F2015 StuDIY Workshop Problemformulering

1.
StuDIY Workshop - Problemformulering Velkommen! Sætdig ved en post-it, så du sidder sammen med to andre Dagens slides kan downloades fra: http://bit.ly/StuDIY15-6 v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

2.
- Program • Reklame- oplæg • Åbn opgaven - solo • Refleksion – peers og solo • Film – mixed media oplæg • Eksempeleksegesebootcamp - oplæg • Problemformuleringsgenerator – solo og peers • Tips til mere (goodiebag) - oplæg • Evt.: flere eksempler på flere måder - oplæg Pauser: 10 minutter, et par gange i løbet af programmet

3.
Lynoplæg på fredage •Fredag d. 13.02.15, kl. 09.15 – 10.00 – Akademisk Arg. • Fredag d. 27.02.15, kl. 09.15 – 10.00 – Akademisk Sprog • Fredag d. 13.03.15, kl. 09.15 – 10.00 – Problemformulering • Fredag d. 27.03.15, kl. 09.15 – 10.00 – Analyse • Fredag d. 24.04.15, kl. 09.15 – 10.00 – Synopsis Lynoplæg på forskellige dage • Mandag d. 16.02.15, kl. 14.15 – 15.00 – Akademisk Arg. • Tirsdag d. 24.02.15, kl. 14.15 – 15.00 – Akademisk Sprog • Onsdag d. 18.03.15, kl. 14.15 – 15.00 – Problemformulering • Torsdag d. 09.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Analyse • Fredag d. 17.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Mundtlig Eksamen • Mandag d. 27.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Synopsis Workshops • Mandag d. 23.02.15, kl. 09.15 – 12.00 – Akademisk Arg. • Fredag d. 06.03.15, kl. 09.15 – 12.00 – Akademisk Sprog • Tirsdag d. 24.03.15, kl. 09.15 – 12.00 – Problemformulering • Onsdag d. 15.04.15, kl. 09.15 – 12.00 – Analyse • Onsdag d. 29.04.15, kl. 10.15 – 13.00 – Mundtlig Eksamen • Torsdag d. 30.04.15, kl. 09.15 – 12.00 – Synopsis StuDIY Study + Do It Yourself

4.
v. Rikke Gottfredsen,cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER StuDIY Problemformulering – i hele opgaven • Introduktion • Her fremsættes problemformuleringen • Redegørelse(r) for (teori(er), metode(r), empiri(er)) • Analyse(r) • Diskussion(er) • Konklusion • Her gentages problemformuleringen. Opgavens konklusion er dens svar

5.
- Åbn opgaven Læsspørgsmålene igennem Begynd hvor du umiddelbart kan skrive noget 1 minut til hvert felt med en slags læselig håndskrift

6.
- Kort ompeer-feedback

7.
- Hvorfor feedback? Bedretekster Bedre skribenter • Træner opmærksomhed for opbygning og virkemidler • Forskning: 90 % får mere ud af at give end at få (altså feedback ;-)) • Giver en professionel distance din tekst Du får at at vide hvad du er god til Hvorfor positivt først – og sidst?

8.
2 min Oplæg ommin undersøgelse/opgave 2 min Dialog (IKKE m. oplægsholderen): ‘Hvad hørte vi oplægsholderen sige’ 1 min Fortælle: ‘Hvad tænker jeg nu om min undersøgelse/opgave ? 1. heat 2. heat 3. heat 4. heat - Refleksion med peers

9.
- 3 minrefleksionssolo • Hvad er min undersøgelses/opgaves konklusion? • Hvilket spørgsmål er konklusionen svar på?

10.
- Fiiilm! (Video1:3) http://bit.ly/problemformulering1til3

11.
- En godproblemformulering

12.
• Er ispørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese - En god problemformulering

13.
• ’I denneopgave ønsker vi at foretage en analyse af reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab. Denne opgave vil således søge at besvare følgende styrespørgsmål: 1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået? 2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og 3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’ (Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’)) - Eksempel fra Statskundskab (BSS)

14.
• ’I denneopgave ønsker vi at foretage en analyse af reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab. Denne opgave vil således søge at besvare følgende styrespørgsmål: 1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået? 2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og 3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’ (Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

15.

16.
• Er ispørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ - En god problemformulering

17.

18.

19.
• Er ispørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis - En god problemformulering

20.

21.

22.
• Er ispørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål - En god problemformulering

23.

24.

25.
• Er ispørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven - En god problemformulering

26.

27.

28.
• Er ispørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på - En god problemformulering

29.

30.

31.
• Er ispørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på • Er fagligt relevant - En god problemformulering

32.

33.
• ’I denneopgave ønsker vi at foretage en analyse af reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som analyseredskab. Denne opgave vil således søge at besvare følgende styrespørgsmål: 1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement foregået? 2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og 3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’ (Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’)) - Eksempel fra Statskundskab (BSS)

34.
• Er ispørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på • Er fagligt relevant • Er interessant for skriveren • Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem x og y - En god problemformulering

35.

36.

37.
• Er ispørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på • Er fagligt relevant • Er interessant for skriveren • Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem x og y • Er instrumentaliserbar - En god problemformulering

38.

39.
• Er ispørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese • Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’ • Er sprogligt præcis • Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Angiver det centrale indhold i opgaven • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på • Er fagligt relevant • Er interessant for skriveren • Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen mellem x og y • Er instrumentaliserbar • Er kort • Er fremhævet, måske ved hjælp af typografi - En god problemformulering

40.

41.
- Problemformuleringsgenerator

42.
- Problemformuleringsgenerator Læs dinpeers’ før- og efter- problemformuleringer: Hvordan er det gået? Mangler der stadig noget? For lang, for kort, tilpas? (High fives allowed!)

43.
- Find Scribopå studiemetro.au.dk/ (ved blank side efter dit WAYF-login:  lille skjold i øverste højre hjørne af den blanke side  indlæs usikkert script...

45.
- Problemformulering og opgavensargument bit.ly/AkadArgumentation1til4 bit.ly/Problemformulering1til3

46.
- Læs, seog hør mere om problemformulering • Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen, hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra samfundsvidenskabelige uddannelser. • Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser. • Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af. • Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

47.
v. Rikke Gottfredsen,cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER StuDIY Workshop - Problemformulering Tak for nu! Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen om tre måneder – STOR TAK for jeres svar Dagens slides kan downloades fra: http://bit.ly/StuDIY15-6

48.
- Evt. andreeksempler

49.
• ’Hvad eri grunden en mønsterbryder? Og mere specifikt: Hvordan skaber de mønsterbrud, dårlige udviklingsbetingelser til trods? Og endelig: Udgør mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer sig på en reel udfordring af de gængse teorier om normative udviklingsbetingelser, således at mønsterbrydere stiller spørgsmålstegn ved teoriens gyldighed?’ - Eksempel - Psykologi Trin for trin med serier af spørgsmål

50.

51.

52.
• ’Hvad eri grunden en mønsterbryder? Og mere specifikt: Hvordan skaber de mønsterbrud, dårlige udviklingsbetingelser til trods? Og endelig: Udgør mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer sig på en reel udfordring af de gængse teorier om normative udviklingsbetingelser, således at mønsterbrydere stiller spørgsmålstegn ved teoriens gyldighed?’ - Eksempel - Psykologi Trin for trin med serier af spørgsmål

53.
• ’En undersøgelseog vurdering af hvorvidt et forsikringsselskab og dets kunder i et mediationsforløb kan opnå en processuel, en psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’ (Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’)) - Eksempel - Konfliktmægling Kort, med taksonomiske markeringer

54.
• ’En undersøgelseog vurdering af hvorvidt et forsikringsselskab og dets kunder i et mediationsforløb kan opnå en processuel, en psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’ (Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’)) - Eksempel - Konfliktmægling Kort, med taksonomiske markeringer og fagtermer

55.

56.

57.

58.
’I det 20.og 21. århundrede har kristendommen mødt en række udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark, hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har været relativt uberørt af denne strømning indenfor kristendommen. Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i det danske religiøse landskab.’ (Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013) (http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-_Niels_Nyegaard.pdf)) - Eksempel – Religionsvidenskab, indlejret i indledningen

F2015 StuDIY Workshop Problemformulering

More Related Content

Similar to F2015 StuDIY Workshop Problemformulering

More from StuDIY

F2015 StuDIY Workshop Problemformulering

Editor's Notes