En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling. En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.

1. Det resiliente
lokalsamfund
- en højskoledrevet tilgang til landdistriktsudvikling
Det resiliente lokalsamfund – en højskoledrevet tilgang til landdistriktsudvikling
Landsbyhøjskolen for Faaborg-Midtfyn Kommune, januar-maj 2015 1
www.landsbyhojskolen.dk

2. Det resiliente lokalsamfund
Denne rapport handler om et sydfynsk lokalsamfund, som i første halvår af 2015 var igennem en
faciliteret udviklingsproces med det formål at styrke den lokale idrætshals rolle.
Undervejs ændrede projektet sig til ikke bare at omhandle idrætshallen, men hele lokalsamfundet,
som i processen flyttede sig fra at være et lokalsamfund opdelt i segmenter eller undergrupper
uden særligt kendskab til hinandens arbejde, til at være et lokalsamfund med større indbyrdes
kendskab, synergi og samarbejde.
Deraf kommer rapportens titel “Det resiliente lokalsamfund”.
Begrebet om et lokalsamfunds resiliens henviser til, hvorvidt lokalsamfundet er i stand til at klare
sig i forbindelse med “katastrofesituationer”. En “katastrofe” kan eksempelvis være brand, krig
eller oversvømmelse, men i en lokal, dansk kontekst vil det i højere grad vil være eksempelvis
(truslen om) en skolelukning, tab af lokale arbejdspladser eller nedlæggelse af lokal
dagligvarehandel. Det kræver en vis smidighed eller robusthed, hvis et (lokal)samfund skal modstå
eller klare sig gennem sådanne “katastrofesituationer”, og det er den smidighed eller robusthed,
ordet resiliens henviser til.
Et lokalsamfund med sammenhængskraft og engagement vil have større resiliens end et
lokalsamfund med få aktiviteter og manglende internt kendskab.
Inden for landdistriktsudviklingen ses samtidig en tendens til, at de kommunale budgetter
prioriterer de lokalsamfund og landsbyer, der udviser initiativ, mens de landsbyer, hvor man i
højere grad bare ”passer sig selv” må se sig truet på eksistensen.
Derfor er der al mulig grund til at styrke den del af landdistriktsudviklingen, der handler om
fællesskabet og handlekraften i lokalsamfundene.
Bøgebjerg-projektet
Bøgebjerg-området, som dette projekt omhandler, dækker landsbyerne Vester Aaby, Pejrup og
Aastrup i Faaborg-Midtfyn Kommune med tilsammen 1500 beboere.
Området ligger på Sydfyn, få kilometer fra det Sydfynske Øhav, der byder på mange muligheder
for aktiviteter på vandet (eksempelvis kajak, kitesurfing, surfing), og midt i en smuk og bakket
natur, der også indbyder til fysisk aktivitet (eksempelvis vandring langs Øhavsstien eller i
Svanninge Bakker, mountain bike, cykling).
Området er dog ramt af de samme udfordringer som mange andre lokalsamfund på landet:
Bøgebjergskolen var tæt på at blive lukket ved de seneste budgetforhandlinger, og hvis skolens
børnetal ikke stiger, bliver lukningen formentlig en realitet. Sker det, er der også risiko for, at det vil
smitte af på hallen, som formentlig vil få mindre økonomisk opbakning fra kommunen, end den gør
i dag.
Med støtte fra Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter ønskede Faaborg-Midtfyn Kommune
derfor at undersøge, hvordan idrætshallen kan bruges som omdrejningspunkt for lokal udvikling.
Herunder
1) Hvordan idrætshallen kan udnyttes som et centralt, sundhedsfremmende element i
lokalsamfundet.
2) Hvordan omkringliggende natur- og friluftområder kan anvendes som ramme for
oplevelsesøkonomi.
3) Hvordan samarbejdsmodeller mellem lokale virksomheder kan udvikles og dermed støtte op om
lokale aktiviteter og arbejdspladser.
Det resiliente lokalsamfund – en højskoledrevet tilgang til landdistriktsudvikling
Landsbyhøjskolen for Faaborg-Midtfyn Kommune, januar-maj 2015 2
www.landsbyhojskolen.dk

3. Projektets overordnede tilgang
Faaborg-Midtfyn Kommune ønskede med valget af Landsbyhøjskolen som konsulent på projektet
et borgerinvolverende forløb med inddragelse af lokalsamfundets egen viden, ideer og resurser.
Landsbyhøjskolens tilgang til lokalsamfundsudvikling er baseret på højskolens traditioner og tanker
om et fælles rum, hvor ideudveksling og samskabelse er i centrum, og hvor midlet er facilitering
frem for styring.
En væsentlig konsekvens af den tilgang er, at vi så vidt muligt fralægger os konsulentrollen: Det er
ikke os, der har svarene - og heller ikke os, der skal gøre “arbejdet”. Målet er at lave åbne,
samskabende fora, hvor folk deltager aktivt og påtager sig en høj grad af ansvar - for på den måde
at synliggøre, at det er op til lokalsamfundet selv, og ikke konsulenterne, at skabe den ønskede
udvikling.
Et skridt frem og …
Bøgebjerg-området er kendt for at være et lokalområde med mange aktiviteter og ildsjæle,
herunder en stærk aktionsgruppe til bevarelse af skolen og en hal med noget på hjerte, der netop
har afsluttet en udviklingsplan i samarbejde med DGI.
Ved mødet med lokalsamfundet blev vi derfor overraskede over, at der viste sig ikke at være et
decideret samarbejde mellem de forskellige aktivitetsgrupper i området. Der var ingen koordinering
eller synergieffekt mellem eksempelvis idrætshallens, idrætsforeningens, lokalrådets og
aktionsgruppens arbejde, og ingen samlende enhed i lokalsamfundet.
Derfor valgte vi at brede fokus i projektet ud. I stedet for at have et snævert fokus på idrætshallen,
gik vi et skridt tilbage og så på det samlede lokalsamfund. Lidt firkantet sagt, kunne vi ikke løbe
projektet i gang uden at have lokalbefolkningen med - idrætshallen vil ikke få udbytte af en
udviklingsproces, hvis ikke den er forankret i hele lokalsamfundet, som både skal føde ind med
brugere og ideer til aktiviteter.
Dette kan ses som et tilbageskridt i forhold til projektets oprindelige formulering, men vi anså det
som en nødvendighed at tage denne “omvej” for at sikre bæredygtighed i projektet - jævnfør også
overvejelserne om det resiliente lokalsamfund.
Vi valgte også at forankre projektet i en styregruppe med repræsentanter fra idrætsforening, hal,
skole og lokalråd, for på den måde at involvere en større del af lokalsamfundet og ikke kun de
centrale personer omkring hallen. Et andet formål med styregruppen var at have et blivende organ,
som sikrer at projektet videreføres, når Landsbyhøjskolens del af projektet er afsluttet
Fra snævert fokus på idrætsfaciliteter til en bredere vifte af emner
Selvom projektetoplæggets fokus på var relativt snævert på idrætsfaciliteter som omdrejningspunkt
for sundhed og oplevelsesøkonomi, valgte vi ud fra ovenstående betragtninger i samarbejde med
styregruppen at gøre temaerne på det indledende borgermøde/opstartsmøde for projektet bredere.
Dette fordi et bredere emnefelt appellerer til en bredere vifte af mennesker og ikke en snæver
kreds, som i forvejen har sin gang idrætshallen. Et entydigt fokus på idrætshallen ville risikere at
afkoble projektet fra resten af det lokalsamfund, den er en del af.
Styregruppen ønskede samtidig en proces, hvor der var en vis styring af emnerne på
borgermødet. Et halvt år forinden havde lokalsamfundet været igennem et borgermøde i
forbindelse med protester med skolelukning, hvor en lang række ideer og ønsker var kommet i spil.
Det resiliente lokalsamfund – en højskoledrevet tilgang til landdistriktsudvikling
Landsbyhøjskolen for Faaborg-Midtfyn Kommune, januar-maj 2015 3
www.landsbyhojskolen.dk

4. Nu var ønsket at konkretisere og komme videre med nogle af disse ideer, fremfor at deltagerne fik
oplevelsen af en reprise af det tidligere borgermøde.
Styregruppen definerede fem temaer for mødet:
- sundhed i hallen
- friluftsliv
- arbejdspladser
- børnefamlier
- og et femte tema, hvor man fik mulighed for at
“tænke ud af boksen”.
Opstartsmøde
Opstartsmødet den 17. januar 2015 var derfor et
borgermøde, hvor lokalsamfundet bredt var inviteret til
at deltage under overskriften ”Hvordan ser Bøgebjerg
ud om fem år? Om ti år?”.
Annonceringen foregik ved husstandsomdeling af flyers, via lokale medier og presseomtale, på
infoskærm i hallen og på facebook, og tiltrak i alt 150 borgere. Det er et billede på det lokale
engagement, at styregruppen stod for husstandsomdeling af flyers i hele området ved både
opstarts- og afslutningsmødet.
Rammerne for opstartsmødet var en introduktion til lokalsamfundets problemstillinger ved en lokalt
bosiddende kommunalpolitiker, samt inspirationsoplæg ved hhv Landsbyhøjskolen og en lokalt
bosiddende eventmager med fokus på friluftsliv.
Dette blev efterfulgt af en proces baseret på Rudme-modellen, der er udviklet af Landsbyhøjskolen
og er en model for hvordan, et lokalsamfund kan afvikle gode borgermøder.
Til slut blev de fremmødte inviteret på gratis aftensmad. Da mødet foregik en lørdag i dagtimerne
havde styregruppen arrangeret børnepasning i håbet om at tiltrække så mange børnefamilier som
muligt. LINK til optagelser fra opstartsmødet.
Rudme-modellen kan frit downloades her til brug ved andre borgermøder
Vi vil her fremhæve tre centrale grunde til at bruge Rudme-modellen i
forbindelse med borgermøder.
- Den bygger på de gode, lokale erfaringer, fremfor på problemfokus.
Dette er med til at fremme kreativitet og handlekraft.
- Den stimulerer til mange nye ideer
- Den sikrer, at ideerne ikke falder til jorden, men bliver til bredt
sammensatte arbejdsgrupper/“kaffeklubber”.
Det sidste punkt - sammensætningen af arbejdsgrupper eller
kaffeklubber er centralt for Rudme-modellen, og borgermødet den 17.
januar mundede ud i 10 grupper, der alle udnævnte en tovholder med
ansvar for at afholde det første møde.
Vi opfordrede grupperne til med det samme at aftale en mødedato og skrive navne og kontaktinfo
på alle gruppens medlemmer ned - på den måde sikrer man, at i hvert fald det første møde i
kaffeklubben bliver afholdt. Som en lille ekstra motivation fik hver af tovholderne en pose kaffe og
Det resiliente lokalsamfund – en højskoledrevet tilgang til landdistriktsudvikling
Landsbyhøjskolen for Faaborg-Midtfyn Kommune, januar-maj 2015 4
www.landsbyhojskolen.dk
“Jeg kunne godt lide, at
vi på borgermødet blev
‘rystet sammen’. Det var
grænseoverskridende for
mange, men tilfældig-
hedernes spil satte os
sammen i grupper, vi
ellers ikke var endt i”
Mette Gerber Jensen,
tovholder for gruppen
“Unge tilbage i hallen”
Billede fra opstartsmødet i januar

5. en æske chokolade med hjem, så de havde noget at servere ved mødet.
Kaffeklubberne fordelte sig groft sagt (og med enkelte overlap) over fire forskellige emneområder:
A) Kulturelle og sociale aktiviteter
B) Aktiviteter inden for sundhedsområdet
C) Aktiviteter inden for friluftsliv og oplevelsesøkonomi
D) Erhvervsområdet
Alle grupperne havde tænkt idrætshallen med som en væsentlig aktør - som mødested,
informationskanal, centrum for en aktivitet eller lignende.
Kontinuerlig opfølgning
Som beskrevet i figur 1 har Landsbyhøjskolen kontinuerligt fulgt op på aktiviteterne i Bøgebjerg i
de fem måneder, der er gået mellem første borgermøde og det afsluttende møde i maj måned
2015. Dette havde et dobbelt formål: Dels at understøtte kaffeklubberne i deres arbejde, dels at
sikre deres fortsatte engagement.
Vi inviterede til to uformelle “drop in” møder, hvor alle kaffeklubberne var velkomne til en snak om
udfordringer, evt. behov for hjælp og generel sparring. Drop in-møderne var velbesøgte og en
anledning til at få her-og-nu hjælp til arbejdet. Derudover inviterede vi kaffeklubbernes tovholdere
til et mere formelt midtvejsmøde med præsentationer af status for projekterne.
Alle møderne er dokumenteret via fyldige referater, som er sendt ud til at alle kontaktpersoner i
projektet, dvs styregruppe, tovholdere for kaffeklubberne og de gruppemedlemmer, vi havde
kontaktinfo på. På den måde har kaffeklubberne kunnet følge med i hinandens arbejde til gensidig
inspiration og evt. også overblik over sammenfaldende interesser / synergieffekter.
Som et ekstra krydderi fik vi også besøg af en gruppe idrætsstuderende fra SDU, som bidrog med
ideer og skitser til udvikling af området, specielt omkring friluftsliv og sundhed. Se mere om dette
her: LINK til projekt Cold Hawai II. De kreative input fra de studerende (der i modsætning til
lokalsamfundet kommer med en udenforståendes betragtninger og ideer) kan være med til at løfte
de nuværende projektgrupper og bidrage til fremtidig jobskabelse. Det er derfor vores anbefaling,
at de studerendes input gen-præsenteres for de kaffeklubber i Bøgebjerg, der arbejder inden for
oplevelsesøkonomi, med henblik på en kapitalisering af aktiviteterne.
Det resiliente lokalsamfund – en højskoledrevet tilgang til landdistriktsudvikling
Landsbyhøjskolen for Faaborg-Midtfyn Kommune, januar-maj 2015 5
www.landsbyhojskolen.dk
Figur 1 illustrerer det overordnede forløb fra
januar til maj 2015 med et opstartsmøde/
borgermøde med dannelse af kaffeklubber,
kontinuerlig opfølgning og et (foreløbigt)
afslutningsmøde.

6. Ud af de ti nedsatte kaffeklubber, var det kun en enkelt, der aldrig nåede at mødes igen. Gruppen
valgte at nedlægge sig selv og fusionere ind i de andre kaffeklubber. Andre grupper havde så
meget på hjerte, at de splittede sig op i flere undergrupper undervejs, mens en sidste gruppe,
erhvervsgruppen, blev udfordret af sygdom undervejs i forløbet og derfor krævede en ekstra
håndsrækning for at blive realiseret. Ved projektet afslutning havde erhvervsgruppen fundet en
tovholder og skulle igang med en stribe netværksmøder, med Landsbyhøjskolen som mødeleder,
hvor målet dels er at kigge på mulighederne for samarbejde mellem de erhvervsdrivende i
området, dels at koble en kommerciel tankegang på eksisterende kaffeklubbers arbejde, så de
eventuelt kan føre til arbejdspladser og øget indtjening i lokalsamfundet.
(Foreløbigt) afsluttende borgermøde
Som afslutning på processen afholdt vi i samarbejde med styregruppen endnu et borgermøde,
hvor alle beboere i Bøgebjerg var inviteret.
Formålet med det afsluttende borgermøde var at give kaffeklubberne lejlighed til at præsentere
deres foreløbige resultater og at rekruttere nye kræfter og resurser til grupperne.
De fleste af deltagerne fra det første borgermøde var allerede dybt engagerede i kaffeklubber, og
var således ikke målgruppen for afslutningsmødet - det var derimod alle dem i lokalsamfundet, der
endnu ikke havde engageret sig, eventuelt fordi de gik glip af det første borgermøde.
Til det afsluttende møde mødte 70 personer op til aftensmad og et oplæg ved Landsbyhøjskolen ,1
efterfulgt af borgermøde/markedsplads. En tredjedel af de fremmødte var “nye”, forstået på den
måde, at de ikke tidligere har været involveret i Bøgebjerg-projektet - dette ser vi som en positiv
ting i forhold til ønsket om at rekruttere nye kræfter.
På mødet fik kaffeklubberne lejlighed til at præsentere deres foreløbige arbejde med
udgangspunkt i fem spørgsmål/overvejelser, som de fik tilsendt en måned før mødet - gerne med2
specifikke ønsker til nye resurser i gruppen. Dette blev efterfulgt af en markedsplads, hvor
deltagerne kunne summe hos hinanden og nye samarbejder opstå, og endelig afsluttede hver
kaffeklub med at afholde et møde med aftaler om de næste skridt i projektet.
Status maj 2015
Efter det afsluttende borgermøde er der nu 12 aktive grupper med i
alt cirka 100 involverede personer, der er opstået som følge af
projektet, og som arbejder inden for emnerne sundhed,
oplevelsesøkonomi, kulturelle og sociale aktiviteter og
erhvervsudvikling - med idrætshallen som centrum for aktiviteterne.
Som det fremgår af figur 2 tager hovedparten af kaffeklubberne
udgangspunkt i idrætshallen og danner således grobund for hallens
videre udvikling. Mange af dem med muligheder for yderligere
jobskabelse. Selvom det i første omgang kunne synes som et
LINK til oplæg ifm mødet.1
De fem spørgsmål lød: 2
1) Gruppens mål: Hvordan ser jeres projekt ud om 1 år? Hvordan ser jeres projekt ud om 3 år?
2) Milepæle: Hvilke milepæle / højdepunkter er der i gruppens arbejde
3) Økonomi: Hvilken økonomi har I brug for - og hvor finder I pengene?
4) Resurser: Hvilke andre resurser / hvilken hjælp har I brug for, og hvad kan I få hjælp til i lokalsamfundet,
hos kommunen og andre steder
5) Hvad kan spænde ben for projektet?
Det resiliente lokalsamfund – en højskoledrevet tilgang til landdistriktsudvikling
Landsbyhøjskolen for Faaborg-Midtfyn Kommune, januar-maj 2015 6
www.landsbyhojskolen.dk
“Jeg synes, det er godt, at
der sker noget. Mange
tiltag dør sikkert igen,
men det kan da kun blive
bedre end det var før.”
Mette Gerber Jensen,
tovholder for gruppen
“Unge tilbage i hallen”

7. tilbageskridt at udvide det snævre fokus på idrætshallen til at omfatte hele lokalsamfundet og
dermed fjerne fokus fra idrætshallen som vækstdriver, har det i stedet givet idrætshallen et
fundament, den nu kan bygge videre på, så den reelt kan blive driver og midtpunkt for
lokalsamfundets udvikling. Hvor idrætshallen tidligere stod alene med sine ønsker og sin
udviklingsplan, er lokalsamfundet altså nu selv begyndt at tænke den ind i dets aktiviteter.
Men det slutter ikke her
Når vi beskriver afslutningsmødet som et “foreløbigt” afslutningsmøde er det fordi, vi har haft fokus
på at sikre, at projektet ikke slutter med
Landsbyhøjskolens udtræden. Som tidligere
nævnt er styregruppen med til at sikre denne
bæredygtighed, og det er da også den, der har
taget ansvaret for at sikre en videreførelse af
projektet. Konkret bliver styregruppen forankret
under Lokalrådet, og tovholder på gruppen
bliver Kurt Jensen, der er repræsentant for
halbestyrelsen. Styregruppen har lagt op til
nedenstående årshjul (figur 3) med et årligt
borgermøde og to årlige opsamlingsmøder.
Datoen for opsamlingsmødet i efteråret er
således allerede planlagt og meldt ud til
kaffeklubberne.
Det resiliente lokalsamfund – en højskoledrevet tilgang til landdistriktsudvikling
Landsbyhøjskolen for Faaborg-Midtfyn Kommune, januar-maj 2015 7
www.landsbyhojskolen.dk
“Projektet har sat en proces igang,
som kan få stor betydning for
Bøgebjergs fortsatte eksistens. Nu er
det vigtigt for projektet, at det bæres
videre og forankres i en struktur med
årlige borgermøder og nedsættelse af
kaffegrupper der involverer flere og
flere i udviklingen af vores
lokalsamfund”
Kurt Jensen, tovholder for styregruppen
Figur 2. Oversigt over de 12 kaffeklubber pr. 21.maj 2015.
Ud for hver gruppe er angivet, hvilket emneområde, de især arbejder inden for:
A) Kulturelle og sociale aktiviteter
B) Aktiviteter inden for sundhedsområdet
C) Aktiviteter inden for friluftsliv og oplevelsesøkonomi
D) Erhvervsområdet
Sundhed i hallen. Tovholder: Maja Castor (A, B)
Fællesarrangementer i hallen. Tovholder: Marianne Fabricius (A)
Motionscenter i hallen. Tovholder: Michael Bang Sørensen (B)
Kortlægning af gå- og cykelruter. Tovholder: Kurt Jensen (C)
Aktiviteter for børn, fx fastelavn i hallen. Tovholder: Claus Juul Jørgensen (A)
Eventgruppen. Tovholder: Halldor Sørensen (A, C)
Udvikling af aktiviteter omkring øhavsstien og Svelmø.Tovholder: Vicki Malmer/Frans Lund (C, D)
Støtteforening for kulturelle tiltag. Tovholder: Ingrid Thyssen (A)
Byfornyelse og -forskønnelse. Tovholder: Connie Hede (A)
Aktivitetscenter. Tovholder: Marianne Steffensen (A, C)
Erhvervsgruppen. Tovholder: Thorben Hansen (D)
Unge tilbage i hallen (mm). Tovholder: Mette Gerber Jensen (A, B)

8. Anbefalinger og læringspunkter
For Faaborg-Midtfyn Kommune slutter projektet heller ikke her. Vi anbefaler, at kommunen fortsat
har et skærpet fokus på Bøgebjerg-området, og hvordan den bedst kan understøtte den udvikling,
der er sat i gang.
Konkret anbefaler vi kommunen at
1) Sørge for at holde styregruppen ved ilden som det samlende organ
- Herunder at hjælpe styregruppen med at nå dens målsætning om at følge årshjulet.
2) Have fortsat fokus på idrætshallen som ramme for aktiviteter
- Herunder være opmærksom på om idrætshallen har kapaciteten til at løfte alle opgaverne,
eller der er brug for, at frivillige løfter nogle af de opgaver, hallen har i dag.
3) Stimulere de erhvervsmæssige muligheder, der ligger i området inden for eksempelvis
oplevelsesøkonomi
- Herunder de nye muligheder, der er opstået i forbindelse med projektet
4) Samle halbestyrelse og erhvervsklynge for at opfordre til et samarbejde med udgangspunkt i
kaffeklubbernes projekter.
5) Samarbejde med kaffeklubberne inden for oplevelsesøkonomi om en fortsat positiv udvikling
med inddragelse af læringen fra de studerende fra SDU.
Derudover vil vi fremhæve tre væsentlige læringspunkter ved projektet i Bøgebjerg:
- Før det første, at borgerne må være bærende i en proces som ovenstående, hvis vi reelt vil
skabe et resilient lokalsamfund, der kan modsvare eller tilpasse sig de forandringer, der sker lokalt
og i en større sammenhæng. Opgaverne skal gribes af borgerne, som skal “forstå”, at ansvaret for
en udvikling og opfølgning ligger hos dem.
- Derudover skal sådan et udviklingsprojekt forankres lokalt, eksempelvis gennem en styre- eller
støttegruppe.
- Og endelig er det væsentligt at samle repræsentanter så bredt i lokalsamfundet som muligt for at
sikre synergi og bredt samarbejde. Dette er afgørende for at lokalsamfundet fremstår samlet og
dermed også resilient.
Det resiliente lokalsamfund – en højskoledrevet tilgang til landdistriktsudvikling
Landsbyhøjskolen for Faaborg-Midtfyn Kommune, januar-maj 2015 8
www.landsbyhojskolen.dk
Figur 3.
Styregruppens
årshjul for
opfølgning på
arbejdsgrupper