SlideShare a Scribd company logo
1 of 11
Download to read offline
NU HELER HUDEN HURTIGERE! 
Hanne Høver Rønholt, Line Vestergård Svendsen og Malika Lynggaard Uth
FRA UNDRING TIL PROJEKT 
Projekt 
Telefoninterviews 
Undren 
Ny instruks 
– 
nye produkter 
•National klinisk retningslinje 2009 
•Cr. Locoid 
•Cr. Betnovat 
•Mepilex border sacrum 
•Uoverensstemmelse mellem teori og praksis 
•Patientcase – meget hurtig opheling 
•Patientoplevelser 
•Ugentlige telefoninterviews med 5 brystkræft patienter i de første 4 uger efter endt strålebehandling 
•Samtalerne viste, at der ikke skete en forværring af hudreaktionen efter endt strålebehandling
FORMÅL: 
•At dokumentere og undersøge hudens opheling de første 4 uger efter endt strålebehandling 
HUDENS OPHELING DE FØRSTE 4 UGER EFTER ENDT STRÅLEBEHANDLING AF BRYSTET 
PROJEKT 
UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL: 
•Hvornår er hudreaktionen værst? 
•Hvornår begynder hudreaktionen at aftage? 
•Hvornår er hudreaktionen overstået?
Patient data: Alder DBCG type Kemoterapi Herceptin Rygning BH størrelse Fitzpatrick hudtype 
Strålebehandling 50 gy/25 fraktioner 
Behandles efter DBCG´s retningslinjer 
Huden behandles og plejes efter standard plejeplan 
Grad 1 
Klinisk fotografi af hudreaktion og samtale med vurdering af hudreaktion samt VAS-score af symptomer (kløe, varmefornemmelse og smerter) 
Grad 2 Grad 3 
Uge 0 
Uge 1 
Uge 2 
Uge 3 
Uge 4 
Tilknyttes pleje.net med mulighed for kontakt mellem de ugentlige samtaler 
Afsluttes i stråleterapien og overgår til kontrol efter afdelingens procedure 
METODE 
Flowdiagram
Antal mamma patienter i perioden 3.februar til 20. marts 2014 76 
Behandling 50 gy/25 fraktioner 63 
Anden dosering (boost/hypo/del) 13 
Psykisk ustabil 
2 
Grad 1 
30 
Grad 2 
31 
Ønsker ikke at deltage 11 
Inkluderes i projektet 
20 
MATERIALE
Patient case 
68 årig kvinde. Type F. dxt. 
Hudtype: III; BMI: 23,6; BH str.: 85 B 
ingen kemo eller herceptin. Ryger. 
0 
1 
4 
3 
2 
Mamma: Grad 2, kløe (6) og varmefornemmelse (2) Papil og under mamma: Grad 2. 
Mamma: Grad 2, kløe (4) Papil og under mamma: Grad 2. 
Mamma: Grad 2. Papil og under mamma: Grad 2. 
Mamma: 
Grad 2. 
Papil og under mamma: 
Grad 2. 
Mamma: 
Papil og under mamma:
Hvornår er hudreaktionen værst? 
Teori 
Uge 0: 0% 
Uge 1: 0% 
Uge 2: 100% 
Projektet 
Uge 0: 8 kvinder = 40% 
Uge 1: 11 kvinder = 55% 
Uge 2: 1 kvinde = 5% 
Dvs. 95 % af kvinderne har den værste hudreaktion inden uge 2.
Hvornår begynder hudreaktionen at aftage? 
Teori 
Uge 0-1: 0% 
Uge 1-2: 0% 
Uge 2-3: 100% 
Uge 3-4: 0% 
Projektet 
Uge 0-1: 8 kvinder = 40% 
Uge 1-2: 9 kvinder = 45% 
Uge 2-3: 2 kvinder = 10% 
Uge 3-4: 1 kvinde = 5% 
Dvs. 85 % af kvinderne oplever, at hudreaktionen aftager i løbet af de 2 første uger efter endt behandling.
Hvornår er hudreaktionen overstået? 
Teori 
Uge 0: 0% 
Uge 1: 0% 
Uge 2: 0% 
Uge 3: 0% 
Uge 4: 100% 
Projektet 
Uge 0: 0 kvinder 
Uge 1: 0 kvinder 
Uge 2: 0 kvinder 
Uge 3: 1 kvinde = 5% 
Uge 4: 3 kvinder (15%) og 16 kvinder (80%) med misfarvning af huden. 
Dvs. kun 20% af kvinderne en hel og fin hud igen. Dog oplever ingen kvinder med misfarvning symptomer fra huden i uge 3 og 4.
Det kom bag på os… Hvordan vurderer man om en hudreaktion er overstået? Hudens udseende >< kvindens symptomer Hvorfor oplever nogle kvinder voldsom kløe? Skal vi i højere grad VAS-score kløe? Behovet for vejledning ift. hudreaktionen er større end antaget Skal vi kontakte kvinderne telefonisk i efterforløbet? Mange af kvinderne har et stort behov for at bearbejde forløbet
Spørgsmål? 
Kontakt: 
maly@rn.dk eller lvs@rn.dk 
Se mere om strålebehandling på www.aalborguh.rn.dk 
Hvor du også kan hente posteren og projektbeskrivelsen 

More Related Content

More from DanskSygeplejeraad

Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingDanskSygeplejeraad
 
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?DanskSygeplejeraad
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...DanskSygeplejeraad
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalDanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeDanskSygeplejeraad
 
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetDanskSygeplejeraad
 
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...DanskSygeplejeraad
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneDanskSygeplejeraad
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...DanskSygeplejeraad
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...DanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?DanskSygeplejeraad
 
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?DanskSygeplejeraad
 
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...DanskSygeplejeraad
 
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...DanskSygeplejeraad
 
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insider
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insiderPatientinddragende omgivelser - Fra outsider til insider
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insiderDanskSygeplejeraad
 
Den Danske Sygeplejerskekohorte
Den Danske SygeplejerskekohorteDen Danske Sygeplejerskekohorte
Den Danske SygeplejerskekohorteDanskSygeplejeraad
 
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsatsSocial ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsatsDanskSygeplejeraad
 
Patienters og sygeplejerskers oplevelse af synkrone telemedicinske videokonsu...
Patienters og sygeplejerskers oplevelse af synkrone telemedicinske videokonsu...Patienters og sygeplejerskers oplevelse af synkrone telemedicinske videokonsu...
Patienters og sygeplejerskers oplevelse af synkrone telemedicinske videokonsu...DanskSygeplejeraad
 

More from DanskSygeplejeraad (20)

Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
 
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
 
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
 
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
 
Tidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-backTidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-back
 
Fagligt skøn
Fagligt skønFagligt skøn
Fagligt skøn
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
 
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
Det bliver hverdag igen - dialogstøtteredskab til patienter med blodprop i hj...
 
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø – hvad siger undersøgelsen?
 
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
Hvad fik patienter med atrieflimren ud af et struktureret sygeplejeforløb?
 
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
Patienternes oplevelse af den psykosociale omsorgs betydning i hjerterehabili...
 
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse – resultater fra to...
 
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insider
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insiderPatientinddragende omgivelser - Fra outsider til insider
Patientinddragende omgivelser - Fra outsider til insider
 
Den Danske Sygeplejerskekohorte
Den Danske SygeplejerskekohorteDen Danske Sygeplejerskekohorte
Den Danske Sygeplejerskekohorte
 
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsatsSocial ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
Social ulighed i sundhed – sygeplejerskers rolle i en tidlig indsats
 
Patienters og sygeplejerskers oplevelse af synkrone telemedicinske videokonsu...
Patienters og sygeplejerskers oplevelse af synkrone telemedicinske videokonsu...Patienters og sygeplejerskers oplevelse af synkrone telemedicinske videokonsu...
Patienters og sygeplejerskers oplevelse af synkrone telemedicinske videokonsu...
 

Nu heler huden hurtigere!

  • 1. NU HELER HUDEN HURTIGERE! Hanne Høver Rønholt, Line Vestergård Svendsen og Malika Lynggaard Uth
  • 2. FRA UNDRING TIL PROJEKT Projekt Telefoninterviews Undren Ny instruks – nye produkter •National klinisk retningslinje 2009 •Cr. Locoid •Cr. Betnovat •Mepilex border sacrum •Uoverensstemmelse mellem teori og praksis •Patientcase – meget hurtig opheling •Patientoplevelser •Ugentlige telefoninterviews med 5 brystkræft patienter i de første 4 uger efter endt strålebehandling •Samtalerne viste, at der ikke skete en forværring af hudreaktionen efter endt strålebehandling
  • 3. FORMÅL: •At dokumentere og undersøge hudens opheling de første 4 uger efter endt strålebehandling HUDENS OPHELING DE FØRSTE 4 UGER EFTER ENDT STRÅLEBEHANDLING AF BRYSTET PROJEKT UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL: •Hvornår er hudreaktionen værst? •Hvornår begynder hudreaktionen at aftage? •Hvornår er hudreaktionen overstået?
  • 4. Patient data: Alder DBCG type Kemoterapi Herceptin Rygning BH størrelse Fitzpatrick hudtype Strålebehandling 50 gy/25 fraktioner Behandles efter DBCG´s retningslinjer Huden behandles og plejes efter standard plejeplan Grad 1 Klinisk fotografi af hudreaktion og samtale med vurdering af hudreaktion samt VAS-score af symptomer (kløe, varmefornemmelse og smerter) Grad 2 Grad 3 Uge 0 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Tilknyttes pleje.net med mulighed for kontakt mellem de ugentlige samtaler Afsluttes i stråleterapien og overgår til kontrol efter afdelingens procedure METODE Flowdiagram
  • 5. Antal mamma patienter i perioden 3.februar til 20. marts 2014 76 Behandling 50 gy/25 fraktioner 63 Anden dosering (boost/hypo/del) 13 Psykisk ustabil 2 Grad 1 30 Grad 2 31 Ønsker ikke at deltage 11 Inkluderes i projektet 20 MATERIALE
  • 6. Patient case 68 årig kvinde. Type F. dxt. Hudtype: III; BMI: 23,6; BH str.: 85 B ingen kemo eller herceptin. Ryger. 0 1 4 3 2 Mamma: Grad 2, kløe (6) og varmefornemmelse (2) Papil og under mamma: Grad 2. Mamma: Grad 2, kløe (4) Papil og under mamma: Grad 2. Mamma: Grad 2. Papil og under mamma: Grad 2. Mamma: Grad 2. Papil og under mamma: Grad 2. Mamma: Papil og under mamma:
  • 7. Hvornår er hudreaktionen værst? Teori Uge 0: 0% Uge 1: 0% Uge 2: 100% Projektet Uge 0: 8 kvinder = 40% Uge 1: 11 kvinder = 55% Uge 2: 1 kvinde = 5% Dvs. 95 % af kvinderne har den værste hudreaktion inden uge 2.
  • 8. Hvornår begynder hudreaktionen at aftage? Teori Uge 0-1: 0% Uge 1-2: 0% Uge 2-3: 100% Uge 3-4: 0% Projektet Uge 0-1: 8 kvinder = 40% Uge 1-2: 9 kvinder = 45% Uge 2-3: 2 kvinder = 10% Uge 3-4: 1 kvinde = 5% Dvs. 85 % af kvinderne oplever, at hudreaktionen aftager i løbet af de 2 første uger efter endt behandling.
  • 9. Hvornår er hudreaktionen overstået? Teori Uge 0: 0% Uge 1: 0% Uge 2: 0% Uge 3: 0% Uge 4: 100% Projektet Uge 0: 0 kvinder Uge 1: 0 kvinder Uge 2: 0 kvinder Uge 3: 1 kvinde = 5% Uge 4: 3 kvinder (15%) og 16 kvinder (80%) med misfarvning af huden. Dvs. kun 20% af kvinderne en hel og fin hud igen. Dog oplever ingen kvinder med misfarvning symptomer fra huden i uge 3 og 4.
  • 10. Det kom bag på os… Hvordan vurderer man om en hudreaktion er overstået? Hudens udseende >< kvindens symptomer Hvorfor oplever nogle kvinder voldsom kløe? Skal vi i højere grad VAS-score kløe? Behovet for vejledning ift. hudreaktionen er større end antaget Skal vi kontakte kvinderne telefonisk i efterforløbet? Mange af kvinderne har et stort behov for at bearbejde forløbet
  • 11. Spørgsmål? Kontakt: maly@rn.dk eller lvs@rn.dk Se mere om strålebehandling på www.aalborguh.rn.dk Hvor du også kan hente posteren og projektbeskrivelsen 