne erfaring bliver så
i et vist omfang brugt til at søge yderligere indflydelse og positionere sin rolle i virksomheds-
bogklubben (Bilag 9).

Typer af magt

Reel magt bliver ikke udøvet direkte i virksomhedsbogklubben. Direktøren påtager sig en rolle som
mødeleder og forsøger at sætte struktur på processen. Ifølge Morgan er denne magt forbundet til,
hvad han definerer som formel autoritet (Morgan: 2006: 166). Det virker i sig selv også naturligt,
eftersom at det er direktøren, som har startet initiativet og at han undervejs i diskussionen mere
lægger op til diskussion på gruppen end at slå sin position fast. Taget i betragtning af at han er
direktør fremstår han på videooptagelsen meget på lige fod med de ansatte (Bilag 9).

En magt som til en vis grad udspiller sig undervejs i mødet er relateret til køn (Morgan 2006: 185).
Fordelingen af køn i virksomhedsbogklubben er 10 kvinder og 1 mand. Det er dog ikke en magt,
som bliver udøvet eksplicit, men i en humoristisk tone bliver magtforholdet undervejs i mødet
trukket frem. Det ses eksempelvis, når diskussionen drejer sig om, hvad der kendetegner mandlige
og kvindelige forfattere (Bilag 9: 11:02-11:27 & 24:40-24:49).

Men reel magt er generelt ikke et element, som bliver udøvet i nogen særlig grad undervejs i

Organisationel ideologi

Når man ser på organisationel ideologi i virksomhedsbogklubben er den ikke funderet i direkte
interesse, konflikt og magt som Morgan foreskriver det (195-196), men mere i form af
medlemmernes motiver og processen i løbet af et møde. Derfor vil det dog stadig være relevant at
belyse tilstedeværelsen af organisationelle ideologier og deres indvirkning på virksomheds-
bogklubben.

Unitarismen er repræsenteret gennem, at gruppens medlemmer sidder med en, hvad man må gå ud

37

 

fra, fælles motivation og ønske om at diskutere litteraturen. Alle tre medlemmer af virksomheds-
bogklubben svarede, at det er den litterære interesse, som gør at folk søger medlemskab af
virksomhedsbogklubben (Bilag: 1, 2 & 4). Herunder kan der hos den enkelte så være yderligere
motiver som at det f.eks. skal være med til at udbygge de interpersonelle relationer og/eller medføre
en øget læsning etc., hvilket åbner op for en mere pluralistisk ideologi. I forlængelse af den
pluralistiske ideologi er det netop de individuelle tolkninger og den brede diskussion, som søges
opfyldt gennem virksomhedsbogklubben.

At virksomhedsbogklubben består af to forskellige organisationelle ideologier er ikke nødvendigvis
en svaghed. Tværtimod, så peger videomaterialet på, at det fungerer i praksis med unitarismen som
den fælles indgang til og motivation for deltagelse og med pluralismen gennem den brede
diskussion og udveksling af fortolkninger og meninger (Bilag 9).

Måder at håndtere konflikt

Ifølge Morgan kan virksomheder gennem undvigelse, kompromis, konkurrence, tilpasning og
samarbejde håndtere konflikter i organisationer (Morgan 2006: 200). Videomaterialet dokumenterer
ikke nogle eksakte konflikter i virksomhedsbogklubben. Man vil dog stadig kunne analysere,
hvordan man i virksomhedsbogklubben gennem diskussion og meningsudveksling kommer
igennem et møde.

I virksomhedsbogklubben er det særligt tilgangen baseret på kompromis som er dominerende.
Medlemmerne lytter først til de forskellige tolkninger af den fælles litteratur. Herfra forhandles der
mellem medlemmerne omkring de forskellige tolkninger, som man har draget hver for sig under
læsningen. Disse tolkninger indgår i en fælles diskussion, hvorfra man når frem til et kompromis
for hele virksomhedsbogklubben. Processen er her den samme som blev præsenteret i figur 4.2
omkring dialogflowet i virksomhedsbogklubben.

Et særligt sted i mødet, hvor kompromiset viser sig, er i diskussionen omkring rammerne for,
hvordan en vurdering skal sættes op (Bilag 9: 49:00-49:55). Samme procedure gentager sig i den
endelige vurdering omkring novellesamlingen (Bilag 9: 49:56-51:14). Gennem diskussionen, hvor
alle har mulighed for at byde ind, finder man samlet frem til et resultat.

Inden for kompromistilgangen er der også en udbredt grad af samarbejde. Medlemmerne bygger
ovenpå hinandens input og samarbejder ved at bringe alle fortolkningerne af litteraturen i spil. Som
med kompromiset kan samarbejdet her også forstås gennem figur 4.2 som illustrerede, hvordan de
enkelte medlemmer gav deres input til en diskussion for derefter at behandle litteraturen i
fællesskab. I videomaterialet er både kompromiset og samarbejdet også præsenteret løbende i
diskussionen af de forskellige noveller (Bilag 9).

38

 

4.4 Virksomhedsbogklubben som hjerne gennem POB & PsyCap
Positive organizational behaviour (POB) kan med fordel betragtes som den overordnet ramme for
det ideal af et miljø, som en organisation bør stræbe efter. Et miljø, hvor at de psykologiske
kapaciteter som ligger hos medarbejderne kan måles og håndteres af virksomheden med henblik på
at fremme produktionen.

POB defineres af Avey et al. på følgende måde:

“The study and application of positively oriented human resource strengths and
psychological capacities that can be measured, developed, and effectively managed
for performance improvement in today's workplace” (Avey et al. 2008: 223).

I virksomhedens forsøg på at opnå dette ideal omkring POB kan teorien omkring psychological
capacities (PsyCap) hos medarbejderne være med til at løfte virksomheden.

Luthans definerer PsyCap som:

“an individual's positive psychological state of development that is characterized by:
(1) having confidence (self-efficacy) to take on and put in the necessary effort to
succeed at challenging tasks; (2) making a positive attribution (optimism) about
succeeding now and in the future; (3) persevering toward goals and, when necessary,
redirecting paths to goals (hope) in order to succeed; and (4) when beset by problems
and adversity, sustaining and bouncing back and even beyond (resiliency) to attain
success” (Luthans og Youssef 2007: 334).

PsyCap kan altså anskues som en konkretisering af teorien omkring POB, hvor man med PsyCap
har fire elementer, hvorigennem man kan motivere medarbejderne for på den måde at nå frem til en
samlet POB.

Set i relation til Socialization Resource Theory (SRT) (Saks & Gruman 2011) som giver et bud på
fire socialiseringsressourcer ledelsen kan fokusere på, så er teorien omkring PsyCap fokuseret på de
fire dimensioner hvorigennem medarbejderne psykologiske kapital kan stimuleres: Self-efficacy,
Optimism, Hope og Resiliency (Luthans og Youssef 2007).

Virksomhedsbogklubben hos Easyfood skal heri forstås som et supplement eller som ét ud af flere
tilbud, hvor virksomheden søger at stimulere de ansattes psykologiske kapital. Det betyder, at
Easyfood, for at opnå maksimal stimulering og udbytte af de ansattes psykologiske kapital også er
nødt til at tænke konceptet ind andre steder end blot i virksomhedsbogklubben. Isoleret set kan
virksomhedsbogklubben betragtes som et initiativ, der kan være med til at fremme den
psykologiske kapital i virksomheden.

39

 

Self-efficacy

Med Luthans definition omkring PsyCap kan virksomhedsbogklubben analyseres ud fra, hvordan
den som et tilbud er med til at stimulere de ansattes psykologiske kapital. Den første kategori af
psykologiske kapaciteter, hvorigennem virksomhedsbogklubben kan forstås, er self-efficacy.

Netop denne egenskab med at styrke selvtilliden til at sætte sig nye mål og efterfølgende nå dem er
til stede hos de to medlemmer af virksomhedsbogklubben. De har hver især oplevet at deltagels i
virksomhedsbogklubben har motiveret dem til at sætte nye mål og efterfølgende at opfylde disse
mål. Medarbejderen fra produktionen fortæller således i interviewet: ”Jeg kunne aldrig have drømt
om at læse en krimi (nej) før at jeg startede og nu her er jeg fuldstændig bidt af det (ok)” (Bilag 2:
6-7).

Også hvis man kigger på virksomhedsbogklubben gennem et makroperspektiv, så er der også en tro
på, at deltagelse kan være med til at udvikle og styrke selvtilliden hos den enkelte medarbejder
(Bilag 5, 6 & 7).

Virksomhedsbogklubben hos Easyfod kan derfor ses som et element, der kan være med til at styrke
det enkelte medlems self-efficacy.

Optimism

Optimismen kommer særligt til udtryk gennem interviewet med direktøren for Easyfood. På
spørgsmålet om, hvilke forventninger der var til virksomhedsbogklubben, svarer han, at de
forventninger man havde er blevet indfriet og at man i virksomhedsbogklubben nu ser frem mod
nye udfordringer (Bilag 1: 277-282).

Direktøren fremhæver yderligere, at processen med at indfri disse forventninger også er gået
hurtigere end beregnet. Denne optimisme fra virksomhedsbogklubben kan overføres til en
optimisme inden for den psykologiske kapital hos det enkelte medlem, da det er de enkelte
medlemmer og deres optimisme, der er med til at løfte virksomhedsbogklubben op som en enhed.
Derfor vil det være rimeligt at forvente, at de enkelte medlemmer deler denne optimisme omkring
virksomhedsbogklubben ud fra de resultater, som nævnes i citatet.

Samtidigt lægger de positive erfaringer med virksomhedsbogklubben op til et optimistisk syn på
fremtiden, hvor Easyfood ikke kan forestille sig, at virksomhedsbogklubben ikke skulle fortsætte
som et tilbud til medarbejderne. Flemming Paasch er overbevist om, at medlemmerne ville blive
kede af det, hvis ikke virksomhedsbogklubben kunne fortsætte (Bilag 1: 465-467). Til at under-
støtte dette fortæller et af medlemmerne om, hvordan hun ”helt sikkert” har tænkt sig at fortsætte
med at være medlem (Bilag 4: 126). Dette understøttes yderligere i videomaterialet, hvor direktøren
refererer til at medlemmerne i virksomhedsbogklubben ”allerede er blevet en god fast kerne” (Bilag
9: 4:00)

40

 

Virksomhedsbogklubben er dog også tiltænkt at skulle spille en rolle med at bevare medarbejdernes
optimisme på længere sigt og til at styrke relationen til organisationen (Bilag 1: 367-369).

Hope

Egenskaben med at fortsætte mod et mål og hele den psykologiske kapital omkring hope bliver også
stimuleret gennem virksomhedsbogklubben og kommer eksplicit til udtryk gennem de to interviews
med medlemmerne af virksomhedsbogklubben:

”Altså der er jo den udvikling, altså man har jo en begrænset periode til at få læst den
her bog (ja) og det pisker jo en til at få læst den her bog inden for den tid, så det gør da
også at jeg bliver nødt til at læse noget mere end jeg måske ellers ville have gjort, hvis
ikke jeg var med (ok)” (Bilag 2: 54-57).

”Altså fordi der er 10.000 ting der skal gøres hver dag. Så giver jeg mig roen til det nu
og det gør rent faktisk at jeg kommer ned, sådan lidt ned i gear i hverdagen også (ja
ok)” (Bilag 4: 50-52).

I begge citater fortsætter subjektet mod målet med at få læst den litteratur, som skal drøftes på
mødet. I det første citat er subjektet fokuseret på at fortsætte mod målet og når til den erkendelse, at
denne stræben efter at nå sit mål også fører til en øget erkendelse omkring den mængde litteratur
hun gennem virksomhedsbogklubben får læst. I det andet citat er subjektet også fokuseret på målet
om at få læst litteraturen til det enkelte møde, men samtidigt erkender hun, at i forsøget på at nå det
mål er hun nødt til at sætte nogle andre ting til side, hvilket stemmer overens med at teorien
omkring hope også er at finde nye vej til at nå sine mål.

Resilency

Resilency er også en kapacitet inden for medarbejdernes psykologiske kapital, som bliver stimuleret
gennem virksomhedsbogklubbens eksistens. I denne psykologiske kapacitet er fokus rettet mod,
hvordan medarbejderne håndterer forskellige problemer og deres evne til at overvinde disse
problemer.

For et af medlemmerne udgjorde det at få læst en bog en ny udfordring, men gennem
virksomhedsbogklubben opnåede hun ikke blot sit mål om at få læst en bog igennem. Hun
overvandt udfordringen med at få læst litteraturen i en sådan grad, at det at læse faktisk har udviklet
sig til en egentlig interesse for hende (Bilag 4: 9-10).

I et makroperspektiv er der også en tiltro til, at en virksomhedsbogklub kan assistere medarbejdere
med at håndtere det problem, som de måtte have med litteratur og derigennem også udvikle den
enkelte medarbejder, så de kan opnå samme succes som i eksemplet ovenfor. På spørgsmålet om,
hvad det kan give den enkelte medarbejder at være medlem i en virksomhedsbogklub, svarer

41

Liv for liv en analyse af en virksomhedsbogklub

Liv for liv en analyse af en virksomhedsbogklub

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Liv for liv en analyse af en virksomhedsbogklub

Similar to Liv for liv en analyse af en virksomhedsbogklub (20)

More from Carsten Borch

More from Carsten Borch (17)

Liv for liv en analyse af en virksomhedsbogklub