SlideShare a Scribd company logo
1 of 16
Download to read offline
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi. Birgit Hessellund Udviklingssygeplejerske, SD, AUH Inger Rudbeck Juhl, Klinisk sygeplejespecialist, SD, OUH
Baggrund 
•Danske kvinder som får konstateret æggestokke kræft, har en høj risiko for at dø af denne sygdom. Den relative dødelighed efter 5 år ligger på ca. 40 % 
•Et ønske om at optimere kvaliteten af pleje og behandling for kvinder, som gennemgår operation for æggestokskræft – iht. kræftplan II
Metode 
•2005 udarbejdelse af Kliniske vejledninger - accelerede forløb til kvinder opereret for æggestokke kræft 
•2008 national audit udført af Enhed for perioperativ sygepleje 
•Jan 2009 national mulitidiciplinær workshop – revidering af de kliniske vejledninger 
•Maj 2009 første møde i den nationale sygepleje database gruppe 
•2010 ad hoc møder og mail korrespondance 
•Maj 2010 sygepleje databasen integreres i den allerede eksisterende nationale lægefaglige database DGCD (Dansk gynækologisk cancer database) 
•Juni 2010 test af databasen 
•Feb 2011 implementering af national sygeplejedatabase i 5 gynækologiske kræft centre 
•Aug 2011 de første nationale data, evaluering og justering
Hvad registreres ? 
•Gynækologiske oplysninger (anamnese, operation, udskrivelse) 
•Onkologiske oplysninger (kemo- og/eller stråleterapi) 
•Patologiske oplysninger 
•Sygepleje oplysninger (opererede ovariecancer og corpuscancer)
Hvem registreres 
Ovariecancer (inkl. borderline): 650-700 pt./år 
Corpuscancer (incl. atypier): 750- 800 pt./år
Patientforløbet er inddelt i: 
•Generelle oplysninger 
•Præoperativt (forundersøgelse og indlæggelsessamtale) 
•Perioperativt (indlæggelsen og under operationen) 
•Postoperativt (fra dag 0-5) 
•Rehabiliteringsplan samt Follow-up iht. Kræftplan III
Eksempel på målbare variabler
Hvordan bidrager data til klinisk praksis 
•Nem adgang til data – overblik og audit 
•Monitorering ifht. de nationale kliniske vejledninger 
•Bidrager til ensartet og systematisk registrering af sygeplejen i hele landet 
•Bruges som instrument til at gennemføre kvalitetsforbedringer 
•Faglig refleksion og diskussion ifht. registreringspraksis og de lokale faglige standarder 
•Øget fokus og fortsat udvikling og forbedring af sygeplejen 
•Definition af sygeplejefaglige begreber
Eksempel på ikke opfyldt kvalitetsindikator
Årsager til ikke opfyldt mål
Igangværende udviklingstiltag samt fremtidige interventioner 
•Indikatorer for kvalitetsmål (mobilisering og afføring) manglende mål opfyldelse har medført handleplaner og diskussion af de kliniske vejledninger, opdatering ifht. evidens 
•Implementering af nationalt ”patientskema” – selvregistrering af f.eks. mobilisering i tid, ernæring og væskeregistrering 
•Implementering af kliniske vejledninger – psykosociale og seksualitet 
•2013 registrering af corpus cancer – nye data på vej til evaluering og justering 
•I fremtiden alle gynækologiske kræft sygdomme 
•Flere kvalitetsindikatorer som er i overensstemmelse med den nyeste evidens 
•Udbrede resultaterne til klinisk praksis 
•Bidrage til den nationale sygeplejeforskning
Overvejelser 
•Dobbelt dokumentation 
•Højner dokumentationen 
•Tager tid 
•Vigtigt hvilke variabler der måles på 
•Vigtigt at ledelsen er med på ideen 
•Gruppens sammensætning 
•Økonomien
En national klinisk database for danske kvinder, der gennemgår 
ovariecancer kirurgi 
I. Juhl1, T.B.Lange2, V.L.Larsen3, H.M.Larsen4, A. Harrestrup5, E.Abdulovski5, B.K.-T.Thomsen2, L. Seibæk2, S.Bjørn6, J. Rughave6, M.L.Shee7, M.B.Pørksen4, 
Y.Zdrenka1, D.H.Jakobsen8 
1Odense Universites Hospital, Gynækologisk Obstetrisk afd. D, 2Aarhus Universitets Hospital, Gynækologisk afd., 3Rigshospitalet, Gynækologisk afd, 4Roskilde Hospital, Gynækologisk afd., 5Herlev Hospital, Gynækologisk afd., 6 Ålborg 
Universitets Hospital, Gynækologisk afd., 7Sektion for klinisk Information og Data, København, 8Enheden for Perioperativ sygepleje, Rigshospitalet 
Kontakt adresse: 
Inger Rudbeck Juhl 
Klinisk sygeplejespecialist 
Odense Universitets Hospital 
Gynækologisk Obstetrisk afd. D 
Tel. +45 65412336 
E-mail: inger.juhl@rsyd.dk 
Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD) 
Figur 1: Viser hvilken smertebehandling der anvendes dag 1 
Sygeplejedatabasen er forbundet til den allerede eksisterende 
nationale lægefaglige database, Dansk Gynækologisk Cancer 
Database. I løbet af 2010-11 er sygeplejedatabasen blevet 
udviklet, testet og implementeret på alle de af landets 
gynækologiske afdelinger, der opererer ovariecancerpatienter. 
Metode 
Kræft i æggestokkene er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder I 
den vestlige verden. For at optimere pleje og behandling for kvinder, 
der gennemgår ovariecancer kirurgi, har en national gruppe af 
gynækologiske sygeplejersker udviklet en klinisk sygepleje database 
for denne patientgruppe. 
Baggrund 
Databasen anvendes til vurdering af national kvalitet og 
kvalitetsforbedring. Den sikrer systematisk dokumentation af 
udvalgte sygepleje variabler, der understøtter fortsat 
kvalitetsudvikling. Indtastningen af data varetages af 
sygeplejersker, men er i øvrigt individuelt tilrettelagt på de 
forskellige afdelinger. Der udarbejdes årsrapport som sendes til 
hver afdeling. Der er registreret 1043 ovarie- og 
borderlinepatienter er indtil juli 2014 i databasen. Foreløbige data 
viser utilstrækkelig smertebehandling, hvilket har resulteret i 
udarbejdelse af klinisk vejledning for multimodal analgesi, samt 
specialiserede kliniske vejledninger for patienter, der gennemgår 
omfattende kirurgi. Udover postoperative problemer med kvalme 
og opkastning (PONV) og smerte, dokumenterer data også at 
der er sammenhæng mellem størrelsen af det kirurgiske indgreb 
og graden af patientens mobilisering. 
Resultat 
Figur 2: Viser den smertebehandling de enkelt afsnit 
anvender dag 1 
Figur 3 : Mobilisering dag 1 
Den landsdækkende sygeplejedatabase for patienter opereret for 
ovariecancer er nu implementeret. Sygeplejedatabasen sikrer 
systematisk dokumentation af udvalgte sygeplejevariable. Denne 
dokumentation understøtter det kontinuerlige kvalitetsarbejde med 
at opnå det bedst mulige patientforløb. Databasen giver desuden 
mulighed for at indhente data fra hele landet med henblik på 
forskning. Siden januar 2013 er også patienter med corpuscancer 
inkluderet i databasen. Målet er at udvalgte sygeplejevariable på alle 
patienter, der gennemgår kirurgi for en gynækologisk kræftsygdom 
på sigt inkluderes i databasen. 
Konklusion 
Tabel 1: Antal patienter pr afdeling 
Rigs-hospital 
Herlev Odense 
antal 94 371 315 
Procent 9,0 35,6 30,2 
Skejby Ålborg 
169 92 
16,2 8,8 
2 
Roskilde 
0,2 
Der ses hvor stor en procentdel der er mobiliseret over eller under 3 timer som guidelines anbefaler 
patienterne mobiliseres dag 1. 
Af figuren fremgår det at, største delen (59,9 %) har epidural- eller subfacielkateter efter 
operation dag 1. 
Af figuren fremgår det, hvilken smertebehandling de enkelte afsnit anvender 
Figur 4 : Mobilisering dag 1 
Ovenfor ses mobilisering for de enkelte afsnit dag 1. Det bemærkes at tallene er 
gældende for både ekstensive og almindelige operationer.
Tak for opmærksomheden

More Related Content

Similar to National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi

Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2018
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2018Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2018
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2018sun-web
 
Den Danske Sygeplejerskekohorte
Den Danske SygeplejerskekohorteDen Danske Sygeplejerskekohorte
Den Danske SygeplejerskekohorteDanskSygeplejeraad
 
GE healthcare nyt_2015
GE healthcare nyt_2015GE healthcare nyt_2015
GE healthcare nyt_2015Camilla Oliver
 
Dansk Selskab for Patientsikkerhed Temadag for bosteder 17 januar 2019
Dansk Selskab for Patientsikkerhed Temadag for bosteder 17 januar 2019Dansk Selskab for Patientsikkerhed Temadag for bosteder 17 januar 2019
Dansk Selskab for Patientsikkerhed Temadag for bosteder 17 januar 2019ninajagdandersenstps
 
Rapport vedr. donorpotentialet 2015
Rapport vedr. donorpotentialet 2015Rapport vedr. donorpotentialet 2015
Rapport vedr. donorpotentialet 2015Preben S
 
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017sun-web
 
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...DanskSygeplejeraad
 
4C Henriksen Internationalt potentiale for Nordiske sundhedsløsninger EHiN 2014
4C Henriksen Internationalt potentiale for Nordiske sundhedsløsninger EHiN 20144C Henriksen Internationalt potentiale for Nordiske sundhedsløsninger EHiN 2014
4C Henriksen Internationalt potentiale for Nordiske sundhedsløsninger EHiN 2014IKT-Norge
 
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetDanskSygeplejeraad
 
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12Randi Lehmann Boesen
 
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?DanskSygeplejeraad
 
Data Redder Liv_Rapport maj_2018_web
Data Redder Liv_Rapport maj_2018_webData Redder Liv_Rapport maj_2018_web
Data Redder Liv_Rapport maj_2018_webCph_Healthtech
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...DanskSygeplejeraad
 
Standarder styrker brugerinvolvering
Standarder styrker brugerinvolveringStandarder styrker brugerinvolvering
Standarder styrker brugerinvolveringDansk Standard
 
KOL-patienters opfattelse af en telemedicinsk tjenste
KOL-patienters opfattelse af en telemedicinsk tjensteKOL-patienters opfattelse af en telemedicinsk tjenste
KOL-patienters opfattelse af en telemedicinsk tjensteOlla Elhamalawi
 
Design og evaluering af et koncept til selvmonitorering af Birthe Kjeldsen, C...
Design og evaluering af et koncept til selvmonitorering af Birthe Kjeldsen, C...Design og evaluering af et koncept til selvmonitorering af Birthe Kjeldsen, C...
Design og evaluering af et koncept til selvmonitorering af Birthe Kjeldsen, C...InfinIT - Innovationsnetværket for it
 
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...DanskSygeplejeraad
 

Similar to National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi (20)

Blad nr. 2 - 2015 side 14-15
Blad nr. 2 - 2015 side 14-15Blad nr. 2 - 2015 side 14-15
Blad nr. 2 - 2015 side 14-15
 
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2018
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2018Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2018
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2018
 
Den Danske Sygeplejerskekohorte
Den Danske SygeplejerskekohorteDen Danske Sygeplejerskekohorte
Den Danske Sygeplejerskekohorte
 
Telemedicin
TelemedicinTelemedicin
Telemedicin
 
GE healthcare nyt_2015
GE healthcare nyt_2015GE healthcare nyt_2015
GE healthcare nyt_2015
 
Dansk Selskab for Patientsikkerhed Temadag for bosteder 17 januar 2019
Dansk Selskab for Patientsikkerhed Temadag for bosteder 17 januar 2019Dansk Selskab for Patientsikkerhed Temadag for bosteder 17 januar 2019
Dansk Selskab for Patientsikkerhed Temadag for bosteder 17 januar 2019
 
Rapport vedr. donorpotentialet 2015
Rapport vedr. donorpotentialet 2015Rapport vedr. donorpotentialet 2015
Rapport vedr. donorpotentialet 2015
 
Tag hånd om fødderne
Tag hånd om fødderneTag hånd om fødderne
Tag hånd om fødderne
 
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
Nytårskur på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU 2017
 
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...
 
4C Henriksen Internationalt potentiale for Nordiske sundhedsløsninger EHiN 2014
4C Henriksen Internationalt potentiale for Nordiske sundhedsløsninger EHiN 20144C Henriksen Internationalt potentiale for Nordiske sundhedsløsninger EHiN 2014
4C Henriksen Internationalt potentiale for Nordiske sundhedsløsninger EHiN 2014
 
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
 
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12
HvadMenerBehandlereOmSelvstyre_v19dec12
 
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
 
Data Redder Liv_Rapport maj_2018_web
Data Redder Liv_Rapport maj_2018_webData Redder Liv_Rapport maj_2018_web
Data Redder Liv_Rapport maj_2018_web
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
 
Standarder styrker brugerinvolvering
Standarder styrker brugerinvolveringStandarder styrker brugerinvolvering
Standarder styrker brugerinvolvering
 
KOL-patienters opfattelse af en telemedicinsk tjenste
KOL-patienters opfattelse af en telemedicinsk tjensteKOL-patienters opfattelse af en telemedicinsk tjenste
KOL-patienters opfattelse af en telemedicinsk tjenste
 
Design og evaluering af et koncept til selvmonitorering af Birthe Kjeldsen, C...
Design og evaluering af et koncept til selvmonitorering af Birthe Kjeldsen, C...Design og evaluering af et koncept til selvmonitorering af Birthe Kjeldsen, C...
Design og evaluering af et koncept til selvmonitorering af Birthe Kjeldsen, C...
 
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
Brobygning mellem evidensbaseret læring og kliniske praksis Model til kompete...
 

More from DanskSygeplejeraad

Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingDanskSygeplejeraad
 
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomDanskSygeplejeraad
 
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeSystematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeDanskSygeplejeraad
 
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenDanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...DanskSygeplejeraad
 
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingDanskSygeplejeraad
 
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?DanskSygeplejeraad
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalDanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeDanskSygeplejeraad
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneDanskSygeplejeraad
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...DanskSygeplejeraad
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...DanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?DanskSygeplejeraad
 
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?DanskSygeplejeraad
 
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...DanskSygeplejeraad
 
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insider
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insiderPatientinddragende omgivelser - Fra outsider til insider
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insiderDanskSygeplejeraad
 

More from DanskSygeplejeraad (20)

Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
 
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
 
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeSystematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
 
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
 
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
 
Bæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelseBæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelse
 
Gør det ondt?
Gør det ondt?Gør det ondt?
Gør det ondt?
 
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
 
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
 
Tidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-backTidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-back
 
Fagligt skøn
Fagligt skønFagligt skøn
Fagligt skøn
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
 
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
 
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
 
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
 
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insider
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insiderPatientinddragende omgivelser - Fra outsider til insider
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insider
 

National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi

  • 1. National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækologisk kræftkirurgi. Birgit Hessellund Udviklingssygeplejerske, SD, AUH Inger Rudbeck Juhl, Klinisk sygeplejespecialist, SD, OUH
  • 2. Baggrund •Danske kvinder som får konstateret æggestokke kræft, har en høj risiko for at dø af denne sygdom. Den relative dødelighed efter 5 år ligger på ca. 40 % •Et ønske om at optimere kvaliteten af pleje og behandling for kvinder, som gennemgår operation for æggestokskræft – iht. kræftplan II
  • 3. Metode •2005 udarbejdelse af Kliniske vejledninger - accelerede forløb til kvinder opereret for æggestokke kræft •2008 national audit udført af Enhed for perioperativ sygepleje •Jan 2009 national mulitidiciplinær workshop – revidering af de kliniske vejledninger •Maj 2009 første møde i den nationale sygepleje database gruppe •2010 ad hoc møder og mail korrespondance •Maj 2010 sygepleje databasen integreres i den allerede eksisterende nationale lægefaglige database DGCD (Dansk gynækologisk cancer database) •Juni 2010 test af databasen •Feb 2011 implementering af national sygeplejedatabase i 5 gynækologiske kræft centre •Aug 2011 de første nationale data, evaluering og justering
  • 4. Hvad registreres ? •Gynækologiske oplysninger (anamnese, operation, udskrivelse) •Onkologiske oplysninger (kemo- og/eller stråleterapi) •Patologiske oplysninger •Sygepleje oplysninger (opererede ovariecancer og corpuscancer)
  • 5. Hvem registreres Ovariecancer (inkl. borderline): 650-700 pt./år Corpuscancer (incl. atypier): 750- 800 pt./år
  • 6.
  • 7. Patientforløbet er inddelt i: •Generelle oplysninger •Præoperativt (forundersøgelse og indlæggelsessamtale) •Perioperativt (indlæggelsen og under operationen) •Postoperativt (fra dag 0-5) •Rehabiliteringsplan samt Follow-up iht. Kræftplan III
  • 8.
  • 10. Hvordan bidrager data til klinisk praksis •Nem adgang til data – overblik og audit •Monitorering ifht. de nationale kliniske vejledninger •Bidrager til ensartet og systematisk registrering af sygeplejen i hele landet •Bruges som instrument til at gennemføre kvalitetsforbedringer •Faglig refleksion og diskussion ifht. registreringspraksis og de lokale faglige standarder •Øget fokus og fortsat udvikling og forbedring af sygeplejen •Definition af sygeplejefaglige begreber
  • 11. Eksempel på ikke opfyldt kvalitetsindikator
  • 12. Årsager til ikke opfyldt mål
  • 13. Igangværende udviklingstiltag samt fremtidige interventioner •Indikatorer for kvalitetsmål (mobilisering og afføring) manglende mål opfyldelse har medført handleplaner og diskussion af de kliniske vejledninger, opdatering ifht. evidens •Implementering af nationalt ”patientskema” – selvregistrering af f.eks. mobilisering i tid, ernæring og væskeregistrering •Implementering af kliniske vejledninger – psykosociale og seksualitet •2013 registrering af corpus cancer – nye data på vej til evaluering og justering •I fremtiden alle gynækologiske kræft sygdomme •Flere kvalitetsindikatorer som er i overensstemmelse med den nyeste evidens •Udbrede resultaterne til klinisk praksis •Bidrage til den nationale sygeplejeforskning
  • 14. Overvejelser •Dobbelt dokumentation •Højner dokumentationen •Tager tid •Vigtigt hvilke variabler der måles på •Vigtigt at ledelsen er med på ideen •Gruppens sammensætning •Økonomien
  • 15. En national klinisk database for danske kvinder, der gennemgår ovariecancer kirurgi I. Juhl1, T.B.Lange2, V.L.Larsen3, H.M.Larsen4, A. Harrestrup5, E.Abdulovski5, B.K.-T.Thomsen2, L. Seibæk2, S.Bjørn6, J. Rughave6, M.L.Shee7, M.B.Pørksen4, Y.Zdrenka1, D.H.Jakobsen8 1Odense Universites Hospital, Gynækologisk Obstetrisk afd. D, 2Aarhus Universitets Hospital, Gynækologisk afd., 3Rigshospitalet, Gynækologisk afd, 4Roskilde Hospital, Gynækologisk afd., 5Herlev Hospital, Gynækologisk afd., 6 Ålborg Universitets Hospital, Gynækologisk afd., 7Sektion for klinisk Information og Data, København, 8Enheden for Perioperativ sygepleje, Rigshospitalet Kontakt adresse: Inger Rudbeck Juhl Klinisk sygeplejespecialist Odense Universitets Hospital Gynækologisk Obstetrisk afd. D Tel. +45 65412336 E-mail: inger.juhl@rsyd.dk Dansk Gynækologisk Cancer Database (DGCD) Figur 1: Viser hvilken smertebehandling der anvendes dag 1 Sygeplejedatabasen er forbundet til den allerede eksisterende nationale lægefaglige database, Dansk Gynækologisk Cancer Database. I løbet af 2010-11 er sygeplejedatabasen blevet udviklet, testet og implementeret på alle de af landets gynækologiske afdelinger, der opererer ovariecancerpatienter. Metode Kræft i æggestokkene er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder I den vestlige verden. For at optimere pleje og behandling for kvinder, der gennemgår ovariecancer kirurgi, har en national gruppe af gynækologiske sygeplejersker udviklet en klinisk sygepleje database for denne patientgruppe. Baggrund Databasen anvendes til vurdering af national kvalitet og kvalitetsforbedring. Den sikrer systematisk dokumentation af udvalgte sygepleje variabler, der understøtter fortsat kvalitetsudvikling. Indtastningen af data varetages af sygeplejersker, men er i øvrigt individuelt tilrettelagt på de forskellige afdelinger. Der udarbejdes årsrapport som sendes til hver afdeling. Der er registreret 1043 ovarie- og borderlinepatienter er indtil juli 2014 i databasen. Foreløbige data viser utilstrækkelig smertebehandling, hvilket har resulteret i udarbejdelse af klinisk vejledning for multimodal analgesi, samt specialiserede kliniske vejledninger for patienter, der gennemgår omfattende kirurgi. Udover postoperative problemer med kvalme og opkastning (PONV) og smerte, dokumenterer data også at der er sammenhæng mellem størrelsen af det kirurgiske indgreb og graden af patientens mobilisering. Resultat Figur 2: Viser den smertebehandling de enkelt afsnit anvender dag 1 Figur 3 : Mobilisering dag 1 Den landsdækkende sygeplejedatabase for patienter opereret for ovariecancer er nu implementeret. Sygeplejedatabasen sikrer systematisk dokumentation af udvalgte sygeplejevariable. Denne dokumentation understøtter det kontinuerlige kvalitetsarbejde med at opnå det bedst mulige patientforløb. Databasen giver desuden mulighed for at indhente data fra hele landet med henblik på forskning. Siden januar 2013 er også patienter med corpuscancer inkluderet i databasen. Målet er at udvalgte sygeplejevariable på alle patienter, der gennemgår kirurgi for en gynækologisk kræftsygdom på sigt inkluderes i databasen. Konklusion Tabel 1: Antal patienter pr afdeling Rigs-hospital Herlev Odense antal 94 371 315 Procent 9,0 35,6 30,2 Skejby Ålborg 169 92 16,2 8,8 2 Roskilde 0,2 Der ses hvor stor en procentdel der er mobiliseret over eller under 3 timer som guidelines anbefaler patienterne mobiliseres dag 1. Af figuren fremgår det at, største delen (59,9 %) har epidural- eller subfacielkateter efter operation dag 1. Af figuren fremgår det, hvilken smertebehandling de enkelte afsnit anvender Figur 4 : Mobilisering dag 1 Ovenfor ses mobilisering for de enkelte afsnit dag 1. Det bemærkes at tallene er gældende for både ekstensive og almindelige operationer.