F2015 StuDIY Lynoplæg Problemformulering

1. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER StuDIY Lynoplæg - Problemformulering Velkommen! Dagens slides kan downloades fra: http://bit.ly/StuDIY15-3

2. Lynoplæg på fredage • Fredag d. 13.02.15, kl. 09.15 – 10.00 – Akademisk Arg. • Fredag d. 27.02.15, kl. 09.15 – 10.00 – Akademisk Sprog • Fredag d. 13.03.15, kl. 09.15 – 10.00 – Problemformulering • Fredag d. 27.03.15, kl. 09.15 – 10.00 – Analyse • Fredag d. 24.04.15, kl. 09.15 – 10.00 – Synopsis Lynoplæg på forskellige dage • Mandag d. 16.02.15, kl. 14.15 – 15.00 – Akademisk Arg. • Tirsdag d. 24.02.15, kl. 14.15 – 15.00 – Akademisk Sprog • Onsdag d. 18.03.15, kl. 14.15 – 15.00 – Problemformulering • Torsdag d. 09.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Analyse • Fredag d. 17.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Mundtlig Eksamen • Mandag d. 27.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Synopsis Workshops • Mandag d. 23.02.15, kl. 09.15 – 12.00 – Akademisk Arg. • Fredag d. 06.03.15, kl. 09.15 – 12.00 – Akademisk Sprog • Tirsdag d. 24.03.15, kl. 09.15 – 12.00 – Problemformulering • Onsdag d. 15.04.15, kl. 09.15 – 12.00 – Analyse • Onsdag d. 29.04.15, kl. 10.15 – 13.00 – Mundtlig Eksamen • Torsdag d. 30.04.15, kl. 09.15 – 12.00 – Synopsis StuDIY Study + Do It Yourself

3. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER StuDIY Problemformulering – i hele opgaven • Introduktion • Her fremsættes problemformuleringen • Redegørelse(r) for (teori(er), metode(r), empiri(er)) • Analyse(r) • Diskussion(er) • Konklusion • Her gentages problemformuleringen. Opgavens konklusion er dens svar

4. En problemformulering kan være en/et - Hvad mangler? • Handleforskrift • Forslag til… • Kvalificering af … • Dokumentation for … • Vurdering af … • Fortolkning af … • Kategorisering af … • Forklaring på … • Beskrivelse af … • Opdatering af … • ...

5. - En god problemformulering

6. • Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese - En god problemformulering

7. • ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab. Denne opgave vil således søge at besvare følgende styrespørgsmål: 1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået? 2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og 3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’ (Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’)) - Eksempel fra Statskundskab (BSS)

8. • ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab. Denne opgave vil således søge at besvare følgende styrespørgsmål: 1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået? 2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og 3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’ (Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

10. • Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ - En god problemformulering

13. • Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis - En god problemformulering

16. • Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål - En god problemformulering

19. • Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven - En god problemformulering

22. • Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på - En god problemformulering

25. • Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på • Er fagligt relevant - En god problemformulering

27. • ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab. Denne opgave vil således søge at besvare følgende styrespørgsmål: 1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået? 2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og 3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’ (Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’)) - Eksempel fra Statskundskab (BSS)

28. • Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på • Er fagligt relevant • Er interessant for skriveren • Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem x og y - En god problemformulering

31. • Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på • Er fagligt relevant • Er interessant for skriveren • Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem x og y • Er instrumentaliserbar - En god problemformulering

33. • Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på • Er fagligt relevant • Er interessant for skriveren • Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem x og y • Er instrumentaliserbar • Er kort • Er fremhævet, måske ved hjælp af typografi - En god problemformulering

35. - Find Scribo på studiemetro.au.dk/ (ved blank side efter dit WAYF-login:  lille skjold i øverste højre hjørne af den blanke side  indlæs usikkert script...

37. - Problemformulering og opgavens argument bit.ly/AkadArgumentation1til4 bit.ly/Problemformulering1til3

38. - Læs, se og hør mere om problemformulering • Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen, hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra samfundsvidenskabelige uddannelser. • Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser. • Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af. • Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

39. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER StuDIY Lynoplæg - Problemformulering Tak for nu! Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen om tre måneder – STOR TAK for jeres svar Dagens slides kan downloades fra: http://bit.ly/StuDIY15-3

40. • ’Hvad er i grunden en mønsterbryder? Og mere specifikt: Hvordan skaber de mønsterbrud, dårlige udviklingsbetingelser til trods? Og endelig: Udgør mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer sig på en reel udfordring af de gængse teorier om normative udviklingsbetingelser, således at mønsterbrydere stiller spørgsmålstegn ved teoriens gyldighed?’ - Eksempel - Psykologi

41. • ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab. Denne opgave vil således søge at besvare følgende styrespørgsmål: 1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået? 2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og 3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’ (Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’)) - Eksempel – Statskundskab (BSS)

42. ’I det 20. og 21. århundrede har kristendommen mødt en række udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark, hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har været relativt uberørt af denne strømning indenfor kristendommen. Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i det danske religiøse landskab.’ (Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013) (http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-_Niels_Nyegaard.pdf)) - Eksempel – Religionsvidenskab, indlejret i indledningen

F2015 StuDIY Lynoplæg Problemformulering

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to F2015 StuDIY Lynoplæg Problemformulering

Similar to F2015 StuDIY Lynoplæg Problemformulering (9)

More from StuDIY

More from StuDIY (20)

F2015 StuDIY Lynoplæg Problemformulering

Editor's Notes