F2015 StuDIY workshop akademisk sprog uden film
•Download as PPTX, PDF•
0 likes•454 views
V. Rikke Gottfredsen, udviklingskonsulent, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet, 2015
Recommended
More Related Content
Similar to F2015 StuDIY workshop akademisk sprog uden film
Similar to F2015 StuDIY workshop akademisk sprog uden film (20)
More from StuDIY
More from StuDIY (12)
F2015 StuDIY workshop akademisk sprog uden film
- 1. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER StuDIY Workshop - Akademisk sprog Velkommen! Dagens slides kan downloades fra: http://bit.ly/StuDIY15-4
- 2. Lynoplæg på fredage • Fredag d. 13.02.15, kl. 09.15 – 10.00 – Akademisk Arg. • Fredag d. 27.02.15, kl. 09.15 – 10.00 – Akademisk Sprog • Fredag d. 13.03.15, kl. 09.15 – 10.00 • Fredag d. 27.03.15, kl. 09.15 – 10.00 – Analyse • Fredag d. 24.04.15, kl. 09.15 – 10.00 – Synopsis Lynoplæg på forskellige dage • Mandag d. 16.02.15, kl. 14.15 – 15.00 – Akademisk Arg. • Tirsdag d. 24.02.15, kl. 14.15 – 15.00 – Akademisk Sprog • Onsdag d. 18.03.15, kl. 14.15 – 15.00 – Problemformulering • Torsdag d. 09.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Analyse • Fredag d. 17.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Mundtlig Eksamen • Mandag d. 27.04.15, kl. 14.15 – 15.00 – Synopsis Workshops • Mandag d. 23.02.15, kl. 09.15 – 12.00 – Akademisk Arg. • Fredag d. 06.03.15, kl. 09.15 – 12.00 – Akademisk Sprog • Tirsdag d. 24.03.15, kl. 09.15 – 12.00 – Problemformulering • Onsdag d. 15.04.15, kl. 09.15 – 12.00 – Analyse • Onsdag d. 29.04.15, kl. 10.15 – 13.00 – Mundtlig Eksamen • Torsdag d. 30.04.15, kl. 09.15 – 12.00 – Synopsis Lokaler, til- og framelding: StuDIY Study + Do It Yourself
- 3. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER StuDIY Akademisk sprog – i hele opgaven • Introduktion • Redegørelse(r) for (teori(er), metode(r), empiri(er)) • Analyse(r) • Diskussion(er) • Konklusion
- 4. - Program • Genrekrav til akademiske opgaver • At skelne mellem teksttyper • Metakommunikation
- 5. - Måske har du hørt at...
- 6. • Dokumentation ... • af en undersøgelse ... • af ét fagligt relevant problem ... • I fagets (eller tilgrænsende fags) ”state of the art”… • ved brug af fagets teorier og metoder ... • med det formål at overbevise ... • fagfæller ... • om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion ... • i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 21) - Hav styr på genren En definition
- 7. a) Et vigtigt begrebspar omhandler de to måder en bevidsthed kan vende. Den kan være enten introvert eller ekstrovert. Når den er introvert, er den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. Når den er ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer det umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise de to forskellige måders kendetegn: kontinuitet, detaljer og deiksis (Chafe, 1994, s. 228-230). b) I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som erfaringen af den hændelse hvor der sker et brud med gemenheden (Hammershøj, 2003, s. 260). Erfaring er således tabserfaring idet man taber gemenheden i kraft af konflikt, men netop i artikulationen installerer en ny gemenhed artikuleret som almenhed eller fælleshed. (Kilde: Skov, 2007) - Bedste akademiske sprog - a eller b?
- 8. - DIY Test selv dit akademiske sprog http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/
- 9. - Skeln mellem teksttyper • Tænketekst • Kladdetekst • Produkttekst (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.322-323)
- 10. - 6 krav Produkttekstsproget skal være
- 11. (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325) - 1. Præcist, entydigt, efterfølgeligt sprog
- 12. (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325) - 2. Objektivt sprog
- 13. - StuDIY • Tag nu din egen opgave frem • Find eksempler på hvor og hvordan du selv har anvendt/ikke anvendt de to første krav (s.2 på øvelsesarket) • Markér det tydeligt i din opgave • Omskriv gerne til et nyt eksempel på øvelsesarket, som enten er bedre eller værre – med rimeligt læsbar håndskrift
- 14. (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325) - 3. Sammenhængende sprog
- 15. (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325) - 4. Økonomisk udtømmende sprog
- 16. - StuDIY • Blablabla det samme med de to næste krav (s.3 på øvelsesarket)
- 17. (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325) - 5. Klart sprog
- 18. (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325) - 6. Korrekt sprog
- 19. - StuDIY • Blablabla det samme med de to sidste krav (s.4 på øvelsesarket)
- 20. - StuDIY – peer-feedback • Find en makker – gerne en du ikke plejer at dele faglighed med • Byt øvelsesark og læs hinandens ark • Byt tilbage og fortæl din makker om, hvor i din egen opgave du blev opmærksom på muligheder og udfordringer
- 21. - Hvorfor feedback? Bedre tekster Bedre skribenter • Træner opmærksomhed for opbygning og virkemidler • Forskning: 90 % får mere ud af at give end at få (altså feedback ;-)) • Giver en professionel distance din tekst Du får at at vide hvad du er god til Hvorfor positivt først – og sidst?
- 22. - At give feedback • Aftal kriterier for feedback inden læsning • Aftal forløb og tidsramme for feedbacken • Giv positiv feedback først – og også gerne sidst • Knyt feedbacken til konkrete eksempler i teksten • Undskyld ikke din feedbak • Giv feedback som en meddelelse, ikke som et spørgsmål
- 23. - At modtage feedback Lyt og tag noter, men vent med at tage stilling til om du vil bruge den eller ej Brug kun det, du selv synes giver mening Undskyld ikke din tekst Undgå at gå i dialog Afslut evt. med FEED FORWARD Hvad gør du fremadrettet med feedbacken? Vurder ikke hvilke dele af feedbacken du kan bruge, men hvordan du vil bruge den
- 24. Akademisk trappetræning - Blooms taksonomi
- 25. - Blooms taksonomi Brug trappen i løbet af din opgave – og i din studietid VIDE Beskrive Redegøre for Tilegne sig Identificere Nævne Definere Gengive Genkende FORSTÅ Forklare Formulere Illustrere/te gne Fortolke Beregne Opstille Beskrive med egne ord ANVENDE Anvende Vælge Løse Skelne Afprøve Behandle ANALYSERE Sammenligne Skelne Sammenholde Finde Uddrage Udvælge Udlede Analysere Opdage SYNTESE Samle Kombinere Producere Skabe/desi gne Ændre Planlægge VURDERE Afgøre Kontrollere Bedømme Kritisere Diskutere Overveje Forsvare Kompleks Abstrakt Simpel Konkret
- 26. - Blooms taksonomi Brug trappen i løbet af din opgave – og i din studietid • Hvor og hvordan har du anvendt Blooms taksonomi i din egen opgave? • Kunne du have anvendt den mere? Hvor og hvordan? Og hvorfor?
- 27. (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.326-27) - No go!
- 28. (Kilde: Bearbejdet fra Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 327) - Manglende præcision
- 30. • Fortæller hvordan opgaven er bygget op og hvorfor • Udtrykker fremstillingsformer og hensigter • Sammenkæder afsnit og kapitler • Sammenfatter forudgående tekst og introducerer kommende • Viser hvordan informationerne passer ind i tekstens samlede mening (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.334-35) - Metakommunikation Tekstlig
- 31. • Introducér og udpeg hvad der er i fokus • Meddel og begrund hvordan du bruger kilder og teorier (fremstillingsformen) • Nævn om det er dig eller kilderne der taler • Lav overgange • Vis frem og tilbage • Sammenkæd afsnit • Vis emneskift • Marker niveau (over- og underkategori) og rækkefølge • Nævn informationernes funktion og status i teksten (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.333) - Metakommunikation Skriv metakommunikativt
- 32. • Tager ansvar for og begrunder sin sammenstilling af materiale, teori og metoder • Undgår stilistisk afsmitning fra kilder og teorier og evner at hæve sig over de præsenterede positioner • Bruger passivkonstruktioner for at fremhæve generelle fremgangsmåder (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen 2012, s. 244-45) - Det akademiske ‘jeg’ Spørg altid din vejleder!
- 33. Det faglige indhold vægter mest i akademiske opgaver. Derfor er det altid en god idé at orientere sig om de specifikke krav, der gør sig gældende på dit fag. Kend din studieordning, læs beståede opgaver fra faget, spørg din vejleder. Sproget er dog medskaber af det faglige indhold, og med det signalerer man, hvad det er for en faglighed man besidder. Derfor bør det akademiske sprog være: • Videnskabeligt - og ikke nødvendigvis varieret, smukt eller appetitvækkende. • Klart - og ikke nødvendigvis svært. • Korrekt - i overensstemmelse med reglerne for dansk retskrivning. (Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.324-25) - Det akademiske sprog Videnskabeligt, klart og korrekt
- 34. - Mere om akademisk sprog på http://studiemetro.au.dk/
- 35. • Gottfredsen, Rikke (2013): Akademisk argumentation http://bit.ly/19nmGv2 • Grammatip.dk • Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur • Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II. http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/ • Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur • Studiemetro.au - Resurser
- 36. v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorik CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER StuDIY Workshop - Akademisk sprog Tak for nu! Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen om tre måneder – STOR TAK for jeres svar Dagens slides kan downloades fra: http://bit.ly/StuDIY15-4
Editor's Notes
- Husk brochurer
- Personligt/privat Abstrakt (med nominaliseringer og passiv) Talesprogsagtigt Tæt på dine kilders sprog Journalistisk Usammenhængende Indforstået Du har for mange sprogfejl
- Tænketekst skriverorienteret brainstorming, mindmapping, hurtigskrivning. Kladdetekst responsorienteret, relativt sammenhængende ræsonnementer. Produkttekst læserorienteret, bedømmelsesklar tekst.
- Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting Hav belæg for dine påstande (fx faglige autoriteters udsagn, andres undersøgelser, egne undersøgelser) Brug videnskabelig metakommunikation Brug fagudtryk, fagterminologi Undgå generaliseringer, unødige abstraktioner, klicheer, billedsprog og talesprog. Brug akademiske fremstillingsformer (redegøre, analysere, diskutere, vurdere)
- Undgå værdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig dokumentation samt agiterende vendinger. Undgå uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedgøre, lovprise, popularisere) Undgå sproglig afsmitning fra dine kilder
- Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv pointestyret Skriv med progression (kendt før ukendt, konkret før abstrakt, introducér nye temaer og begreber) Brug argumentationsord og strukturmarkører (derfor, fordi, også, herefter, dels, for det første)
- Undgå irrelevant information (fyldord, gentagelser, breddeviden, opvarmningstekst) Præsentér al relevant information (undgå indforståethed, suspense eller at forholde informationer for at opbygge spænding)
- Lad grundled og udsagnsled komme inden for de første 5-6 ord Undgå lange sætninger over 20-25 ord Brug ”jeg” og aktivformen af verberne når det er dig der gør noget i opgaverne Undgå unødige nominaliseringer (fx ”demonstration” i stedet for ”x demonstrerer y” Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan din tekst er bygget op og hvorfor)
- Overhold dansk retskrivning (tegnsætning, forkortelser, et eller flere ord) (Se, søg og træn på sproget.dk og grammatip.dk)
- Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og argumentation, fx ”jeg tror/mener/formoder/påstår” osv. uden ”fordi” Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og argumentation, fx ”velgennemført”, ”glimrende” Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx ”vild med”, ”dansende stil” Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx ”lyst til at gå fremad” ”Pådutterord”, dvs. ord som tillægger læseren en holdning eller stillingtagen, fx ”naturligvis”, ”jo” Forskellige ord og begreber for det samme indhold
- Når personerne (skriveren eller aktørerne) i teksten gemmer sig bag passivkonstruktioner (”analyseres”), ”man”-formuleringer, flertalsformer (”alle”, ”børn”, ”nogle”), overbegreber (”mennesket”, ”klienten”) Når skriverens handlinger i teksten er vage: ”Jeg vil indkredse/belyse/berøre/komme ind på” Når der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx ”kommunikation”, ”diskurs”, ”litteraturforståelse”, ”pædagogisk” Når informationerne devalueres med gummiord, fx ”tilstrækkelig”, ”oftest”, ”i rimeligt omfang”