Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen lægger op til en tættere og mere forpligtende dialog mellem de forskellige niveauer i ledelsen og styringen af indførelsen af skolereformen
Oplæg om digital dannelse og læring på Esnord 12.okt.2018
Version uden underviser noter. Oplægget retter et fokus mod 3 aspekter i forhold til emnet: Hvad, hvorfor og hvordan.
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljøThomasGerstrm
Vil du sikre dig, at I når i mål med jeres inklusionsindsats?
Vi har i samarbejde med mest erfarne inklusionskonsulenter* udviklet et 360gr barometer til at måle på inklusionsgraden i skoler, institutioner og uddannelsessteder. Kontakt os gerne for mere info.
*skoleudviklingskonsulent Bente Sloth fra UVM og Varde kommune samt pædagogisk specialkonsulent i AKT og inklusion Jens Møller Andersen
Oplæg om digital dannelse og læring på Esnord 12.okt.2018
Version uden underviser noter. Oplægget retter et fokus mod 3 aspekter i forhold til emnet: Hvad, hvorfor og hvordan.
Mål inklusionsgraden i dit læringsmiljøThomasGerstrm
Vil du sikre dig, at I når i mål med jeres inklusionsindsats?
Vi har i samarbejde med mest erfarne inklusionskonsulenter* udviklet et 360gr barometer til at måle på inklusionsgraden i skoler, institutioner og uddannelsessteder. Kontakt os gerne for mere info.
*skoleudviklingskonsulent Bente Sloth fra UVM og Varde kommune samt pædagogisk specialkonsulent i AKT og inklusion Jens Møller Andersen
En styrket pædagogisk læreplan for dagtilbud (Andreas Rasch-Christensen, VIA)Claus Berg
Andreas Rasch-Christensen fra mastergruppen præsenterede Master for en styrket pædagogisk læreplan i oplæg på de to regionale dialogdage, afholdt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Disse slides er fra arrangementet i Billund den 30. september 2016. Andreas' præsentation omfatter plancherne nummer 7-22.
Video: https://youtu.be/i-wWSxO-xyw
Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef på Professionshøjskolen VIA.
Læs mere:
http://uvm.dk/Dagtilbud/Viden-og-udvikling/Styrket-paedagogisk-laereplan/
Hvis du har spørgsmål til læreplanerne eller andet, som ikke er input til styrkede læreplaner, så skriv til dagtilbud@uvm.dk.
- og inspirerer eleverne til at tage en uddannelse efter folkeskolen. Af Sekretariatschef i CSR Greenland Lotte Frank Kirkegaard til Future Greenland 2017
Preæsentation af DMJX for Danmarks AkkrediteringsinstitutionDan Hansen
Danmarks Akkrediteringsinstitution gæstede den 4. januar 2017 DMJX til et møde, der indleder institutions-akkrediteringen.
Dette er rektor Jens Otto Kjær Hansens slides fra mødet.
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
Det blad, du her sidder med er temaet it.
l aftale om kommunernes økonomi for 2012 mellem KL og Regeringen fremgår det, at anvendelsen af it i folkeskolen skal styrkes, sådan at it i stigende grad bliver en integreret del af undervisningen.
Der er således ingen vej uden om, ej heller for Esbjerg kommunale Skolevæsen - og heldigvis for det. Vi må med skolen i det 21. århundrede forvente og forlange at digitale læremidler er en integreret del af hverdagen.
Denne hverdag ønsker vi med dette temanummer af SkoleNyt at lave et statusbillede på anno 2013.
VI har prøvet at komme omkring mange vinkler på arbejdet med it fra den fælles it-strategi og "Digital forandringsledelse" over det mere tekniske med artiklen" Skal er strøm til tavlen eller batterier til kridtet?" og til praksis i hverdagen med artikler om fx hvilke digitale lærermidler vi har adgang til og gps-løb i det gamle Ribe.
God læselyst!
Spørgeramme med de 40 spørgsmål til elever 4. 9. klasseClaus Drachmann
Her kan du se, hvilke spørgsmål og svarkategorier eleverne bliver præsenteret for i trivselsmålingen. Selve besvarelsen af spørgeskemaet sker elektronisk.
Skolebestyrelsens principper ved Filstedvejens Skole 2017Claus Drachmann
Kære forældre.
Hermed 1. udgave af Skolebestyrelsens Principper ved Filstedvejens Skole.
Vi forventer, i løbet af foråret, at føje 4 yderligere pricipper til kompendiet.
Principperne er både baseret på det Filstedvejens Skole allerede gør og de ønskede tilstande, vi tilstræber. Vi ser frem til at pricipperne kommer til at leve mellem elever, forældre, medarbejdere og ledelse.
På det kommende skolebestyrelsesmøde underskrives principperne.
Hvis der er kommentarer til principperne, opsamles disse af Filstedvejens studentermedhjælper og formidles i samlet form til bestyrelsen. Emailadressen, der skal benyttes er emil58e3@filst.dk - anvend venligst ”kommentar til principper” i emnefeltet.
Venlig hilsen.
Skolebestyrelsen.
Hvorfor kvalificerer data ledelsesbeslutninger i folkeskolen? Hvordan lærer skoleledere at implementere datainformeret ledelse i egen organisation? Dette paper er et bud.
Hvad skal fremtidens folkeskole kunne? Hvordan lærer børnene bedst? Og hvordan skaber vi den allerbedste skoledag for eleverne? Det var nogle af de spørgsmål, der var på dagsordenen.
Til at besvare spørgsmålene deltog skolefolk, politikere, foreningsfolk, erhvervsfolk, kunstnere, skolebestyrelsesmedlemmer og repræsentanter for de faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner. I et greenroom var 100 elevrådsmedlemmer og repræsentanter for Danske Skoleelever samlet, hvor de undervejs blev stillet live igennem til salaen og udfordrede deltagerne med deres synspunkter, ideer og visioner.
Udgangspunket for dagens diskussioner var dels skolernes faglige arbejde med prototyper, dels konkrete visionsformuleringer for fremtidens folkeskole i Aalborg Kommune.
Masterafhandling: "Mellem politiske intention og skoleledernes praksis - et ...Claus Drachmann
Masterafhandling: "Mellem politiske intention og skoleledernes praksis - et blik på monitoreringspræcedens i Aalborg" af Claus Drachmann 2015.
Under creative commons standard: By-Nc-Sa
Yderligere oplysninger får ved henvendelse til Claus Drachmann - cd@drachmann.org
2. Dialogoplæg:
KOMMUNALT
PARTNERSKAB
FOR LÆRING
Ledelse i skolen og af skolen
Med skolereformen indvarsles en ny æra i den danske
folkeskole. De 3 nationale målsætninger har givet fol-keskolen
et pejlemærke, som sætter retning for skolens
aktiviteter vedr. elevernes faglige og sociale læring og
udvikling.
Vi skoleledere og børne- og kulturchefer glæder os over
den nye nationale skoledagsorden. Ikke mindst glæder vi
os over reformens ambition om, at alle børn, uanset de-res
sociale og familiemæssige baggrund, skal lære mest
muligt og trives bedst muligt i skolen. Det er en værdig
ambition for vores fælles folkeskole. Og en opgave, vi
ser frem til at indfri – sammen med vores dygtige med-arbejdere,
elever og forældre, men også gennem en sam-menhængende
ledelseskæde med kommunens politikere.
Fokus på
elevernes læring
På skolerne er vi godt i gang! Over hele landet drøftes
lokalt, hvordan vi flytter vores hidtidige fokus på skolens
indhold og aktiviteter til et primært fokus på lærings-mål.
Skolelederne har en afgørende betydning for denne
udvikling i skolen og inviterer til drøftelse af, hvordan
vi udvikler vores læringstilbud gennem bedre brug af
viden fra evalueringer, tests og forskning. Hvordan vi
bedst kvalificerer og udvikler skolens professionsviden
og bruger teamsamarbejdet som en refleksiv ramme om
skolernes pædagogiske og didaktiske udvikling. Og ikke
mindst, hvordan vi sammen opbygger et fagligt ”sprog”,
der binder skolens mange aktiviteter sammen og skaber
et meningsfuldt og sammenhængende skoleliv for sko-lens
elever.
Kommunalt partnerskab
om folkeskolen
Der har i forbindelse med folkeskolereformen været talt
meget om ledelsen i skolen, men den kan ikke stå alene;
vi har brug for også at tænke på ledelsen af skolen.
Med dette oplæg ønsker Skolelederforeningen og Bør-ne-
og Kulturchefforeningen at indbyde til dialog i kom-munerne
mellem skoleledere, forvaltninger og politikere
om, hvordan vi kan styrke samarbejdet i hele ledelses-kæden
i det kommunale skolevæsen, så alle beslutninger
og handlinger først og fremmest understøtter elevernes
læring. Den administrative ledelse skal således under-
2
3. støtte den faglige og pædagogiske ledelse, så fx data-strømmene
kan bruges funktionelt i hverdagen. Alt skal
udstråle, at børnene skal trives og lære mest muligt – det
er kerneopgaven.
For at opfylde den faglige ambition for folkeskolen har
vi brug for et stærkt partnerskab med både det politiske
og det forvaltningsmæssige niveau i kommunen. Når den
kommunale styringskæde understøtter skolernes lærings-fokus,
sikres det, at viden, faglige erfaringer og feedback
formidles både opad og nedad i skolevæsnet, hvilket er
medvirkende til en styrkelse af ledelsen i skolen.
Styring og læring
Styringskæden understøtter læringsfokus fx gennem en
styrkelse af:
• Den forvaltningsmæssige organisering og arbejdsde-ling,
så den bedre understøtter skolernes opgaveløs-ning
gennem et helhedssyn inden for skoleområdet og
børn og ungeområdet, men også på tværs af forvalt-ningsområder,
herunder skoleforvaltning, HR-afde-ling,
socialforvaltning, økonomiforvaltning m.v.
• Tydelighed omkring de politiske og forvaltnings-mæssige
målsætninger, som baserer sig på en fælles
forståelse af, hvad god skoleledelse er
• Relevante læringsunderstøttende styringsinstrumen-ter
og en styringsdialog, som fremmer skoleledernes
mulighed for at prioritere rigtigt inden for den samle-de
opgaveportefølje
• Læringsfællesskabet mellem skoleledere og skolefor-valtninger
om elevernes og medarbejdernes læring og
udvikling
• En kommunal læringskæde, hvor kompleksitet ikke
reduceres eller skubbes nedad, men søges delt, udfol-det
og belyst med det formål at finde fælles forplig-tende
løsninger
• De kommunale dialogfora og samarbejdsmodeller, så
de møder behovet for en øget oprigtighed1 i dialogen
om ledelsesopgavens vilkår. Dialogen skal bl.a.:
• skabe rum for konstruktive faglige problemsamtaler,
der skaber udvikling
• have fokus på at fjerne styringsmæssige uhensigts-mæssigheder
• give mulighed for at tale om dilemmaer og krydspres,
samt afsøge reelle løsningsmuligheder
• være funderet i en gensidig nysgerrighed og forståelse
for hinandens præmisser for at styre og lede
Note
1 Klaus Majgaard: Jagten på autenticitet i offentlig styring, del 1 - Dilemma-spillet,
Økonomistyring & Informatik, 26. årgang, 2010/2011 nr. 6.
3
4. Med venlig hilsen
Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Invitation til dialog
For at fremme det fælles mål om en styrket folkeskole inviterer Skolelederforeningen og Børne- og
Kulturchefforeningen til dialog mellem skoleledelserne, de lokale forvaltninger og politikere om:
✔ Hvordan skabes der gode rammer for og sammenhæng mellem skoleledelsernes opgave i forhold til ledelse
i skolen (læringsledelse) og ledelse af skolen (styringsledelse)?
✔ Hvordan kan den kommunale ledelseskæde udvikle sig hen mod et kommunalt partnerskab for læring,
hvor alle dele i ledelseskæden understøtter det næste ledelseslag i kæden?
✔ Hvilke dialogformer og samarbejdsmodeller understøtter bedst realiseringen af skolens formål?
✔ Hvilke styrings- og dialogsystemer bringer bedst viden i spil igennem hele den kommunale ledelseskæde?
Hold-an Vej 7 | 2750 Ballerup | T. 4175 0660
bkf@bkfchefer.dk | www.bkchefer.dk
Med dialogoplægget ønsker Skolelederforeningen og
Børne- og Kulturchefforeningen endvidere at opfordre
til opmærksomhed på de ledelsesmæssige ressourcer i
kommunen. Ud fra et princip om bedre opgaveløsning
gennem nærhed til kerneopgaven skal skoleledelserne
sikres tid og rum til at kunne prioritere i skolens opga-ver,
således at de understøtter udviklingen af skolens
faglige kvalitet.
Snaregade 10 A | 1205 København K | T. 7025 1008
skolelederne@skolelederne.org | www.skolelederforeningen.org